Oliestater vil springe industrialderen over

Til august bliver Northwestern University det sjette amerikanske universitet, der slår sig ned i den ti km2 store Education City uden for Qatars hovedstad Doha. Uddannelsesbyen er blot ét af flere eksempler på, at Golfstaterne satser stort på uddannelse og højteknologi. Saudi Arabien og Kuwait bygger højteknologiske vækstbyer for over 700 mia. kroner, der oprustes massivt inden for luftfart og over alt skydes der penge i forskning og uddannelse. Og formålet er ikke kun at mindske regionens afhængighed af olie- og gasindtægter.

Ifølge Martin Hvidt, der er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, så forsøger Golfstaterne - med undtagelse af Saudi Arabien - i disse år at hoppe over industraliseringen og tage springet direkte fra perlefiskersamfund til service- og vidensamfund.

Dette ambitiøse mål har man sat sig, efter at FN's Udviklingsprogram UNDP i 2003 tegnede et dystert billede af forsknings- og uddannelsesmiljøet i oliestaterne. Af rapporten 'Arab Human Development Report' fremgik det blandt andet, at mens Sydkorea i årene 1980-2000 fik 16.328 patenter registreret i USA, var tallene for Bahrain, Saudi Arabien og Kuwait hhv. 6, 171 og 52. Samtidig brugte Saudi Arabien og Kuwait kun omkring 0,2 procent af deres BNP på forskning - en tiendedel af gennemsnittet for udviklede lande.

Også en mental udfordring

Golfstaterne står imidlertid ikke kun over for en enorm økonomisk, men også en mental udfordring.

»I samfund som det danske er vi klar over, at der er sammenhæng mellem indsats og belønning, f.eks. mellem uddannelsens længde og indtægt. I mange oliestater har den generation, der voksede op i 70'erne og 80'erne lært, at indtægt er en lottogevinst, og at statens vigtigste opgave er at fordele oliepenge til landets borgere. Det er en generation, der er vant til fede biler og huse. Hvis man skal arbejde, så kun som leder - der er ingen kultur for at arbejde sig op fra gulvet,« forklarer Martin Hvidt.

Denne generation voksede op, da olieindtægterne begyndte at vælte ind, mens Golfstaterne stadig ingen universiteter havde. Kun ganske få har fået en videregående uddannelse ved udenlandske universiteter og mange kvinder har ikke andet end hvad der svarer til 10. klasse.

Nu skal udviklingen vendes. Qatar har valgt at brande sig på at bygge undervisningsfaciliteter som Education City og den 300 mio. dollars dyre Qatar Science and Technology Park. Saudi Arabien satser på vækstbyer, der skal huse 4,5 millioner mennesker og skabe 1,3 millioner job.

Samtidig satses der stort på flyindustri i regionen. Ifølge Gulf News har Qatar Airlines bestilt 57 fly hos Boeing og Emirate Airlines har i alt bestilt 243 passagerfly til en samlet værdi af 280 mia. kr. Ifølge Martin Hvidt konkurrerer selskaberne ikke indbyrdes hinanden, men forbereder sig den forventede stigning i den globale flytrafik. Samtidigt opkøber ørkenstaterne forskningsenheder i blandt andet Airbus, og Dubai vil bygge verdens største flyservice-hub med et universitet tilknyttet.

Forskning uden de lokale

Der bliver også investeret i alternativ energi og i CO2 neutrale byer som Abu Dhabis Masdar-projekt.

»Hvis Abu Dhabi skyder blot nogle af de 500 mia. dollars, som de har investeret i udlandet, i f.eks. solpanelforskning, så er der ingen grund til til at tro, at de ikke vil kunne blive en konkurrent til Danmark på miljøområdet. Men der bliver næppe mange lokale blandt forskerne,« mener Martin Hvidt, der er pessimistisk med hensyn til grundforskningens vilkår i Golfstaterne. Han mener, at oliestaterne primært vil købe sig til teknologier og ekspertise.

»Jeg kan ikke se, at der er rift blandt lokale om at drive forskning. De er så isolerede - der er så langt til de steder, hvor der drives forskning på topniveau,« siger Martin Hvidt.

Andre satser også

Golflandene er ikke de eneste oliestater, der satser på uddannelse og forskning. Ifølge direktøren for det russiske statslige selskab Rosnanotekh, Leonid Melamed, vil den russiske stat over de næste fem år investere 200 mia. rubler (40 mia. DDK) i nanoteknologier.

I Venezuela har den socialistiske regering vedtaget en lov, der tvinger 7.000 større firmaer til at støtte forskning og uddannelse. Ifølge magasinet Nature lå budgettet til forskning på 2,5 mia. dollars eller 2,1 % af BNP i 2007.