Olieprisfald gør det til endnu dårligere forretning at skifte til varmepumpe
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Olieprisfald gør det til endnu dårligere forretning at skifte til varmepumpe

Olieprisfaldet er gift for det politiske ønske om at udskifte oliefyr med vandbårne varmepumper, der skal øge brugen af den rigelige vindstrøm.

Læs også: Salget af varmepumper halter 20 år efter planerne

Det påpeger energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten på baggrund af egne beregninger af tilbagebetalingstider for varmepumper på basis af de nye oliepriser. Priserne stammer fra Energi- og Olieforums prisliste.

Beregningerne viser, at hvis man skifter et nyere oliefyr ud med en varmepumpe, vil det med dagens fyringsoliepris på 9 kroner pr. liter tage cirka 7,5 år at betale investeringen i en luft-vand-varmepumpe tilbage mod tidligere 4,5 år med en oliepris på 11,80 kroner. 11,80 kroner var topprisen i sommeren 2014.

For jordvarmepumperne rykker tilbagebetalingstiden fra 7 til 11 år ved en oliepris på 9 kroner.

Kun de ældste skiftes

Hvis man medtager de oftest nødvendige investeringer i for eksempel nyt radiatoranlæg eller gulvvarme plus terrænisolering, så ryger tilbagebetalingstiderne helt op omkring 11 år for luft-vand-varmepumperne og 19 år for en jordvarmepumpe:

»Hvis olieprisen forbliver på dette niveau i lang tid, så vil kun de allerældste oliefyr blive udskiftet med varmepumper eller træpillefyr. Ud over en lang tilbagebetalingstid kræver jordvarme og luft-vand-varmepumperne stadig, at forbrugerne tager mange penge op af lommen til en ikke særlig kendt teknologi, hvilket alt i alt vil gøre det virkelig svært at få solgt ret mange varmepumper,« vurderer Christian Oxenvad.

Læs også: Hundedyre varmepumper får grønt marked til at fryse til is

I 2014 er der blot solgt 5.000 vandbårne varmepumpeanlæg, hvilket ifølge Dansk Energi bringer det samlede antal op på cirka 60.000.

Det er ret få i betragtning af, at statslige Energinet.dk i sine forudsætninger går ud fra, at der i 2035 vil være 265.000 individuelle, vandbårne varmepumper, der forbruger 1,9 TWh strøm. Den øgede vindkraftprouktion vil på samme tid udgøre ekstra 18 TWh.

Med det nuværende tempo vil der derfor gå omkring 40 år, før dette antal nås.

For lidt konkurrence

Ifølge Christian Oxenvad ser det ud til, at der er alt for lidt konkurrence på markedet for vandbårne varmepumper.

Han mener, at der for eksempel mangler en uvildig webside, hvor forbrugerne kan gå hen for at sammenligne de forskellige fabrikater på pris og teknologi for på den måde at skærpe priskonkurrencen mellem fabrikanterne.

Og så mener Christian Oxenvad, at der mangler flere uafhængige energirådgivere, der rent praktisk kan hjælpe forbrugerne, så de er sikre på at få det bedst mulige ud af deres varmepumpeinvestering:

»I min kontakt med forbrugerne ude i virkeligheden oplever jeg også, at mange er trætte af luft-vand-varmepumpernes store og uæstetiske ude-dele, der støjer, og derfor vælger naturgas eller træpillefyr. Det bør fabrikanterne også arbejde med,« siger han.

Træpillefyr tæller også med

I Energistyrelsen synes kontorchef Henrik Andersen ikke, at det går helt dårligt med at udskifte oliefyrene, når der i 2014 blev erstattet 10.000 oliefyr med 5.000 varmepumper og 5.000 træpillefyr:

»Det måtte selvfølgelig gerne gå hurtigere med varmepumperne, men det politiske mål handler om at udfase oliefyrene, og her er både træpillefyr og varmepumper et muligt alternativ,« siger han.

Han tilføjer, at Energistyrelsen allerede har flere initiativer i gang for at fremme varmepumperne, og at man retfærdigvis bør indregne, at finansieringsomkostningerne til for eksempel varmepumperne også bliver lavere via den lavere rente.

Christian Oxenvads beregninger bygger på en teoretisk case med et almindeligt middelisoleret parcelhus med 2-strengs almindelige radiatorer i en landsby med villakvarterer fra 1960-1970. Der er ikke naturgas eller fjernvarme i området, men en masse gamle og middelgamle oliefyr.

Huset er på 140 kvm med et bruttovarmebehov til opvarmning og varmt brugsvand på 150 kWh pr. kvadratmeter, hvilket svarer til 21.000 netto-kWh til varme.

Huset bebos af 4 personer, der hver bruger 800 kWh/år til varmt brugsvand = 3.200 netto-kWh.

Priserne for varmepumperne inklusive installation sættes til 100.000 kroner for en luft-vand-varmepumpe og 150.000 for et jordvarmeanlæg. Årseffektfaktoren ligger på henholdsvis 2,7 og 3,2. Et træpillefyr koster i anskaffelse 55.000 kroner og et nyt oliefyr 50.000 kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har haft en luft-vand varmepumpe til varmtvandsforsyning i mange år. COP: 2,1 ved 0 grader, 3,2 ved 20 grader
Gasprisen er p.t. ca. kr 7,20 / m3 (12,1 kWh) Elprisen er ca. kr 2,20 /kWh

Hvis jeg regner rigtig, så er prisen pr kWh følgende
gas: kr 0,60
varmepumpe 0 grader: kr 1,05
varmepumpe 20 grader: kr. 0,69

Det ser dermed ud til, at en varmepumpe til varmtvandsforsyning er en ren underskudsforretning, hvis man alligevel har gas til boligopvarming i huset.
Varmepumper med en stor udendørs fordamper kommer over 4 i COP om sommeren, men ender også nede i COP 2 niveauet om vinteren, så det er næppe løsningen, hverken til boligopvarmning eller varmt vand.

Problem: eksorbitante høje afgifter på el, som staten bruger som cash cow.

  • 3
  • 3

El prisen er ikke 2,20 kr. Du tager sikkert din elregning og deler med antal kwh. Men du glemmer at abonnementet til dit elselskab er det samme om du bruger 1 kwh eller 10.0000 kwh.

Start derfor med at tage dit abonnement ud af den samlede elregning.

Derudover kan du indgå elprisaftaler og er dit hus reg. som elopvarmet på BBR kan du trække 52 øre fra el-prisen på de antal kwh du forbruger ud over de 4.000 kwh pr. år.

  • 4
  • 2

Det drejer sig her primært om luft-vand varmepumpe til varmtvandsforsyning.

Prisen er mange steder omkring kr. 2,20 uden abonement for en fastprisaftale (se elpristavlen.dk).
Desuden kan man ikke få nogen godskrivelse af afgifter ved varmepumpe til varmtvandsforsyning.

En elpris på kr 2,20 - 0,52 = kr 1,68 dvs. en marginalpris på 0,80 / 0,53 (COP 2,1 / 3,2) (til boligopvarmning)

Hvis vi regner udnyttelsesgraden på et kondenserende gasfyr til ca 11 kWh / m3, så får vi ved gas en pris/kWh på kr 0,65.
Der er stadig underskud på det varme vand.

  • 1
  • 1

Nej men stadig vil du opleve bedre COP hvis ikke vi taler brugsvandsopvarmning med varmepumpe. For her skal temperaturen så højt op så COP falder. Med varmepumpe som opvarmning på eksempelvis gulvvarme er COP højere.

Men er det ikke lidt mærkeligt at sammenligne din varmepumpe som kun bruges til brugsvandsopvarmning med ovenstående eksempel hvor der tales om boligopvarmning.

I mit tilfælde bruger vi jordvarme og har en COP på omkring 3,8-4,1.

Elpris 1,48 efter afgiftsreduktion / COP 3,9 = 38 øre pr. kwh

Hvor finder du gaspris til 7,20 kr pr. kwh ? Tror du glemmer momsen. Nok nærmere 8,5 kr / m3

8,5 / 11 kw = 77 øre pr. kwh

  • 3
  • 1

Jeg undrer mig over hvorfor det kun sjældent omtales.
Når det handler om tilbagebetalingtider er der næppe noget der kan konkurrere.

Mit lille solvarmeanlæg på kun 3m2 giver mig alt det varme vand jeg skal bruge om sommeren, og hjælper gevaldigt til med at holde huset frostfrit om vinteren når jeg ikke er hjemme. Kwt prisen er svær at udregne, men den er ekstremt lav, og handler kun om anlæggets pris og levetid.

En effektiv stenovn er nemmere at regne på.
750,-/ton brænde giver omkring 20øre/kwt.
Anlægsomkostningerne er væsentlig lavere end for jordvarme.

