Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Omfattende pesticidforurening af Københavns drikkevand

Det er tydeligt for Hofor, at man fremover er nødt til at have en skærpet kontrol de steder, hvor DMS bliver fundet. Det bliver afstemt efter koncentrationen af fundene. Illustration: Sven Hoppe og CC BY-SA 3.0 (Wikipedia Commons)

I maj lukkede Hofor (Hovedstadens Forsyning, der leverer vand til otte kommuner) Dragør Vandværk og Hvidovre Vandværk. Årsagen var fund af den nye type ’problemstof’ DMS i koncentrationer over grænseværdien.

Værst stod det til i Dragør, hvor det lå 2,5 gange over grænseværdien, mens koncentrationen i Hvidovre lå tæt på grænseværdien.

Siden da har Hofor undersøgt drikkevandsboringerne. Og omfanget af forureningen med stoffet DMS er overraskende stort, skriver Hofor i en mail til Ingeniøren.

»I alt vurderer vi på nuværende tidspunkt, at fem millioner kubikmeter vand (ud af 75 millioner kubikmeter beregnet ud fra den årlige indvindingstilladelse) er forurenet med DMS – det vil sige indeholder DMS over grænseværdien. I alt vurderer vi, at mindst 18 millioner kubikmeter af vores vand indeholder DMS. Der er således tale om en meget omfattende og udbredt forurening,« skriver Ann-Katrin Pedersen, sektionsleder i Hofors sektion Vandkvalitet.

Fundet på otte vandværker

Stoffet DMS, dimethylsulfamid, kan være et nedbrydningsprodukt fra det nu forbudte pesticid, svampemidlet tolylfluanid til frugt- og bæravl. Men det kan også stamme fra stoffet dichlofluanid, der har været brugt i træmaling og træimprægneringsmidler. Sidstnævntes anvendelse som biocid har man først for nylig fået øje på.

Læs også: Pesticidfund i drikkevandsboringer breder sig som ringe i vandet

Hofor gik, som Ingeniøren tidligere har beskrevet, i gang med at undersøge vandet for DMS, fordi det var fundet i drikkevandsboringer hos Trefor i Trekantsområdet.

Hofor har 14 vandværker, og nu har Hofor også fundet stoffet på seks af Hofors andre vandværker ud over Dragør og Hvidovre: Islevbro, Rødovre, Thorsbro, Brøndby Vester, Vridsløselille og St. Magleby.

»Dog alle steder under grænseværdierne ved afgang fra vandværket, og vandet til forbrugerne opfylder derfor myndighedernes krav til god drikkevandskvalitet,« forsikrer Ann-Katrin Pedersen.

»På Islevbro, som er et af vores store vandværker, der leverer cirka ni procent af vores samlede vandleverance, har vi fundet DMS på ni ud af ti kildepladser,« skriver hun.

Ved at danne sig et overblik

I Hvidovre og Dragør får forbrugerne vand fra andre boringer og vandværker. Og Hofor vælger løsningerne ud fra koncentrationen af DMS hvert sted.

Læs også: Vandbranchen efter ’tilfældigt’ pesticidfund: Miljøstyrelsen bør tage teten

»Vi kan tage boringerne helt ud af produktion, eller vi kan neddrosle indvindingen fra dem og skrue op for andre boringer, så den samlede vandkvalitet bliver forbedret. På denne måde styrer vi, at drikkevandet fra vandværkerne overholder kvalitetskrav,« forklarer Ann-Katrin Pedersen.

Hofor er stadig ved at danne sig et overblik over situationen. Først har man analyseret vandet fra alle vandværker, dernæst har man analyseret det samlede vand fra kildepladser og boringer, som leverer vand til de vandværker, hvor man har fundet DMS.

»I løbet af september forventer vi at have kontrolleret det samlede vand fra hver af kildepladserne (en kildeplads består typisk af 4-20 boringer red) til de regionale vandværker, som er berørt og boringerne til de lokale vandværker, som er berørt. Det samlede vand fra alle kildepladser vil være kontrolleret i år,« skriver Ann-Katrin Pedersen.

