Omsider en høring om Femern: Får vi så de hemmelige trafikprognoser?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Omsider en høring om Femern: Får vi så de hemmelige trafikprognoser?

Illustration: Femern Sund Bælt

Det økonomiske grundlag for en af danmarkshistoriens største anlægsinvesteringer er - selvom der allerede er vedtaget en anlægslov - stadig ikke offentligt tilgængeligt. De seneste trafikprognoser for den 62 mia. kr. dyre Femern-forbindelse er således ikke blevet offentliggjort. De tidligere versioner af trafikprognoserne er heller ikke sluppet ud af Sund & Bælts og Transport-, Bygge- og Boligministeriets kontorer. Dermed kan ingen se, hvordan ministeriet eksempelvis har regnet sig frem til, hvordan takstnedsættelserne på Storebælt vil påvirke antallet af trafikanter, der vil køre gennem tunnellen til Tyskland.

Læs også: Nu skal Femerns tyske trafikkonsulenter kvalitetssikre deres egne prognoser

Men nu arrangerer Folketingets transportudvalg en høring om netop trafikprognoserne. Det fortæller Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested, som fik sine udvalgskolleger overbevist om, at der var brug for en høring.

»Femern-projektet er omgærdet af alt for meget hemmelighedskræmmeri, hvor resultater bliver tilbageholdt, og hvor rådgivningsfirmaerne kvalitetssikrer deres egne resultater. Det har jeg længe ment, at der var brug for at få en diskussion af. Faktisk foreslog jeg allerede en høring, før man vedtog anlægsloven i 2015 - men dengang ville resten af udvalget ikke være med. Til min overraskelse sagde de imidlertid ja denne gang,« siger Henning Hyllested.

»Når man nu ikke har noget at skjule...«

Enhedslisten er sammen med Alternativet de eneste, der står uden for forliget om Femern-forbindelsen. De øvrige partier har indtil videre ikke presset på for at få alle trafikprognoserne for projektet offentliggjort. Imidlertid var der nu opbakning til at få en ordentlig diskussion af prognoserne.

»Holdningen fra forligspartierne var, at når der nu ikke var noget at skjule, så kan man lige så godt få alt frem, så man kan udrydde myterne om, at der vil mangle trafik til at få forbindelsen til at løbe rundt,« fortæller Henning Hyldested.

Reel debat kræver adgang til alle rapporter

Udvalget kan invitere eksperter og fagpersoner fra eksempelvis Femern A/S og ministeriet. Men Henning Hyldested håber også, at høringen kan føre til, at flere af de rapporter og undersøgelser, der er blevet lavet over de senere år bliver offentliggjort.

Læs også: Baggrund: Usikkerhederne om Femern-forbindelsen

»Hvis kritikerne skal have en levende chance for at finde ud af, hvad der op og hvad der er ned i trafikprognoserne, skal de jo have den samme viden som repræsentanterne fra Femern A/S, Sund & Bælt og ministeriet. Men jeg ved endnu ikke, om vi kan få rapporterne udleveret.«

Flere rapporter tilbageholdes

Rapporterne handler om det afgørende forhold mellem Storebæltsforbindelsen og Femern-forbindelsen.

I 2014 regnede de tyske konsulentfirmaer Intraplan og BVI på, hvor mange trafikanter der ville bruge den nye tunnel. Året efter afleverede Cowi - som på det tidspunkt selv bød på opgaver på byggeriet af tunnellen - sin kvalitetssikring af tyskernes prognoser. Prognoserne så realistiske ud, mente Cowi, bortset fra at der manglede dokumentation for de tyske firmaers vurdering af, hvor mange bilister, der fremover ville vælge Femern-tunnellen fremfor Storebæltsbroen.