Dertil kommer de erfaringer om forsyningssikkerhed jeg modtager email om fra her og der i disse stormfulde tider.
Her fra min datter i Norge i morges:
"Hej.
Vi nyder stilheden (efter et halvt døgn med orkan og storm) varmt hus, varm mad og varm kakao.
Et døgn uden strøm og vi har det supert.
Vi har ryddet en del ting rundt om huset og der er noen treer som Arnstein må ordne når han kommer hjem.
Nu skal vi ha en rolig nat.
Ville bare sende deg en tak for god ovn. Mangler bare komfur.
Vi føler os priviligert i fht mange andre.
Kh Sofie og unger"
.....
Ovnen er godt 13 år gammel. En dåbsgave til mit ældste barnebarn.
De har selv træ på ejendommen, så deres kwt.pris er en ekstra skive brød som betaling for motion.

Hvorfor skal ingeniører absolut have en masse mekanik og kulørte lamper før de tror på at det virker ?
Min datter og svigersøn er h.h.v. kaptajn og maskinmester, og de har åbenbart en anden tilgang til hvad der virker troværdigt i en nødsituation.

  • 5
  • 1

Velkommen Lars! - Meget fint med stenovne, som kun skal optændes en eller to gange i døgnet. Derfor super for arbejdsramte, der kan nøjes med at fyre morgen og aften.
Men os med almindelig brændeovn (Lotus), der er gamle nok (!) til at fyre lidt hele dagen, har nok en virkningsgrad, der er meget tæt på stenovnens. - Og dejlig varme!
Om varmepumper: Hvorfor snakker offentlige myndigheder (her Energitjenesten) vedvarende om jordvarme ???
Luft/luft og luft/vand er nu så effektive og langt billigere end jordvarme, at jordvarme næsten kan glemmes.
Jord-VP giver højere COP om efteråret og begyndelsen af vinteren, mens luft-VP giver mest sent i fyrinssæsonen, hvor udetemperaturen er højere end den afkølede jord. Og nyere beregninger viser, at årsmiddel-COP derfor er næsten den samme for jord- og luft-VP.
Ulempen ved jord-VP er jo især prisen og opgravningen af næsten hele grunden, mens luft-VP kan give udendørs støjproblemer.
Så i visse tilfælde er det OK at vælge jordvarme.
Allerbilligst er luft/luft, hvis man har mulighed for at fordele indblæsningsluften i huset (især nybyggeri). Det giver samtidig en behagelig luftcirkulation, hvor fodkulde elimineres. Og det kan kombineres med lidt friskluft i passende mængde.
Den sidste fordel fås også med brændeovn, da den luft, som brændeovnen suger ind, naturligvis kommer ind udefra - gennem div. utætheder - eller et spjæld.

.

  • 3
  • 1

Det er nu stadigt en mega forretning at købe en varmepumpe. Særligt med en luft/luft varmepumpe, hvor der er sket en enorm udvikling de senere år. I dag har flere fabrikater varmepumper med års COP ( SCOP) omkring 5 svarende til energi mærke A++ og A+++ og en enkelte med scop tæt på 6.
Så er man altså nede i 35 - 40 øre / kWh varme.
Lars... En masse/sten ovn er bare rigtig fed, der er desværre mange huse hvor det er lidt svært at få den indpasset.

  • 1
  • 1

og der er mange huse hvor varmepumper er svære at indpasse.
Sindsygt dårlig undskyldning for at overse dem totalt.

Nå ja, men der er vel trods alt en faktor 6-8 stykker i forskel på pladsbehovet, så Anders har da en pointe.

  • 1
  • 1

Det er nu stadigt en mega

Det er nu stadigt en mega forretning at købe en varmepumpe. Særligt med en luft/luft varmepumpe, hvor der er sket en enorm udvikling de senere år. I dag har flere fabrikater varmepumper med års COP ( SCOP) omkring 5 svarende til energi mærke A++ og A+++ og en enkelte med scop tæt på 6.
Så er man altså nede i 35 - 40 øre / kWh varme.
Lars... En masse/sten ovn er bare rigtig fed, der er desværre mange huse hvor det er lidt svært at få den indpasset.

Jeg har svært ved at se problemet i, at det ikke betaler sig med en luft-vand varmepumpe. Ud fra et klima synspunkt, betaler det sig ikke - uanset olie og gaspris. Det eneste som betaler sig er luft-luft varmepumperne. De har langt større SCOP end luft-vand varmepumper.

Det er usagligt at anbefale luft-vand varmepumper til noget som helst, andet end til varmt brugsvand. Selvom du får foræret en gratis luft-vand varmepumpe, og intet skal betale for olie og gas, så betaler det sig ikke at ikke investere i.

Det bedste er at forbrugerne helt undgår luft-vand varmepumper. Og de kan ikke blive dyre nok.

Det er en fordel med en varmtvandsbeholder, der har indbygget varmepumpe, og som evt. kan kombineres med olie eller gasfyr.

  • 0
  • 3

Jeg har svært ved at se problemet i, at det ikke betaler sig med en luft-vand varmepumpe. Ud fra et klima synspunkt, betaler det sig ikke - uanset olie og gaspris. Det eneste som betaler sig er luft-luft varmepumperne. De har langt større SCOP end luft-vand varmepumper.

Det er usagligt at anbefale luft-vand varmepumper til noget som helst, andet end til varmt brugsvand. Selvom du får foræret en gratis luft-vand varmepumpe, og intet skal betale for olie og gas, så betaler det sig ikke at ikke investere i.

Det bedste er at forbrugerne helt undgår luft-vand varmepumper. Og de kan ikke blive dyre nok.

Mange oplever altså en helt anden komfort og indeklima ved et vandbårent varmeanlæg i forhold til et luftbårent.

  • 1
  • 0

Sikke noget eklatant vrøvl Jacob.
Prøv lige at måle alle dine rør og radiatorer op størrelsesmæssigt og stil dem op ved siden af varmepumpen, og så sammenlign med en stenovn som typisk optager 1m2 af husets gulvareal.
Vanetænkning er innovationens værste fjende.

@Lars
Anders referede til en luft/luft varmepumpe !
Hvad skal vi så med rør og radiatorer ?
Hvem sagde lige "automatreaktion"

  • 2
  • 1

Som jeg læser BR10, så tillades det ikke at et hus alene opvarmes med varm luft.
Problemet er at det er begrænset hvor meget varme luft kan transportere, så når der er meget koldt ude, så skal luften varmes så meget op, at det kommer til at svide i næseborene ligesom i en sauna.
Det giver også en meget tør luft, som møbler og trægulve ikke nødvendigvis har godt af. Husk i dette tilfælde er det en god ide at supplere fugtigheden ved at tørre tøj indendørs.

I Tyskland lave man Passivhuse med opvarmning udelukkende gennem luftskiftet. I Danmark skal man supplere med en anden varmekilde. Jeg har set et eksemel hvor man supplerede med el-gulvarme, der i praksis kun er tændt på de koldeste dage om vinteren, der hvor COP værdien for varmepumpen alligevel er lav.

  • 0
  • 1

Som jeg læser BR10, så tillades det ikke at et hus alene opvarmes med varm luft

Det mener jeg er en lidt udvidet fortolkning. Men der skal være individuel regulering af hvert rum, dvs. en enkelt luft/luft varmepumpe er normalt ikke nok.

  • 1
  • 0

Prøv lige at måle alle dine rør og radiatorer op størrelsesmæssigt og stil dem op ved siden af varmepumpen, og så sammenlign med en stenovn som typisk optager 1m2 af husets gulvareal.


Hurtigt gjort - resultatet er 0 med lavtemperatur gulvvarme på begge etager, luft-vand varmepumpe, supereffektiv ved en fremløbstemperatur på 35 grader, hvilket er alt, der er behov for, intet behov for skorsten, ingen indsugning at kold udeluft ved fyring, ingen røg i stuen - og intet behov for gulvplads til en i øvrigt meget uklædelig ovn.

Nutiden slår til enhver tid middelalderen.

  • 4
  • 3

Men os med almindelig brændeovn (Lotus), der er gamle nok (!) til at fyre lidt hele dagen, har nok en virkningsgrad, der er meget tæt på stenovnens. - Og dejlig varme!
Om varmepumper: Hvorfor snakker offentlige myndigheder (her Energitjenesten) vedvarende om jordvarme ???

Enig Holger. Det kommer jo helt an på omstændighederne.
Tåbeligt at gå ud fra, at alle har x antal m2 have som kan endevendes i vildskab og gulvvarme over hele huset. Det er ikke tilfældet.

Flere kommentarer her afslører ufattelig mangel på erfaring med virkeligheden og er simpelthen ikke værd at kommentere på.
Hvis og hvis min røv var spids, så sked jeg i en flaske.
Happy new year
Lars

  • 1
  • 1

Nutiden slår til enhver tid middelalderen.

I den ideelle verden har du måske ret, men når der er strømsvigt, så ved jeg godt hvad jeg foretrækker. Desuden går en stenovn/brændeovn stort set aldrig i stykker og hvis den gør, er det 99% sikkert noget som man selv kan fikse. I vinteren 2013 gik styringen til mit træpillefyr i stykker og der gik en lille uge før det var oppe og køre igen. Det var da godt at jeg havde to "middelalderlige" brændeovne til backup, ellers var der sgu' blevet noget koldt.

  • 2
  • 2

så sked jeg i en flaske


Hvor mundant.

Men jeg kan da forstå, at man nærmest er en forbryder i de middelalderfundamentalisternes øjne, hvis man bygger et hus, der er skræddersyet til at udnytte fordelene ved moderne teknologi. Misundelse er en grim ting.

Det var da godt at jeg havde to "middelalderlige" brændeovne til backup, ellers var der sgu' blevet noget koldt

Tjo, mine tunge betonkonstruktioner holder rimeligt på varmen i op mod 24 timer - rigeligt til at rigge en katalytisk ovn til. Jeg nægter godt nok at installere to brændeovne, som aldrig vil blive brugt - ud over den ene gang pr. 25 år, hvor varmen svigter i mere end 24 timer.

Men sådan findes der jo mere eller mindre rationelle tilgange.

  • 4
  • 4

@Lars
Anders referede til en luft/luft varmepumpe !
Hvad skal vi så med rør og radiatorer ?
Hvem sagde lige "automatreaktion"

Jakob, artiklen handler om vandbårne anlæg og det var det jeg forholdt mig til.
Jeg har mange gange set dyngen af jern på fortovet når et centralvarmeanlæg bliver skiftet ud med en stenovn, og jeg har endnu flere gange hørt folks automatreaktion på stenovne, at sådan en har vi ikke plads til. De færreste tænker over, at radiatorer optager noget af boligarealet, og sjældent er ret pyntelige.
Hvis du vil varme huset op med en enkelt luftvarmepumpe, så har du stadig behov for rør, og de er endda væsentligt større, da luft rummer forbandet få calorier i.f.t. vand.
Så er der debatten om småstøj. Det er også en individuel oplevelse.
En stenovn er heller ikke lydløs, men jeg nyder lyden af ilden.

Gulvvarme fylder ingenting, enig, hvis du ellers har et gulv egnet til det.
Rør til luftvarme (varmegenvinding etc.) fylder heller ikke noget hvis du har et etplans hus med uudnyttet loft.
Men altså huse og mennesker er ikke ens, og derfor er den ideelle løsning også forskellig for hver enkelt.
Og så er det fattigt at måle komfort udelukkende i grader Celsius som flere har været inde på.
Støv, støj, strålevarme, lodret vandret, og konvektion, forsyningssikkerhed - mange andre ting spiller ind når vi vurderer hvordan vi har det.
Og det gør vi hver dag.
Tilbagebetalingstiden vurderer vi oftest kun en gang om året når regnskabet gøres op, men det er ikke det eneste saliggørende.

Jeg er meget enig med dig i, at man skal passe på med at overfortolke BR10.
Enhver må da varme sit hus op på sin måde, hvis det rimeligt kan dokumenteres at det er fornuftigt energimæssigt og økonomisk.

@Martin Kynge.
Din meget smalsporede tilgang til ethvert emne er utrolig kedelig læsning. Du søger kun konflikten og ikke løsninger. Derfor er dine kommentarer ikke værd at kommentere på.
Don't feed the troll !
- hmm - og det var vel så det jeg lige gjorde - sorry ;-)

  • 3
  • 1

Nu nægter jeg så at købe en katalytisk ovn, når der nu var to brændeovne ( en i hvert plan) i huset i forvejen


Det skal du da heller ikke. Sandsynligvis kan du låne den eller elektrisk opvarmning som led i din husforsikring, der gerne vil forebygge eventuelle skader på huset på grund af manglende opvarmning.. Ellers kan du låne den af naboen, der i forvejen har den i sin campingvogn.

Men du argumenterede selv for ovnene som forsyningssikkerhed. Jeg mener bare ikke, at risikoen for forsyningssvigt er et særlig godt argument for at installere brændeovne, hvis de ikke er der i forvejen. Den risiko kan afhjælpes bedre på mere rationel vis.

  • 3
  • 1

Kunne du ikke installere et teksbehandlingsprogram og så diskutere med dig selv dér.
Det er umådeligt træls at du afsporer enhver debat på disse sider.

ENHVER paragraf er til debat til alle tider, det er bl.a. det vi har folketinget til, og årsagen til at vi ustandselig får nye paragraffer.
Hvilke nye paragraffer vi får afhænger kun af kvaliteten af debatterne, så hold dig venligst reelt til emnet, eller hold dig væk.
Du har intet rimeligt argument overfor Henrik.
Det er bare braldersnak.
Du er en troll !

  • 1
  • 1

Klip

Denne paragraf er fx ikke til debat - den SKAL overholdes:
El- og luftvarmeanlæg i bygninger skal udføres med automatisk regulering af varmetilførslen efter varmebehovet i det enkelte rum.
Færdig slut

Klap

Er det tilladt selv at vælge fabrikat?

  • 1
  • 0

ENHVER paragraf er til debat til alle tider, det er bl.a. det vi har folketinget til, og årsagen til at vi ustandselig får nye paragraffer.
Hvilke nye paragraffer vi får afhænger kun af kvaliteten af debatterne, så hold dig venligst reelt til emnet, eller hold dig væk.

Det er altså vrøvl.

Folketinget tager ikke del i kommunerens byggesagsbehandling, og i den sammenhæng er BR's paragraffer altså ikke til debat. De til enhver tid gældende regler skal naturligvis overholdes, når man søger om en byggetilladelse. Herunder kravet til individuel regulering af varme afhængigt af behovet i de enkelte rum.

Du må heller ikke opføre et hus, der ikke overholder BR's energiramme, selv om du argumenterer med, at du er indstillet på at fryse. Du må ikke opføre et hus uden toilet, selv om du ønsker at bruge en flaske, som du tidligere har givet udtryk for passer din anatomi udmærket.

Fartgrænserne på vejskiltene er heller ikke til debat, når du bliver stoppet af politiet, selv om folketinget naturligvis kan vedtage en ny færdselslov.

I begge tilfælde skal der først komme enten et nyt BR eller en ny lov, før reglerne ændres.

I øvrigt er det slet ikke folketinget, der vedtager Bygningsreglementet - som er et reglement fastsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen med hjemmel i Byggeloven (som er folketingets ansvar).

Så endnu en gang er dine opfattelser faktuelt forkerte.

  • 1
  • 1

Olieprisfaldet gør det til en knapt så fremragende forretning at skifte til varmepumpe.
Tilbage til Sanne Wittrups indlæg, så drejer det sig om den enorme boligmasse der allerede har oliefyr, ofte ude på landet, måske i udkants DK. Fakta er at mange stadig fyrer olie af i en gammel Salamander kedel. Det er fame skørt.

  • 0
  • 0

Tilbage til Sanne Wittrups indlæg, så drejer det sig om den enorme boligmasse der allerede har oliefyr, ofte ude på landet, måske i udkants DK. Fakta er at mange stadig fyrer olie af i en gammel Salamander kedel. Det er fame skørt.

Helt enig, og Sanne Wittrups indlæg hjælper jo ikke stort til at lokke nogen til at gøre noget ved det. Derfor mit første indlæg, at det kunne måske hjælpe at belyse alle de alternativer der er, og ikke kun dem som måske p.t. ikke rigtig betaler sig.

@Jakob, ja det skulle man umiddelbart tro, men det er kun sjældent tilfældet.
Jeg har ikke megen erfaring med luft/luft varmepumper selv, udover hvad jeg oplever hos andre og ofte ser indblæsnings og udsugningsdyser i loftet, hvorfor der selvfølgelig er rør på loftet.
Masseovne har en forbløffende evne til at fordele varmen i flere rum ganske af sig selv, bare dørene står åbne. Hvorfor, har jeg da en teori om, som nemt kan efterprøves ved at holde et tændt stearinlys i en døråbning h.h.v. foroven i midten og forneden. Så får man et ganske godt indtryk af hvor meget luft der flyttes. Gør man det samme med en jernovn oplever man oftest en masse turbulens i dørhullet.
Jeg vil også umiddelbart tro, at en luftvarmepumpe som opvarmer en stor mængde luft ganske lidt ville kunne gøre det samme som en masseovn hvad det angår, men som sagt, jeg har meget lidt erfaring med disse småstøjsgenerende apparater ;-)

Men for at holde os lidt til topic, artiklen, så synes jeg man kommer lidt i tvivl om, hvorvidt agendaen er at få folk væk fra oliefyring, eller få gang i salget af varmepumper.
Christian Oxenvad er citeret mange gange i artiklen, og jeg kan kun give ham ret i, at der er mangel på uvildige rådgivere, men hvor uvildig er han egentlig selv ?

  • 1
  • 1

Det betaler sig ikke, at investere i varmepumper for udlejningsejendomme. Varmepumper anses som en forbedring/investering og er dermed skattebelagt. Det betyder, at den bliver ca. dobbelt så dyrt, når den skal installeres. Med en tilbagebetalingstid på 19 år uden skats indblanding, bliver det nemt til over 30 års tilbagebetaling med skat. Tilmed risikeres, at udlejningsboligen stiger i pris, hvilket der også skal betales 1% af per år. Efter 30 år, giver det nemt 30% ekstra.

Selv luft-luft varmepumper betaler sig ikke i udlejningsejendomme.

Regningen kommer lejerne til at bekoste.

  • 3
  • 0

Nå, der er pludselig liv i denne tråd!
Mike: Om jordvarme: læs mit indlæg næsten helt i toppen. Jeg forklarer, hvorfor luft/luft og luft/vand er langt billigere end jordvarme og lige så effektive.
Og til selve emnet: det er utrolig kortsigtet - faktisk primitivt - at nedgøre varmepumper blot fordi olieprisen nu er lav.
Dels er varmepumper nu særdeles effektive i forhold til prisen.
Dels kræver de alt for mange vindmøller, at vi bruger mere el. Og varmepumper bruger mere el, når det er koldt og blæsende. Så det passer sammen.
Dels er alle enige om, at vi skal væk fra de fossile brændsler.
Dels stiger olieprisen sandsynligvis igen, mens man - politisk - nok vil holde elprisen i ro, da afgifterne allerede nu er meget høje. Faktisk er den nøgne elpris faldet de sidste par år. Ca. 20 øre/kWh på elbørsen. Resten er afgifter.
Varmepumper er desuden meget robuste. Jeg har gode erfaringer med 2 (3) luft/luft-varmepumper.
Den ene holdt i 25 år og blev fornyet. Den anden har nu kørt i 33 år, helt uden problemer.

  • 4
  • 0

Varmepumper er desuden meget robuste. Jeg har gode erfaringer med 2 (3) luft/luft-varmepumper.
Den ene holdt i 25 år og blev fornyet. Den anden har nu kørt i 33 år, helt uden problemer.

Ing.dk har af 2 omgange behandlet dette emne.
Svenske undersøgelser viser at på forsikringer på varmepumper aktiveres 20 % inden de første 5 på.
Så det må være gået tilbage med kvaliteten.
http://ing.dk/artikel/varmepumper-bryder-s...

  • 1
  • 2

Netop fordi el-prisen hovedsagelig udgøres af afgifter, så er den ret stabil. En fordobling af den gennemsnitlige elpris fra 50 øre til 100 øre per kWh betyder at slutbrugerprisen stiger fra 2 kroner til 2,5 kroner.

Dertil kommer at pris på el produceret af vindmøller ikke rigtig påvirkes af hvad stormagterne for tiden slås om og af hvad der sker i mellemøsten. Parkerne er bygget og prisen ligger fast i mange år.

Og endelig så bruger et jordvarmeanlæg simpelthen ikke så meget energi, hvorfor det ikke påvirkes så meget af prisen på energien. I stedet er det anlægsudgiften som du skal afskrive, så det giver en fast udgift som du kan regne med.

  • 3
  • 1

Det drejer sig ikke om varmepumpers uduelighed men fjernvarmens dødskamp.
Når der ikke er konstant kørende fossile kraftværker er fjernvarme uden mening bortset fra det fra de tvivlsomme affaldsbrændere.

@Niels
Uanset din personlige opfattelse af den fremtidige Varmeforsyning, så ændrer det jo ikke på de svenske forsikringsselskabers opgørelser over hvor ofte varmepumper går i stykker.
Faktisk bare så meget mere grund til at få fremmet en forbedret kvalitet af varmepumper.
Og samtidig kan man øge opmærksomheden på det næste problem, nemlig de flere og flere klager over støjende varmepumper.
http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogde...

  • 1
  • 1
  1. Baldur: Er det med vilje, at du skriver jordvarme, når især luft/luft-varmepumper er billigere, og der er langt flere af dem. Luft/vand er dyrere, men billigere end jordvarme.
  2. Om holdbarheden af varmepumper: Der er de seneste år solgt rigtig mange alt for billige luft/luft-varmepumper. Pris 3-5000 kr i byggemarkeder.
    Så hvis den nævnte fejlstatistik medregner disse varmepumper, så er forklaringen nok her.
    Jeg tænker på gedigne VP: Panasonic, Toshiba, Mitsubishi, hvor de almindeligste koster 12-20.000 kr.
    Hvis de kan trækkes ud af statistikken, gætter jeg på, at holdbarheden er af størrelsesorden 25 år.
    Og da prisen er lav, sammenlignet med driftsøkonomien, er det ikke alvorligt, hvis nogle få står af efter 15 år!
  • 2
  • 0

Om holdbarheden af varmepumper: Der er de seneste år solgt rigtig mange alt for billige luft/luft-varmepumper. Pris 3-5000 kr i byggemarkeder.
Så hvis den nævnte fejlstatistik medregner disse varmepumper, så er forklaringen nok her.
Jeg tænker på gedigne VP: Panasonic, Toshiba, Mitsubishi, hvor de almindeligste koster 12-20.000 kr.
Hvis de kan trækkes ud af statistikken, gætter jeg på, at holdbarheden er af størrelsesorden 25 år.
Og da prisen er lav, sammenlignet med driftsøkonomien, er det ikke alvorligt, hvis nogle få står af efter 15 år!

@Holger
Opgørelsen og linket er fra 2011. Og som der står så viser
Statistikken, at antallet af anmeldte skader på luft-til-vand varmepumper steg med 92 procent i 2009 i forhold til året før. Og det kan ikke alene forklares ved et øget salg i 2009, da mange af de anmeldte skader opstod på pumper købt i 2006 og 2007.

Mærkevarepumperne dumper også.
Blandt de hyppigst optrædende problempumper i statistikken er blandt andet modeller fra mærkevareproducenter som Panasonic, Sanyo, Toshiba, Bosch (IVT) og Mitsubishi.

Du skal i hvert fald ikke regne med længere gennemsnitlig levetid end 15 år.

  • 0
  • 1

Hvis man accepterere at varmepumper koster en tusse om året i investering og forringelse(Holger Skjernings erfaringer er selvfølgelig irrelevante) så skylder fjernvarmens apostle at forklare hvor billigt det kan gøres med lunkentvand i rør-teknologi.
For retskafne mennesker er det selvfølgelig meget rart at varmen ikke kommer gennem kartelliserede rør og ikke kræver noget endnu værre VVS assistance.Renhed koster

  • 1
  • 2

Hvis man accepterere at varmepumper koster en tusse om året i investering og forringelse(Holger Skjernings erfaringer er selvfølgelig irrelevante) så skylder fjernvarmens apostle at forklare hvor billigt det kan gøres med lunkentvand i rør-teknologi.
For retskafne mennesker er det selvfølgelig meget rart at varmen ikke kommer gennem kartelliserede rør og ikke kræver noget endnu værre VVS assistance.Renhed koster

@Niels Abildgaard

Tråden handler om at olieprisfald gør det til endnu dårligere forretning at skifte til varmepumpe. Mon ikke også det så gør sig gældende for fjernvarme.
Ellers kan du jo altid læse mere om de beregningsmæssigt forudsætninger på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk under "samfundsøkonomiske forudsætninger"
At langt de flest fjernvarmeselskaber er andelsselskaber er tilsyneladende smuttet for dig. Du kan læse mere om andelsbevægelsen her
http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere...
Og hvis det er miljøet ved varmepumper der bekymrer dig, så opgør Energinet.dk hvert år en mildeklaration
http://energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Mil...

  • 0
  • 0

Man kan da godt undre sig over, at ingen af alternativerne til fossil opvarmning via direkte olie og gas er væsentligt billigere.
Er det almindeligt købmandskab der er årsagen? Du behøver jo ikke at sælge alternativet billigere end det du erstatter, eller er alternativerne virkelig så dyre.
Med den meget lave rente for tiden, bliver det svært at vurdere om investeringen er fornuftig, særligt når alternativerne ofte kræver store investeringer.
Med 0% i rente som et ekstrem, kan du investere uendelige penge i noget der blot er lidt billigere i drift end det nuværende.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten