Omlagte bilafgifter efterlader ubetalt milliardregning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Omlagte bilafgifter efterlader ubetalt milliardregning

Illustration: Lasse Gorm Jensen

I sidste uge blev den planlagte tyske vejafgift for udenlandske bilister erklæret for at være i strid med EU-retten.

»Denne afgift er udtryk for forskelsbehandling, idet den økonomiske byrde i praksis alene påhviler ejere og førere af køretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater,« stod der blandt andet i pressemeddelelsen fra EU-Domstolen om den planlagte tyske vejafgift, hvis fremtid nu er usikker.

Det er i sig selv interessant, men Altinget er gået skridtet videre og koblet denne nyhed sammen med VLAK-regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en omlægning af bilafgifterne fra 2017.

Dengang regnede man nemlig med, at reduktionen af registreringsafgiften kunne finansieres via en vejafgift inspireret af erfaringer fra den tyske model, der skulle indføres fra 2020. Dengang lød analysen, at en sådan afgift ville kunne indbringe den danske statskasse 300 millioner kroner årligt.

Den afgående regering nåede imidlertid aldrig at fremlægge et bud på, hvordan sådan en vejafgift skulle skrues sammen. Og med nyheden om at den tyske model har tabt sagen i EU-domstolen, så ser fremtiden for en sådan afgift pludselig yderst tvivlsom ud. Det vides endnu ikke, om Tyskland vil fortsætte med planerne om at indføre afgiften.

Droppes dansk "copycat?"

Til Altinget vurderer Torben Kudsk, afdelingschef i FDM, dog at:

»Når nu EU-Domstolen har udtrykt sig så tydeligt og klart, så har vi en klar forventning om, at man opgiver det her i Tyskland og dermed også, at den danske regering opgiver sin copycat.«

Internt i EU's mange organer har der ligeledes været en del uenighed om hvorvidt afgiften er diskriminerende eller ej. Ifølge TV2 indgav EU's generaladvokater i februar deres anbefalinger til sagen, hvor de støtte vejafgiften og blandt andet skrev, at sagen hvilede på en »fundamental misforståelse af konceptet diskrimination«.

Uanset hvordan sagen om tyske vejafgifter udvikler sig, så efterlader det dog den danske statskasse med et hul på 300 millioner kroner årligt fra 2020 og frem, som en ny regering skal finde på den ene eller anden måde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu havde vi ellers hørt at Lars Løkke og Liberallende Alliance altid havde en fuldt ud financieret skattepolitik.

Uanset partifarve så er det ikke god politik at lave skattelettelser med forventninger om usikre skatteindtægter ude i fremtiden.

  • 21
  • 10

Når man har brugt penge man ikke har så må man skylde.. så indtil pengene er i kassen så må de vel bare trækkes fra de partiers støtte som stemte for nedsættelsen.

  • 8
  • 8

Statskassens indtægt fra registreringsafgift er steget hvert eneste år, så man må nok have lov at spørge hvor det hul i statskassen er, og hvilken regning det er, der ikke er betalt.

  • 22
  • 8

Hvilken milliardregning? Hvor er hullet og hvor stort er det? Eller er journalisten ramt af svimlende sensationstrang her i sommervarmen?

Registreringsafgiftprovenuet har været jævnt stigende.
2012: 13.125
2013: 14.914
2014:15.865
2015: 17.563
2016:19.514
2017:20.143
2018: 21.070 (forventet)
2019: 21.170 (forventet)

  • 19
  • 6

Nu er registreringsafgiften jo kun en del af den brændbeskatning vi har på biler i DK. Det med slid og skader på omgivelser har vi jo ejerafgiften til, som betales hvert år af alle bilejere, samt indtægter fra brændstofafgifter.
Staten har på ingen måde underskud på bilbeskatning.
Hvis vi skal have held med at få skiftet bilparken ud til fordel for miljøet, er det helt nødvendigt med de lavere afgifter. De skal bare skrues sammen så det ikke er værdien af bilen der beskattes men dens miljøbelastning.

  • 13
  • 1

Jeg vil mene at bilernes afgifter betaler deres skader, men også kun lige. Så der er ikke råd til at sætte dem ned. Men ellers er jeg da enig i at bilerne skal betale for deres slid, inklusive busser og lastbiler.

  • 4
  • 8

Jeg vil mene at bilernes afgifter betaler deres skader, men også kun lige. Så der er ikke råd til at sætte dem ned. Men ellers er jeg da enig i at bilerne skal betale for deres slid og miljøbelastning, inklusive busser og lastbiler.

  • 4
  • 7

Regionalbusserne og særligt tunge køretøjer/lastbiler burde hoste op med flere skejsere :-)
...
Til de små 20 mia ovenfor skal lægges afgift på kulbrinter mv som vel er i størrelsesorden 15-18 mia (se skat, har ikke slået tallene op længe). Dertil fratrækkes befordringsfradrag som er noget i retningen af 16 mia med en skatteværdi svarende til ca 6 mia og mindst en mia i “returkommission” ved reeksport af køretøjer.
Det offentlige anvender vel 20 mia årligt på vejbyg og vedligehold (+ de store projekter) og medregner vi så antallet af “Karina-tilfælde” med massiv behov for genoptræning, støj og miljøsvineri tvivler jeg på der er tale om brandbeskatning.

Er det ikke også lidt irrelevant - formålet er at regulere en ret forslugen ressource

  • 6
  • 5

Er det ikke også lidt irrelevant - formålet er at regulere en ret forslugen ressource

Nej. Formålet med afgifter er kun at hive penge hjem, uden at nogen interesserer sig for hvor de bliver af.
Argumentet med 'regulering' og 'trængsel' og 'borgernes sundhed' og hvad ved jeg, er kun undskyldninger man bruger for at borgerne skal begynde at skændes indbyrdes, i stedet for at stille for mange dumme spørgsmål til staten om hvad de egentlig bruger pengene til.

  • 10
  • 6

Uanset, så er der et hul i statskassen, og jeg ser ingen grund til at dem uden bil skal betale for det hul. Så der må findes en løsning. I øvrigt er det noget sludder at biler er for dyer i danmark, hvis det var sandt hvorfor har vi så så mange af dem?? Hvis biler blev billigere ville der blive flere af dem og det ville koste kassen både i tid og slid på vejene, der ville blive flere trafikuheld og der ville blive mere forurening. Så nej biler er ikke for dyre.

  • 7
  • 12

Til de små 20 mia ovenfor skal lægges afgift på kulbrinter mv som vel er i størrelsesorden 15-18 mia (se skat, har ikke slået tallene op længe). Dertil fratrækkes befordringsfradrag som er noget i retningen af 16 mia med en skatteværdi svarende til ca 6 mia

Befordringsfradrag har intet med afgiftsprovenu på biler at gøre. Lige så lidt som befordringsfradraget skal med i opgørelsen over udgiften til offentlig transport. Fradraget er for alle uanset om man kører med naboen, på cykel, tager bussen..

Hvis du gjorde dig den ulejlighed at kigge på skat, ville du finde ud af at de 21mia i afgifter suppleres af ca 13mia i andre afgifter for bilejerskab. Brændstofafgifterne kommer oveni. Ligesom momsen på det hele.

  • 6
  • 2

@TF
Nu vil jeg så vove at påstå at de fleste kilometer med befordringsfradag går til billister. Udgifterne er lige så høje som afgifterne, 21mia til veje, 11mia til trafikofre, kørselsfradrag, udgifter til at folk bliver syge af biltrafik, trafikdrab på dyr, nedsat pris på boliger ved motorveje. Biler er ikke billige for samfundet, ikke at vi skal/kan undvære dem, men de betaler kun lige for deres andel, der er næppe et kæmpe overskud som hævdet.

  • 4
  • 8

Ikke blot registreringsafgiften har været jævnt stigende. Både den grønne ejerafgift og vejbenyttelsesafgiften er steget. Faktisk er kun forsikringsafgiften faldet, dog kun med ca. 30 mio kr.

Så antagelsen om at en nedsættelse af bilafgifterne - i særdeleshed registreringsafgiften - er selvfinansierende, kan i hvert fald ikke udelukkes at være sand.

  • 3
  • 2

Nu vil jeg så vove at påstå at de fleste kilometer med befordringsfradag går til billister.

Et fradrag er ikke en udgift, men en del af strukturen i skattesystemet. Personfradrag er heller ikke en udgift ved af have mennesker.
Fjernes fradraget vil der være et væld af afledte effekter, så man skal have det helt store excelark for at gætte på udfaldet.

Jeg tager ikke stilling til om biler er for dyre. Min holdning er uvæsentligt og jeg er forøvrigt indifferent hvad det angår. Kun sagligheden i debatten interesserer mig.

  • 6
  • 1

Registreringsafgiftprovenuet har været jævnt stigende.


Korrekt - men det er ikke givet, at det fortsætter sådan. Der er helt sikkert mange, som har skiftet bil, fordi priserne er faldet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at det højere udskiftningstempo fastholdes, lidt på samme måde som man så "teslapuklen" i bilsalget i '15.

Mao. er det absolut ikke usandsynligt, at man vil se en nedgang de kommende år, når salget normaliserer sig igen, og man samtidig får en mindre del i afgift.

  • 1
  • 4

Uanset partifarve så er det ikke god politik at lave skattelettelser med forventninger om usikre skatteindtægter ude i fremtiden.

Det er virkelig en konen med æggene "hvis og hvis" beslutning ;)

Man så jo hvordan det gik med Helles Togfond af 2013 (ekstraskat på at udvinde nordsøolie) ..https://da.wikipedia.org/wiki/Togfonden_DK

En tom cigarkasse, hvoraf der nu kun er aftalt (fase 1) for 15 mia. kr.. Pga. manglende finansiering af hele togfonden besluttede forligskredsen i 2016 at lade resten sejler i det uvisse som fase 2.

Fornuftsvæsener tager jo gerne lærdom fra historien til sig, men præste- og politikerfolket gentager hjertens gerne dogmatiske beslutninger og handlinger igen og igen - “Definitionen på sindssyge: At gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.”- Albert Einstein -

Det samme fornuftsstridige er alle deres skønsange på Borgen for øjeblikket om de utallige gode mia. i "råderummet".[1], der skal deles ud til folket. De mia. er antagelig allerede borte, og det eneste der mangler, er den dårlige nedregulering og en forklaring om "ukendt, uplanlangt, global, hændelse" etc. etc..

Motoren i Tyskland er stoppet, handelskriser pga. trumpetten etc. dæmper væksten globalt. Siden ~2008 har vi gennem ~12 år haft lidt fre', og nu har den næste sten på vejen nærmet sig.

[1] Verdens største centralbanker har brugt så meget ammunition på at rette op på økonomien efter finanskrisen, at der ikke er mange våben tilbage i arsenalet, når den næste recession rammer.

Det betyder, at centralbankerne kører uden reservehjul, for hvis og når den næste recession kommer, har beslutningstagerne ikke mange værktøjer til at bekæmpe nedturen, og da slet ikke når rentevåbnet er afglivet.

Renteniveauet er lige nu -0.20% til -0.43% for et kort F-lån, private får ingen eller ubetydelig rente af indlånd, samt det koster negativ rente for pengeinstitutter at gemme overskydende kapital i Nationalbanken ..https://www.berlingske.dk/dine-penge/naest...

  • 2
  • 0

...og det eneste der mangler, er den dårlige nedregulering og en forklaring om "ukendt, uplanlangt, global, hændelse" etc. etc..

- der må forventes gennemført et snarligt kasseeftersyn, der (surprise, surprise) vil afsløre et uventet (stort) hul i statskassen, hvorefter det vil være uansvarligt at gennemføre det i valgkampen lovede:

Kasseeftersynet viser for det første, at der er færre penge til nye politiske prioriteringer i 2016 end ventet før valget.
Siden maj måned er de offentlige finanser blevet svækket. Det er normalt, når Finansministeriet opdaterer skøn, at nye oplysninger kan påvirke den strukturelle saldo. Det er en del af den almindelige statistiske usikkerhed.
Den slags justeringer bør der være plads til i vores fælles husholdning. Men den tidligere regering gik helt tæt til grænserne for den økonomiske politik uden at have en sikkerhedsmargin. De nye skøn betyder derfor, at råderummet i finanspolitikken isoleret er reduceret med 3 mia. kr. i 2016 og i hvert af årene frem. Der er simpelthen færre penge at gøre godt med, når vi skal overholde de ansvarlige rammer, vi har forpligtet os til...

https://www.fm.dk/publikationer/2015/kasse...

  • 2
  • 2

@thomas f: da biltrafik står for den altovervejende del af transportarbejdet er det i hele træskolængder passende at trække samtlige 6 mia fra. Og selvfølgelig skal det opregnes i netto, når relativt store beløb føres retur påvirker det i den grad prisen for ejerskab og brug af bil.

  • 1
  • 1

Et fradrag er ikke en udgift, men en del af strukturen i skattesystemet.

Fradraget er en direkte betalt præmie for brug af transport, primært tilfalder den bilister.
Hvis du vil opgøre omkostningerne ved bilejerskabet og om bilejere betaler “nok” - hvilket var udgangspunktet for noget af ovenstående diskussion - skal du have det hele med.
De enkelte beløb må du selv fremsøge - mine var helt som lagret i hukommelsen, og det bliver det ikke mere præcist af ;-)

  • 0
  • 3

Hvilken milliardregning? Hvor er hullet og hvor stort er det? Eller er journalisten ramt af svimlende sensationstrang her i sommervarmen?

Registreringsafgiftprovenuet har været jævnt stigende.
2012: 13.125
2013: 14.914
2014:15.865
2015: 17.563
2016:19.514
2017:20.143
2018: 21.070 (forventet)
2019: 21.170 (forventet)

I virkeligheden er statens provenu steget betragteligt. Den samlede provenu stigning på motorkøretøjer er i perioden 2016-2019 på 2.479 mio. kr. Registreringsafgiften er isoleret set steget 1.656 mio. kr i perioden. Altså langt fra det anslåede fald på 4.090 mio. kr i samme periode. Hertil skal så lægges de positive effekter af tilbageløb og adfærd som beløber sig til 2.950 mio. kr. i perioden.

Kilder:
[]https://www.fm.dk/temaer/finanslov-2016/re...)
[]https://www.skm.dk/skattetal/statistik/pro...)

  • 4
  • 0