Ombygget Studstrupværk kan nu køre 100 pct. på træpiller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ombygget Studstrupværk kan nu køre 100 pct. på træpiller

Mandag indvier Dong Energy, hvad de selv kalder 'én af danmarkshistoriens største konverteringer af et kraftværk fra kul til biomasse', nemlig Studstrupværk nord for Aarhus, som nu er i stand til at køre 100 pct. på træpiller.

Ombygningen har taget to år og kostet 1,3 mia. kroner.

Læs også: Dong i ny gigantombygning fra kul til træpiller

Med sin elkapacitet på 360 MW el (ved kondens) og 515 MJ/s fjernvarme bliver værket samtidig et af de største biomassefyrede kraftværker i verden.

Værket skal producere grøn fjernvarme til cirka 106.000 aarhusianske hjem samt grøn strøm svarende til omkring 230.000 husstandes årlige forbrug.

Læs også: Dong i ny gigantombygning fra kul til træpiller

Op til 800.000 ton træpiller årligt

Til det forventer Dong Energy at bruge mellem 750.000-800.000 ton træpiller om året, hvilket vil reducere kulforbruget med 90 pct. - fra 1,1 mio. ton kul til 140.000 ton i 2017 - og CO2-udledningen tilsvarende.

Studstrupværket er blevet ombygget træpiller. (Foto: Dong Energy) Illustration: Dong Energy

Ombygningen har blandt andet betydet, at værket har fået tilføjet en kæmpestor silo til træpillerne, som kommer fra Europa og Nordamerika.

Læs også: Brancheaftale: Kraftværker skal dokumentere bæredygtig biomasse fra 2016

Siloen kan rumme 65.000 ton piller og er 43 meter høj med en diameter på 70 meter.

I tilknytning til siloen er bygget et 800 meter langt transportbånd, der skal bringe træpillerne fra skibene ved kajen via siloen og ind i kraftværket.

Grøn fjernvarme fra Studstrupværket er vigtig for Aarhus Kommune, der har en målsætning om, at kommunen skal være CO2-neutral 2030.

Varmen betaler 80 pct.

Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, glæder sig derfor over, at ombygningen giver den største samlede CO2-reduktion i byen til dato:

»Grøn fjernvarme fra Studstrup betyder, at alle aarhusianere får deres årlige CO2-udledning reduceret med et ton og dermed går fra seks til fem ton pr. år pr. indbygger,« siger han i forbindelse med indvielsen.

Derfor har AffaldVarme Aarhus og Dong Energy også lavet en aftale, der indebærer, at AffaldVarme Aarhus har finansieret 80 procent af Dong Energys ombygning af blok 3 til træpiller og 20 pct. af en levetidsforlængelse af værket, som alligevel skulle foretages.

Læs også: Minister om dobbeltbetaling for grøn strøm: Ikke en sag for mig

Til gengæld får fjernvarmeselskabet råderet over varmeproduktionen, som om selskabet ejede værket.

Dermed kan AffaldVarme Aarhus finansiere ombygningen til træpiller på favorable kommunale lånevilkår, hvilket igen betyder, at Dong Energy slipper billigere fra hele konverteringen.

Samtidig får fjernvarmeforbrugerne i Aarhus - ifølge fjernvarmechef Bjarne Munk Jensen - grøn fjernvarme til en mere favorabel pris, end hvis Dong Energy skulle finansiere omstillingen, eller de selv skulle bygge et værk.

To store elkedler supplerer

Ud over omstillingen fra kul til træpiller, som nu er afsluttet, etablerede AffaldVarme Aarhus to store elkedler på Studstrupværket for halvandet år siden.

Læs også: Biomasse-aftale sender ekstra elregning til varmeforbrugerne

Med dem kan værket bruge el til at producere fjernvarme, når vindmøllerne i Danmark kører på fuld kraft, og elpriserne er lave, forklarer koncerndirektør i Dong Energy Thomas Dalsgaard i forbindelse med indvielsen af det ombyggede Studstrupværk.

»Studstrupværket er et skoleeksempel på, hvordan vi bedst muligt udnytter vores ressourcer til gavn for klimaet og sikrer forbrugerne konkurrencedygtige priser. Vi skal bruge både vind, sol og biomasse, og få de forskellige teknologier til at spille sammen, så de komplementerer hinanden bedst muligt,« siger han.

Læs også: Dong: Vores kraftværker bruger allerede billig vindmøllestrøm i elpatroner

Dong Energy beholder retten til at sælge den strøm, som samtidig bliver produceret - og kan producere strøm alene på kul i sommermånederne. Hvis Dong Energy tvinges af varmebehovet til at producere, når selskabet taber på at producere strøm, vil fjernvarmeselskabet betale underskuddet.

Det er Dong Energys ambition, at mindst 60 procent af selskabets produktionskapaciteten kan fyre med biomasse i 2020.

For at nå dette mål skal også Skærbækværket og Avedøreværkets blok 1 ombygges, hvilket er igang. Ombygning af Avedøreværkets blok 2 er gennemført.

Konvertering af Asnæsværket, som er den sidste brik frem mod målet, har selskabet endnu ikke tage investeringsbeslutning om.

Dong Energy har lavet en film om ombygningen. Se den her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Stærkt initiativ som gør Danmark grønnere. Men man kan gøre mere.
"Vi skal bruge både vind, sol og biomasse"
"kan producere strøm alene på kul i sommer"
- har værket reserveret arealer til solenergi? Når Vojens med 10.000 indbyggere bruger 70.000m2 til 50 MW varme, hvor meget vil Studstrup bruge til at forsyne Aarhus om sommeren istedet for kul ? http://ing.dk/artikel/verdens-stoerste-dam...

Solceller kan sagtens placeres i Vestjylland og forsyne Aarhus, men solvarme skal være tæt på.

"tvinges af varmebehovet til at producere, når selskabet taber på at producere strøm, vil fjernvarmeselskabet betale underskuddet." - hvor stort et stenlager kunne økonomisk lave både strøm og varme når vintervinden er lav?

  • 0
  • 2

Hvis man omstiller fra kul til træpiller er der så nok rest spild træ fra savværker og genbrugsstationer til at holde forsyningen oppe?

Eller bliver man nødt til at fælde træer /skove for at holde trit med behovet for nyt brændsel?

Det er jo træerne der er med til at rense vores luft gennem fotosyntesen. Så at fjerne træer og brænde dem for at reducere CO2 lyder ulogisk.

  • 5
  • 5

Hvis man omstiller fra kul til træpiller er der så nok rest spild træ fra savværker og genbrugsstationer til at holde forsyningen oppe?

I videoen påstås det at træet er spildtræ, der er råddent, misfarvet eller på anden måde uanvendeligt til andre formål og derfor bæredygtigt. Det kan være meget godt, men problemet er naturligvis at udbudet af den slags træ er begrænset og dikteret af om der faktisk fældes nok træ til øvrige formål. Hvis en masse folk i verden fik den idé at træpiller var smadder godt, så kunne det meget hurtigt blive ubæredygtigt.

Det ville være bedre hvis man kunne vænne sig af med at brænde ting af for at få strøm.

  • 10
  • 1

At der vitterligt er nogen der tror på, at det på lang sigt er godt for jorden, at brænde træ af giver ikke nogen mening overhovedet.

Vi har i årtier fået tudet ørene fulde med, at der bliver fældet alt for mange skove i verden og nu vil vi Gud hjælpe mig selv til at medvirke til at dette sker.

Stop nu det idioti og få gang i noget A-kraft. DET ville virkelig batte noget på CO2 regnskabet.

  • 5
  • 8

Træpiller fra Nord Amerika skal vel fragtes til værket via søvejen, gad vide hvad det koster i olieforbrug?

At træet kommer fra Amerika skyldes sikkert, at der ikke er efterspørgsel efter papirfibre. Så kan vi hakke træerne til flis og tjene en skilling på skoven...

Paradokset opstår når vi på genbrugsstationerne frasorterer fodpaneler og dørgerigter indeholdende miljøfremmede stoffer og sender affaldet til genanvendelse i spånpladeproduktion og samtidig brænder jomfruligt skovflis af for at holde varmen....

  • 8
  • 1

1 ton stenkul indenholder 26 Gj/ton energi. 1 ton kul afgiver 2,4 ton co2.

1 m3 træ indholder og afgiver ca 1 ton co2 ved afbrænding. 1 m3 træ vejer 500 kg
Men 1 ton træ indeholder kun 17,5 Gj energi, da er udledningen 2,95 ton co2 for den samme energi som er i stenkul.

Men! træet skal jo fældes i Canada, det skal tørres, og presses i piller og ikke mindst transporteres til Danmark. Skal vi antage 25 % øget co2 udledning omkring denne proces.

CO2 udledning ialt pr ton træ 125% x 2.95 ton = ca. 3.70 ton co2

Studstrupærk nord med kulfyring ved årligt forbrug på 1,1 mio. ton kul.
1.1 mio ton kul *2.4 ton c02/ton kul = 2’640’000 ton co2

Studstrupærk nord med træpiller
140.000 ton kul2.4 ton c02/ton kul = 336’000ton co2
800.000 ton træ
. 3.70 ton co2/ton træ = 2'400'000 ton co2
Total udledning med træpiller = 2’736’000 ton co2

Ombygningen med en merudledning ved træpiller (2’736’000 -2’640’000) ton co2 =96’000 ton co2 til en pris på 1,3 mia. kroner.

Er det man kalder grøn omstilling? Det ligner nu mere Ebberød Bank

  • 2
  • 4

Vi har i årtier fået tudet ørene fulde med, at der bliver fældet alt for mange skove i verden og nu vil vi Gud hjælpe mig selv til at medvirke til at dette sker.

Stop nu det idioti og få gang i noget A-kraft. DET ville virkelig batte noget på CO2 regnskabet.

Nej ved du nu hvad Tommy, nu må du virkelig sætte dig ind i tingene.
Vedtilvæksten i Europa og Nordamerika er mange gange større end hugsten.
Og A-kraft det var noget man debatterede i Danmark for 40 år siden

  • 3
  • 3

Ombygningen med en merudledning ved træpiller (2’736’000 -2’640’000) ton co2 =96’000 ton co2 til en pris på 1,3 mia. kroner.


Du glemmer at hvis træet ikke bliver brændt af, så vil størstedelen ligge og rådne på skovbunden, frigøre metangas der er mange gange være end CO2 og kun en meget lille del vil forsvinde ud af kredsløbet og måske blive til nyt kul om nogle millioner år... Hvor imod hvis vi graver kul op, så er der tale om CO2 som naturen allerede en gang har fjernet fra kredsløbet og gemt væk så langt nede at det ikke vil komme op til overfladen igen...

  • 4
  • 0

I Danmark har vi ca. 2.9 mio. tons biomasse i form af halm i overskud hvert år. Brændværdien af halm er mindst 4 Kwh/kg hvor den for træpiller er ca 4.9 Kwh/kg. En hurtig beregning viser at der i denne halm er brændværdi svarende til 2.35 mio tons træpiller eller ca. 3 kraftværker som den ombyggede ved Århus.

http://bioenergi.dk/halm/155-halm-er-en-st...

http://www.folkecenter.dk/dk/rd/biogas/bio...

Jeg er klar over at det er meget mere besværligt at fyre med halm (piller) i forhold til træpiller men bør vi ikke se på anvendelsen af indenlandsk biobrændsel? TK energi i Køge udviklede forgasnings anlæg. Hvad blev der af dem?
Der er en stigende anvendelse af halm i et stigende antal biogas anlæg og der er en fin synergi her. I praksis kan man ikke altid bjærge halm der er tør nok til afbrænding men den våde halm kan fint bruges til biogas.
Altså lokal produktion af halmpiller med høj densitet af den tørre halm og lokal brug af den våd halm i det nærmeste biogas anlæg. Regional transport af halmpiller til de få tilbageværende kraft / kraftvarme værker omkring de store byer.
Hvorfor sejle træpiller fra Nordamerika når man kunne sejle halm fra Sjælland/Lolland?
Findes der en plan B når prisen på importerede træpiller ikke længere er attraktiv?
Hvad koster træpiller bulk pt.?

  • 5
  • 1

Jeg er klar over at det er meget mere besværligt at fyre med halm (piller) i forhold til træpiller men bør vi ikke se på anvendelsen af indenlandsk biobrændsel?


Halm er ikke kun et besværligt brændsel. Det giver også en besværlig røg på grund af stort indhold af kalium og klor, som danner korrosive belægninger på rørene. Så det kan slet ikke sammenlignes med afbrænding af træpiller.

Det fungerer dog ganske godt i dedikerede halmkedler, som er bygget til formålet, og dem har vi i Danmark bygget en del af i løbet af de seneste cirka 25 år. Det er faktisk et område, hvor vi er teknologisk verdensførende.

F.eks. Avedøreværket og Fynsværket har kedler på lidt over 100 MW, der er dedikeret til halmfyring.

I 2013 blev cirka 25% af den danske halmproduktion anvendt til energiproduktion.

  • 6
  • 0

Ombygningen med en merudledning ved træpiller (2’736’000 -2’640’000) ton co2 =96’000 ton co2 til en pris på 1,3 mia. kroner.
Er det man kalder grøn omstilling? Det ligner nu mere Ebberød Bank

Bjarke.

Som det igen og igen er påpeget, så er det et spørgsmål om valg af omsætningstid.
haml er omsat indenfor et par år. Træ er omsat indenfor måske 30 - 50 år, afhæbgig af dyrkningsmetode.

Jeg går ikke ud fra du mener vi skal fortsætte med afbrænding af kul ?

