Ombygning skal redde Vikingeskibsmuseet

Den unikke arkitektoniske indpakning af de fem Skuldelevskibe kan ende med at ødelægge skibene. Sådan har situationen været for Vikingeskibsmuseet i Roskilde, som i årevis har ledt efter måder at sikre den 48 år gamle fredede bygning mod indtrængende vand, fugtproblemer og nedbrydning af de spinkle betonkonstruktioner. Selvom det vil blive svært, så er det ikke teknisk umuligt at renovere bygningen, men regningen bliver høj, og løsningen vil ikke løse museets anden store udfordring: at bygningen ikke længere kan rumme museet og dets ambitioner. Derfor har der været umuligt for museet at finde såvel offentlige som private midler til at betale for renoveringen.

Læs også: Bestyrelse vil fjerne fredning af Vikingeskibsmuseet

Derfor ansøgte museet i efteråret om at få bygningen affredet, men det blev i november afvist af et flertal af medlemmerne i Det Særlige Bygningssyn, som rådgiver kulturministeren og Kulturstyrelsen i spørgsmål om bygningsfredning og -bevaring.

Anerkender problemer

Bygningssynet anerkendte imidlertid de store problemer, som museet står med, og behovet for at finde løsninger, der kan sikre skibenes og museets fremtid. Derfor åbnede Bygningssynet op for, at museet kunne om- og udbygges på en måde, der bevarer udtrykket fra det nuværende museum.

‘Bygningssynet finder dog, at Vikingeskibshallens bygningsstruktur er baseret på strukturalistiske principper, der i sin tanke og idé er moden for eventuelle udvidelser og modifikationer, og at fredningsværdierne kan tolkes til at have en vis generel karakter. Dette åbner mulighed for, at Vikingeskibshallen kan transformeres, indenfor fredningsværdierne, og samtidig både tilgodese museets berettigede ønsker om en modernisering af faciliteter og udvidet tilgængelighed, og samtidig iværksætte en strategisk om- og tilbygning, der forholder sig både til vandstandsstigninger og bygningens fremskredne forfald.’

Læs også: Vikingeskibsmuseet: Fra 'uartig beton' over mesterværk til plimsoller

Bygningssynets afgørelser er imidlertid kun rådgivende. Det er til syvende sidst Kulturstyrelsen og kulturministeren, der afgør, om man vil følge ansøgerens eller Bygningssynets holdning. Men indtil videre har Kulturstyrelsen ikke valgt side i sagen. Affredningsansøgningen er nemlig sat i bero, så museet og Bygningssynet kan finde en fælles forståelse.

Kan åbne bygning mod domkirken

Formanden for Bygningssynet, arkitekt Lars Juel Thiis, fortæller til Politiken, at han ser gode perspektiver ved denne tilgang.

Læs også: Vikingeskibsmuseet hårdt ramt af stormflodsskader

»Her er der også nogle muligheder for måske at åbne bygningen mod Roskilde og domkirken, hvilket den ikke har været før. Så jeg er ret overbevist om, at denne dialog via nogle nye veje kan skabe en god løsning til alles bedste, som varetager både bygningens og skibenes tarv.«

Museets direktør, Tinna Damgård-Sørensen, forventer ifølge Politikens artikel, at en løsning kan ligge klar inden sommerferien.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så i tænkeboks og lave et nyt museums bygning, hvor KUN ingeniører har designet bygningen. For skibenes "sundhed" er de vigtigste og skal have de optimale klima betingelser. (temperatur og luftfugtighed, sol afskærmning m.m.). Ingen såkaldte "designere" som alligevel kun kan lave makværk og ragelse.

  • 21
  • 13

Du er uretfærdig overfor Erik Christian Sørensen http://www.vikingeskibsmuseet.dk/nyheder/a...

Han var selv ked af de problemer som opstod og ville ikke stå i vejen for affredning.

