Om fem år giver store varmepumper lige så billig varme som træflis
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Om fem år giver store varmepumper lige så billig varme som træflis

Mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skranter på grund af høje gaspriser og afgifter. De skotter længselsfuldt efter billigere, biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, forsvinder i 2018.

Men ifølge nye beregninger fra analyseafdelingen hos brancheorganisationen Dansk Energi skal kraftvarmeværkerne overveje sagen én gang til.

»Beregningerne viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det skyldes den ny forsyningssikkerhedsafgift på biomasse og en dalende afgift på el til opvarmning,« siger analysechef hos dansk Energi, Peter Meibom.

Resultatet forudsætter ligeledes, at elprisen ikke stiger nævneværdigt.

I dag kan kun gasfyrede kraftvarmeværker med særlig dyr varme få lov at skifte over til biomasse-kedler. Andre kraftvarmeværker skal blive ved med også at producere strøm. Den tidligere regering forslog, at der skulle være frit brændselsvalg, hvilket ville gøre det lovligt for alle værker at gå over til flisfyrede kedler.

Læs også: Regeringen dropper frit brændselsvalg på de små værker

Med den nye analyse i baghånden mener Per Meibom ikke, at det vil være klogt at genoptage den debat:

»Analysen viser nemlig, at det kun er en selskabsøkonomisk fordel, hvis værket ikke allerede har investeret i ny biomasse-teknologi. Så med en massiv fliskedel-udbygning vil man risikere at spænde ben for en billig varme, der samtidig spiller godt sammen med fremtidens elsystem,« siger han.

Peter Meibom tilføjer, at netop de store varmepumper er en vigtig brik i et elsystem med store mængder vindkraft, og hvor man skal elektrificere energiforsyningen så meget som muligt.

Læs også: Elbiler og varmepumper klarer ikke vindmølle-strømmen alene

Analysen viser også, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får 15 øre pr. produceret kWh.

Større flisfyrede kraftvarmeanlæg skal dog ifølge loven også være samfundsøkonomisk rentable, hvis de erstatter naturgas. Det kan ifølge analysen være svært at få samfundsøkonomi i disse projekter, da samfundet jo går glip af afgifter på naturgassen og skal betale det nævnte tillæg.

Værkerne virkelig i tvivl

Peter Meibom understreger dog, at det stadig vil være lokale forhold, der præcis afgør, hvilken løsning det enkelte kraftvarmeværk skal vælge:

»Jeg kan ikke ud fra rapportens analyser sige, hvad det enkelte værk skal gøre, men blot lægge frem, at med vores antagelser er der den bedste selskabsøkonomi i varmepumper, flisfyrede kedler og kraftvarmeværker. Værkerne kan så anvende denne viden som udgangspunkt for mere detaljerede analyser, der inddrager lokale forhold,« siger han.

At der er brug for input rundt omkring på landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser en rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013.

Heraf fremgår det, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig til, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge anlægget, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere.

Dansk Energis analyse omfatter varmepumper med 1 MW eller mere i effekt.

En ny opgørelse viser, at der i dag er 20 eldrevne varmepumper installeret eller på vej i fjernvarmesystemer - heraf 12 med en effekt over 1 MW.

at det ikke skyldes den tekniske udvikling, men pålagte afgifter på biomasse, der er årsag til "nyheden".

Det ville være langt 'pænere' for regeringen hvis årsagen var en ændret prispolitik og teknisk indsigt, der var årsagen.

  • 4
  • 0

Jep, og dalende afgifter på el til opvarmning. Desuden forudsættes at prisen på el ikke stiger.

  • 1
  • 0