

Både industrien og universitetsverden arbejder i disse år på et generationsskifte inden for organiske solceller. De findes for nuværende på et kommercielt marked, men er endnu ikke brudt helt igennem i sin udbredelse.
Her tegner særligt én variant af de kulstof-polymer-baserede solceller, der printes på tyndfilm og derfor er ekstremt fleksible, sig til at blive arvtager efter første generation af organiske solceller.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hvis man vil montere det på vinduerne er det interessant hvordan "beboerne" vil opleve det. Der er næppe den helt store accept af at synsoplevelsen ødelægges "for teknikkens skyld". Selv har jeg fået monteret isolerglas med "hård" belægning i mine vinduer. Der er en tydelig gråtone når solen lyser på dem. Den bløde belægning der bruges ved termoruder kan ikke holde til at skulle rengøres.
Er det på andre flader de skal monteres? Hvad med holdbarhed i længden? Hvornår bliver de gule eller mælkede?
optimere på ydeevnen, så cellerne er mindre afhængige af vinklen på lysindfaldet.
Der vil allerede nu være stor interesse og afsætning for gennemsigtige solceller til lodrette vindue flader, hvis følgende kan opfyldes:
Er lodret vinkel på lysindfald >35grader, således at de kan bruges hele året?
Med nuværende afsætningspriser for solcellestrøm på over 2kr pr kwh vil selv lave virkningsgrader på måske 10 % for gennemsigtige solceller kunne have stor afsætning.
Hvis solceller til vinduer er robuste til rengøring og nemme at påsætte, vil de allerede nu kunne bruges selvom levetid kun er et par år.
Vi er mange som gerne vil være “prøveklude”, så kan en prøveproduktion leveres indenfor et år?