Mon ikke vi har glæde af både dyrket og urørt skov, selvom vi ikke går i den urørte skov nyder vi måske de fugle og dyr som bor der når vi ser demandre steder. Om det er nogen god ide at have et stort hastværk med at ændre fordelingsnøglen vil jeg stærkt betvivle. At have travlt med at ændre animalsk eller plantebaseret produktion af fødevarer til udyrket natur virker på mig decideret dumt. i de dyrkede arealer er der stadig flere og flere udyrkede områder, simpelthen fordi det er pletter som det ikke er rentabelt at opdyrke med moderne maskiner.

Den del af skoven, jeg taler om, kan man simpelt hen ikke gå i.

Bevares det var ikke kæmpeskove, men der kom med garanti ikke ret mange mennesker.

Peter: Vi snakker forbi hinanden. Den del af skoven, jeg taler om, kan man simpelt hen ikke gå i. Og rådyr kan ikke løbe der. Det må være muligt at tilgodese biodiversiteten ved at have store urørte skovfelter men med veje og stier, der er ryddede, så man kan gå eller løbe og nyde skoven. Jeg taler om skov, og du kalder det parker! - Der er meget langt imellem alt og intet!

efterlad venligst noget naturskov til os andre.

Selvfølgelig skal vi havde meget mere naturskov. Problemet er blot at ønsket om mere naturskov kun kommer op når talen falder på produktionsskov (omkring 10% af DK’s areal).

Naturskov bliver aldrig nævnt når talen falder på landbrug (60% af DK’s areal) eller udvidelse af motorvejsnettet. Begge tunge poster i klimaregnskabet.

Produktionsskov er en del af løsningen på klimaproblemet. Det er ikke en del af problemet som landbrugsareal og vejareal.

Ærlig talt virker det mere som en hetz mod produktionsskov frem for reel bekymring for biodiversiteten og klimakrisen.

Det må først og fremmest være den animalske produktion og vejarealerne som skal afgive plads til naturskov.

Jeg kører hver dag gennem den urørte skov mellem Farum og Lynge, og det ser forfærdeligt ud. Man mister totalt lysten til at besøge skoven.

Jeg er dybt uenig. Personligt foretrækker jeg urørt landskab, meget gerne med væltede stammer i forskellige faser af nedbrydning. Og det må gerne give lidt motion på turen. Velfriserede parker har ingen interesse herfra. Træer på snorlige rækker er en pestilens.

Du må for min skyld gerne foretrække noget andet, men efterlad venligst noget naturskov til os andre.

Hvis vi svider trækul, og smider det ud på jorden har vi jo for hvert kg C bundet godt 3,5kg CO2 permanent, det samme gælder hvis vi via pyrolyse strør 1 kg C ud på jorden. Biokullet har desuden den fordel at det virker lidt som aktivt kul, og dermed forbedrer jordens evne til at holde på næringsstoffer og derved modvirke udvaskning. Om trækullet har samme effekt ved jeg ikke, men jeg har læst populærvidenskabelige artilkler om at Inkaerne og Mayaerme brugte metoden i deres jordbrug.

Ved brug af Pyrolyse kan man samtidig få et pænt energioverskud (ret så grønt)

Finn L: Jeg er 100 % enig. Urørt skov forværrer vores klimaregnskab, men gavner muuuligvis biodiversiteten. Og for os menneker er det et tilbageskridt. Jeg kører hver dag gennem den urørte skov mellem Farum og Lynge, og det ser forfærdeligt ud. Man mister totalt lysten til at besøge skoven.

Carsten J: Den første del af dit indlæg er jeg enig i, men det om kulstoflagring i 1000 - 2000 år er uforståeligt for en fysiker!!! (;-)

Klimamæssigt er det jo forkert at indregne "normalt" omsat biomasse i regnskabet, cyklustiden for optag og sfgivelse er jo klimamæssigt så kort at der er tale om cirkulation. At man så finder det uheldigt at der i en periode fældes relativt meget skov bør ikke indgå i klimaregnskabet, på samme måde bør en særlig tilvækst af skov ikke regnes som CO2 optag, det frigives jo hurtigt igen, der er højest tale om lokale udsving på kun maximalt nogle få århundreder.

Det som bør tælle i klimaregnskabet er kulforbindelse som har været lagret i minimum 2000 år, og CO2 lagret i jorden i minimum 1000 år i form af stabilt trækul, biochar eller noget lignende, der kan jo komme nye processer.

Begge disse hensyn tæller negativt på CO2 regnskabet. Urørt skov fordi der ikke længere hentes effekter ud til mulig lagring af CO2 og / eller fortrængning af fossile brændsler.

Øget biodiverstet fordi et sådant hensyn vil kræve flere træarter i blanding ved nyetablering af skov og arealer inden for skovgrænsen, som friholdes for trævækst, så der bliver flere blomstrende urter mv. til gavn for insekter, fugle og dyr. Derfor må man så forvente mindre, samlet tilvækst pr. ha. og følgelig mindre CO2 lagring.

Så vidt jeg har forstået er man nu oppe på at have udlagt ca. 100.000 ha til urørt skov. I praksis har skovdyrkerne så 10 år til at udtage brugbar vedmasse, hvilket betyder, at en relativt større mængde vedmasse fjernes inden arealerne overgår til at blive urørte og den resterende vedmængde reelt afskrives til brug. Følgen er, at CO2 lagringen falder for disse arealer - og at træet herfra ikke længere vil kunne anvendes til hverken længere tids oplagring ved brug i bygninger mv. eller til fortrængning af fossile brændsler.

Så mens man på den ene side ønsker mere skov til opsamling af CO2, vælger man sideløbende at udtage skovarealer som aktivt opsamlende - formentlig i en naiv tro på, at de urørte arealer vil gavne biodiversiteten, hvilket de måske vil gøre i løbet af 100 år eller mere.

Ulrik: Jeg holdt op med det for ca. 15 år siden, da jeg gik på pension. Men jeg håber, det er OK, at jeg fortsatte med det på nettet! Og da jeg opdagede, at nogle i Klimarådet ikke helt havde styr på fysikken bag CO2-neutralitet, lagde jeg en kortfattet redegørelse på: reo.dk/?p=304.

Fint, at Jakob er med i "oplysningskampagnen"! Men vi mangler svar fra Energistyrelsen og fra "skovforskeren" (Vivian Kvist Johannsen) på to spørgsmål:

1. Hvorfor har man ikke løbende vurderet træernes alder og udnyttet de gamle træer allerede de sidste 5-10-15 år?
2. Hvorfor udjævner man ikke fældningen af de gamle træer over en længere årrække, så vi fortsat har et netto-optag af CO2, som hidtil?

Der må være mange, der har sovet i timen!!! (;-)

Energistyrelsen regner sandsynligvis LULUCF, hvor CO2 bundet i træer tælles udledt til atmosfæren samme år, som træerne fælles, dog med halveringstid på 2-32 år for træ der anvendes til ”tømmer, træpaneler og papir” (se link til beskrivelse af LULUCF regnskabsregler nedenfor).

Så resultatet er ikke nødvendigvis det samme, som i den fysiske virkelighed, hvor CO2´en fra fældede træer først udledes når træet rådner eller brændes. Tømmer erstatter fossilt belastende byggematerialer, og bioenergi fra restprodukterne fra tømmerproduktion, fortrænger stadig fossilt energi, når afbrændingen times rigtigt ift. fluktuerende sol og vind. Timingen i afbrændingen af bioenergi ift. sol&vind er vigtig, så de samarbejder om af fortrænge fossilt energi, og ikke konkurrerer mod hinanden, så vi udnytter at Bioenergi er naturens svar på sol-energilager, og ikke kun fokuserer på CO2 kredsløb for træer og planter.

ENS: Faktaark om opgørelses- og regnskabsregler for CO2-emissioner fra brug af bioenergi.

Hvis mere sammenhængende skov og natur i DK er det nok nødvendigt med mere tilskud til private skovejere? Nuværende regler er 35.000kr/ha til plantning af skov og 5.000kr/ha årligt.

Beskyttelse af grundvand til drikkevand med skovbeplantning kræver køb og måske ekspropiering.

Danmark kunne forpligte sig til årlig 30.000ha skovplantning, så målet på 25% skov kunne nås inden 2040 med op til 3 mio tons årlig CO2 lagring?

Under Kyotoprotokollen har en række i-lande forpligtet sig til kvantitative mål for reduktion af udledninger af drivhusgasser frem mod 2020. I den forbindelse skal virkningerne af skovforvaltning opgøres. EU og dets medlemslande har dog, i deres fælles forpligtende reduktionsmål frem mod 2020 (20 pct. i forhold til niveauet i 1990), valgt ikke at medtage optag i og udledninger fra skove og jorder.

Skovarealet er siden opgørelsen fra 2018 steget fra ca. 627.000 ha til ca. 633.000 ha. Mængden af træ i skovene er steget med ca. 1,5 mio. m3/år, hvilket svarer til, at der er lagret 1,5 mio. tons CO2 ekstra i skoven siden 2018.

Hvornår holdt man op med at undervise i kulstofkredsløbet på div. universiteter?

Det er fordi den gamle skovplan om fordobling af skovarealet, dvs til de 25 % (og som ikke har noget med EU at gøre) er blevet ændret i ubemærkethed for en række år tilbage. En tidligere blå regering besluttede nemlig, at det man i DK kalder "skov" ikke længere bare er skov, men skal forstås som "skovlandskaber". Derved bliver kornmarken der ligger op til skoven en del af skovarealet...!! Ja.. det lyder helt tosset, men det er ganske rigtigt. Derfor er skovtilvæksten næsten gået i stå, fordi der næøsten ikke skal etableres mere skov for at nå de 25 % skovlandskaber. EL stillede for nylig et spg til den nye regering, om de ville gå tilbage til den gamle målsætning, hvor skov er skov, men det vil de ikke....

@ Karl

Det er noget af en lemfældig omgang med sandheden. Det nationale skovprogram har ganske rigtig taget over fra planen fra 2002https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Nyheder/Danmarks_nationale_skovprogram_2018.pdf

Men skovarealet (reelt areal) vokser stadighttps://static-curis.ku.dk/portal/files/253402451/Rapport_Skovstatistik_2019.pdfSkovarealet er siden opgørelsen fra 2018 steget fra ca. 627.000 ha til ca. 633.000 ha. Mængden af træ i skovene er steget med ca. 1,5 mio. m3/år, hvilket svarer til, at der er lagret 1,5 mio. tons CO2 ekstra i skoven siden 2018.

At diskutere om skove optager eller afgiver CO2 eller andre drivhusgasser er nogenlude lige så interessant som at diskutere om pendulet på stueuret hænger til højre eller venstre. De vil svinge med dyrkningen og udslagene er højest nogle få århundreder. Det er mere væsentligt, hvad der sker med de fossile kulforbindelser som er frigivet eftermilioner af år. Planter og dyr er på selv ret kort sigt helt neutrale helt som pendulet.

Det er fordi den gamle skovplan om fordobling af skovarealet, dvs til de 25 % (og som ikke har noget med EU at gøre) er blevet ændret i ubemærkethed for en række år tilbage. En tidligere blå regering besluttede nemlig, at det man i DK kalder "skov" ikke længere bare er skov, men skal forstås som "skovlandskaber". Derved bliver kornmarken der ligger op til skoven en del af skovarealet...!! Ja.. det lyder helt tosset, men det er ganske rigtigt. Derfor er skovtilvæksten næsten gået i stå, fordi der næøsten ikke skal etableres mere skov for at nå de 25 % skovlandskaber. EL stillede for nylig et spg til den nye regering, om de ville gå tilbage til den gamle målsætning, hvor skov er skov, men det vil de ikke....

Nej, det er kun en lille del af de fældede træer, der går til gavntræ. Det meste er i mange år brugt som træ og flis til at producere el og varme på kraftvarmeværker. Og denne anvendelser er ca. 95 % CO2-neutral - og derfor klimavenlig. Er du i tvivl om dette, så se redegørelsen: reo.dk/?p=304 - hvor det er forklaret helt konkret. Vi må have en skovkyndig til at forklare, hvorfor denne situation "pludselig" skal ændres om et par år. Når man hidtil har opretholdt en kontant mængde skov (med lille tilvækst), så er det sket ved at fælde og genplante ca. de samme arealer. Hvorfor skulle man ændre på denne praksis??? - Det må f.eks. Skovforeningen kunne svare på.

Hvorfor har vi stadig kun 15% skov i Danmark, når EU krav i 1989 var 25% skov? Der er langt op til i alt 500.000 ha skov, som kan give CO2 opbevaring til mange mio tons CO2.

Der kunne være lovgivning om pligtig skovrejsning i grundvandsområder med drikkevand indvinding? Knap halvdelen af grundvandet til drikkevandsområder har spor af pesticider.

Skovene er ikke til for at blive brugt til energi. De er til gavntømmer og gavntømmer opbevarer CO2 fremfor at frigive den. Udtynding, grene og toppe fra de fældede træer benyttes til gengæld til energi fra produktionsskove. Rødder mv. står fortsat med deponeret kulstof og frigør langsomt ved råd processer.

Det er svært fra artiklen at se, i hvilket omfang der regnes med "CO2 deponering" i gavntømmeret. Jeg vil tro det er med - men jeg er ikke sikker. Taler vi brutto eller netto udledning?

Det har vel stor betydning om træet bruges til byggeri, eller om det brændes af.

Og hvis det brændes af, hvad det fortrænger og om der er CO2 fangst på.

Grøn omstilling handler efter min mening kort fortalt om at Vi skal stoppe med hente vores energi nede i jorden.

Alt denne akademisk beregning om CO udledning fra skov, mose og flok som slår en fise er støj i formidling