Behov for skærpet kontrol

Det er tydeligt for Hofor, at man fremover er nødt til at have en skærpet kontrol de steder, hvor DMS bliver fundet. Det bliver afstemt efter koncentrationen af fundene, og man har endnu ikke lagt sig fast på hvor ofte.

Læs også: Hofor opdagede pesticidfund takket være fund i Middelfart

Men på nuværende tidspunkt tjekker man vandværker med fund af DMS en gang om måneden. Og man vil som minimum tjekke alle vandværker to gange om året.

Efter de første fund af DMS i drikkevandsboringer tidligere i år blev DMS i al hast 1. juli sat på listen med stoffer, som forsyningsselskaber skal lede efter i alle boringer mindst hvert 3. år gennem den lovpligtige boringskontrol.

Fund af seks andre nye stoffer

Drikkevands- og spildevandsselskabernes interesseorganisation, Danva, har gennem længere tid talt for, at myndighederne udvider listen for den lovpligtige boringskontrol, så den omfatter mange flere stoffer end i dag.

I efteråret skal en arbejdsgruppe med deltagelse af myndighederne, branchen og Kommunernes Landsforening komme med en plan for vandkvalitet og kontrol.

I juni citerede Ingeniøren Ann-Katrin Pedersen for, at Hofor ikke sidder og venter, når andre forsyningsselskaber finder problematiske stoffer, men at man i stedet selv går i gang.

Det er også sket denne gang, hvor Hofor i forbindelse med analyserne for DMS har udvidet listen med 35 andre pesticider/nedbrydningsprodukter, som man ikke tidligere har kontrollet vandet for og som altså ikke indgår i den lovpligtige boringskontrol.

»Foruden DMS har vi fundet yderligere seks nye stoffer, dog i langt mindre omfang,« skriver Ann-Katrin Pedersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvorfor bruger Ingeniøren konsekvent overskrifter, der melder om forurening eller omfattende forurening med pesticider, så længe man ikke véd, om fundene af DMS er rester af for længst forbudte pesticider brugt i gartnerier eller rester af biocider brugt til beskyttelse af træværk. Med venlig hilsen Gunner Buck.

  • 5
  • 13

Nok fordi det er det, Hofor har skrevet til dem?

Der er således tale om en meget omfattende og udbredt forurening,« skriver Ann-Katrin Pedersen, sektionsleder i Hofors sektion Vandkvalitet.

"Omfattende og udbredt" nok mest gående på, hvor mange steder man har fundet det, og ikke i
hvor store mængder - som jeg læser det.

mvh Flemming

  • 15
  • 1

Citat "vandet til forbrugerne opfylder derfor myndighedernes krav til god drikkevandskvalitet"

Uden at ændre 'nyhedsværdien' af denne artikel kunne den rettelig have en overskrift som

Drikkevandsboringer overskrider grænseværdier for DMS

Dette reflekterer artiklens indhold uden at blæse det ud af proportioner. Drikkevandet er godt nok (endnu…)

  • 7
  • 7

Er tolylfluanid og dichlofluanid ikke begge to brugt som fungicid?

Med wiki saks og klip fra https://en.wikipedia.org/wiki/Biocide

"A biocide can be:

A pesticide: this includes fungicides, herbicides, insecticides, algicides, molluscicides, miticides and rodenticides.
An antimicrobial: this includes germicides, antibiotics, antibacterials, antivirals, antifungals, antiprotozoals and antiparasites. See also spermicide."

Så er overskriften vel god nok, eller læser jeg det rigtigt?

  • 7
  • 0

@Jimmy Sølvsteen Nielsen

Drikkevandet er vel kun god nok nogle af stederne, fordi man kan fortynder sig ud af problemet.
I andre sammenhæng vil myndighederne da ikke acceptere denne løsning.

Det bliver noget af et puslespil i fremtiden, måske skal de til at oprette en rå-vand byttebørs.

