Omfartsveje giver flere trafikskader

De omfartsveje, som snart findes rundt om enhver dansk provinsby, resulterer i flere og alvorligere trafikskader. En ny undersøgelse fra Danmarks TransportForskning (DTF) viser, at selvom antallet af ulykker falder markant på den tidligere gennemfartsvej, vokser det samlede omfang af personskadeulykker på den nye og gamle vej, og samtidig bliver ulykkerne mere alvorlige og med flere tilskadekomne.

En gennemgående brist er, at omfartsvejene ofte er lavet som en halvcirkel om byerne, hvor overhalingssigtet er utilstrækkeligt.

»En forklaring på, at antallet af personskadeuheld samlet stiger, kan skyldes, at bilerne som regel kører hurtigere på den nye omfartsvej. Samtidig opstår der nogle nye kryds, hvor den gamle og den nye vej mødes, hvilket også medfører flere ulykker,« siger Poul Greibe, der er trafikforsker i DTF.

31 procent flere kvæstede

Siden slutningen af 1960'erne har Danmark anlagt omfartsveje for at fjerne flaskehalse for gennemkørende trafik og reducere trafikgener som støj og møg, barriereeffekt, utryghed og trafikulykker.

På selve den tidligere gennemfartsvej viser DTF's undersøgelse en klar forbedring af trafiksikkerheden. Hele 70 pct. færre trafikanter kommer til skade og 36 pct. færre fodgængere og cyklister. De 70 pct. stemmer overens med den reducerede trafikmængde, der typisk er sket på gennemfartsvejen.

Betragter man derimod hele vejnettet - dvs. den gamle gennemfartsvej, den nye omfartsvej og eventuelle tværveje - resulterer etablering af omfartsvejen gennemsnitligt i en stigning på 31 pct. i omfanget af tilskadekomne og i 9 pct. flere personskadeulykker.

Omfanget af tilskadekomne fodgængere og cyklister reduceres dog med fem pct., hvilket ifølge Poul Greibe bl.a. skyldes, at de mest færdes i byen på den tidligere gennemfartsvej og ikke så ofte på den nye omfartsvej.

Undersøgelsen bekræfter, at de typiske ulykker efter åbningen af en omfartsvej hovedsageligt er ulykker i større kryds. Derfor er der ved en del byer efterfølgende etableret rundkørsler i et eller flere kryds på omfartsvejen eller gennemfartsvejen.

Danmarks TransportForskning har gennemgået 19 omfartsveje, bygget imellem 1980 og 1994, der er defineret som klare omfartsveje, dvs. at byen ligger på den ene side af omfartsvejen og samtidig naturligt støder op til vejen. Forskerne har undersøgt en periode på fire-fem år, før og efter en omfartsvej er åbnet og baseret sig på de politiregistrerede ulykker.

Alene fra 1980 til 1994 åbnede amterne og staten cirka 130 omfartsveje for trafik. I forhold til miljøveje har de været mindst dobbelt så dyre. Omfartsvejens anlægspris er typisk 15-20 mio. kr. pr. km, mens miljøprioriterede gennemfarter koster mellem tre og ti mio. kr. pr. km.

Undersøgelsen sætter spørgsmålstegn ved, om det måske, set fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, vil være hensigtsmæssigt med miljøprioriterede gennemfarter, der har vist sig at kunne reducere antallet af ulykker.

Fremkommelighed

En omfartsvej vil imidlertid stadig forbedre fremkommeligheden for gennemkørende trafik og for intern trafik i byerne, og den vil reducere de øvrige gener fra trafikken.

Ingeniør Anne-Dorthe Nielsen fra Storstrøms Amt mener da også, at man fortsat bør etablere omfartsveje, fordi de giver bedre og sikrere forhold for cyklister og fodgængere i byerne og er med til at forbedre skolevejene.

»Derimod er de hidtidige omfartsveje ikke udformet med tilstrækkelig fokus på trafiksikkerheden, fordi de er lavet med almindelige tre- eller firebenede vigepligtskryds og ikke med de såkaldte hanke, dvs. flettestrækninger, eller med rundkørsler, hvor krydsene ikke ligger for tæt. Oven i købet er omfartsvejene ofte lavet som en halvcirkel om byerne, hvor overhalingssigtet ikke er tilstrækkeligt,« siger hun.