Problemet med enhver afbrænding af fossil energi er at der permanent tilføres vores kredsløb mere kulstof, hvilket gør opgaven større og større på sigt at binde dette kulstof igen.
Jeg er helt klar over at på den meget korte bane er dit regnestykke formentligt rigtigt.
Men det er det absolut IKKE på den længere bane.
Men hvis du mener det er ligemeget hvad der sker om 50 eller 100 år, så behøver vi ikke gøre noget som helst.

  • 6
  • 2

Foruden halm, og vores konstant stigende ved masse i skovene plus Ha. der allerede er tilplantet med energi afgrøder.

Så har vi også en pæn mængde haveaffald, der i princippet er helt gratis.
Set ud fra den betragtning at der i forvejen bruges meget ressourcer på at køre dette på genbrugsstationerne og have personale der til at håndtere haveaffaldet.

  • 1
  • 0

Haha træ er omsat inden for 30-50år... Ja i regnskoven, hvor vi ikke får træpiller fra. De koldere egne vi får træ fra inkl. herhjemme er omsætningstiden nærmere 60-100år...
https://ing.dk/artikel/kronik-traepiller-v...
Kreativ bogføring er hvad biomasse regnskabet bygger på.

Rolf.

Velkommen tilbage her.
Er det ikke ligegyldigt om det er 50 eller 100 år.?

Medmindre du altså du kun ser på de kommende 50 år. Og er ligeglad med tiden derefter.

Det helt afgørende er igen at mindske mængden af kulstof I omløb.

For Studstrup er aftalen med varmeforsyningen begrænset til 10 år.
Varmeforsyningen har taget den beslutning at den skal ske uden afbrænding af noget som helst.
Modigt og fremsynet og det lader sig ikke gøre på få år.
Derfor biomasse som et overgansbrændsel til en fremtid med større og større andel VE.
Indtil da skal vi tilsikre at mængden af nyt kulstof I kredsløbet holdes nede.

  • 5
  • 3

"Er det ikke ligegyldigt om det er 50 eller 100 år.?"

Spørger du imens du udgiver dig for at vide noget om emnet???

Hvis det er ligegyldigt i regnskabet og vi undlader CO2 omlægningstid/cyklus, kunne man med samme regnskab udregne at kul og gas er CO2-neutralt og faktisk mere bæredygtigt end træ da i modsætning til træ er der ikke nogle økosystemer der afhænger af kullet eller gassen hele træets livslængde og den lange tid efter træet er dødt og naturligt nedbrydes langsomt og ikke i løbet af millisekunder når vi afbrænder det.

Du vil jo aldrig kunne få det til en reduktion i af mængden af CO2 i atmosfæren og tydeligt bygger dine argumenter på at vi ville kunne reducerer dette brændselsforbrug med flere vindmøller og solceller "VE" på ren demagogi, foruden solceller næppe har meget mere end en kapacitets faktor på 10% herhjemme, så enhver kan jo gå ind på vindstat og se de lange perioder hvor vindmøllerne producerer langt under årsgennemsnittet, som feks. i 2014 hvor den periode var fra april til og med november. Hvad vil du dække denne manglende produktion med? Alt den varme luft du mudrer debatten med? Og hvad med forsyningssikkerhed?

Så hvad med at stille et kompetent spørgsmål/argument der svarer til det niveau du udgiver dig at være på? Altså bare lidt logik tak! Så kan det være jeg vælger at komme tilbage igen..

  • 0
  • 10

"Er det ikke ligegyldigt om det er 50 eller 100 år.?"

Spørger du imens du udgiver dig for at vide

Så hvad med at stille et kompetent spørgsmål/argument der svarer til det niveau du udgiver dig at være på? Altså bare lidt logik tak! Så kan det være jeg vælger at komme tilbage igen..

@Rolf
De ovenstående 2 udsagn røber at det vist er lang tid siden du har været i danske skove.
Måske skulle du komme igen efter at have været en tur i skole i skoven
http://www.skoven-i-skolen.dk/content/skov...
Men når træer fældes, så anvender man dem altså til det formål der giver størst indtjening. Og stammer giver bedst indtjening ved afsætning til konstruktionstræ. Flis laves primært af topender, grene og hegn, og kun i mindre omfang af stammer.
Hvad med at du hævede det niveau du udgiver dig for at være på ?

  • 2
  • 0

I England undersøger de at sejle varmen i containere fra forbrænding hen til fjernvarmen : http://www.energy-storage.news/news/sunamp... :-O

Der er 2000kWh varme i hver sunamp container og der skal bruges 9 på et år til et dansk parcelhus.
Gad vidst om det er 20 eller 40 fods containere.
Fremover bør der kun bygges nyt indenfor kran-afstand af jernbaner og så køre varmetogene på vindmøllestrøm.
Så gavner for 20 Gkr signaler lidt.

  • 0
  • 0