Ombejlede norske dimittender svømmer i jobtilbud

Norske virksomheder kæmper om ingeniørdimittenderne, og det betyder, at nyuddannede ingeniører kan vælge mellem tilbud om fast arbejde fra flere arbejdsgivere. Således har de norske ingeniørdimittender i gennemsnit fået 1,67 jobtilbud fra de sultne arbejdsgivere.

Det fremgår af en arbejdsmarkedsundersøgelse, som den norske studenterorganisation Teknologiporten har foretaget, skriver Teknisk Ukeblad online.

Det tørkeramte norske ingeniørarbejdsmarked, som aktuelt mangler cirka 16.000 ingeniører, suger de nye ingeniører til sig. Således kan 82 procent af dimittenderne gå direkte fra studenterliv til fast arbejde og månedsløn.

Læs også: Skandinavien frister danske ingeniører

Hos den norske rådgiver Multiconsult har de nyansat 100 medarbejdere pr. 1. august, og ifølge sektionsleder Sigmund Tøien vil tendensen fortsætte.

»Vi er så småt begyndt at tænke på, hvilke afgangsstudenter som vil være interesseret i at arbejde hos os til næste år. Kampen om de studerende i 2013 er allerede i gang,« siger han til Teknisk Ukeblad online.

Ifølge arbejdsmarkedsundersøgelsen har 49,7 procent af dimittenderne skrevet master- eller projektopgave hos en virksomhed. Af dem var det blot 13,5 procent, som ikke have indgået en aftale om en fastansættelse.

Herhjemme ser virkeligheden anderledes ud. Ifølge IDAs dimittendundersøgelse fra januar i år havde 26 procent af 2011-dimittenderne fået deres første job, fordi de var ansat på virksomheden, mens de studerende, mens 15 procent var blevet headhuntet.

Det danske arbejdsmarked for nyuddannede ingeniører er også anderledes tempereret. I juni lå dimittendledigheden på 23 procent. Med andre ord kæmper hver fjerde ingeniør, som er blevet færdig inden for det seneste år, stadig for at få fast arbejde.

Høj startløn

I Norge afspejler det ophedede ingeniørarbejdsmarked sig i begyndelseslønnen. Således kan de ombejlede norske ingeniørdimittender se frem til en årsindtægt, der ligger et godt stykke over deres danske kollegers.

Ifølge Teknisk Ukeblad online er den aktuelle begyndelsesløn for en norsk civilingeniør i snit 476.000 norske kroner. Vekslet til dagens kurs svarer det til 480.760 danske kroner.

Til sammenligning tjente den yngste ingeniørårgang ifølge IDAs seneste lønstatistik (september 2011) i snit 414.312 danske kroner årligt.

Med andre ord kan en nyuddannet dansk ingeniør se frem til at tjene cirka 5.500 danske kroner mindre om måneden end sin norske kollega. Forudsat, at han eller hun får en chance på arbejdsmarkedet.

Den norske oliebranche lønner de nyuddannede ingeniører bedst. De gav i snit en halv million norske kroner om året.

Den dårligste begyndelsesløn, 459.000 norske kroner årligt, fik ingeniører, der arbejder inden for produktudvikling og produktion. De tjener dog stadig 4.000 kroner mere hver måned end den gennemsnitlige danske ingeniør fra årgang 2011.

2.211 ingeniørstuderende deltog i Teknologiportens undersøgelse.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Neeej, hvor glædes man dog over vores "dygtige" journalister her til lands. Hvad med at udspecificere ingeniørtypen? Eller det har måske ikke en naturlig følge-interesse?

Jeg gætter mig til, at der igen er tale om maskin-ingeniører, som der også var tale om sidst denne nyhed prægede forsiderne i danske medier. Årsagen til at der nævnes en civil-ingeniør i artiklen, er nok fordi, at disse typisk har den højeste løn, hvorfor det er det mest oplagte eksempel, i en artikel, når man (på ansvarlig vis) skal sammenligne danske og udenlandske forhold.

Men så igen: det er jo blot gætværk fra en simpel nyhedslæser...vi har jo ikke de samme høje niveauer af kundskab, som vores dygtige "journalister"....

  • 0
  • 0

Jeg synes der er en uheldig tendens i disse kommentarer, hvor der bruges meget krudt på at kritisere journalister for stavefejl og manglende detaljer osv. Selvfølgelig sker der fejl, og jeg synes også selv det er steget i artikler på nettet ifht. i aviserne - det går nok for hurtigt ind imellem. Men det synes jeg også det gør med at kritisere. Så skal vi ikke prøve at bære over med småfejl, og efterspørge oplysninger på en mere neutral måde??

Specifikt ifht. ingeniørtypen, så står der at 82% af dimmitenderne har job med det samme - så er det nok ikke kun maskiningeniører. Uanset hvad, er det i hvert fald betydeligt flere end i DK, hvilket vel er artiklens hovedbudskab.

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er sørgeligt gang på gang at skulle lytte til negative danske ingeniører, der ikke forstår at udnytte de muligheder der er for job i Norge. Jeg arbejder selv en del i Norge, via et dansk firma, men har også et tæt samarbejde med bl.a. Multiconsult som er nævnt i artiklen. Jeg kender flere danske ingeniører der arbejder i Norge, både fastboende gennem flere år, som har giftet sig med en nordmand, men også pendlere og nogle som er der oppe i 2 - 3 år. Lønnen er god, beskatningen er god, leveomkostningerne er lidt højere, men det opvejes af den højere løn og skattefordelene. Der er en kæmpe mangel på alle ingeniører i Norge, går man ind på en norsk jobbørs og skriver ingeniør i søgefeltet kommer der flere tusinde ledige job frem hovedsageligt i de store byer Oslo, Stavanger, Bergen og Trondheim og inden for alle brancher. Kom nu igang i stedet for at klynke !

  • 0
  • 0

Tja, det kan man sige ("en uheldig tendens i disse kommentarer, hvor der bruges meget krudt på at kritisere journalister"). Det irriterer mig blot konstant, at folk ikke er bare en lille smule selvkritiske, og derfor ikke leverer et resultat på beståelsesniveau. Det ses bredt blandt journalister. Bare se på tv-journalisterne. De formåede ikke engang at stille skarpt på politikernes ønsker under valgkampen, og her efter valgkampen ønsker mange vælgere at de stemte anderledes. Et andet eksempel er "Stein Bagger"-sagen. Hans fupnummer kunne kun lade sig gøre, fordi journalisterne ikke forholdte sig kritiske.

Ang. ingeniører her så er det da ret centralt, hvilke typer der er tale om. Det burde netop et medie der kalder sig "Ingeniøren" da vide! (?)

En parallel ville vel være at påstå, at et bestemt land har behov for mange biler. Men man fortæller ikke hvilken type biler, eller hvorfor der er behov for dem. Hvad kan bilforhandlerne så bruge informationen til? Hvad med statistikere? Hvordan kan erhvervslivet indrette sig på lignende scenarier, når man ikke kender årsagen til scenariet?

Tilbage til sagen - mon ikke de forskellige ingeniører er interesseret i at vide, hvilken type ingeniører der er bud efter? Jo jo, de kan foretage en søgning selv, og måske finde ud af det. Men var det ikke nyhedskanalens "ansvar"?

  • 0
  • 0

Er pension incl. i de nævnte beløb?

  • 0
  • 0

Se hvis nu du ellers gad bevæge dig lidt op på denne side og klikke på linket "Danske ingeniører i Norge: "det er næsten for rosenrødt"" fra 28. januar i år, så vil du kunne se en liste fra januar, den har nok ikke ændret sig så meget. Men det er nok for meget at forlange af en næste perfekt ingeniør.

  • 0
  • 0

Tro mig, lønnen er også inkl. nok så megen pension, markant bedre i Norge. Og så stiger den med ca. 5% om året.

  • 0
  • 0

"Hvis jeg gad at bevæge mig" -> jeg har endnu ikke skrevet, at jeg ikke "gad" noget. Så jeg kan ikke se, hvorfor disse personangreb skal ind i billedet - og da slet ikke fordi en person påpeger manglende journalistisk detaljeringsgrad. Ang. det link, du henviser til, så er det fra d 28. januar 2012, og der kan i den grad være sket meget siden den dato. Man kan derfor ikke uden videre gå ud fra, at dens indhold stadig er gældende. I det mindste burde artiklen henvise til linket så. Jeg kan ikke se, hvorfor dette er en helt hen-i-vejret forventning?

"Men det er nok for meget at forlange af en næste perfekt ingeniør." -> jeg er ikke helt klar over, om det er mig du hentyder til her. Men jeg har det på fornemmelsen, da det åbenbart er "meget upassende" at stille visse krav til en artikel. Hvis vi ser bort fra den fejlslutning, så har jeg ligeledes heller aldrig påstået, at jeg er fejlfri. Men jeg har altid oplevet, at der var høje krav til mine afleveringer....men dette må man altså heller ikke forvente at journalister også bør leve op til? Hvorfor kan det forlanges af en ingeniør/læser, men ikke af en journalist?

  • 0
  • 0

Jeg skal naturligvis beklage hvis jeg er kommet til at anklage nogen for noget uden at have endeligt belæg for dette. Jeg syntes dog jeg flere gange har oplevet en træghed med hensyn til at være lidt opsøgende på det norske marked. Denne træghed giver sig bl.a. udtryk i fokusering på dårlig journalistik, og det gælder sikkert ikke mit fag, de regner nok forkekrt, reglerne forhindrer det osv. Nu er det jo ikke så usædvanligt at der mangler forskellige fakta i en historie fra en jounalist, men det ændrer ikke på budskabet, DER ER JOB AT FÅ I NORGE.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten