Omsider en høring om Femern: Får vi så de hemmelige trafikprognoser?
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Omsider en høring om Femern: Får vi så de hemmelige trafikprognoser?

Illustration: Femern Sund Bælt

Det økonomiske grundlag for en af danmarkshistoriens største anlægsinvesteringer er - selvom der allerede er vedtaget en anlægslov - stadig ikke offentligt tilgængeligt. De seneste trafikprognoser for den 62 mia. kr. dyre Femern-forbindelse er således ikke blevet offentliggjort. De tidligere versioner af trafikprognoserne er heller ikke sluppet ud af Sund & Bælts og Transport-, Bygge- og Boligministeriets kontorer. Dermed kan ingen se, hvordan ministeriet eksempelvis har regnet sig frem til, hvordan takstnedsættelserne på Storebælt vil påvirke antallet af trafikanter, der vil køre gennem tunnellen til Tyskland.

Læs også: Nu skal Femerns tyske trafikkonsulenter kvalitetssikre deres egne prognoser

Men nu arrangerer Folketingets transportudvalg en høring om netop trafikprognoserne. Det fortæller Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, som fik sine udvalgskolleger overbevist om, at der var brug for en høring.

»Femern-projektet er omgærdet af alt for meget hemmelighedskræmmeri, hvor resultater bliver tilbageholdt, og hvor rådgivningsfirmaerne kvalitetssikrer deres egne resultater. Det har jeg længe ment, at der var brug for at få en diskussion af. Faktisk foreslog jeg allerede en høring, før man vedtog anlægsloven i 2015 - men dengang ville resten af udvalget ikke være med. Til min overraskelse sagde de imidlertid ja denne gang,« siger Henning Hyllested.

»Når man nu ikke har noget at skjule...«

Enhedslisten er sammen med Alternativet de eneste, der står uden for forliget om Femern-forbindelsen. De øvrige partier har indtil videre ikke presset på for at få alle trafikprognoserne for projektet offentliggjort. Imidlertid var der nu opbakning til at få en ordentlig diskussion af prognoserne.

»Holdningen fra forligspartierne var, at når der nu ikke var noget at skjule, så kan man lige så godt få alt frem, så man kan udrydde myterne om, at der vil mangle trafik til at få forbindelsen til at løbe rundt,« fortæller Henning Hyldested.

Reel debat kræver adgang til alle rapporter

Udvalget kan invitere eksperter og fagpersoner fra eksempelvis Femern A/S og ministeriet. Men Henning Hyldested håber også, at høringen kan føre til, at flere af de rapporter og undersøgelser, der er blevet lavet over de senere år bliver offentliggjort.

Læs også: Baggrund: Usikkerhederne om Femern-forbindelsen

»Hvis kritikerne skal have en levende chance for at finde ud af, hvad der op og hvad der er ned i trafikprognoserne, skal de jo have den samme viden som repræsentanterne fra Femern A/S, Sund & Bælt og ministeriet. Men jeg ved endnu ikke, om vi kan få rapporterne udleveret.«

Flere rapporter tilbageholdes

Rapporterne handler om det afgørende forhold mellem Storebæltsforbindelsen og Femern-forbindelsen.

I 2014 regnede de tyske konsulentfirmaer Intraplan og BVI på, hvor mange trafikanter der ville bruge den nye tunnel. Året efter afleverede Cowi - som på det tidspunkt selv bød på opgaver på byggeriet af tunnellen - sin kvalitetssikring af tyskernes prognoser. Prognoserne så realistiske ud, mente Cowi, bortset fra at der manglede dokumentation for de tyske firmaers vurdering af, hvor mange bilister, der fremover ville vælge Femern-tunnellen fremfor Storebæltsbroen.

Derfor bestilte Transportministeriet i 2015 Sund & Bælt til at gennemføre en undersøgelse af denne overflytning. Femern A/S’ moderselskab skulle analysere overflytningen af trafik fra Storebælt til Femern. Analysen blev gennemført ved at udlevere postkort til de internationale bilister på Storebæltsforbindelsen. Undersøgelsen er for længst færdig, men ikke udleveret til hverken offentlighed eller ministeriet, og både Ingeniøren og forbindelsens kritikere har fået afslag på aktindsigt i konklusionerne.

Vil ikke vise beregninger

I stedet er Sund & Bælts rapport sendt til tjek hos de de tyske rådgivningsfirmaer, hvis arbejde Cowis kvalitetssikring havde fundet mangler i. Intraplan vil lave en ny undersøgelse af, hvor Storebæltsforbindelsen kunder køre fra og til baseret på mobildata. Denne undersøgelse forventes færdig ‘ultimo 2018.’

Det har imidlertid ikke forhindret Transportministeriet, muligvis med hjælp fra Sund & Bælt, i at regne på, hvor stor effekt det får på Femern-forbindelsens økonomi, at taksterne på Storebælt bliver sænket med 25 procent.

Læs også: Lavere takst over Storebælt vil koste Femerntunnel 70 millioner om året

Da regeringen i efteråret fremlagde sit finanslovsforslag, fulgte der et faktaark om effekterne af takstnedsættelsen med. En af effekterne var ifølge regeringen, at der kun vil blive overflyttet 1.500 i stedet for 2.000 køretøjer per dag fra Storebæltsforbindelsen til Femernforbindelsen. Det vil øge tilbagebetalingstiden for tunnellen fra 33 til 36 år.

Nægter aktindsigt

Ingeniøren bad ad flere omgange i indsigt i, hvordan regeringen havde regnet sig frem til effekten. Men anmodningerne er blevet afvist flere gange.

Om beregningerne nu bliver fremlagt, tør Henning Hyllested ikke sige, men han håber.

»Jeg forsøger at være optimistisk,« siger han.

Datoen for høringen er endnu ikke fastlagt.

Danmark skal være landfast med EU. (Der menes: Det skal være nemmere at køre fra København til Berlin.)

Politikerne vil have Femern-forbindelsen, også hvis den giver underskud og skal have tilskud hvert år som DSB/Banedanmark. Derfor er der meget få politikere, der vil se noget dokumentation.

  • 9
  • 0