Omikron kom ud af det blå - sandsynligvis fra dyr, siger internationale forskere

Oprindelsen af Omikron, den senest opdagede variant af Covid-19, bliver i disse dage flittigt diskuteret i de faglige miljøer.

Det sker blandt andet efter den danske immunolog og professor ved Scripps Research Institute Kristian Andersen på Twitter for et par dage siden fremlagde sine argumenter for, hvorfor han hælder til, at Omikron er udviklet i dyr.

Denne teori lægger op til det, der med fagtermer kaldes zoonose. At en virus vandrer fra dyr til mennesker og i dette tilfælde udsprunget af omvendt zoonose med smitte fra en menneskelig vært til dyr.

Læs også: Ny variant med 35 mutationer: “Den her virus er fundamentalt anderledes”

Over for det medicinske nyhedsmedie Stat forklarer Kristian Andersen blandt andet følgende om mutationerne i Omikron-varianten:

»Jeg ved, at de fleste mennesker mener, at disse [kommer fra] immunsvækkede individer, og det tror jeg også er sandsynligt. Men for at være helt ærlig, tror jeg faktisk, at omvendt zoonose efterfulgt af ny zoonose virker mere oplagt på baggrund af den virkelig dybe forgrening og så mutationerne i sig selv, hvoraf flere er ret usædvanlige.«

Mutationer på en gammel stamme af virus

I sin argumentation for zoonose peger Kristian Andersen på, at det vil være mærkeligt, hvis varianten skulle være opstået på grund af cirkulation blandt mennesker, idét grundstammen på Omikron ser ud til at være mere end et år gammel, som også Science beskriver.

Skulle virus have udviklet sig i mennesker siden da, ville vi have opdaget den tidligere, lyder argumentet.

Derfor lægger professoren til dels den ellers gængse teori om, at Omikron skulle have udviklet sig i et immunsvækket menneske, eksempelvis en HIV-patient, til side til fordel for zoonose-teorien.

Samtidig peger han på, at nogle af de mange mutationer, som er fundet i Omikron, også er fundet i andre mutationer af SARS-CoV-2 hos gnavere. Og så har vi allerede set, hvordan virus har fundet ud af at vandre fra mennesker til »eksempelvis mink«, som immunologen skriver.

Læs også: Derfor hedder den nye variant Omikron - og ikke Ny eller Xi

Mangler fortsat evidens

Kristian Andersens teori møder opbakning både nationalt og internationalt. Eksempelvis blandt flere af de forskere, som Stat har talt med.

Også Allan Randrup Thomsen udtrykker støtte til zoonose-teorien over for Berlingske:

»Jeg burde have tænkt over det før. Men når jeg holder hypoteserne op mod hinanden, synes jeg faktisk, at det (variantoprindelse fra dyr, red.) er den mest sandsynlige,« siger den danske virolog fra Københavns Universitet, som understreger, at han hørte til blandt fortalerne for at aflive den danske minkbestand sidste efterår.

En beslutning som zoonose-teorien for Omikron er med til at understøtte.

Men der bliver også stillet spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kan komme med et sandfærdigt bud på oprindelsen på nuværende tidspunkt. Med sin “”gamle” grundstamme ser Omikron-varianten ud til at have »udviklet sig i mørket«, som Science beskriver det, og at få den udvikling frem i lyset vil tage tid:

»Jeg er ikke sikker på, at vi vil være i en situation, hvor vi kan sige noget med sikkerhed, i et stykke tid,« siger Andrew Rambaut, professor Institute of Evolutionary Biology i Edinburgh til Stat.

Som artiklen i Science da også ender med at konkludere, mangler vi fortsat evidens nok, til at kunne fastslå, hvordan pokker en variant med 35 mutationer på det såkaldte spike-protein kan dukke op nærmest ud af det blå.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg ved ikke hvor meget man leder efter mutationer og hvor, men ofte finder man kun det man leder efter.

Bagefter kunne man jo se at den havde været i Europa meget tidligere.

  • 5
  • 33

Det er da tankevækkende at før coronatiden, der testede man ikke i millionvis af mennesker. Man levede med at få "influenza" om vinteren, nogle gange var den alvorligere end andre gange. Så sparede vi masker og test og ingen blev skræmt, nu tør man dårligt bevæge sig ind i forretninger for ikke at blive skældt ud over at være for tæt på andre .

  • 7
  • 43

@bjørn

Rigtig nok det er der måske nogen der ved. Der er vist ikke mange italienere , som er vaccineret mod tuberkulose. Desværre kan man stille mange spørgsmål vi ikke får svar på. En ting er sikkert tester man som nu, så får man mange smittede, som man ikke fik ved influenza fordi man ikke testede, og derfor ved man ikke om det måske var covid i en eller anden udgave.

  • 3
  • 34

@Bjørn Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men da jeg skulle i skole, skulle jeg vaccineres mod tuberkulose fordi der var en slags epidemi i Danmark og Norden, vist nok. Så vidt jeg ved angribes lungerne på samme måde som det lød til i starten af covid 19. Du henviste til Italienerne. Derfor. Jeg forstår ikke dit flat earth eller konspirations snak. Selvfølgelig tror jeg på covid, men tror at det har eksisteret tidligere i og med viruset er kendt som forkølelses virus, selvfølgelig i mindre farlig udgave nu. Måske var det tidligere livsfarligt at blive forkølet. Fik du mig placeret?

  • 6
  • 34

Og hintet om, hvordan varianten er kommet, passer også ind i det, der fx kom fra WHO i de første udkast til en forklaring.

Det egentligt nye er selvfølgelig det, at det kan lade sig gøre, at så stor en afvigelse overhovedet viser sig så relativt tidligt i endemien, for det, som bevises her, er, at Sars-covid-19 rent evolutionsmæssigt følger en hurtigere rytme end først antaget, og at det vil skabe en konstant og relativt hurtig tilvækst i variationer med udfordringer fremmadrettet.

Man siger at covid-19s forløb er ændret to gange før B1.1.529, og at denne sidste variant med stor sandsynlighed vil skabe ændringer af mere uforudsigelig karakter, end alpha og delta.

Kilderne til viden om den nye variant, som bygger på andet end teoretisk erfaring med omfang af variationer og sammenhæng med ændrede egenskaber, er relativt få og kommer primært fra Sydafrika. Det er således ikke strengt dokumenteret, at denne variant rammer andre segmenter end de gamle hårdere, men det er sandsynliggjort, at den rammer helt små børn hårdere end tidligere varianter. Generelt tyder det også på, at den ellers har et mildere forløb, men at den er mere smitsom end tidligere varianter og at den i stort omfang går uden om opnået immunitet via infektion og vacciner.

De forskellige varianter konkurrerer ikke med hinanden, og de trives fint sideløbende, så længe der er værter nok. Det vil ikke ændre sig.

Det har været fremme, at virus muterer sig ihjel. Det er nonsens, en gren eller en variant kan gøre det, men det går ikke ud over andre varianter. Det er ikke et organiseret samarbejde mellem vira, der udfolder sig i endemien.

Det har været fremme, at sygdommen (nævnt i ental) vil udvikle sig mod mildere og mildere udgaver, for ikke at ødelægge sit eget livsgrundlag, dvs. sine værter. Det er nonsens. Der er ingen intentionalitet i evolutionen, det er ren variantion, selektion og konsolidering i biotopen. Nogle varianter vil være mere dødelige end andre. Der er ingen inerti mod mere eller mindre dødelighed, om end der for hver runde af omløb med nye varianter vil akkumulere sig en større og større pool af modstandsdygtighed i værterne.

Vi ved især i DK, at coronaen springer frit mellem kattedyr og mennesker, og at det er i springene mellem arter at de store forskelle i coronaens RNA opstår. Der findes flere populationer af dyrearter, som kan være vært for ny evolution, danne grundlag for nye varianter, som så springer tilbage til mennesket.

Det globale samfund, med næsten 8 milliarder mennesker, millioner og atter millioner af dyr, der er modtagelige for samme virus, vil udgøre et fantastisk evolutionspotentiale for coronaen de næste mange år.

Der vil være tale om en konstant oprustning, hvor medicinalindustrien løbende vil være stillet over for kravet om at udvikle nye vacciner mod stadigt nye varianter. Nogle varianter vil være harmløse andre mindre.

Dette scenarium skal vi lære og forstå som en ny normalitet!

Det er ikke sandsynligt, at nationer eller verdensdele kan gennemføre en særligt rationel strategi hverken på lokalt nationalt plan, og slet ikke på globalt plan.

Tyskland, hvis strategi fungerede perfekt under de første bølger, svigter nu. Ved præsentationen af den nye lyskrydsregering, hvor regeringsgrundlaget blev præsenteret, var det første, der blev spurgt ind til, coronasituationen. Hverken de grønne, FDP eller SPD har villet have sundhedsministeriet, aben, dvs. ansvaret for den øjeblikkelige sundhedssituation. Det siger lidt om, hvordan det sandsynligvis stærkeste og mest velfungerende demokrati, vi har, er udfordret.

Kinas nultolerance kan gå hen og blive den store vinder. Men strategien er skrøbelig, af mange grunde.

Den del af verden, der ikke er Kina, kan blive delt i de regioner, hvor vacciner og behandling af inficerede kan holde sygdommen nede og hvor andre regioner, der ikke har socialt råderum for implementering af sådanne virkemidler bliver tvunget til at gennemgå faserne frem mod flokimmunitet.

Globaliseringen vil sammen med selve artens lammende succes på globalt plan mere og mere eksplicit komme til at stå som sin egen største udfordring, og coronaen vil blive det første element i denne udfordring.

Måske vil coronaen for alvor få mennesket til at reflektere over, hvad det er for en "udvikling" det står for som art og med fortælling om evig vækst og global sammenhængskraft.

  • 26
  • 4

Måske vil coronaen for alvor få mennesket til at reflektere over, hvad det er for en "udvikling" det står for som art og med fortælling om evig vækst og global sammenhængskraft.

På vores egen lille matrikel, så er der siden 1988 ikke blevet brugt 1 gram plantegift. Vi spiser stort set vegetarisk, og vi flyver (næsten, jeg har været med en tidligere arbejdsplads på flere rejser med fly) aldrig. Alt vores grønne madaffald har vi altid komposteret på grunden.

Jeg cikler til og fra arbejde på enten racercikel eller e-bike (gav mig selv en ny e-bike i fødselsdagsgave. Den gamle havde kørt 16.000 km og er stort set udtjent. Den gamle e-bike bliver nu brugt, som trækcikel for cikelanhængeren). Fruen tager bilen til hendes arbejde. Hvis vi skifter vores nuværende VW Caddy, så bliver det en ren elbil.

Vi renoverer vores hus i stedet for at rive ned og bygge nyt. Huset er i øvrigt betalt fuldt ud, så egentlig behøver hverken min hustru eller jeg at arbejde mere. Vi prøver at tilføje så lidt energi til hamsterhjulet som overhovedet muligt 😊

Mvh Bjørn

  • 16
  • 10

En ting er sikkert tester man som nu, så får man mange smittede, som man ikke fik ved influenza fordi man ikke testede, og derfor ved man ikke om det måske var covid i en eller anden udgave.

Der er forskere der overvåger tusindvis af forskellige vira i både dyr og mennesker. Man behøver ikke teste som nu, for at få fat i de fleste variationer, men man kan spore udviklingen når der kommer et større eller mindre udbrud. Det er på baggrund af disse forskere at man hvert år kan lave en ny vaccine mod den influenza man tror der vil brede sig mest...

  • 15
  • 1

Rigtig nok det er der måske nogen der ved. Der er vist ikke mange italienere , som er vaccineret mod tuberkulose.

Der er i Danmark ca. 300 nye tilfælde af tuberkulose hvert år Sygdommen er nu så sjælden, at vi ikke mere vaccinerer mod tuberkulose Man anbefaler dog vaccination til personer, som skal opholde sig i områder af verden med særlig høj forekomst af tuberkulose i længere tid, og som skal have tæt kontakt til den lokale befolkning Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaand...

Situationen er nok den samme i Italien.

En ting er sikkert tester man som nu, så får man mange smittede, som man ikke fik ved influenza fordi man ikke testede, og derfor ved man ikke om det måske var covid i en eller anden udgave.

Det er noget vrøvl!

I uge 47 blev der ifølge MiBa undersøgt 7.238 patienter for influenza, 14 patient fik påvist influenza A og 10 patient fik påvist influenza B. Kilde: https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-f...

Man tester for influenza på præcis samme måde som man tester for covid-19. Det har man gjort i mange år.

Så vidt jeg ved angribes lungerne på samme måde som det lød til i starten af covid 19.

Igen noget vrøvl! Tuberkulose er en meget langsom infektion som kan løbe over mange år. Desuden er tuberkulose en bakterie, ikke en virus.

Selvfølgelig tror jeg på covid, men tror at det har eksisteret tidligere i og med viruset er kendt som forkølelses virus, selvfølgelig i mindre farlig udgave nu.

Forkølelses corona er et virus i corona familien og dermed i familie med covid-19, på præcis som både mus og elefanter er pattedyr, og dermed i familie med hinanden. Du blander æbler og bananer sammen. Det er altså ikke det samme! Covid-19 er nært beslægtet med SARS (dødelighed ca. 10%) og MERS (dødelighed ca. 30%).

En ting er at du åbenbart overhovedet ikke aner hvad du snakker om, men at du udstiller din uvidenhed for alverden er altså pinligt!

  • 36
  • 2

Jeg cikler til og fra arbejde på enten racercikel eller e-bike (gav mig selv en ny e-bike i fødselsdagsgave. Den gamle havde kørt 16.000 km og er stort set udtjent. Den gamle e-bike bliver nu brugt, som trækcikel for cikelanhængeren).

OH! Den udtale har jeg ikke set eller brugt siden 1991.

Jeg har repareret en cykelskærm på min nye cykel. Et lille stykke blik var knækket. Det er en god fornemmelse at ordne ting.

  • 13
  • 0

@kloge Peter Jeg er kun ingeniør ikke læge, men jeg kendte en med tuberkulose. I første omgang fik lægerne reddet ham, så han kunne leve ca 10år med besvær fordi lungerne var dækket af et lag som det vi kunne se i fjernsynet. Så brød tuberkulosen ud igen, og den var sandelig smittefarlig, hvorefter han døde. Det andet tilfælde jeg kender til var en dame der fik tuberkulose i kønsorganerne. Hun blev reddet ved operation og medicin vist nok streptomysin, men det medførte at hele familien skulle til gennemlysning i 10 år efter. Danmark har vist vaccineret mod tuberkulose fra 1946 til 1986, men italienerne er først begyndt omkring dette århundrede. Muligvis er det to forskellige sygdomme men angrebet på overfladen af cellerne i lungerne ser ud til at være af samme art.

  • 0
  • 22

Min mormor, når hun var færdig med at telefonere og havde ringet af, ciklede hun ofte om Oonsdagen ud i sin 'sottensuat' på conditorie og købte for de penge hun havde i sin portemonnaie, en kop varm chokolade med en liflig eclaire og måske en lille Dubonnet ved siden - alt imens hun lyttede til Statsradiofoniens program 2.

Inden hun skulle sove, fik hun og min morfar et lille glas chateaux, imens de delte en banan. Så havde det været en skøn dag.

(-Og hvis man så, som barnebarn skulle overnatte og også have en halv banan, gik der jo kuk i bananregnskabet - fordi med tre halve bananer, var der altid en halv tilovers; og hvad skulle man da stille op med dén? Da vi så var færdige med hver vores halve banan, bad hun mig meget stille og lettere irriteret, om jeg dog ville være sød ikke også at spise den sidste halve - (ellers ville hun ikke kunne finde sin nattero.))

'sottesuat' = cottencoat

  • 9
  • 1

Så det der med mink, var måske alligevel meget rettidig omhu..?

Beslutningen om at slå alle mink ned i DK kom alt for sent.

Alle alarmklokkerne bimlede løs mere end en måned før, men man ville ikke gøre det nødvendige af hensyn til pelsindustrien.

Truslen blev fortiet i de danske medier, inkl. DR2 Deadline, der ikke ville fokusere på andet end de økonomiske konsekvenser af det, som man mente var alt for drastisk i forhold til industrien i begyndelsen af okt., men som skyldtes det faktum, at man allerede om sommeren var holdt op med igen af slå inficerede dyr ned.

Jeg klagede til redaktionen på DR2 over dækningen af udviklingen og den ekstremt ensidige fokus på industrien og de økonomiske konsekvenser af at slå dyr ned.

Jeg henvendte mig til Fødevarestyrelsen for at få info om det største konstaterede eksperiment med infektion i dyr som man havde kendskab til i hele verden allerede i slut sept. Man gav mig ikke de rapporter, som var lavet om mutationer i danske mink, man gav mig en sludder for en sladder.

I midten af okt. fik jeg for alvor forståelse for, at man ikke ville ud med den viden man havde om smitte og mutationer i danske mink, da jeg efter en gentagelse af min forespørgsel fik en jurist fra fødevarestyrelsen i telefonen.

Da stod det klart, at man ikke gav info fri af egen vilje, og at man skulle være inde i juraen for at kunne gøre krav på noget, hvad jeg på ingen måde var/er.

Den 15 okt fik jeg trykt en artikel i det meget landbrugskritiske nichemedie, Gylle.dk, fordi ingen andre var interesseret i at gå ind i problematikken: https://gylle.dk/jylland-det-naeste-wuhan/

Beslutningen om at slå alle mink ned i begyndelsen af nov. 2020 kom alt for sent.

Det er et under, at der ikke allerede opstod og spredte sig en eller flere helt nye varianter fra danske mink.

Mange, især romænske fremmedarbejdere på pelserierne blev inficeret af syge dyr.

Danskere blev smittet af syge dyr.

Men den weekend, hvor regeringen besluttede sig for at alle mink skulle slås ned, og hvor regeringen gik ud fra, at oppositionen ikke ville gå imod, vendte tredjegenerations levebrødspolitiker Jakob Ellemann Jensen (efter farfar Jens Peter og farmand Uffe) sig imod beslutningen, hvorfor temaet pludseligt var genstand for politisk uenighed.

Der gik derfor 3 døgn, inden det juridiske grundlag var i orden for beslutningen.

Hverken medier eller opposition har nogen sinde taget sin egen potentielle skyld på sig, ved at beskrive, hvad der var sket, hvis de danske mink ikke var blevet slået ned sådan som de mente at de ikke skulle.

Men denne hypotetiske skyld vil man ikke forholde sig til.

I stedet kører man på med det, at der måske ikke var formelt grundlag for regeringens beslutning.

På landbrugsavisen.dk orienterer man til stadighed, som om der er sket en stor uret mod et lukrativt og liberalt erhverv.

Sagen er, at pelsindustrien havde givet underskud de sidste mange år, og at man stod for at skulle halvere produktionen under alle omstændigheder, simpelt hen fordi der ikke var økonomi i pelsindustrien mere.

Det politiske system og medieverden er gennemperverst, gennemsyret af ansvarsløse liberale fribyttere.

  • 24
  • 7

det er vel,ikke,så underlidt,den forsker holder på det,som bekræfter,hans støtte til mink aflivning. Derfor,må WHO,være den styrende enhed på området. vi har jo også folk der siger det modsatte.

selvfølgelig kan virus vandre frem og tilbage imellem dyr og mennesker etc,det er jo efter alt dømme,der hvor den kommer fra. hvis vi springer tåbelige konspirationsteorier over. så lad nu who gøre deres arbejde.

  • 2
  • 5

[quote id=1046911] Peter Larsen Hvorfor skamme spørgeren ud? Man kan jo ikke vide hvad man ikke ved, og kan derfor heller ikke vide, at man "udstiller sin uvidenhed". Du er åbenbart et meget vidende menneske. Du kan berige os almindelige dødelige ved at dele din viden, men at du bruger din viden til at udskamme andre tjener ikke noget formål. Det skulle da lige være et personligt behov for at få andre til at føle sig mindreværdige...

  • 5
  • 12

Nå, kan man ikke finde ud af hvorfra denne infantile COVIP-19 virus stammer. Det er da også svært. Mulighedernes antal er legio. En endnu ikke set "teori" kunne være, at det er "De væmmelige nåsåer" der er ophavet (jeg kunne ikke lade være med denne lige så "seriøse" bemærkning).

  • 2
  • 3

Det burde egentlig ikke komme som nogen overraskelse at nye mutationer opstår. Det er jo kendetegnet for virus. Og selvfølgelig vil man på et eller andet tidspunkt se nye mutationer, som man ikke har set før.

Der er måske mange i denne variant, men har man tilstrækkeligt hyppigt undersøgt de vira man får ind?

  • 2
  • 6

Der er måske mange i denne variant, men har man tilstrækkeligt hyppigt undersøgt de vira man får ind?

Med en fundprocent gennerlt på over 15%(og stigende), må der være en reelt incidens på flere mio. nye smittede dagligt. Det kan ikke overraske at det er her der sker flere mutationer og at udvælgelsen af de mest succesfulde varianter oprinder herfra.

Det er "mørketallet" verden over der er bekymrende. At kalde det "ud af det blå" er strudsestrategi.

  • 1
  • 8

Ganske interessant læsning. Jeg stiller måske et dumt spørgsmål, hvad med hunde og katte eller svin for den sags skyld? Hunde og katte lever ikke i samme koncentration, som mink - Men hvad med svin? Er dyreholdene mere isoleret?

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten