Olympisk topmøde i København stopper nedrivning af motorvejsbro

16. september 2009 kl. 14:392
Olympisk topmøde i København stopper nedrivning af motorvejsbro
Illustration: Cowi/Krak.dk.
Den Internationale Olympiske Komites møde i København er skyld i, at Vejdirektoratet må udskyde nedrivningen af bro, som er en del af arbejdet med at udvide Holbækmotorvejen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Der skal være fri bane på motorvejene, når medlemmerne af Den Internationale Olympiske Komite i slutningen af september kommer til København.

Derfor er Vejdirektoratet nu nødt til at udskyde en planlagt nedrivning af en motorvejsbro på Holbækmotorvejen.

Efter planen skulle nedrivningen af broen, der ligger ved Maglegårdsvej i Roskilde, være udført i weekenderne 18. - 20. september og 25. - 27. september, men det bliver tidligst en gang i oktober, at nedrivningen af broen kommer i gang, oplyser Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi har fået en henvendelse fra Beredskabstyrelsen om, hvordan vi må gebærde os i forbindelse med IOC-mødet, og det betyder, at vi ikke må lave restriktioner på trafikken, og i forbindelse med nedrivningen ville vi være nødt til at lave restriktioner og flytte trafikken under broen over i ét spor,« siger kommunikationsmedarbejder Andrew Crone-Langkjær fra Vejdirektoratet.

Trafikken over broen er allerede lukket. Selv om nedrivningen nu udskydes, forventer Vejdirektoratet ikke, at det får indflydelse på opførelsen af den nye bro, der forventes at være færdig i juni næste år - tids nok til at klare presset fra de mange besøgende til Roskilde Festivalen.

Den nye bro er det første store projekt i udvidelsen af Holbækmotorvejen, der skal være seks- og ottesporet rundt om Roskilde, hvor der i dag kun er fire spor.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
16. september 2009 kl. 16:36

Man kunne synes, at Beredskabstyrelsens første prioritet måtte være, at faciltiere civilsamfundets optimale funktion, og således afholde IOC fra at gå i vejen for dem, der har et arbejde at passe.

Men det er nok bare mig, der er naiv og ude af stand til at forstå de storslåede visioner og planer, der fostres i den ærefuldt selvsupplerende komité.

1
16. september 2009 kl. 15:24

Kan de kvajhoveder ikke bare fordele deres bestikkelses summer i Bangladesh, hvorfor skal vi belemres med dem.