Ombudsmand: Statoil slettede usikkerhed om biobenzin

Forbrugerombudsmanden har indskærpet over for Statoil, at det ikke er tilladt at vildlede om miljøfordele eller give urigtige oplysninger i markedsføringen.

Sagen udspringer af en Statoil-tv-reklame, som viste græs, der voksede ud af en bil, der blev tanket med Bio95. Bilen kørte herefter væk fra tankstationen og efterlod sig et spor af blomster.

Energiselskabet Statoil har allerede standset den miljøidylliserende markedsføring af biobenzinen Bio95, men alligevel løfter forbrugernes vagtmand pegefingeren over for det norske selskab.

Statoils foto fra indvielsen af den første tank med fem procent bioethanol i 2006. [Foto: Stefan Kai Nielsen/Ekko Illustration: Stefan Kai Nielsen/Ekko

]

Statoils dokumentation for, at biobenzinen er produceret på en måde, som berettiger den til at blive omtalt som miljøvenlig, var ifølge forbrugerombudsmanden for svag.

»Forbrugeren skal kunne have tillid, at der er dokumentation for det, når et produkt betegnes som grønt,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.

Slettede afsnit med usikkerhed

Statoil havde oprindeligt ikke bevis for, hvor biobenzinen var produceret. Og det er problem, for miljøgevinsten er større, hvis den stammer fra sukkerrør i Brasilien i forhold til f.eks. korn i Sydtyskland.

Desuden diskuterer videnskabsfolkene også selve metoderne til at beregne bioethanols miljøeffekt. Forbrugerombudsmanden vurderer, at Statoil ikke tog højde for denne usikkerhed, idet virksomheden havde udeladt et centralt afsnit i en videnskabelig rapport, der rejste tvivl om beregningsmodellen for bioethanolens effekt.

»Hvis der er betydelig uenighed eller tvivl inden for sagkundskaben, bør virksomheden afstå fra at benytte sig af de pågældende udsagn i markedsføringen. Statoil har ikke været tilstrækkelig loyal over for den usikkerhed,« siger Henrik Øe.

Han understreger, at han ikke formelt har taget stilling til, om reklamen var ulovlig, men at han alene har konstateret, at der var for stor usikkerhed om det videnskabelige grundlag.

»Det er en generel indskærpelse af, at man ikke kan komme med miljøpåstande uden at kunne dokumentere dem,« siger han.

Statoil: Vi har stærke beviser

Statoil mener ikke, at der var en sag.

»Bio95 fra Statoil er med til at fortrænge CO2. Vi ved, at der er forskellige meninger om biobrændstoffer, men vi har god dokumentation på det videnskabelige grundlag og stiller også krav om sociale og miljømæssige forhold til vores leverandører,« siger kommunikationsdirektør Per Brinch i en pressemeddelelse.

Han oplyser, at Statoil fortsat sælger Bio95, og at ethanolen er baseret på brasilianske sukkerrør, der ifølge grundlaget for EU's nyligt vedtagne bæredygtighedskriterier typisk fortrænger udledningen af CO2 med 71 procent.

»Derudover kan vi også henvise til en rapport fra Concawe (europæisk olieindustris fælles forskningsenhed, red.), der giver brasiliansk ethanol en CO2-reduktion på ca. 85 procent,« siger kommunikationsdirektøren.

Forbrugerombudsmanden er i gang med at udforme nye retningslinjer for, hvornår virksomhederne kan bryste sig af, at et produkt er grønt. Erhvervsorganisationerne er inddraget i arbejdet med retningslinjerne.

Dokumentation

Statoils side om Bio95
Statoils pressemeddelelse
Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bio95 indeholder 95% fossilt brændstof og 5% bioethanol. Bioethanol reducerer CO2 udledningen med 71-85%. Den samlede CO2 reduktion udgør således 3-4%, hvilket man vel med rimelighed kan diskutere retfærdiggør en kampange som viser en græs-bil med et spor af blomster.

Samme reduktion kan opnås med simple midler som f.eks at checke sit dæktryk jævnligt - for nu bare at nævne eet.

  • 0
  • 0

Når ethanolen fra Brasilien er mere miljøvenlig, medregner man så den grimme olie der skal til for at transportere sagerne til Europa?

Har ingen forstand på det, men mon ikke disse tankere sejler på afdampningsgasser fra ethanolen, på samme måde som gastankere?

  • 0
  • 0

[quote]Når ethanolen fra Brasilien er mere miljøvenlig, medregner man så den grimme olie der skal til for at transportere sagerne til Europa?

Har ingen forstand på det, men mon ikke disse tankere sejler på afdampningsgasser fra ethanolen, på samme måde som gastankere?[/quote]

Gastankere fragter gaslasten ved en temperatur, som er langt under 0C, så de står og koger gas af, hvis de da ikke er under tryk.

Ethanol koger ved 78 C, så dér damper der ikke noget af under fragten.

Af det ovenstående fremgår det tydeligt, at en Bio95-reklame kun fortjener en tot sukkerrør oven på bilen. totalbeklædning med græs som vi har set det i TV, er helt ude i hampen.

  • Søren
  • 0
  • 0

Hvis "bio"spritten er produceret af råvarer, der kunne have været blevet til menneske- eller husdyrføde, kan jeg ikke se hverken den miljømæssige eller den samfundsøkonomiske gevinst.

Jeg hører til blandt dem der mener, at netop den megen snak om bio-ethanol som brændstof til biler, og produktionen af den, har været med til at presse landbrugsråvarernes pris i vejret - til stor skade for forbrugerne og Ulandene.

Derfor tanker jeg ikke Statiol.

MVH Jan

  • 0
  • 0

Alt andet lige så bruger Statoil ethanol lavet fra sukkerrør, og her er der ingen konkurrence med fødevarer.

Stigningen i fødevarepriserne sidste år var skræmmende, men siden er kornprisen faldet til det laveste i mands minde. Selv den nylige stigning i oliepriserne har ikke fået kornpriserne til at stige, de ligger stadig på samme lave niveau. Sammenlignet med for 1 år siden så er produktionen af biobrændsler højere, og det med lavere fødevarepriser?

Et eller andet sted er der selvfølgelig en link mellem mængden af 1ste generations biobrændsler og fødevarepriser, men at det var det som drev priserne i vejret sidste år er tvivlsomt.

Der er også en modsat effekt fra f.eks majsbaseret bioethanol. Foder bi-produktet erstatter soyaprotein, og det så effektivt at 1 ha med majs til bioethanol noget nær erstatter 1 ha med soya til dyrefoder. Det gør dog ikke at 1ste generations biobrændsler er løsningen på lidt længere sigt, men de har fået en hel del tæsk som måske ikke altid var lige velbegrundet.

  • 0
  • 0

Hvis "bio"spritten er produceret af råvarer, der kunne have været blevet til menneske- eller husdyrføde, kan jeg ikke se hverken den miljømæssige eller den samfundsøkonomiske gevinst.

Rigtigt Jan

Hvis man skal inddrage jord, der udelukkende skal bruges til energiproduktion, kan jeg ikke se, at man har gavnet naturen. Kun energiproduktion fra affald er forsvarligt.

  • 0
  • 0

Claus Felby skriver: "Alt andet lige så bruger Statoil ethanol lavet fra sukkerrør" hvilket er sansynligt men..

Dette er ikke dokumenteret i løbet af sagen ved forbrugerombudsmanden. Statoil oplyste Nepenthes inden klagen at de købte ethanol på spotmarkedet i Rotterdam uden sporing af oprindelse. Samtidig kunne man læse på deres hjemmeside:

"Statoil køber hovedsagligt bio-ætanol fra EU-lande, men også fra Brasilien"

Igen...der ikke lagt beviser frem for hvor deres ethanol kommer fra.

  • 0
  • 0

Ifølge hvad Statoil selv har udtalt forhandler de kun sukkerrørs ethanol. Det giver heller ikke meget mening for dem at gøre andet. Sukkerrørs ethanol er langt billigere end anden ethanol, og da vi i Danmark ikke yder tilskud er der ikke megen fornuft i at købe andet.

Og så er majs baseret bioethanol altså ikke så stor en synder som man gør det til. Det har formentlig reddet mange tusinder af hektar sydamerikansk skov i at blive konverteret til soya dyrkning. Soya som vi efterfølgende bruger til at fodre vores husdyr.

  • 0
  • 0

En af Statoils synder er, at de netop henviser til tallene i Concawe-rapporterne, da disse ikke kan bruges som konkret livscyklusanalyse for et konkret produkt. Det kan de ikke, da emissioner for et konkret produkt jo afhænger af den konkrete produktion.

At Statoil bruger Concawe i deres forsvar er dobbelt op på greenwashing

Endvidere er der mange usikkerheder og at og indirekte effekter som eks ”land use change” og lattergasemission… emner der er kommenteret heri men ikke er medregnet, da de er svære at kvantificere. Derudover er der de sociale forhold, vandressourcer, ændringer af mikroklimaer og biodiversitet. Emner der jo ikke kan opgøres i co2-ækvi. men bestemt bør medregnes når man benytter sig af udtalelser som ”bedre for miljøet”

Transport til markedet er en af de parametre der kan kvantificeres i en livscyklusanalyse.

  • 0
  • 0

Der er ingen teknologier som er perfekte. Men at sukkerrørs ethanol har langt den største CO2 fortrængning, det er dokumenteret i mange rapporter baseret på en LCA tilgang.

Der hvor sukkerrørene primært dyrkes i Brasillien er der høj årlig nedbør, og der benyttes ikke kunstvanding. Men selvfølgelig er der en miljøbelastning fra at dyrke sukkerrør. Det er der fra alt landbrug, -også økologisk. Udfordringen er hvordan vi kan gøre det bedre.

For øjeblikket er der krav om at sukkerrørsproducenterne overgår til mekaniseret høst (jeg tror også Statoil inde her) men det betyder også, at mange landarbejdere mister deres job.

Verden er ikke just i balance hverken hvad angår miljø, klima eller sociale forhold. Spørgsmålet er om nye teknologier bringer os i den rigtige retning mod et mere bæredygtigt forbrug og energiforsyning. Ethanol fra sukkerrør er ingen mirakelløsning (der findes ikke sådanne), men det er alt andet lige et skridt i den rigtige retning.

  • 0
  • 0

Ifølge en nylig opgørelse fra det amerikanske EPA så er den aktuelle reduktion for majs 16%... hvilket er under deres egen målsætning på 20. Til dette tal mangler vel lattergasemissionerne og for majsproduktion er det, mig bekendt, ikke små mængder uanset om Crutzen skød lidt højt.

Jeg personligt ser på helhedsbilledet når ordet miljø bliver brugt… hvad angår majsproduktion i midtvesten, så er der massiv overforbrug af vand der truer den fremtidige forsyning. Jeg ville ikke frifinde majsen ikke engang hvis GHG er det eneste parameter.

Hvordan øget majsproduktion til ethanol i USA begrænser sojakonvertering af regnskov ser jeg ikke. Mig bekendt flytter den amerikansk sojaproduktion i disse tider ud af landet… det værende især Argentina, Paraguay og Brasilien. Meget i savanneområder ved jeg, men den stigende afskovning af Amazones kunne tyde på et nyt pres udefra… afskovningsraten var faktisk ved at se fornuftig ud indtil for få år siden. Spørgsmålet er, hvad der øger denne for tiden? Indirekte effekter af biobrændstoffer er for mig at se godt bud.

  • 0
  • 0

16% hvorfra har du det tal? Niveauet for Majs ligger på 30-70% afhængigt af hvilken teknologi der anvendes. De 70% repræsenterer state of the art kombineret med overskudsvarmen fra et kraftværk eller energiproduktion fra restbiomasse.

Lattergasproduktion afhænger af hvordan du dyrker jorden. Majs er f.eks velegnet til pløjefri dyrkning med deraf følgende lav udledning af lattergas.

Det er fuldstændig rigtigt at det ikke giver mening at anvende kunstvanding. Men det er generelt for alt landbrug, ligesom at det kun er en mindre del af arealet der kunstvandes. Men jeg er helt enig i at kunstvanding ved brug af geologisk vand er en dødssejler.

Nej -der er altså ikke sammenhæng mellem afskovningsraten i Amazonas og biobrændsler. Det er en skrøne. Der er derimod en stor og tydelig sammenhæng mellem kvægproduktionen i Amazonas og afskovningen. Vores efterspørgsel efter oksekød stiger stadig, og det er desværre meget billigt at producere oksekød ved afgræsning i Amazonas, hertil bidrager den stigende brug af jord til soyadyrkning. Et paradoks som er næsten endnu større end kunstvanding er, at det kræver 30 gange så stort et areal at producere 1 kg oksekød ifald det sker ved afgræsning end ved at koen fedes op i en stald. Vi risikerer at spise planeten ihjel.

Af det globale landbrugsareal bruges ca. 1,15 milliard hektar til husdyrproduktion, 0,45 milliard hektar til vegetabilsk produktion og 0,02 milliard hektar til bioenegi. Det er ikke biobrændsler der rydder skoven, det er når vi går på Mcdonalds eller spiser flere bøffer.

Det fritager selvfølgelig ikke biobrændsler for at skulle udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Ifald vi ikke begynder at bruge og udvikle grønne teknologier og hele tiden kigger efter trusler istedet for løsninger, så er det eneste vi opnår at olieselskaberne griner hele vejen hen til banken og at miljøet og klimaet har det lige dårligt.

  • 0
  • 0

Jamen, det er jo kun tallet for en teknologi, i samme tabel kan du finde 44% for majs ethanol. I tallene indgår estimater for både direct og in-direct land use. EPA's arbejde er det første forsøg på at finde effekten af direct and in-direct land use, og som de selv skriver er det et cutting edge approach. Det bliver spændende når det bliver ordentligt udviklet og vi for alvor kan begynde at se på hele landbrugsproduktionen. Det som EPA mangler er at kvantificere effekten af bi-produkterne på direct og in-direct land use. Der kan både være positive og negative land use effekter. For majs mangler de at se på impact i forhold til land use for proteinproduktion og for sukkerrør har de ikke medtaget effekten af at brænde restbiomassen af til el-produktion.

Vi arbejder en del med land use problematikken her på KU-Life. Var det ikke noget med en debat i Nepenthes regi?

Jeg kan ikke lade være (som et lille drilleri :) med at påpege, at man kunne vælge at afvise EPA's arbejde med nøjagtigt de samme argumenter som indgår i Ombudsmandens afgørelse overfor Statoil. LCA og GHG analyser på store biologiske systemer er altid forbundet med høj usikkerhed. Men derfor kan man godt bruge dem som retningspil, man skal blot passe på med at sætte to streger under facit.

  • 0
  • 0

De 44% er vist for sukker, men jeg er klar over at der er et ”best case” scenarie markant højere end de 16% for majs. De 16% er i EPAs for påvirkninger der rækker 100 år frem på kort sigt/mellemlang sigt er tallet jo negativt. Hvis vi bruger majsethanol om 100år, eller bare 30år for den sags skyld, har teknologien og menneskeheden spillet fallit.

Jeg fremhæver de 16% da det min forståelse, at dette dækker den typiske amerkanske produktion i dag, altså produktion med energiinput fra naturgas og det var mit svar på din påstand om, at majs ikke er så slemt som det har fået skyld for. For mig at se handler det ikke om den tilgængelige teknologi men den benyttede.

Vedr. dit drilleri ”point taken”… men modsat, så ville jeg aldrig kunne diskutere tal. Modsat tallene 30-70% reduktion for majs så forholder de 16% sig jo netop til meget mere end de øvrige LCAer. Som et lille moddrilleri vil jeg så påstå, at det netop er brugen af tal som 30 til 70% for majs og 71-85% for sukker, uden på det kraftigste at nævne de svært kvantificerbare udslip samt øvrige miljøpåvirkninger, der har været medvirkende til at presse EU og USA's målsætningerne igennem… og det er i virkeligheden målsætningerne der er destruktive. Måske er det også baggrunden for at Statoil sætter to streger under dem.

Jeg er klar på en debat om land-use change og frem mod at disse skal implementeres i EU's bæredygtighedskriterier.

  • 0
  • 0

Nej de 44% er for et majs baseret anlæg som forsynes med energi fra combined heat and power fra biomasse eller overskudsvarme. Og det er den teknologi der vil blive anvendt ifald man ekspanderer brugen af biofuels, og ikke det naturgasfyrede anlæg midt på prærien.

Men OK at I klandrer Statoil og at biofuels som grøn teknologi skal underkastes en total vurdering (det burde iøvrigt al anden produktion). Men vi bliver nødt til at anderkende at vores metoder til en sådan total vurdering ikke er tilstrækkeligt udviklede endnu, og at vi har behov for at blive klogere. EPA benytter f.eks nogle forudsætninger om at konvertering af græsland eller gammel landbrugsjord til landbrug igen medfører rydning af skov. Den sammenhæng eksisterer ikke.

Vi er alle syltet ind i fossile brændsler og manglende bæredygtighed. Ethvert forsøg på at gå i den rigtige retning vil uværligt også have konsekvenser som trækker i den modsatte retning. Udfordringen er hvordan vi finder en balance der får trukket udviklingen i den rigtige retning. Statoil gør i modsætning til de fleste andre da i det mindste et forsøg, og kritikken af dem kan derfor synes lovlig hård. De har forøvrigt netop truffet aftale om at købe 2 generations bioethanol fra det nye anlæg i Kalundborg.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten