Olympisk belysning sprænger alle normer

TV-selskaber stiller uhyrlige krav og gør vinterlegene til show biz Af Erik Herse Der kommer ikke til at mangle lys, når den olympiske ild tændes i morgen middag. De amerikanske tv-selskaber stiller så uhyrlige krav til belysningen, at
skandinaviske lysteknikere tager sig til hovedet. Ellers kan man ikke lave HDTV og ordentlige slow-motion billeder, forlyder det.

Medvirkende er også, at flere konkurrencer kræves afviklet om eftermiddagen, hvor mørket falder på. Så kan de amerikanske tv-seere nå at være på plads foran skærmen.

  • Vi har aldrig før set eller hørt om så ekstreme krav til belysningsstyrken, til lysets regelmæssighed og til farvegenkendelsen, siger afdelingschef Tore Nielsen fra Norsk Siemens i Oslo. Han fortalte forleden en kreds af danske lysteknikere i
    Lysteknisk Selskab om de imponerende lysanlæg til Vinter-OL-94 i Lillehammer i Norge.

SLÅET MED FLERE LÆNGDER Alle internationale normer er slået med flere længder. For eksempel stiller amerikanerne krav om en belysningsstyrke over hele ishockey-banen på mindst 1400 lux målt på et lodret plan.
Alle internationale normer er slået med flere længder. For eksempel stiller amerikanerne krav om en belysningsstyrke over hele ishockey-banen på mindst 1400 lux målt på et lodret plan.

  • Dansk Standard (DS 707.6), der er en af verdens mest gennemarbejdede standarder, stiller kun krav om en lodret belysningsstyrke på 250 lux ved tv-optagelser, siger direktør Jørgen Klausen fra Lysteknisk Selskab.

En talsmand fra DR-TV fortæller, at belysningsstyrken i Brøndby Hallen under de nylige europamesterskaber i kunstskøjteløb tilsvarende var 400 lux, men at der heller ikke var mulighed for slow-motion optagelser. En international ekspertgruppe arbejder i
øjeblikket med udformning af nye normer, der vil øge kravene til belysningsstyrken ved tv-optagelser, siger han.

I Lillehammer kræver amerikanerne ydermere, at lysets regelmæssighed på isen er over 70 procent mod det danske krav på 35 procent eller mere.

Farvegenkendelsesindexet skal være højere end 70 mod de hidtil strengeste internationale normers krav om et index på 65. Også lysets farvetemperatur skal være højere. Her kræves 6500 grader Kelvin, hvor de internationale normer kan nøjes med 4500
grader, siger Tore Nielsen.

Hertil kommer at lyset ikke må reflekteres fra isen til tv-kameraerne.

Med indtil 13 kameraer i forskellige positioner i hallerne, stilles ligeledes store krav til selve udformningen af belysningsanlæggene.

  • Sådanne krav samt det faktum, at det endnu ikke ligger fast, hvad anlæggene skal bruges til efter legene, gør, at belysningsstyrken i for eksempel den største ishockey-hal reelt er 3370 lux ved en regelmæssighed på ikke mindre end 77 procent. Det
    viser vore målinger, siger Tore Nielsen.

Nordmændene har intet kunne stille op over for de amerikanske TV-selskaber, der laver show-biz på vinterlegene: - En så stor regelmæssighed vil jeg betegne som ekstrem høj, siger Jørgen Klausen.

Sammen med den høje belysningsstyrke kan det give tilskuerne problemer med kontrasten. Det har blandt andet betyd-ning, når de skal følge den lille pucks bevægelser i det hurtige spil, siger han.

'ØRESUNDSBUDGET' Når det drejer sig om økonomien, kan Vinter-OL-94, sammenlignes med Øresundsprojektet. Budgettet var oprindeligt på 3-4 milliarder kroner, men voksede hurtigt, først til 5-6 milliarder, senere til 7-8 milliarder og i dag rækker 11
Når det drejer sig om økonomien, kan Vinter-OL-94, sammenlignes med Øresundsprojektet. Budgettet var oprindeligt på 3-4 milliarder kroner, men voksede hurtigt, først til 5-6 milliarder, senere til 7-8 milliarder og i dag rækker 11
milliarder kroner ikke. For alle disse penge har det tyndtbefolkede område omkring Lillehammer fået bedre vejnet, bedre jernbaneforbindelser og parkeringspladser samt imponerende idrætsanlæg.

TV-selskaberne betaler fire milliarder kroner for rettighederne, så omkring to milliarder seere over hele verden samtidig kan følge konkurrencerne.

Henved 25.000 mennesker bor fast i Lillehammer og omegn. De næste par uger suppleres dagligt med 100.000 tilskuere. De skal blandt andet bo i præfabrikerede træhytter, som kan flyttes efter De olympiske Lege. En hel del af disse hytter er allerede
solgt til svenskerne, der vil genanvende dem som skihytter.

Også pressen er med. Tusinder af journalister og tv-folk vil slå sig ned i området, og der er opført en stor kontorbygning, hvor 3000 af dem skal arbejde. Efter legene skal kontorbygnin-gen omdannes til højskolecenter.

Selve idrætsanlæggene er imponerende. Åbnings- og afslutningsceremonien finder sted ved skihopbakken ved Lysgårdsbakkene. Under ceremonierne vil 1600 halogenlamper brænde 1,6 megawatt el-effekt af. Hertil kommer lyset på selve hopbakken, hvor 19
tv-kameraer følger begivenhederne ved en belysningsstyrke på mere end 1000 lux. I alt 158 projektører på indtil 43 meter høje master langs hopanlægget vil sørge for, at også skihop-konkurrencerne kan ses på farvefjernsyn. Næsten 50.000 tilskuere kan
følge med live.

Et af de mest markante byggerier er skøjtehallen i Hamar. Udefra ligner hallen et vikingeskib med kølen i vejret. Inde afvikles konkurrencer i hurtigløb på skøjter. Selve isbanen er 260 meter lang, så efter legene kan der placeres to fuldskala
fodboldbaner i hallen.

NORDLYS Ligeledes i Hamar findes Hamar Olympiske Amphiteater, hvor konkurrencerne i kunstskøjteløb finder sted. Her er den lodrette belysningsstyrke tæt på 3000 lux under tv-transmission. Styrken kan reguleres i fem trin, så træningslyset for eksempel
Ligeledes i Hamar findes Hamar Olympiske Amphiteater, hvor konkurrencerne i kunstskøjteløb finder sted. Her er den lodrette belysningsstyrke tæt på 3000 lux under tv-transmission. Styrken kan reguleres i fem trin, så træningslyset for eksempel
kun er 200 lux.

Udefra leder bygningens belysning tankerne hen mod et nordlys.

I Gjøvik er der indrettet en 12.500 kvadratmeter stor hal inde i fjeldet. Kavernefjellhallen, som den kaldes, har en tag-spændvidde på 60 meter, og man kommer der ind gennem en 150 meter lang gang, der er sprængt ind i fjeldet. Godt 5000 tilskuere vil
kunne følge med i ishockey-kampene der.

Haakons Hall i Olympiapark i Lillehammer er den største hal. Her kan mere end 10.000 tilskuere følge de vigtigste ishockey-kampe. I alt 137 projektører under det asymmetriske tag sikrer kravene til belysningsstyrken.

  • Der er mange forslag til genanvendelse af idrætsanlæggene, når legene er slut, siger Tore Nielsen. Koncerter, udstillinger og store idrætsarrangementer er på ønskesedlen. En bobslædebakke overvejes anvendt som sommerrutschebane og måske træningsbane
    for udenlandske bobslædekørere i vinterhalvåret. Bobslædekørsel er nemlig ikke særlig populært i Norge, siger han.

PEBBERNØDDER -

Sammenlignet med totalbudgettet er belysningsanlæggene dog pebbernødder, siger Tore Nielsen. Henved 20 millioner kroner inklusive de elektriske installationer bliver det til.

Effekten til lys, varme, tv-transmission og andet leveres fra mere end 20 større dieselgenerator-anlæg og adskillige små generatoranlæg. De er alle lejet gennem firmaet Caterpillar, der betegner lejekontrakten, som en af firmaets hidtil mest
betydningsfulde.

Vinter-OL-94 er det største internationale arrangement, Norge nogen sinde har haft ansvaret for.