Derfor bestilte Transportministeriet i 2015 Sund & Bælt til at gennemføre en undersøgelse af denne overflytning. Femern A/S’ moderselskab skulle analysere overflytningen af trafik fra Storebælt til Femern. Analysen blev gennemført ved at udlevere postkort til de internationale bilister på Storebæltsforbindelsen. Undersøgelsen er for længst færdig, men ikke udleveret til hverken offentlighed eller ministeriet, og både Ingeniøren og forbindelsens kritikere har fået afslag på aktindsigt i konklusionerne.

Vil ikke vise beregninger

I stedet er Sund & Bælts rapport sendt til tjek hos de de tyske rådgivningsfirmaer, hvis arbejde Cowis kvalitetssikring havde fundet mangler i. Intraplan vil lave en ny undersøgelse af, hvor Storebæltsforbindelsen kunder køre fra og til baseret på mobildata. Denne undersøgelse forventes færdig ‘ultimo 2018.’

Det har imidlertid ikke forhindret Transportministeriet, muligvis med hjælp fra Sund & Bælt, i at regne på, hvor stor effekt det får på Femern-forbindelsens økonomi, at taksterne på Storebælt bliver sænket med 25 procent.

Læs også: Lavere takst over Storebælt vil koste Femerntunnel 70 millioner om året

Da regeringen i efteråret fremlagde sit finanslovsforslag, fulgte der et faktaark om effekterne af takstnedsættelsen med. En af effekterne var ifølge regeringen, at der kun vil blive overflyttet 1.500 i stedet for 2.000 køretøjer per dag fra Storebæltsforbindelsen til Femernforbindelsen. Det vil øge tilbagebetalingstiden for tunnellen fra 33 til 36 år.

Nægter aktindsigt

Ingeniøren bad ad flere omgange i indsigt i, hvordan regeringen havde regnet sig frem til effekten. Men anmodningerne er blevet afvist flere gange.

Om beregningerne nu bliver fremlagt, tør Henning Hyllested ikke sige, men han håber.

»Jeg forsøger at være optimistisk,« siger han.

Datoen for høringen er endnu ikke fastlagt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danmark skal være landfast med EU. (Der menes: Det skal være nemmere at køre fra København til Berlin.)

Politikerne vil have Femern-forbindelsen, også hvis den giver underskud og skal have tilskud hvert år som DSB/Banedanmark. Derfor er der meget få politikere, der vil se noget dokumentation.

  • 9
  • 0

Er Jylland nu blevel klassificeret som en ø??
På lige fod med fyn og sjælland?

Det må da følels som en forfremmelse af Jylland - fra halv-ø til hel-ø ;)

Men 'hoved-øen' kender I jo godt. Den hedder Slotsholmen, og er brofast med Sjælland og Amager.

Men i øvrigt: Jeg har - som københavner - med stor fornøjelse arbejdet i Sønderborg nogle år. Og der var stadig reminicenser af forskelle mellem dem, der boede i Jylland, og dem, der boede på Als ... men det er der en lang og interessant historisk forklaring på.

  • 2
  • 0

Det var tidl. trafikminister Arne Melchior, der ved indvielsen af en motorvej i Jylland, glædestrålende udbrød, at nu kunne danskerne køre ned til Europa på motorvej. Som om DK og Jylland ikke er en del af Europa.
Og det er det, der er ét af problemerne i debatten om Femern - at tilhængerne betragter DK som en afkrog fjernt fra verdens vrimmel, og at vi pga. vores beliggenhed ikke kan klare os i konkurrencen med "de andre".
Et større udsyn end den her gang Livet i Lidenlund, vil være på sin plads, og kunne medvirke til at løfte debatten betydeligt.
Derfor fint, at EL har fået de øvrige politikere til at der arrangeres en høring. Så er der da et håb om at nogle af dem omsider kommer til fornuft, og dropper projektet. Især de radikale går vist og leder efter et påskud til at komme ud af det.
SF skal man ikke regne med mere. De har betalt prisen for at kunne komme i regering med Sosserne, og det er et ja til Femern Bælt.

  • 1
  • 1

Da Storebæltsbroen skulle bygges kunne jeg iagttage en række ting, som siden har gentaget sig mere eller mindre identisk med det, der skete dengang:

  1. Trafikministeren blev grillet og latterliggjort af nogle skruppelløse journalister, der bare var ude på at klippe og klistre et program sammen, hvor konklusionen var givet på forhånd, nemlig at vi ikke havde brug for broen. Selvfølgelig havde vi ikke BRUG for broen. Vi kunne også leve med en færgemand i stedet for Lillebæltsbroen. Og robåde til Samsø. Der er bare en masse ting, der bliver lettere og bedre, når man har en bro (og nogle færger til øerne). Forbindelser med broer skaber en masse dynamik man ikke ellers har. I dag er Storebæltsbroen en fantastisk succes, og Øresundsbroen bliver det også - og det samme med Kattegatbroen, naturligvis. Vi er egentlig også blevet ganske glade for Storstrømsbroerne....

  2. En af mine venner var ansat i A/S Storebælt dengang broen blev bygget, og han blev jævnligt sat til at justere sine gæt på trafikken, så disse "fremskrivninger" (DJØF-sprog for "gæt" og nogle gange "gæt og grimasser") passede med budget-skredet (den gik fra 12 til 18 milliarder, som I måske husker). Så han producerede den ene "fremskrivning"/"prognose" efter den anden, og de blev stadigt vildere i deres forudsigelser/gæt, fordi budgettet bare skrev deruda'. Og ALLIGEVEL viste det sig¸at han havde været ALT for pessimistisk og på ingen måde havde "set", hvor meget trafik den bro ville få. Omvendt har Øresundsbroen fået mindre, end man forudså. Og mon ikke det også er sådan med Femern Bælt, at der enten kommer meget mindre eller meget mere trafik end man gætter på :-).

  • 5
  • 0

Og det er det, der er ét af problemerne i debatten om Femern - at tilhængerne betragter DK som en afkrog fjernt fra verdens vrimmel, og at vi pga. vores beliggenhed ikke kan klare os i konkurrencen med "de andre".

@ arne lund

Helt så voldsomt er det vist ikke, men man kan nævne mange eksempler på europæiske storbyer som er direkte forbindet med motorvej og jernbane hele vejen og i en så direkte linje som økonomisk hensigtsmæssigt: Berlin med Hamborg, Barcelona med Madrid, Paris med Amsterdam, Budapest med Wien, Stockholm med København, Oslo med København, Hamborg med Berlin.
Undtagelsen er København med Hamborg, hvor man enten skal ud på en omvej på 160 km. eller køre med et "eksprestog" via færgen som gør gennemsnitsfarten er under 75 km/t. Det er det Femernforbindelsen drejer sig om.

  • 1
  • 0

Omvendt har Øresundsbroen fået mindre, end man forudså. Og mon ikke det også er sådan med Femern Bælt, at der enten kommer meget mindre eller meget mere trafik end man gætter på :-).

Øresundsbroen har langt flere togpassagerer end ventet, og lidt færre bilister. En af årsagerne er, at man forventede en hurtig beslutning om Femernforbindelsen. Storebæltsforliget er fra 1986 og Øresundsforliget fra 1991, men der skulle altså gå flere årtier mere inden Femernforbindelsen blev besluttet, og det har naturligvis en effekt på Øresundsforbindelsen.

Svenske biler forventes at udgøre den største andel af bilisterne på Femernforbindelsen, derefter tyske biler og så danske biler. En betragtelig del af de svenske bilister må forventes at komme fra Øresundsforbindelsen.

Der er rigtig meget fokus på hvor meget trafik takstnedsættelserne på Storebælt vil have på Femernforbindelsens trafik. Der er ingen fokus på, hvilken effekt Femernforbindelsen vil have på trafikken på Øresundsforbindelsen.

  • 2
  • 0