Ombudsmand giver Ingeniøren medhold: Frygt for panik er ikke nok til at nægte aktindsigt

Havde Region Sjælland udleveret de akter, Ingeniøren havde anmodet om aktindsigt i, havde det stået klart at der ikke i marts var intensivpladser nok til en større epidemi. Illustration: Rigshospitalet

Offentlige myndigheder kan ikke bare beslutte ikke at udlevere væsentlige oplysninger, fordi de frygter at danskerne bliver nervøse eller ligefrem går i panik af at kende til dem.

Det er essensen af en afgørelse fra Ombudsmanden, efter at Ingeniøren er gået hele vejen til øverste klageinstans efter at være nægtet indblik i regionernes covid-19-beredskaber i foråret.

Dengang stod det klart, at sundhedsvæsener risikerede at blive overvældet af syge patienter, hvis epidemien for alvor fik fat, og derfor ville vi vide, hvordan regionerne hver især var stillet.

Alle fem regioner afviste dog at udlevere den status, de netop havde afsendt til Sundhedsstyrelsen. Et par af dem gav sig, da Ingeniøren klagede. Men andre tre fastholdt deres afslag, og det samme gjorde Ankestyrelsen, som var næste klageinstans.

Læs også: Mediejurist om afslag på corona-aktindsigt: Danskerne har ret til at vide besked

I dag, otte måneder senere, fastslår Ombudsmanden dog, at afgørelsen var forkert. Aktindsigt kunne ikke nægtes med henvisning til den brede "generalklausul" i Loven om offentlighed i forvaltningen, begrundet med, at offentlig kendskab til beredskabet kunne lede til nervøsitet og panik i befolkningen.

»Det klare udgangspunkt efter offentlighedsloven er, at befolkningen skal have indsigt i forholdene i forvaltningen, også selv om det kan skabe utryghed og bekymring,« lyder det fra Folketingets Ombudsmand Niels Fenger i en pressemeddelelse.

»Det gælder ikke mindst, når der er tale om spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse. Journalister og andre skal derfor have udleveret de oplysninger om f.eks. COVID-19, som de har ret til efter loven, og på det tidspunkt, hvor oplysningerne er aktuelle,« siger han.

Der var ikke intensivpladser nok

Af ressourceårsager har ombudsmanden valgt at begrænse sin undersøgelse til Region Sjællands afslag, da sagerne var stort set ens.

Og i hans udtalelse med gennemgang af sagen står det uforbeholdent klart, at der skal helt særlige forhold til for at nægte borgerne indblik. En forestående epidemi er ikke tilstrækkelig.

I forbindelse med Ombudsmandens undersøgelse blev Region Sjælland spurgt, hvorfor den mente, at udlevering af oplysninger om beredskab kunne give årsag til nervøsitet og panik. Sådan her lød svaret. Illustration: Skærmdump

»Det klare udgangspunkt efter offentlighedsloven er derfor, at befolkningen skal have indsigt i forholdene i forvaltningen, også hvor viden om disse forhold kan give grundlag for utryghed og bekymring. Det gælder ikke mindst, når aktindsigtsanmodningen som her angår spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig og sundhedsmæssig interesse,« skriver han.

I dag er oplysningerne uaktuelle og derfor er afgørelsen kun vigtig af principielle hensyn i forhold til lignende situationer i fremtiden.

Men havde regionen rent faktisk udleveret akterne, havde det stået klart, at Region Sjælland ikke på det tidspunkt var rustet til mange smittede og syge. Der var hverken isolationspladser eller intensivpladser nok (se herover til højre, red.).

Chefredaktør: Befolkningen har ret til oplysninger

Ingeniørens chefredaktør, Trine Reitz Bjerregaard, er tilfreds med ombudsmandens afgørelse, om end hun mener, at det havde været bedst, hvis regionerne »havde spillet med på demokratiets regler i første omgang«.

Så havde der slet ikke været en sag.

»Som jeg også skrev i en leder dengang, vi fik afslaget på aktindsigten, har en befolkning, der bliver bedt om at spille med og opgive basale frihedsrettigheder og kaste sig ud i uoverskuelige økonomiske vanskeligheder for at bekæmpe en fælles sundhedstrussel, krav på at kende alle forudsætninger bag beslutningerne – også når sandheden er uhyggelig og ubarmhjertig,« siger hun.

Læs også: Leder: Befolkningen har krav på indsigt i regeringens beslutninger ved en krisesituation

Hun understreger vigtigheden af, at medier får mulighed for at passe deres arbejde, så Folketinget har det bedst mulige oplysningsgrundlag til at lede landet gennem krisen, og befolkningen får vished for, hvordan kriseberedskabet ser ud.

»Vi oplever desværre, at myndighederne misbruger de smutveje, politikerne fik indført ved en stramning af offentlighedsloven i 2014. Det er en kedelig udvikling for demokratiet. Særligt i en krisesituation, som den vi har med Covid19, kan uvished og uklar kommunikation skabe mere panik og utryghed end dårlige nyheder kan,« siger chefredaktøren.

Imens sagen om regionernes beredskab nu er afsluttet, er endnu en sag om afvisning af Ingeniørens aktindsigter i covid-19-oplysninger hos myndighederne stadig på vej gennem klagesystemet, lige nu hos Sundhedsministeriet.

Også denne sag, som fagbladet Journalisten har omtalt her, påtænker Ingeniøren at sende til Ombudsmanden, hvis ministeriet fastholder sin tolkning i et notat fra i sommer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når der ikke er tillid til, at borgerne er rigtigt voksne, men som børn skal beskyttes mod ubehagelige fakta for ikke at blive urolige, hvordan kan man så lade dem deltage i nogen demokratiske processer? Hvis man skal foretage demokratiske valg, skal det jo helst ske på et veloplyst grundlag, ellers stemmer man jo i blinde.

Men måske handler det snarere om, at nogen er bange for, at folk ville huske det mangelfulde epidemiberedskab, næste gang de stod i stemmeboksen?

Og måske vil folk endda også huske, at regionerne med den nuværende bemanding ikke havde tillid til dem, og sætte deres kryds et andet sted end sidst? For tillid går jo begge veje.

  • 32
  • 0

Det er fuldstændigt rigtigt. Forudsætningen for at folk kan deltage konstruktivt i demokratiet er at de er oplyste, så drop evetuelle demokratiske valg. Er der mon stadig nogen som har tillid til administrationen?

  • 3
  • 0
  1. den manglende aktindsigt, som Ombudsmanden har afgjort helt principielt. Fremtiden bil så vise om 1) myndighederne tager afgørelsen alvorligt, og 2) hvilke skærpelser det modsatte vil medføre

MEN

  1. sagen har idølge artiklen taget 8 måneder. Der mangler en konkret tidslinie, så vi læsere kan dorholde os til HVOR disse mange måneder er brugt henne. Som anført, så medfører de 8 måneder, at sagen nu især har principiel betydning. HVIS det nu klarlagte fohold var blotlagt tidligere, maj/juni, så kunne regionerne være underlagt et pres for at OPRUSTE til den forventede anden bølge af covid19 - som opleves lige metop nu. Så den lange sagsbehandling, af de to-tre instanser er i sig selv risikabel for hensigten med aktindsigt. Forsinkelser i disse led, regionerne og ankestyrelsen, skal ikke defacto modvirke rettidig aktindsigt.
  • 6
  • 0

Ombudsmanden mente altså i 2012, at spredning af MRSA-virus skulle behandles efter miljøoplysningsloven, fordi virus kunne spredes via luften. Miljøoplysningsloven er en del mere vidtgående mht. krav om aktindsigt end offentlighedsloven. https://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelse.... Af teksten fremgår, at menneskers sundhed kun anses for en miljøoplysning i det omfang, de påvirkes eller kan påvirkes af de enkelte miljøelementers tilstand.

i den aktuelle sag siger ombudsmanden så, at den ønskede aktindsigt ikke kan afslås, ej heller efter offentlighedsloven. Han udspecificerer, at han ikke tager stilling til, om sagen reelt burde have været behandlet efter miljøoplysningsloven. Det har ikke konsekvenser i den aktuelle sag, da Ing får sin ønskede indsigt.

Men kunne måske have relevans i andre sager (?). Det er det enkelte lands ombudsmand, der skal tolke "i det omfang". Kunne være interessant at få dette præciseret. Hvor går "omfangs"-skæringen for, hvornår muligt delvist miljøspredte sygdomme skal behandles efter den ene eller den anden lov?

  • 5
  • 0

Det er jo altid farligt, men hvis det var gået helt galt i foråret, var folket så ikke først gået i panik, hvis de opdagede, at der ikke var pladser nok? Modsat hvis de var blevet orienteret på forhånd om et muligt problem.

Somme tider er ærlighed lidt bedre end at blive afsløret i at lyve. For hvis man har løjet én gang, hvad kan folket så stole på?

Jeg mente vist noget andet i foråret. Men man kan jo formulere sig lidt forsigtigt, man behøver ikke starte med massebøn i landets kirker og ringen med klokkerne.

  • 6
  • 0

Det skete endegyldigt da regeringen brød Gundloven, lod være med at orientere Folketinget om sine forslag, men begik justitsmord på et helt erhverv. Folketinget har sovet i timen og ikke protesteret. Man må undre sig over, hvad de laver på tinge? Det har været en lærerig indleven i realtid, hvordan vort Folkestyre hurtigt kan gå fra demokrati til diktatur. Her er ikke en gang tale om lovsjusk, men slet og ret magtfordrejning og overgreb helt uden lovhjemmel. Tilmed bruges ord som 'fejl' om en udeladelse (af lovgivning) det er kun en fejl hvis man gør noget 'forkert'. Men det gjorde man netop ikke - det er et overgreb. Utroligt at det ikke har direkte konsekvenser med det samme. Jørgen hattemager skal bare betale bøde eller afstå straf for overtrædelse af loven, uanset at det er en bagatel. Her er der tale om selve Grundloven? Vort folkestyre lider under mangel på adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt og vi mangler en Forfatningsdomstol.

  • 4
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten