Om fem år giver store varmepumper lige så billig varme som træflis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Om fem år giver store varmepumper lige så billig varme som træflis

Mange naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker skranter på grund af høje gaspriser og afgifter. De skotter længselsfuldt efter billigere, biomasse-fyrede alternativer. Ikke mindst når et særligt tilskud, kaldet grundbeløbet, forsvinder i 2018.

Men ifølge nye beregninger fra analyseafdelingen hos brancheorganisationen Dansk Energi skal kraftvarmeværkerne overveje sagen én gang til.

»Beregningerne viser, at store varmepumper i løbet af de næste fem år vil kunne producere fjernvarmen til samme pris som fliskedler. Det skyldes den ny forsyningssikkerhedsafgift på biomasse og en dalende afgift på el til opvarmning,« siger analysechef hos dansk Energi, Peter Meibom.

Resultatet forudsætter ligeledes, at elprisen ikke stiger nævneværdigt.

I dag kan kun gasfyrede kraftvarmeværker med særlig dyr varme få lov at skifte over til biomasse-kedler. Andre kraftvarmeværker skal blive ved med også at producere strøm. Den tidligere regering forslog, at der skulle være frit brændselsvalg, hvilket ville gøre det lovligt for alle værker at gå over til flisfyrede kedler.

Læs også: Regeringen dropper frit brændselsvalg på de små værker

Med den nye analyse i baghånden mener Per Meibom ikke, at det vil være klogt at genoptage den debat:

»Analysen viser nemlig, at det kun er en selskabsøkonomisk fordel, hvis værket ikke allerede har investeret i ny biomasse-teknologi. Så med en massiv fliskedel-udbygning vil man risikere at spænde ben for en billig varme, der samtidig spiller godt sammen med fremtidens elsystem,« siger han.

Peter Meibom tilføjer, at netop de store varmepumper er en vigtig brik i et elsystem med store mængder vindkraft, og hvor man skal elektrificere energiforsyningen så meget som muligt.

Læs også: Elbiler og varmepumper klarer ikke vindmølle-strømmen alene

Analysen viser også, at der er god selskabsøkonomi i flisfyrede kraftvarmeanlæg for de større kraftvarmeværker med et stort varmegrundlag, ikke mindst fordi elproducerende anlæg på biomasse fortsat får 15 øre pr. produceret kWh.

Større flisfyrede kraftvarmeanlæg skal dog ifølge loven også være samfundsøkonomisk rentable, hvis de erstatter naturgas. Det kan ifølge analysen være svært at få samfundsøkonomi i disse projekter, da samfundet jo går glip af afgifter på naturgassen og skal betale det nævnte tillæg.

Værkerne virkelig i tvivl

Peter Meibom understreger dog, at det stadig vil være lokale forhold, der præcis afgør, hvilken løsning det enkelte kraftvarmeværk skal vælge:

»Jeg kan ikke ud fra rapportens analyser sige, hvad det enkelte værk skal gøre, men blot lægge frem, at med vores antagelser er der den bedste selskabsøkonomi i varmepumper, flisfyrede kedler og kraftvarmeværker. Værkerne kan så anvende denne viden som udgangspunkt for mere detaljerede analyser, der inddrager lokale forhold,« siger han.

At der er brug for input rundt omkring på landets 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, viser en rundspørge fra Dansk Fjernvarme fra efteråret 2013.

Heraf fremgår det, at over halvdelen af værkerne endnu ikke har besluttet sig til, hvad der skal ske, når det nuværende anlæg er slidt ned. Kun 21 pct. af værkerne har positivt besluttet at levetidsforlænge anlægget, mens 27 pct. allerede har besluttet at dreje nøglen om, når værket ikke kan holde mere.

Dansk Energis analyse omfatter varmepumper med 1 MW eller mere i effekt.

En ny opgørelse viser, at der i dag er 20 eldrevne varmepumper installeret eller på vej i fjernvarmesystemer - heraf 12 med en effekt over 1 MW.

Emner : Varmepumper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at det ikke skyldes den tekniske udvikling, men pålagte afgifter på biomasse, der er årsag til "nyheden".

Det ville være langt 'pænere' for regeringen hvis årsagen var en ændret prispolitik og teknisk indsigt, der var årsagen.

  • 4
  • 0

Jep, og dalende afgifter på el til opvarmning. Desuden forudsættes at prisen på el ikke stiger.

  • 1
  • 0

I indlægget lyder det som om værket bare installerer selve varmepumpen, men hvorfra skal man hente varmen?
For villaanlæg regner man med måske 100m2 have for hver kW, så 1MW kræver ret meget jord, og hvor mange værker har den jord tilgængelig i nærheden.
Når man tænker på at disse investeringer skal dække flere dekader, så er det farligt at basere sig på skiftende regeringers svingende energipolitik.

  • 5
  • 0

Jammen Svend dog. Politikerne regner da med de bare kan hente den fra returvarmevandet. Derefter varmer de vandtemperaturen op til 70 grader fordi det er dét de tror man kan. Hvad skal de så bruge m² grund til. Resten de mangler trækker de da BARE ud af luften. Dét er ægte LUFTKASTELLER de arbejder med i energisektoren. Styrelsen er måske lidt afsporet. ;-)

Jeg sammenligner flis med briketter til 1500 kr/palle hvor en luft/luft varmepumpe der leverer 20 grader kan arbejde helt ned til ca. +3 grader før det bliver billigere at fyre med briketter i centralvarmekedlen.

Joh det er nemt at flytte brikker når de ikke hænger fast i noget. Det eneste fælles ved pærer, æbler og bananer er, at det er frugter, der måske smager godt.

  • 3
  • 1

Fordampningsvarmen skal hentes fra frysning af vand som det blev demonstreret i Augustenborg,for mange år siden.
Kompressoren skal have en naturgasmotor i den ene og en el motor i den anden ende af krumtappen.
Så kan der vælges mellem strøm og gas afhængig af pris .
Ned med temperaturen og boost brugsvandet om natten med billig strøm.Hvorfor ikke?

  • 0
  • 0

Op til ca 20% af det årlige varmeforbrug , leveret fra solvarme ( koster ca 200,-/MWh) ligger klart under flis med afgift. Og dermed også varmepumper.

Med dagens priser og ydelser er skæringspunktet et sted omkring 50% solvarmedækning, hvor prisen bliver omkring 300,- / MWh. Som svarer til flis med afgift.

Det optimale kan sagtens vise sig at være sol, varmepumpe og sæsonvarmelager.
Endeligt må vi huske at udskiftning af fjernvarmeledninger til nye optimalt isolerede ca vil halvere varmetabet til jorden.
Fjernvarmerør holder længe, men trods alt ikke evigt.
Med et nyt ledningsnet reduceres behov for at jagte nedsættelse af driftstempetatur. Specielt ikke så lavt at der ikke kan leveres varmt vand af tilfredsstillende temperatur ved fjernvarmeforsyning.

  • 2
  • 1

Hvad mon der sker med varmepumpens COP når fremløbstemperaturen sænkes?
Hvorfor er de fjernvarmeforsørgede så ekstremt bange for at booste brugsvandet med el?
Svar :Det skulle jo nødigt dæmre for folk at ren el varme er vejen frem.

  • 2
  • 3

Niels, betaler du for den kraftproduktion der skal levere fjernvarmens spidseffekt med el? Allerede i dag er spidseffekten i fjernvarmesystemet omkring 20 GW. Suppler op med de andre opvarmningsboliger og man ender vel med et spidsbehov omkring 30.000 MW varme. Det skal godt nok genereres noget strøm for at få det til at spille...

Tror du ikke der er noget du har overset?

@ Flemming - det lyder ikke helt urimeligt at det optimale skæringspunkt ligger omkring 50% solvarme. Var det ikke også nogenlunde det Dronninglund besluttede sig for?

  • 2
  • 1

Stig.

Rise Fjernvarme (Ærø) har faktisk kørt i over 10 år med tæt på 50% solvarme.
Marstal Fjernvarme har kørt et års tid og korrekt Dronninglund er også på det niveau.
De går i drift for tiden.

Der er 3 - 4 projekter på vej, hvor vi ligger på rundt de 50%. Vojens, Gram, Løgumkloster og evt. senere Toftlund.

  • 3
  • 0

Hej Niels

Hvis du medtager den gamle gasmotors virkningsgrad og tabet i fjernvarmenettet ,så er de 1,4 som nytteeffekt ikke forkert.
Det er et tal fra Rambøl (hvis det var dem der var klogerene) dengang.

  • 1
  • 0

Hej Niels

35 %: 1 Mwh gas giver 1,4 Mwh Varme fra varmepumpe plus 0,55 mwh varme fra motor eller 1,95 ved et tab på 25 % ender 1,46 Mwh i boligen.

SÅ johe ik' helt galt.

  • 0
  • 0

Det er alt for negativ se de konkrete ydelser side 23 og 26 http://xqw.dk/work/fg51/work1/Ophir.pdf


COP på knap 4 ved eldrift og 40⁰. Dette svarer fint til hvad jeg opnår ved at fyre med briketter i den gamle DFJ kedel. Nåh jow, jeg opnår ca. 90⁰ Celsius til centralvarmesystemet så vi ikke har problemer med at holde varmen eller have varmt brugsvand. Motorstyret shuntventil med 'villastyring'. Det er 4 gange billigere at fyre med briketter end med EL.

Det er noget fesent at varme op med 40 grader. En L/L varmepumpe leverer ikke varmt brugsvand.

Teknikken er noget ulden, da man ikke kan levere komfort med meget mindre end 70 grader fremløbstemperatur. Vi skal lige holde systemet fri fra Legionellagrænsen på 55-60 grader.

Det vil teknisk set nok være muligt at levere 20 (23 til nogle børn og ældre) grader til boliger med 40 grader fremløbstemperatur med tvangsblæsning af luften, hvilket igen kræver el-energi og dermed reduktion af COP.

Politikerne lægger bare gift ud - hovsa AFgift. Nemt at lægge på noget, folk SKAL bruge.
Dér hvor de ikke rigtig kan rage til sig er, hvis folk ISOLERER og dermed nedsætter varmebehovet.

  • 1
  • 0

Det er lidt urealistisk, men ville da give fremragende varmepumpeøkonomi. Men i privatboliger plejer man at ende med en total årscop på 2,5-3. Fjernvarmeløsninger kan nogle gange komme højere op, hvis man har en god forsyning af "spildvarme", men som oftest ender de i samme leje. Jeg plejer at anvende COP = 2,8 som et realistisk gennemsnit i den slags beregninger. I FV systemer skal så fratrækkes ledningstab (typisk 20%), i privatboliger forudsættes gulvvarme (ellers skal man holde sig langt fra vandbårne varmepumper, men luft-luft varmepumper kan stadig være interessante).

  • 1
  • 0

Det er lidt urealistisk, men ville da give fremragende varmepumpeøkonomi. Men i privatboliger plejer man at ende med en total årscop på 2,5-3. Fjernvarmeløsninger kan nogle gange komme højere op, hvis man har en god forsyning af "spildvarme", men som oftest ender de i samme leje. Jeg plejer at anvende COP = 2,8 som et realistisk gennemsnit i den slags beregninger. I FV systemer skal så fratrækkes ledningstab (typisk 20%), i privatboliger forudsættes gulvvarme (ellers skal man holde sig langt fra vandbårne varmepumper, men luft-luft varmepumper kan stadig være interessante).

Dat alt overskyggende problem er fjernvarmesystemet kræver mange produktionsenheder og herunder at systemet er ekstrem beksotelig at etabelere.

2100 Nye fjernvarmebrugere i Hobro se http://nhsoft.dk/work/FG23/Sep/Punkt_82.pdf

125.000 kr pr husstand for kraftvarme ved flis og nye rør.

Et jordvarmeanlæg i hver bolig kunne uden problem laves for det samme.

Når man så i Hobro skal råde over alle de andre produktionssystemer som el-patroner, varmepumper, solvarme osv.

Så er vi med raske skridt på vej på den gale side af 200.000 kr pr bolig og nærmere 250.000 kr..

Når ressourceforbruget så gøres op i form af alt det flis anlægget har brugt sammenholdt med varmepumper i boligen som yder cop 3, så taber fjernvarmen mange gange..

  • 0
  • 1

at minde om at de 250000Niels Hansen taler om kunne købe ca 8 kW koreansk kernekraft plus distribution.
Er det smart det danskerne har gang i eller var den folkeskolereform i ca 1960 udtryk for begyndende storhedsvanvid hos den danske befolkning?

  • 2
  • 2

125.000 pr. bolig er lidt i overkanten, selvom de løbende udgifter er lave.

Overordnet set er fjernvarme billig varme. Men der findes naturligvis undtagelser, hvor man må spørge sig selv, hvorfor man lige endte med fjernvarme?

Det er en meget, meget stor fordel ved fjernvarme, at man kan arbejde realistisk med lagringssystemer.

  • 1
  • 0

[quote]
Et jordvarmeanlæg i hver bolig kunne uden problem laves for det samme.
[quote]

Det er måske ikke helt urealistisk at kunne lave for 125.000 kr.
Men du glemmer, at for at få en fornuftig økonomi (SCOP værdi) så skal husene enten have gulvvarme eller der skal ofte monteres større radiatorer.
Og at elnettet ofte vil skulle forstærkes for at kunne bære belastningen fra de mange jordvarmeanlæg.
Så allerede her kikser du forudsætningerne for dit regnestykke.

  • 1
  • 0

Overordnet set er fjernvarme billig varme. Men der findes naturligvis undtagelser, hvor man må spørge sig selv, hvorfor man lige endte med fjernvarme?

Kostprisen for strøm er 700 kr/mwh ved cop 3 koster 18,9 Mwh 4333 kr uden afgift og moms fra en anlæg til 100.000 kr i form at et jordvarmeanlæg.

I Hobro inkl afskribving af fjernvarmesystemet og fliskedel er prisen 12.626 kr uden afgift og moms for de 18,9 Mwh.

Fjernvarmepriser for det storkøbenhavnske forsyningsområde se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/albums/use...

18,9 Mwh i København koster altså 8500 kr netto uden afgift og de faste udgifter.

Det som er hele pointen er at fjernvarmesystemet med de nuværende meget høje priser øger ressourceforbruget til brændsler når den individuelle løsning nedlægges som er resultatet i Hobro. Altså når man nedlægger gasfyret så øges energiforbruget ved fjernvarmeløsningen

Skal fjernvarmesystemet gøre brug af de systemer som udnytter sol og vind via varmepumper og solfanger så eksploderer varmeprisen.

  • 0
  • 1

SÅ kan de jo beholde gassen.

Det er jo næsten blasfemi !
Du ved jo godt at det er alt for dyrt og alt for miljøbelastende, og om få år så står Putin ved hanerne og bestemmer prisen :)

  • 2
  • 0

Ok, men en typisk hus har installeret omkring 10 kW varmeeffekt. Om vinteren når der bruges mest varme er COP-faktoren lavest (måske 2,5), så husejeren skal så i princippet finansiere 4 KW ekstra elkapacitet. Elkapacitet koster omkring 6.000 kroner pr MW (DONG har investeret 5,2 mia i Severnværket med 832 MW kapacitet). Så du skal jo lige lægge 25.000 til varmepumpens pris for at få den pris boligejeren ender med at betale. Hertil skal lægges forstærkninger af kabelnettet.

Hvis du sammenligner varmepumper med fjernvarme skal du huske også at medtage de skjulte omkostninger. Vinder varmepumper frem er en af de skjulte omkostninger, at spidseffekten i elsystemet skal mangedobles.

  • 1
  • 0

Det er jo næsten blasfemi !
Du ved jo godt at det er alt for dyrt og alt for miljøbelastende, og om få år så står Putin ved hanerne og bestemmer prisen :)

Humme hvad er så den dybere mening med at nedlægge furet og så øge energiforbruget og så hente træpiller over ved Hr. Putin.

Herunder kunne man jo nedlægge Fjernvarmen i København og installerer naturgasfyr for at mindske afhængigheden af Putin.

grønne regnskab for H C Ørsted. Prøv og se 2003 side 27 se http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDo...

1.488 Twh naturgas som omsætter til 11 % el og 64 % fjernvarme, og et tab på 15 %. Og de 64 % skal så ud i et fjernvarmenet med måske 20 % tab i København.

SÅ 62 % af den indfyrende naturgas ender som strøm eller varme i boligmassen i København.

Hvis man installerede kondenserede gaskedler i København og udlagde naturgas i byen, så ville forbruget kunne reduceres fra 1.433 Twh til 0,723 Twh gas. Eller en halvering... Så mangler de så 173,000 Mwh el som møllerne overvejende nu kan afsætte når kraftvarme fra H C Ørsted ikke konflikter med mølleproduktionen.

  • 1
  • 1

Ok, men en typisk hus har installeret omkring 10 kW varmeeffekt. Om vinteren når der bruges mest varme er COP-faktoren lavest (måske 2,5), så husejeren skal så i princippet finansiere 4 KW ekstra elkapacitet. Elkapacitet koster omkring 6.000 kroner pr MW (DONG har investeret 5,2 mia i Severnværket med 832 MW kapacitet). Så du skal jo lige lægge 25.000 til varmepumpens pris for at få den pris boligejeren ender med at betale. Hertil skal lægges forstærkninger af kabelnettet.

Nej det er da vist den forkerte vej rundt se http://nhsoft.dk/work/FG22/Okt/Energistati...

Se side 13.

En ekstrem overkapacitet af kraftvarmeværker som skriger på at afsætte el til varmepumper som netop forbruger strøm når varmebehovet er stort.

Reelt burde varmepumpen godskrives 25.000 kr fordi den efterspørger den overkjapacitet af kraftværker som overvejende lægger stille når der ikke er brug for deres spildproduktion af strøm fra deres fjernvarmeproduktion. 8 dage i November i Ringkøbing se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...
95 % af varmen kommer fra kedel, netop fordi for få varmepumper efterspørger el-produktion.

En fornuftig vægtning hvor 2/3 af fjernvarmeforsyningen nedlægges og overgår til individuel el-forbrug vil sammen med møllerne reducerer ressourceforbruget markant og gøre varmeproduktionen markant billigere.

  • 2
  • 0

Humme hvad er så den dybere mening med at nedlægge furet og så øge energiforbruget og så hente træpiller over ved Hr. Putin.

Herunder kunne man jo nedlægge Fjernvarmen i København og installerer naturgasfyr for at mindske afhængigheden af Putin.

Det ved du jo godt ikke passer Niels.
Danmark har rigeligt biomasse til at dække vores behov.

  • 1
  • 1

En ekstrem overkapacitet af kraftvarmeværker som skriger på at afsætte el til varmepumper som netop forbruger strøm når varmebehovet er stort.

En ekstrem kortsigtet betragtning, når vi ved at 3-4 af de større kraftsværksblokke vil være udfaset inden 15 år.

  • 1
  • 0

og en anelse vigtig;vel nok den eneste der er værd at hidse sig op over.
Det ville måske lette det fælles billede hvis vi regnede og angav priser per kW og kWh.Også fordi alle har en fornemmelse af at en kWh strøm koster mellem 0 og 50 øre at lave.105 fra Anholt .Vi betaler 250 øre ca og forsørger derved nogen og giver velfærd til flere eller også er det omvendt.

  • 1
  • 0

10 kW pr bolig og 4 mio boliger. Nu har nogle af dem mindre varmebehov, men vi ender vel med 30 GW varmekapacitet, som med en spidscop på 2,5 svarer til 12.000 MW ekstra elkapacitet. Lagt til de omkring 6.000 MW nuværende spidslast og vi får et elsystem der skal kunne levere 18.000 MW spidseffekt. Som forøvrigt meget sjældent vil blive benyttet, eftersom det er sjældent det er rigtig koldt i Danmark.

Køb du dig en varmepumpe til dig selv og nyd, at der er kapacitet i systemet. Det har jeg gjort (jordvarme). Men hvis alle danskere gjorde det samme var vi da seriøst på røven - det ville kræve nogle gigantiske investeringer i elkapacitet. Udover de 25.000 til ny kraftkapacitet for et typisk hus, er der netudgifterne, som formentligt vil blive endnu større...

Det er ok at ærgre sig over at fjernvarme er dyrt. Men vi skal da ikke udskifte det med noget dyrere. Individuelle varmepumper har deres berettigelse ude på landet, men i byerne skal fjernvarmen herske. Ellers dør vi i udgifter til et stærkere elnet.

  • 0
  • 0

Du har vist sprunget over en eller flere af de seneste dages debatter.
http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/...

De lever i en drømmeverden Hr. RAsmussen

Citat fra rapporten:

Skovens potentielle bidrag til produktion af træ og binding af CO2
Forbrug af træ i Danmark er omkring 18 millioner m3 per år, fordelt med 8,5 millioner m3
til energi, 4-5
millioner m3
til gavntræ og resten til papir. Heraf kommmer ca. 3,5 millioner m3
fra de danske skove, ca. 3

Mantager lige under 2 mio ton ud af skoven i dag til gavntræ og biomasse til energi. Det kan man øge med 30 % frem mod 2050.

Der er end ikke nok til at forsyne Studstrupværket med dansk produceret træ.

  • 2
  • 0

Fair nok - der er 2,6 mio husstande i Danmark ifølge DST. Man skal passe på med at skrive indlæg udfra hukommelsen.

Jeg kan naturligvis håbe på, at andre fejl ophæver den, så tallene ender med at gå nogenlunde op i min beregning. Mit centrale postulat var:

"Nu har nogle af dem mindre varmebehov, men vi ender vel med 30 GW varmekapacitet, som med en spidscop på 2,5 svarer til 12.000 MW ekstra elkapacitet."

Bemærk, at der var tale om et overslag. Du gik ind i tallene og så lad os da gøre det.

Ifølge Tabel "Varmeproducerende anlæg opdelt på aktører, 2012", side 15 i Energistatistik 2012, havde de fjernvarmeproducerende værker en samlet effekt på 23 555 MJ/s i 2012. http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/...

De dækker 1,6 mio danske husstandes forbrug: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-609...

Ganger vi op i forhold til 2,6 mio husstande får vi et samlet varmebehov på 38.277 MJ/s varmekapacitet. Antager vi så at vi kan spare 20% ledningstab ved at benytte individuelle varmepumper i stedet ender vi med et varmebehov på 30.600 MJ/s, hvor mit gæt sagde 30.000 MW. Så den basale konklusion står uantastet. Men det er korrekt at der er 2,6 mio husstande i Danmark.

  • 0
  • 0

Hvis vi skal levere 100-200 PJ energi fra træflis fra danske skove, slipper vi ikke for at tilplante betydelige arealer med skov.

Ifølge baggrundsrapporter til "+10 mio tons planen" kan skove maksimalt levere omkring 20 tons tørstof træ pr ha om året på gode jorde og omkring 12-15 tons på dårlige jorde. Grantræ har en brændværdi på omkring 19 GJ/tons tørstof, så det er betydelige arealer der skal bruges. Med eksempelvis 140 PJ og 15 tons tørstof om året pr. hektar produceres 285 GJ om året pr hektar, så behovet er omkring 500.000 hektar nåleskov.

Ikke umuligt, men bestemt en mængde der kræver, at vi beslutter vi vil det her...

  • 0
  • 0