  • 6
  • 1

Hej Flemming og Henrik.

Det er korrekt, at Ann-Katrin Pedersen, Hofor, citeres for, at der er tale om en meget omfattende og udbredt forurening.

Men, hun tilføjer intet om, at det er med pesticider. Artiklen nævner, at DSM kan skyldes pesticider, der blev brugt til avl af frugt og grønt, eller et biocid brugt til beskyttelse af træ.

Så kan vi jo diskutere, om biocider regnes som pesticider. Ja det er tæt på i nogle sammenhænge. Men når jeg rejser spørgsmålet om Ingeniørens overskrifter på artikler om DMS i drikkevandet, så skyldes det naturligvis, at de allerfleste her i landet mener, at forurening med pesticider, skyldes landbrugets brug af pesticider.

Derfor finder jeg det ikke fagligt i orden at skrive, at forureningen er en ”omfattende pesticidforurening”, så længe man ikke har fastlagt årsagen til denne forurening.

Med venlig hilsen

Gunner

  • 0
  • 8

@Flemming

Jo på den korte bane kan det være en ok løsning.
Men råvandet skal bruges i flere generationer.
Så løsningen er langt fra holdbar.

  • 3
  • 0

@Gunner

Fungicid høre hvis ind under gruppen Pestecider, som igen høre ind inder gruppen biocider.
Hvis jeg har forstået det rigtigt. Men det kan jo undersøges.

Vil man ikke forvente en hvis nysgerrighed og evnen at kunne tilegne sig ny viden, bland læserne på Ingeniøren? I artiklen står der ikke noget om landbrug.

  • 4
  • 0

Aldrig har så få, skræmt så mange som pesticidjægerne.

Alle de vand prøver hvor der ikke er fundet pesticider smides væk og kun dem, der er over detektionsgrænsen tæller og er genstand for stor opmærksomhed og forargelse.

Myndighederne skal reagere og så gerne sørge for lidt bevilliger til de relevante institutioner.

  • 1
  • 3

Pelle:

Jo på den korte bane kan det være en ok løsning.
Men råvandet skal bruges i flere generationer.
Så løsningen er langt fra holdbar.


Jeg forstår ikke helt, hvad du mener?

Vi har en situation, hvor nogle boringer er (meget svagt) forurenet med DMS. Langt de fleste af dem under den i forvejen ekstremt lave grænseværdi, ganske få op til en faktor 2 over - og det er netop dem, der pt er lukket

Dette er stadig meget langt under, hvad der er tilladt af samme stof i fødevarer - herunder vand på flasker.

Stoffet er (så vidt jeg har kunnet finde ud af) ikke specielt giftigt og ikke karakteriseret som kræftfremkaldende.

Den pragmatiske (og kvantitativt rigtige) løsning er derfor simpel fortynding med vand fra ikke berørte boringer - ned til en værdi, der ligger under de meget strenge krav.

Alternativet vil være at lukke alle boringer med spor af stoffet. Det vil medføre vand i kældrene i de berørte områder og ikke mindst: Der vil ikke være vand nok til at forsyne Hofors kunder.

Når du taler om "generationer", er det i bedste fald et gæt. BAM sagen viser jo rigtigt fint, at det hjælper med lovgivning. Det blev forbudt for ca 20 år siden, og allerede nu er problemet på kraftig retur. Så jo: IMHO er løsningen faktisk rigtigt holdbar.

Husk: Hofor leverer stadig en godkendt - og i følge miljøstyrelsen fuldt forsvarlig vare til os. Jeg drikker trygt mit vand :o) - og har mere tiltro til det, der kommer ud af hanerne end det, jeg kan købe på flasker.

MEN: Sagen skal selvfølgelig bruge til selvransagelse - Vi må simpelthen stoppe med at hælde så meget kemi ud på vores jord - det være sig i form af pesticider i haver og landbrug og i form af tilsætningsstoffer til maling m.v.

mvh Flemming

  • 1
  • 1