Iøvrigt tror jeg at ingeniører helt på egen hånd kan gå galt i byen.

Og sidst men ikke mindst er jeg 100% sikker på at ingeniørerne på opgaven gjorde hvad de troede var et godt stykke arbejde. Den pågældende virksomhed er i dag en del af COWI.

  • 11
  • 0

Bygningen er en skændsel og bør rives ned. Vikingeskibene er en del af den danske sjæl og bør have et hus der passer til indholdet, og til det øvrige miljø på havnen. Der er ikke mere arkitektonisk skønhed over bygningen end to fundablokke stillet ovenpå hinanden.

Hvad med en moderne (ikke rå beton) udgave af et Fyrkat lignende hus? Gerne med træ som facadebeklædning og andre materialer som var typiske for tiden.

  • 17
  • 4

Herr Carlsen. Tror du ikke der har medvirket ingeniører under opførelsen af vikingeskibsmuseet? Det tror jeg. Men de har åbenbart ikke været deres ansvar bevidst da de fastlagde betonstyrker mv. Eller osse har de blot brugt de gængse byggemetoder på det pågældende tidspunkt. Ingeniører har i enhver byggesag ansvar for betonstyrker, betontykkelser, armering, kloak og VVS mens arkitekter står for bygningsudformning.

Det ville klæde dette forum hvis man ville holde lidt igen med den evindelige "bashing" af alle andre faggrupper end ingeniører. Vikingeskibsmuseet er elegant og jeg vil gerne betakke mig for bygninger som udelukkende er designet af ingeniører.

  • 5
  • 5

Et museum med ansvar for en unik samling af vikingeskibe kan ikke leve med at være underlagt en regid fredningsbestemmelse på det hus der beskytter samlingen.

Museet må derfor hurtigst muligt bygge nyt et andet sted ved fjorden og forlade nuværende ruin, der så passende kan stå som en fredet skamstøtte over arkitekten.

Det nye hus bør bygges efter en ingeniørmæssig kravsspecifikation og uden en ødelæggende arkitektkonkurrence der kan risikere at ende i et ny kunstnerisk dilemma.

  • 12
  • 4

Den nye museumsbygning skal opfylde de to vigtigste funktioner: bevaring af skibene og formidling af viden om skibene. Og ikke mere.

En romantiserende, historiserende bygning er spild, da den så afleder opmærksomheden fra bygningens indhold. Derfor er en udvidelse i samme brutale stil en god idé og i bedste overensstemmelse med de moderne arkæologiske og museum,stekniske principper.

  • 6
  • 4

Forstår ikke hvorfor man freder sådan en grim uduelig bygning. byg dog noget nyt og lær af de ting der er gået galt.

om 2 år snakker de stadig over hvad de skal gøre, ligesom for 3 år siden.

  • 10
  • 0

To ting, byg dog et nyt up to date, og med 200 års holdbarhedsmuseum der er afskærmet fra vand og vejr, og hvis man så absolut vil behold den.... gri... gamle bygning. jamen så brug den til noget andet, bare ikke til uerstattelig ting som et museum vitterligt indeholder.

  • 9
  • 1

Som mange ved, er det "Designerne" som skal promovere at deres ide er futurisk/smart og med tidsånden og alt det pjat. Når det er liret af og pengene er fundet, kaster man designerens ide over på de stakkels ingeniører som skal finde "sund fornuft" i konstruktionstegningerne. (Det er jo ikke designeren som bygger) Måske støder jeg visse designere, men har set mange rædsomme konstruktioner og makværk. som en fornuftig ingeniør IKKE vil have fundet på. End of story.

  • 2
  • 3

Havde da håbet på ny flot og moderne bygning. Der også ville passe ind i de ellers super flotte omgivelser.

Tilbygning og udbygning kan jo aldrig helt løse problemet. og kønt bliver en til / ombygning jo nok aldrig. Så endnu et eksempel på tåbelige beslutninger.

Men når de en dag bliver færdige, så er vikingeskibene nok smuldret væk.

Trist med endnu huld i hoved beslutning.

  • 4
  • 1

Flyt vikingeskibsmuseet til Lejre, så kommende generationer og deres efterkommere kan beundre vikingernes skibsbygningskunst - gerne suppleret med andre artefakter.

Lad de oprindelige bygninger blive stående som et vidnesbyrd om nutidens arkitekters og ingeniørers plattenslageri og den såkaldte intelligentsias fejlvurdering af naturens kræfter.

Kort sagt: red indmaden for de kommende generationer og lad den talentløse bygningsskal blive et symbol for de kommende generationer på arkitekters og ingeniørers manglende samfundssind og selvhævdende overmod.

Kort sagt: red vor historiske arv.

  • 10
  • 1

@Carlsen

Hvis de "stakkels" ingeniører mener at de bliver stillet en opgave de ikke kan løse, så bør de sige nej til den i stedet for at nosse rundt med dårlige løsninger og dårlige undskyldninger.

Mener du virkelig der ikke er ingeniøransvar i byggesager?

  • 3
  • 2

De ville selvfølgelig omgående have flyttet deres skibe til et mere sikkert sted!

Jeg synes godt om ideen med at lade dette flotte og fredede (men tomme!) museum blive stående som et monument over det moderne menneskes stålarmerede beton hybris.

Det kunne jo snart blive et fint dykkerobjekt med ny turistindtægtsmuligheder for Roskilde?

  • 8
  • 0

Da museet i 1997 blev fredet var begrundelsen, at hallen forenede 'konstruktiv klarhed og rå finish under indflydelse af japansk arkitektur".

Har fredningsnævnet tabt sutten? Hvilken sammenhæng er der mellem japansk arkitektur og vikingeskibe?

Det er en bimlende vanvittig forklaring man normalt kun finder hos stærkt hallucinationerede personer.

  • 17
  • 2

Et forslag

Byg et slags skib af Beton eller noget andet, således hele museet er "ombord på samme skib", således at vandet ikke kan nå op over rælingen af dette EKSTRA fartøj.

  • 0
  • 0

Hvad med at bygge slusser ved Roskilde fjords indløb. Så kunne man også få en bro over i det nordlige Sjælland

  • 1
  • 5

En af damperne (vistnok den største) er bygget i nærheden af Dublin og tilhører derfor Irland Be dem hente deres skrammel og lav et mindre hus til resten.

  • 1
  • 6

En talentfuld arkitekt kan forbinde datid med nutid, hvor samhørigheden er træ og trækonstruktioner. Det kunne også vise kommende generationer, at godt håndværk stadig eksistere og har udviklet sig.

Forskellen på vikingetiden og i dag er, at dengang var skibet omdrejningspunktet i vikingernes liv. Hvad er det i dag, og hvordan kan vi synliggøre det for eftertiden samtidig med at bevare og synliggøre hvad vores kulturarv som udstilles, udspringer af?

Det kræver noget så forbasket som talent. En arkitektkonkurrence er den sikre vej til fiasko. Der vælges med garanti laveste fællesnævner, fordi bedømmelsesudvalget vælges blandt de mindst egnede. En bygning der ikke kan tale for sig selv uden massiv støtte af floromvunden retorik stinker.

En talentfuld arkitekt vil også uden problemer finde talentfulde ingeniører, talentfulde bygningskonstruktører og talentfulde håndværkere, fordi talent også omfatter forståelse for, og samarbejde med andre faggrupper. Alt mindre er talentløst.

Den disciplin har den nuværende bygning groft forsømt, fordi den i dag står som et øjebliksbillede uden forbindelse til skibene. De er anbragt som staffage for bygningen, hvor en udskiftning med kinesiske juleplatter ingen forskel vil gøre.

  • 2
  • 0

afsenderes suveræne semantiske overlegenhed, men demonstrerer i stedet et jammerligt fagligt mindreværdskompleks, og absolut intet - gentager: Intet af konstruktivt art ! Men noget skal der selvfølgelig øses ud over den måbende befolkning... Bvadr.

  • 1
  • 0

Diskussionen herover er blevet afsporet af holdninger for og imod en bygning - som vi alle kan have en mening om.

Det fundamentale er to ting: - de uerstattelige skibe ønskes beskyttet mod de forudseelige højvande-situationer som vil komme - det eksisterende museum vil kræve en høj mur eller dæmning for at opfylde ovenstående

Enhver, som husker vandet helt oppe på ruderne under stormene kan indse, at et nybyggeri er eneste, rimelige, mulighed.

Alt det her med fredning, og synspunkter på arkitekturen, er jo bare pseudo. Højvandssikring, uden glasruder i vandhøjde, er det som det handler om.

PS: Flere steder i landet er der museer for gamle bygninger: Århus og Lyngby er eksempler. Flyt det gamle museum, hvis det altså er så vidunderligt, men uden indholdet som er knyttet til fjorden.

  • 4
  • 0

Diskussionen herover er blevet afsporet af holdninger for og imod en bygning - som vi alle kan have en mening om.

Der er vel enighed om at selve bygningen aldrig burde have været fredet. Det kun indholdet der er fredningsværdige. Eller skal vi også frede betonbygninger i alle industriområderne? At der overhovet kan være nogen diskussion om en affredning om åbenbare fejl, viser blot at der dækkes over klokkeklar inkompetence hos de ansvarlige myndigheder.

  • 0
  • 0

...der når gennem floden af mere eller mindre saglige ekspertkommentarer, er hermed links til hhv. en konstruktiv kronik, af en bevaringskyndig mand, der kan balancere "for- og imod" diskussionen og endda redegøre for arkitektoniske og konstruktive problematikker.

http://politiken.dk/deadsections/kroniken/...

Til de, der vil se skitser og projekttegninger fra 1960'erne, endda fra den talentløse arkitekts egen hånd. Det tyder endog på, at der har foregået en dialog med en eller flere stakkels ingeniører.

http://www.kunstbib.dk/samlinger/arkitektu...

Så kan man jo derefter lade klappen gå helt ned på en form for oplyst grundlag!

  • 1
  • 1

Erik: Klappen er for længst gået helt ned for arkitekten.

Begge artikler du linker til fokuserer udelukkende til arkitektur. Skibene er bare en undskyldning for at eksperimenterer med et arkitektonisk øjebliksbillede.

Essensens af kritikken er arkitekternes aldeles manglende evne til at formidle indholdet. Uden vikingeskibene er bygningen inderlig overflødig, hvor skibene tages som gidsel for faglige særinteresser.

  • 3
  • 0

Hvis arkitektur skal fredes, må det være et spørgsmål der afgøres i et fora UDEN arkitekter. Det er jo heller ikke forfattere der kanoniserer litteratur, men litteraturkritikere og læsere, ligesom det heller ikke er malere der udødeliggør malede kunstværker, men kuratorer m.fl.

Besynderligt som det er lykkedes arkitekter at blive ophøjet som endegyldige dommere over arkitektur, helt på tværs af alle bruger- og samfundsinteresser i øvrigt.

Vikingeskibsmuseet i Roskilde er jo blot det sidste eksempel på denne malfunktion i vores fælles system til kanonisering af dette og hint til eftertidens vederkvægelse.

  • 2
  • 1

Og slagtere afgør om du har behov for at få sat benet af når det er brækket?

Nu er det jo det der er i museet, der skal bevares. Det må så gøres i bygninger der kan løse opgaven. Hvis arkitekterne i fællesskab stadig syntes at de gamle rammer også er bevaringsværdige når de står tomme. Må de selv punge ud fra bygningsbevaringsfonden og ikke fra museumsmidler til vikingeskibsbevarelse. For at bruge din lignelse: Afgøres det om en andens raske ben skal sættes af uden at gøre noget ved den der har brækket benet. (let omskrevet "rette bager for smed")

  • 1
  • 1

Faglig ekspertise, ja tak, men arkitekter har lært at tegne og bygge, så det er deres fag. Udvælgelse til redning og bevaring af hvad som helst er noget fælles kulturelt og ikke et arkitektfag, alene af den grund, at ingen kan vide hvad der er interessant bagudskuende om 100 år.

Før i tiden skulle en bygning være fyldt 100 år før den overhovedet kunne fredes. Det var en god regel, da den sikrede, at bygningen havde bestået den fundamentale holdbarhedsprøve for at det overhovedet kunne give mening at frede den, og den havde også bestået den fælles kulturelle test på, om dens udseende stadig skabte den tilfredse opmærksomhed der er en forudsætning for at fredning giver mening.

Fredningen af Vikingeskibsmuseumsbygningen i Roskilde lever ikke op til kravene, men er blot udtryk for et tilfældigt kortsigtet modelune i en tilfældig stilgren - som med denne bygning har vist at være uden langsigtet relevans, alene af den grund at den ikke kan tåle at stå ude i regnvejr, trods arkitektens påstand om at det er en rigtig bygning.

Bygningen er ikke andet end et eksempel på hvorledes beton`s gode formegenskaber også kan misbruges, hvorfor det er fint at få den dokumenteret til skræk og advarsel for eftertiden, og så i øvrigt se at få den pulveriseret til miljørigtigt genbrug.

  • 2
  • 0

Hvis vi ikke anerkender faglig ekspertise bliver det laveste fællesnævner og gadens parlament.

Jeg forholder mig til vikingeskibene og almenvellet. Jeg lader bygning være bygning. Hvis der kommer entré-indtægter fra besøgende til en tom "bevaringsværdig" bygning, må det gælde dette. Det "gadens parlament" retteligt er fortørnet over er, at dansk historisk kulturarv tages som gidsel. Byggesjusk er i denne sammenhæng ikke historisk kulturarv, snarere temporær moderne brugskunst. (ligesom nogle sportshaller der kollapser)

  • 0
  • 0

Det rigtige sted er et ulæækert sted ved Slagelse der hedder Trælleborg som tidligere tjente som transitslager for vikingeskibenes hovedlast ,der var slaver.De 16 haller af tidstypisk snit , kan opføres af bionedbrydelige materialer og sagtens rumme alle vragene indtil anstændigheden sejrer og hele skidtet futtes af en Skt Hans.

  • 0
  • 2

Hej Chresten R. Klemp, tak for din interesse i mit indlæg og for, at du tager handsken op.

Du beskriver essensen i din kritik er ”arkitekternes aldeles manglende evne til at formidle indholdet. Uden vikingskibene er bygningen inderlig overflødig...” Ja – netop! Lad os da debattere formidling, i stedet for det her ørkesløse og barnlige ”den er utæt – riv den ned!”

Man kunne spørge; hvorfor byggede man ikke et rigtigt museum til de skibe? Søren Vadstrup, ham med kronikken, svarer selv på det i Arkitekten 02, 2017. ”Navnet Vikingeskibshallen var bevidst valgt, fordi det skulle være et arbejdende værksted, nærmest en skibsbygningshal, hvor museumsgæsterne kunne følge arbejdet med at rekonstruere de fundne og konserverede skibsdele, dengang råt og brutalt kaldet vrag, med numrene 1-6. I modsætning til f.eks. nogle af de norske vikingeskibsfund ønskede man kun at vise skibene, som de var fundet, ikke suppleret med de manglende skibsdele som rent gærværk.”

Med andre ord, et nøgternt hus, der ikke skal konkurrere med skibene, men hvor man kan kigge ud på den fjord, hvor de selvsamme skibe sejlede 1000 år tidligere.

Enhver der har besøgt Moesgård Museum for nyligt har sikkert bemærket, hvordan man bevæger sig i snirklede baner ind i et nøje styret formidlingsunivers, der især taler til børn. Det er en tendens i ”oplevelsesøkonomien” at vi rigtig skal opleve noget. Det hele skal rigtig formidles, så enhver kan forstå. Hvor er refleksionen? Jeg synes, det er et tilbageskridt.

Du har ret, Chresten – huset fungerer ikke uden skibene. Det ville også være mærkeligt, for det hus er tegnet nøjagtigt til de skibe i en arkitektur, der er tro mod den tid, den blev bygget i, men umiskendeligt inspireret af historiske tømmerkonstruktioner. Det er ikke sådan et forlorent vikingehus med stråtag og dragehoveder.

Jeg håber, du vil tilgive, at jeg igen bringer arkitektur- og bevaringsdebatten på banen. Jeg synes faktisk det er vigtigt i den her sammenhæng, og det er trods alt det, artiklen handler om. Med venlig hilsen.

  • 0
  • 0

Hej Bertel. Godt polemisk indlæg, men argumentationen i dette og dit forrige indlæg holder ikke. Hvorfor vil du ikke have, at folk, der er kyndige indenfor et felt ikke må have en mening om det?

Faglig ekspertise, ja tak, men arkitekter har lært at tegne og bygge, så det er deres fag. Udvælgelse til redning og bevaring af hvad som helst er noget fælles kulturelt og ikke et arkitektfag, alene af den grund, at ingen kan vide hvad der er interessant bagudskuende om 100 år.

Ved du overhovedet, hvem der varetager indstilling og behandling af fredningssager? Det er ikke spåkoner, kan jeg afsløre.

Med venlig hilsen

  • 1
  • 0

Hej Erik Bach Søgaard: Naturligvis er det ikke spåkoner - men i Det Særlige Bygningssyn, der ud over så meget andet, også har en ret afgørende rolle i fredningssager, er der da en markant overvægt af arkitekter.

  • 1
  • 1

Hej Erik Bach Søgaard: Naturligvis er det ikke spåkoner - men i Det Særlige Bygningssyn, der ud over så meget andet, også har en ret afgørende rolle i fredningssager, er der da en markant overvægt af arkitekter.

Hej Bertel.

Bygningssynet kan godt indstille huse til fredning, men det er ikke dem, der bestemmer. Kulturstyrelsen bestemmer, og kan godt gå imod synets anbefaling, hvilket sker.

Du har ret, syv ud af tolv medlemmer af Bygningssynet er arkitekter. Hvert medlem er udvalgt fra den instans, som Bygningssynet er sammenstykket af, blandt andet Kunstakademiet/Arkitektskolen, Miljøministeriet, Akademirådet, Byplanlaboratoriet, Nationalmuseet, Museumsrådet, Arkitektforeningen, foreningerne BYFO (forening for ejere af fredede huse) samt Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Hver instans vælger den, de mener er bedst egnet. For tiden er det syv arkitekter, men det kunne ligeså vel være tre.

Når hver uafhængig instans vælger sin repræsentant, tror du så ikke de vælger den med den bedste bygnings- og arkitekturhistoriske indsigt? Hvorfor er det så et problem, at de mennesker har en arkitektbaggrund? De repræsenterer jo hver sit bagland med en meget forskellig sammensætning af fagligheder. Er der personer i Bygningssynet, du ikke mener burde være der?

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

Hej Erik Bach Søgaard: Er der personer i Bygningssynet, du ikke mener burde være der?

Enkeltpersoner er ligegyldige i disse overvejelser, men da det jo er hele samfundets fredning, og det betales af os alle på godt og skidt, og tilmed ofte (ej vikingeskibsmuseet) går kraftigt ud over enkeltborgeres dispositionsret til egen ejendom, og ydermere ud over disses private økonomi via pålagte pligter og restriktioner, finder jeg at der både mangler lægmandsindflydelse og konkret politisk og historisk indflydelse i bygningsfredningssager.

Min egen erfaring fra vedligeholdspligt på en fredet ejendom har lært mig, at for meget enøjet og ensidig arkitektvurdering ikke nødvendigvis respekterer hverken de oprindelige bygningshåndværkere eller nutidens ejers økonomiske muligheder eller dagens brug af fortidens byggeri og ofte mangler respekt for materialers rette brug under danske vejrforhold (vikingeskibsmuseet !).

  • 1
  • 0

Hej Bertel Johansen Nu er vi lidt på kanten af topic, på flot dansk. Tak fordi, du bringer personlige erfaringer på banen.

At eje en fredet bygning giver nogle pligter i forbindelse med vedligehold, der fra myndighederne søges kompenseret ved at ejerne fritages for ejendomsbeskatning på bygningen. Disse rettigheder og pligter bør være åbenlyse for enhver potentiel ejer, men mange bliver alligevel overraskede over, at en fredet bygning skal vedligeholdes efter forskrifter, der ikke svækker dens fredningsværdier. Det er byggesagsbehandleren hos Styrelsen, der skal sørge for, at forskrifter overholdes, arkitekt eller ej.

Som lægmand kan man få indflydelse og rådgivning gennem foreningerne BYFO og Landsforeningen. Mange erfarer dog, at Styrelsen er til at snakke med, når man starter i den rigtige ende, og ofte kan den ejer, som vil gøre tingene rigtigt, søge og få midler til istandsættelsesarbejder, der kræver en stor privat udskrivning. Det er ovenikøbet gratis at få udført en handlingsplan for vedligehold af en kyndig restaureringsrådgiver.

At vi overhovedet har en bygningsfredningslov skyldes, at moderniseringen af samfundet omkring århundredeskiftet medførte en række nedrivninger af betydningsfulde bygningsværker, der skete på baggrund af spekulation og ”konkret politisk indflydelse.” Vi har set eksempler på politikere, der trodser armslængdeprincippet i denne sag, for at køre af med deres egen dagsorden i pressen. (Hvis Dybbøl Mølle, der som bekendt ikke længere fungerer som levnesmiddel- og foderstofvirksomhed, stod for en dyr restaurering, havde piben muligvis haft en anden lyd, men det er naturligvis spekulation.) At bygningsfredning ligger hos Styrelsen er til alles fordel, da tilfældige politikere derved ikke kan skalte og valte med den for dem ”rigtige” bygningskultur.

Det er ærgerligt, når vedligeholdelse af en bygning kommer bag på ejeren, som tilfældet synes at være med Vikingeskibshallen og mange andre offentlige bygninger. Vedligehold anses i dag nærmest for en sygdom, en bygning kan lide under, men det er da billigere (skønt temmelig dyrt) at reparere Vikingeskibshallen end at rive den ned og bygge et helt nyt museum. Omvendt: Når almindelig mislighold og efterfølgende affredning danner præcedens, er vi efter min mening ude på et skråplan, der giver grobund for spekulation.

Hvis vi har nået til enden af tangenten, vil jeg sige tak for udvekslingen. Med venlig hilsen

  • 1
  • 1

Hej Erik Bach Søgaard, fint nok, vi er jo også kommet langt omkring i fredning, men læren af Vikingeskibsmuseet er måske bare, at beton ikke rigtigt egner sig til fredning da carboniseringen jo under alle omstændigheder vil tage enkeltkomponenterne tilbage til naturen, specielt hvis bygningen står udenfor og i regn, slud, frost og tø.

  • 2
  • 1

Hej Jens Haugaard. Bertels konklusion er jo rigtig nok. De her betonhuse er opført med meget optimistisk byggeteknik og i en tidsalder, hvor man bare kunne skrue op for termostaten. Hvis ens erfaring med fredningsmyndighederne har været et møde med et meget stift system, så forstår man da godt, hvor de meninger kommer fra.

Det har været svært at angribe fredningsproblematikker i modernistiske huse udfra det samme sæt teori som man bruger til f.eks. et middelalderligt hus, hvor originalsubstansen er meget vigtig. Det tror jeg, man lige skulle vænne sig til ved Styrelsen, da man gik fra 100- til 50-års regel. Derfor synes jeg, det er positiv, at man nu i højere grad vægter, hvad den oprindelige arkitektoniske idé var, i stedet for meget ensidigt at fokusere på at bevare så meget skadet beton som muligt.

Jeg vil takke af fra tråden. Jeg håber, at det normalt høje vidensniveau i ing-debatten vil forplante sig til eventuelt efterfølgende kommentarer.

Med venlig hilsen.

  • 0
  • 0

Bertels konklusion er jo rigtig nok. De her betonhuse er opført med meget optimistisk byggeteknik og i en tidsalder, hvor man bare kunne skrue op for termostaten. Hvis ens erfaring med fredningsmyndighederne har været et møde med et meget stift system, så forstår man da godt, hvor de meninger kommer fra.

@Erik Søgaard: Jeg afholder mig helt fra at kommentere på hvorvidt Vikingeskibsmuseet i Roskilde er bevaringsværdigt, egnet til formålet eller tidssvarende - men alene synspunktet, at

"Hvis arkitektur skal fredes, må det være et spørgsmål der afgøres i et fora UDEN arkitekter."

  • 1
  • 0

Hej Erik Bach Søgaard. Hvad er et rigtigt museum til vikingeskibene spørger du. Det er i hvert fald galakser fra hvad fredningsnævnet lagde til grund for fredningen. Japansk arkitektur er indbegrebet af lethed, hvor vikingeskibshallen er en sarkofag.

Du har meget ret i at holde fokus med plads til refleksion, men bevaringshensynet må have prioritet for de arkitektoniske hensyn, ellers ender det hele i oplevelsesøkonomi, eller hvad det mere bramfrit kaldes - tivolisering.

Sarkofagen stjæler billedet fra skibene. Det er særligt tydeligt da man har valgt at vise de fundne vragrester, suppleret med jernprofiler der viser skibenes oprindelig form. Den del af arbejdet er tilendebragt og resultatet har ikke formået at formidle hensigten med et arbejdende værksted, godt hjulpet på vej af en arkitekt der ikke har forståelse for projektet med bevarelse af vores kulturarv ikke er en statisk størrelse.

Bevarelse uden forståelse for at skue fremad er talentløst som eftertiden nådeløst har afsløret.

Med andre ord har arkitekten bag vikingeskibshallen tegnet et ligegyldigt stykke emballage der skal sælge billetter. Præcis farerne du peger på ved oplevelsesøkonomiens forfladigelse.

Arkitekter hævder bygningen er tro mod den tid den blev bygget i, men umiskendeligt inspireret af historiske tømmerkonstruktioner. Det er ikke sandt. Konstruktionen er fortolket af arkitekter uden rette håndværksmæssig ballast. Igen et eksempel på hvor galt det kan gå når man vælger ringere kompentancer end hvad museets indhold viser.

Alternativerne er ikke forlorne vikingehuse med stråtag og dragehoveder. Det rette alternativ er behov, viden, håndelag og talent - præcis samme forudsætninger der skabte vikingeskibene.

  • 1
  • 0

...Hvad skal der så gøres

En ny bygning hvor selv den anslåede kommende vandstandshøjde aldrig vil volde problemer, Måske på pæle med parkering under :)

Men for guds skyld ikke af en arkitekt, som den der har designet pandaburet Zoo.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten