Oliens fremtid: Hvad sker der, hvis prisen ikke stiger?

Alle gætter for tiden på, hvor lang tid der vil gå, før olieprisen stiger igen, og hvad den lave pris får af konsekvenser.

Et vigtigt spørgsmål, når man skal vurdere effekten af det kraftige olieprisfald, er varigheden af prisfaldet, samt hvor langt ned prisen vil komme. Flere vurderinger lyder på, at prisen sagtens kan holde sig lav hele året og noget af 2016 med:

»Det kommer helt an på, hvornår vi ser, at olieselskaberne begynder at begrænse deres investeringsbudgetter. Det er sket for nogle få selskaber. Men efter min vurdering kan vi ind i 2016, før hovedparten følger trop. Væksten i USA eller mangel på samme i Kina kan også stadig få effekt for olieprisen,« siger Martin Mørch Jensen.

Ifølge den norske olieanalytiker Lars Eirik Nicolaisen fra Rystad Energi skal olie- og gasselskaberne rundt om i verden i år træffe beslutninger om 800 projekter til en værdi af 500 milliarder dollar næste år. Han vurderede over for Bloomberg News i december, at 30 pct. af disse investeringer vil blive droppet, hvis olieprisen bliver på 70 dollar pr. tønde i gennemsnit hele året.

Vi holder os til IEA

Spørger man den danske energistyrelse, hvordan de forholder sig til olieprisfaldet og til eventuelle konsekvenser for den grønne omstilling, forklarer pressechef Ture Falbe-Hansen, at man kigger noget længere frem i sine fremskrivninger end et enkelt år eller to:

»Vi læner os fortsat op af IEA’s langsigtede fremskrivninger med en høj oliepris,« siger han.

Effekter af en længerevarende lav oliepris vil derfor først kunne ses hos olieproducenterne i Nordsøen, der holder igen med investeringerne. Hvis det sker, vil det give staten markant færre indtægter fra olie- og gassektoren.

Ifølge følsomhedsberegninger fra Energistyrelsens olie-gasrapport for 2013 vil statens indtægter således blive 12,6 mia. kr. mindre i 2018, hvis olieprisen ligger på 90 dollars tønden fra nu i stedet for de forudsatte 130 dollars pr. tønde. Indtægten vil således reduceres fra 23,8 mia. kr. til 11,2 mia. kr. pr. år.

End of peak oil?

Vi har tidligere her i Ingeniøren skrevet om, at olieressourcerne er sparsomme, og at olien derfor vil blive dyrere og dyrere, indtil der for alvor indtræder mangel på olie. Ifølge civilingeniør Klaus Illum – som står bag en IDA-rapport om olieressourcer fra 2004 – aflyser de lave oliepriser absolut ikke denne teori.

»Olieforbruget er nu så stort i forhold til reserverne, at en forøgelse i form af skiferolie kun vil udskyde det tidspunkt, hvor olieproduktionen ikke mere kan følge med forbruget, med få år,« siger han.

Også IEA kalder olie for den knappeste fossile ressource og peger på, at de amerikanske reserver af skiferolie er begrænsede, og at produktionen herfra vil falde fra 2025.

»Derfor skal vi allerede nu i gang med at investere i at udvide olieproduktionen i Mellemøsten, hvis der skal være olie nok til at opfylde efterspørgslen i 2040,« sagde cheføkonom Fatih Barol ved præsenta­tionen af World Energy Outlook 2014 i november måned.

Betragter man det aktuelle, kraftige olieprisfald lidt mere fra oven, kommer man ikke udenom, at vi under alle omstændigheder en gang i fremtiden vil opleve et permanent fald i olieprisen, fordi vi ikke længere har brug for olien:

»Det er ikke situationen lige nu, men det vil ske, når vi har fået store mængder vedvarende energi ind i energforsyningen. Eller fordi vi af klimamæssige årsager beslutter at lade alle de resterende fossile brændstoffer blive liggende i jorden,« siger energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

Han påpeger, at det efterlader lande, der er helt afhængige af indtægterne fra olie, med et stort problem:

»Jeg vil håbe, at man til den tid har indgået nogle internationale aftaler om, hvordan disse lande skal kompenseres. Ellers er det ikke realistisk, at olien kan få lov at blive liggende i jorden,« siger Hans Henrik Lindboe.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På længere sigt bliver vi nødt til at se de ressourcer vi har på jorden som fælleseje og fordele dem rimeligt mellem alle. Et skridt må det vil være at man på verdensplan bliver enige om den langsigtede kurs for vores verden som helhed. Det vil minimere, eller måske eliminere, konflikter i forbindelse med overgangen væk fra fosile brændsler.

En anden ting er spørgsmålet om væksten der jo ikke kan fortsætte. Enden på vækst vil få de monetære systemer til at bryde sammen fordi de i deres design kræver at pengemængden vokser hvert år. Det vil sikkert ske samtidig med at olieproduktionen ikke kan følge med.

Så det er fint at vi håndterer hvordan vi kommer væk fra olie, men vi må og skal også håndtere det finansielle aspekt inden det bliver et problem.

  • 12
  • 6

Amerikanske reserver tar ingalunde slut 2025. Med ny Teknologi er det bare starten og fremover kommer vi at se en øgning af produktion år for år.

  • 11
  • 9

Lave en aftale om at kompensere lande der ikke længere kan sælge deres olie og leve af det?... Det er dog absurd tankegang.

  • 25
  • 1

Dem vi har skubbet milliarder i rø..... i mange år har vel en plan til når vi ikke gider det mere, hvis ikke, synd for dem. Jeg må også lukke min biks når jeg ingen kunder har.

  • 18
  • 0

Jeg mener, hvis udbud og efterspørgsel følger sin naturlige gang, så burde det finansielle klare sig helt fint. Når griske mænd, politikere og hvad ved jeg, forsøger at påvirke til egen vinding eller for at forhindre et naturlig forløb så tror da pokker det kan gå galt.

  • 2
  • 4

Betragter man det aktuelle, kraftige olieprisfald lidt mere fra oven, kommer man ikke udenom, at vi under alle omstændigheder en gang i fremtiden vil opleve et permanent fald i olieprisen, fordi vi ikke længere har brug for olien

Er det nu ikke lige at tage munden lidt for fuld? For at dette skal blive virkelighed kræver det at man:

1) bliver enige globalt om at stoppe forbruget af fossile brændsler - kald mig bare sortseer, men den tror jeg ikke vi får BRIKS landene og resten af udviklingsverdnen med på, og så vil vores vestlige forbrug blot flytte sig til udviklingslandene.

2) at vi rent faktisk får en teknologi der kan udkonkurrerer forbrændingsmotorer i biler og skibe og turbinemotorer i fly, inden vi løber tør for olie. Personligt har jeg ret svært ved at se en batteridrevet airbus A380 sådan lige i den nærmeste fremtid!

Men, then again, hele denne artikel baserer sig på spekulationer - og alverdens økonomer har bevist at de ikke har den fjerneste ide om hvordan olieprisen udvikler sig - så med al ære og respekt, så Tror jeg ikke ligefrem jeg vil tage en lokal energikonsulent og et par journalisters ord for gode varer.

  • 18
  • 0

Fossilarerne har måske fået nys om en ny proces der kan lave synfuel med høj virkningsgrad ud fra det væmmelige. Det er ligesom Haber Bosch kvælstofprocessen, der dels muliggjorde meget mere krudt og krig og ydermere føde til 3 gange så mange mennesker. Ready for some change

  • 4
  • 0

Det er jo det her, der er kernespørgsmålet:

En anden ting er spørgsmålet om væksten der jo ikke kan fortsætte. Enden på vækst vil få de monetære systemer til at bryde sammen fordi de i deres design kræver at pengemængden vokser hvert år. Det vil sikkert ske samtidig med at olieproduktionen ikke kan følge med.

Så det er fint at vi håndterer hvordan vi kommer væk fra olie, men vi må og skal også håndtere det finansielle aspekt inden det bliver et problem.

mvh

  • 4
  • 3

Jeg har lige læst nogle brochurer over en af de små olie kaminer.

Der står bla, som et argument for at anskaffe olie ovn, at afbrænding af 11kg gas (alm. flaskegas) udvikler 16l vand !? Jeg er klar over at en forbrænding udvikler vand, men 16l af 11kg gas ?

Er der en kemi snild der kan be-afkræfte det..

Mvh.: John Kruse

Se svaret på: ing.dk

Her er Jespers indlæg på campingferie.

inspirerede mig til dette indlæg, hvor jeg beregner vandudviklingen ved brug af hhv gas og petroleum. Så jeg søgte på nettet, og fandt de informationer om de to konkurerende brændstoffer, der er brug for til følgende beregninger. Selvom tallene er rigtige nok (håber jeg), så tag det ikke som et udtryk for, hvad der er mest rigtigt (gas / petroleum). Dét er kun situationen og erfaringerne, der kan afgøre dét.

Men her er beregningerne:

Propan (flaskegas):

Formel: C3H8 Molekylvægt: 44,11

Forbrænding: C3H8 + 10 O -> 3 CO2 + 4 H2O

Molekylvægt vand (H2O): 18

18x4=72 altså: 44,11 kg propan giver 72 kg vand

1 kg propan giver (72/44,11=) 1,6 kg (liter) vand

Petroleum:

Formel: C10H22 Molekylvægt: 142,3

Forbrænding: C10H22 + 31 O -> 10 CO2 + 11 H2O

Molekylvægt vand (H2O): 18

18x11=198 altså: 142,3 kg petroleum giver 198 kg vand

1 kg petroleum giver (198/142,3=) 1,4 kg (liter) vand

Altså: Pr. kg forbrug udvikler: Flaskegas 1,6 liter vand Petroleum 1,4 liter vand

MEN, det er IKKE gjort med dét, fordi: 1 kg flaskegas og 1 kg petroleum giver ikke samme mængde varme. Det kunne være interessant at vide: Hvor meget brændstof bruges pr. kilowattime (kWh) og dermed: Hvor meget vand udvikles pr. kWh ? For at beregne dét, skal vi bruge brændværdien for brændstofferne:

Flaskegas: 46,0 MegaJoule pr. kg. Petroleum: 43,5 MegaJoule pr. kg.

1 kWh = 3,6 MegaJoule, så:

Flaskegas: 12,8 kWh pr. kg Petroleum: 12,1 kWh pr. kg (De to brændstoffer er meget tæt på hinanden i effekt/vægt) Men alligevel: Hvis din ovn kører på det, der svarer til 1000 watt, vil den hver time afgive denne mængde vand:

Flaskegas: (1,6 liter / 12,8 kWh =) 0,125 (en ottendedel liter pr time) Petroleum: (1,4 liter / 12,1 kWh =) 0,116 (lige knapt så meget)

=================================

Konklutionerne må i selv drage.

Mine kilder til dette har været:

Brændværdier: www.natlex.dk

Kemiske formler samt molekylvægt: www.kemikalieberedskab.dk www.kemikalieberedskab.dk

Bedste hilsner Jesper

:-...

Forstør Zoom

  • 4
  • 1

Det er et udemærket indlæg om olie og flaskegas,der viser hvor det virkelig nytter.Med mere og mere komplekse samfund og energisystemer er det smart at have et nødlager af varme,der kan startes med en tændstik.Her er olie og gas kun i konkurrance med brint,nå nej eller metallisk bor der kræver beriget ilt til forbrænding .Debatterne her er præget af en åndelig smalsporethed som kun tillader alt eller ingen løsninger. Vindmøller f.eks Hvis hver famillie har en to kubikmeters vandtank indendørs vil man kunne klare to tredjedele af opvarmningen med vindmøllestrøm og resten kan så ske med olie eller flaskegas. Der har vi iøvrigt allerede det fornødne antal møller. Istedet trues vi med tometers havstigninger til at skulle tage afsindigt dyre NorgebaseredevarmepumpefjernvarmekWh alvoligt.

  • 0
  • 4

@Kris Obraniak-Hansen,

Dit indlæg og de 7 thumbs-up, som det har tiltrukket sig, er desværre symptomatisk for den mangel på indsigt, som kendetegner ikke bare dit indlæg.

Lad mig opfordre dig til at klikke på dette link http://www.iea.org/publications/freepublic... og derpå downloade specialrapporten om Irak, der var en del af IEA World Energy Outlook 2012.

Derefter skal du bladre frem til side 20 og kigge på figur 1.3, der viser følgende nøgletal, fra 2011, for Irak, Kuwait, Iran og Saudi Arabien: BNP, indtægter fra olie-gas aktiviteter i procent af BNP samt befolkningstal.

Det ses bl.a., at Irak fik 72 pct. af sit BNP fra olie, Kuwait 55 pct. og Saudi Arabien 57 pct., mens Iran ’kun’ fik 24 pct.

Så vil du og andre forhåbentlig bedre kunne forstå, hvorfor man ikke uden en form for kompensation kan komme igennem med nogen som helst international aftale, der i givet vil fjerne en stor del af det hidtidige ’livsgrundlag’ for disse lande - og deres befolkninger.

Jeg ved godt, at nogle af de olie-gasproducerende i Nordafrika og Mellemøsten, som også er nettoeksportører, har opbygget ’oliefonde’, a la Norge, så man har en smule at stå imod i dårlige tider, men det er slet ikke nok til at finansiere den diversificisering af disse landes økonomier, som kræves hvis 'visionen' om at lade masser af kendte oliereserver blive liggende i jorden skal have en chance for at blive til virkelighed.

  • 3
  • 2

Kunne ing.dk ikke lave en artikel omkring renovering af nordsøens oppumpnings- og produktionsplatforme? Jeg tænker at det kunne være smart at renovere mens prisen på olie er lav og produktionstabet dermed ikke er så stort. For få år siden fik Mærsk bl.a. hovedrenoveret en platform i Hirtshals med arbejde til flere hundrede mand i et år. Så ville man være klar til at producere på højtryk igen, når prisen stiger. Det kunne være interesaant at få det belyst fra selskaberne.

Vh Emil

  • 1
  • 0

Nej men amerikaske skifferolie reserver kræver løbende investeringer, og med en oliepris på 50$ vil produktionen falde på grund af manglende investeringer.

  • 2
  • 1

@mads Torben Christensen.

Jeg kan godt se hvor du vil hen med dette.

Men jeg synes ikke at det er fair at lande der har har eller haft en naturlig rigdom I undergrunden til st sælge fra og blive rige, skal kompensere når de ikke længere kan tjene på deres råstoffer. Mon ikke de kan leve af renterne.

Hvad med lande der tjener knap så meget eller intet på deres råstoffer som indtil videre findes naturligt i deres lande. Og er så fattige som de er. Burde de ikke kompenseres for deres manglende rigdom I undergrunden?

Er man klog og langsigtet så burde sådanne olielande have en langsigtet plan for hvordan de ellers kan tjene penge, hvis ikke de kan sælge olien til en pris de kan leve af.

Jeg synes det er skrækkelig forskelsbehandling når man holder hånden over de rige.

Du snakker livsgrundlag for de rige lande. Se i dollars bnp hvor meget det bliver til pr indbygger.

Og sammenlign med Etiopien eller Sudan.

Hvorfor er livsgrundlaget for de fattigere i resten af verden mindre værd end de lande i den rapport du henvender dig med?

  • 6
  • 1

Så vil du og andre forhåbentlig bedre kunne forstå, hvorfor man ikke uden en form for kompensation kan komme igennem med nogen som helst international aftale, der i givet vil fjerne en stor del af det hidtidige ’livsgrundlag’ for disse lande - og deres befolkninger.

En sådan tankegang viser, at man absolut ikke skal lave nogle internationale aftaler. Det minder jo om EU der betaler støtte til græsk tobaksdyrkning, for bagefter at brænde det af, da det var usundt at ryge. Som alle andre producenter, må de finde andet at producere, hvis folk ikke vil købe deres produkt. Hvis den omlægning sker, så er der altså tid nok til omstillingen, da vi ikke pludselig holder op med at bruge olie og gas. I øvrigt bliver det svært at finde penge til den tænkte omlægning, hvis vi samtidig skal betale for at de ikke henter det op. Vi kan komme i den absurde situation, at de bruger erstatningen til at lave syntetisk brændstof, hvorved de samme kedelige regimer stadig sidder på brændstoffet.

  • 8
  • 0

..Store olieproducenter overvejer lige nu, hvordan de skal placere deres investeringer.

Prisfaldet kan potentielt føre til endnu lavere priser, når olieselskaberne ikke kan benytte investeringsfradrag - i hvert fald ikke i oliesektoren -.

Den er da helt OK, set fra min private husholdning.

  • 4
  • 0

Noget af et statement Betragter man det aktuelle, kraftige olieprisfald lidt mere fra oven, kommer man ikke udenom, at vi under alle omstændigheder en gang i fremtiden vil opleve et permanent fald i olieprisen, fordi vi ikke længere har brug for olien

Er det nu ikke lige at tage munden lidt for fuld? For at dette skal blive virkelighed kræver det at man:

1) bliver enige globalt om at stoppe forbruget af fossile brændsler - kald mig bare sortseer, men den tror jeg ikke vi får BRIKS landene og resten af udviklingsverdnen med på, og så vil vores vestlige forbrug blot flytte sig til udviklingslandene.

2) at vi rent faktisk får en teknologi der kan udkonkurrerer forbrændingsmotorer i biler og skibe og turbinemotorer i fly, inden vi løber tør for olie. Personligt har jeg ret svært ved at se en batteridrevet airbus A380 sådan lige i den nærmeste fremtid!

Men, then again, hele denne artikel baserer sig på spekulationer - og alverdens økonomer har bevist at de ikke har den fjerneste ide om hvordan olieprisen udvikler sig - så med al ære og respekt, så Tror jeg ikke ligefrem jeg vil tage en lokal energikonsulent og et par journalisters ord for gode varer.

Men vi glemmer fuldstændig at alt andet på den her planet er lavet af olie og det bliver også pludseligt dyrt. Transportbrændsel er vel nærmest en biproduktion.

Plastic, gummi, maling, laminater, emballage - kig dig omkring, alt er lavet af olie... Kig på elektronik industrien, medicinal industrien og specielt legetøjs industrien - olie olie og atter olie (produkter).

Og så er det skræmmende at folk tror at alle de trilliader der kun eksistere som nuller og ettaller i cyberspace kan bruges til noget som helst - de er lavet af ren fantasi og idiotisk tillid...

Men vi har jo den troværdige presse til definere vores virkelighed, så mere vækst, flere arbejdspladser og øget forbrug, det er die Endlösung - det ved alle (uden sølvpapirshat)...

  • 4
  • 3

Men jeg synes ikke at det er fair at lande der har har eller haft en naturlig rigdom I undergrunden til st sælge fra og blive rige, skal kompensere når de ikke længere kan tjene på deres råstoffer. Mon ikke de kan leve af renterne.

Befolkningen får aldrig gavn af jordens rigdomme. Det bliver taget af oligarkerne og akkumuleret hos de 1%. Vi får lov til at knokle, uden at høste ret meget af egen produktion og så får vi selvfølgelig ansvaret for forurening og oprydning. Det kunne eliten aldrig finde på at tage sig af, de har rasende travlt med at øge overvågningen og kontrollen af deres arbejds-droner....Altså os...

  • 9
  • 4

Anders: jeg lavede en slåfejl og gav dig negativ tommel. Det skulle selvfølgelig have været tommel op.

Din pointe er helt rigtig.

  • 2
  • 0

Det er ikke situationen lige nu, men det vil ske, når vi har fået store mængder vedvarende energi ind i energforsyningen. Eller fordi vi af klimamæssige årsager beslutter at lade alle de resterende fossile brændstoffer blive liggende i jorden,« siger energianalytiker og partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe.

Han påpeger, at det efterlader lande, der er helt afhængige af indtægterne fra olie, med et stort problem:

»Jeg vil håbe, at man til den tid har indgået nogle internationale aftaler om, hvordan disse lande skal kompenseres. Ellers er det ikke realistisk, at olien kan få lov at blive liggende i jorden,« siger Hans Henrik Lindboe.

Der er da slet ikke udsigt til, at vedvarende energi vil påvirke olieprisen, dertil er andelen globalt af energiproduktionen al alt for lavt. Og at forestille sig at nogle lande lader olie ligge i jorden...er dog ren fantasi. Olie er jo ikke bare en energiressource, den er vores vigtigste industriråstof.

Der bliver 1 mia flere mennesker per årti, stop nu de tåbelige illusioner am alt det som kan lade sig gøre, så meget styr på Verden er der ingen der har.

  • 3
  • 2

"Der er da slet ikke udsigt til, at vedvarende energi vil påvirke olieprisen, dertil er andelen globalt af energiproduktionen al alt for lavt."

Det påvirker olieprisen at den i store dele af verden sælges til langt under markedspris og at dens forurening ikke bliver beskattet. Det synes du åbenbart er ligegyldigt - måske berettiget eller ligefrem fornuftigt - for det er et forhold du aldrig nævner i dine forsøg på at tale andre teknologier ned.

Det er ikke desto mindre dette der er årsag til at vi stadig betjener os af den skod teknologi som fossil branchen tilbyder. Hvis du er tilhænger af det frie marked burde det skære dig i dit liberale hjerte at se hvordan samme marked er blevet ødelagt på grund af de betingelser fossilindustrien har tilegnet sig - betingelser der betyder at markedet ikke kan bruges som værktøj til at løse vores problemer.

  • 4
  • 7

De lave oliepriser er som en tsunami. Prisen trækker sig tilbage, og alle siger "Ihh" og "Ahh". Men jo længere der går, jo voldsommere bliver den efterfølgende prisstigning, da en masse urentabel udvinding bliver droppet.

Læs Gail Tverbergs grundige gennemgang her: http://ourfiniteworld.com/2015/01/06/oil-a...

Hun spåede i øvrigt at prisen først ville falde på grund af den dårlige økonomi. Fra nu af kommer prisen til at hoppe op og ned som en yo-yo på grund af manglende udbud.

  • 3
  • 1

Der bliver gættet meget hvad grunden er til det voldsomme prisfald på olie men det er klart at det ret hurtigt vil ødelægge økonomien for de dyreste produktionsformer. Man har åbenbart haft investorer som har satset på at overproduktion ville føre til produktions reduktioner i Saudi for at holde prisen oppe. Det er ikke sket og saudierne kan nu vente i ro og mag til produktions kapaciteten er i balance med efterspørgslen. Så kan priserne stige igen og det vil vare et stykke tid før nogen vil satse på at investere i olieproduktion hvor omkostningerne er væsentlig over saudiernes omkostninger.

Saudi har et yderst ambitiøst solenergi program med eksplosiv vækst de næste 20 år. Det må jo også spille ind. Lave oliepriser er ikke befordrende for investeringer i solenergi. Så prisfaldet et sikkert en episode der kun varer til konkurrenterne at røget af banen - et smæk over fingrene.

Uanset disse forhold er det yderst uheldigt for investeringer i stort set alt muligt at olie prisen er så ustabil. Det vanskeliggør enhver investeringsplanlægning og fører til passivitet og stagnation. Endnu et eksempel på hvor dårlig den fossile energi fungerer i forhold til de problemer vi har.

  • 9
  • 7

Det påvirker olieprisen at den i store dele af verden sælges til langt under markedspris

Søren Fosberg, igen demonstrerer du, at du ikke har forstået hvorledes disse fossile brændsels subsidier virker. Hvis subsidierne overhovedet har nogen virkning på prisdannelsen for olie på verdensmarkedet, bør du da med dit udgangspunkt være glad for dem. De betyder nemlig, at de lande, der mener at de har råd til disse rundhåndede støtteordninger for at please deres forbrugere/vælgere, er forhindret i at eksportere så meget olie, som de ellers kunne, fordi deres indenlandske olieforbrug overstimuleres. Det vil da andet lige betyde, at olieprisen på verdensmarkedet vil være højere end ellers.

  • 9
  • 2

Nå, Søren Fosberg, skal vi komme tilbage til sagen?

Jeg kan næsten ikke tro, at Ea’s Hans Henrik Lindboe har udtalt, at større udbredelse af VE vil føre til et permanent fald i olieprisen.

Hvordan skulle det dog kunne ske, når de to ’kilder’, der har potentiale for at vokse, nemlig vind og solceller i al overskuelig fremtid kun vil være i stand til at fortrænge fossile brændsler i elsektoren (og i vist omfang varmesektoren i visse lande)? Og når elsektoren, afhængigt af hvilket land/region vi er i, kun står for mellem til 10 og 20 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug? Jo mere udviklet samfundet er, jo højere er andelen.

I selve elsektoren spiller olie, på verdensplan, allerede en såre beskeden rolle: 8 procent af den samlede installerede effekt i 2012 og 2 procent i 2040, ifølge IEA WEO 2014 (’min foretrukne bibel’). Oliens andel af den samlede elproduktion, antager IEA, vil falde fra 5 procent i 2012 til 1 procent i 2040 (’New Policies Scenario’). Til sammenligning antager IEA, at vindkraftens andel af den samlede installerede effekt vil stige fra 5 pct. i 2012 til 12 pct. i 2040, og fra 2 pct. af produktionen i 2012 til 8 pct. i 2040. Skal vi lige tage sol med for god ordens skyld: Effekt-andelen antages at stige fra 6 pct. i 2012 til 13 pct. i 2040, og produktionsandelen fra 2 pct. i 2012 til 6 pct. i 2040.

Jeg tror meget mere på, at det vil få konsekvenser for olieprisdannelsen, hvis man – af klimamæssige årsager – kunne enige om at lade 'alle resterende fossile brændstoffer' blive liggende i jorden. Det beror på, at man i så fald for alvor vil være tvunget til at finde alternativer til olieforbruget i alle sektorer, især transport, hvor IEA antager (i NPS), at olieandelen kun vil falde beskedent fra 93 pct. i 2012 til 85 pct. i 2040. Andelen vil dog falde helt ned til 63 pct. i ’450-scenariet’, som IEA har designet/defineret med en stribe policies og instrumenter (i alle sektorer og for alle brændsler, men med vekslende gennemslagskraft i landene/regionerne, som IEA deler verden op i), som tilsammen vil lede til, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at man kan holde sig under en 2-graders stigning.

Det skal tilføjes, at IEA forventer, at olie-andelen af det totale primære energiforbrug (TPED) vil falde, ligeså beskedent, fra 31 pct. i 2012 til 26 pct. i 2040 (NPS). I ’450-scenariet’ kommer man dog lidt længere ned, 21 pct. i 2040. IEA antager modsætningsvis, at andelen af biofuels i transportsektoren vil stige fra 2 pct. i 2012 til hhv. 6 pct. i NPS i 2040 og 18 pct. i 450-scenariet.

  • 4
  • 0

Nå, Søren Fosberg, skal vi komme tilbage til sagen?

Jeg kan næsten ikke tro, at Ea’s Hans Henrik Lindboe har udtalt, at større udbredelse af VE vil føre til et permanent fald i olieprisen.

Hvordan skulle det dog kunne ske, når de to ’kilder’, der har potentiale for at vokse, nemlig vind og solceller i al overskuelig fremtid kun vil være i stand til at fortrænge fossile brændsler i elsektoren (og i vist omfang varmesektoren i visse lande)? Og når elsektoren, afhængigt af hvilket land/region vi er i, kun står for mellem til 10 og 20 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug? Jo mere udviklet samfundet er, jo højere er andelen.

I selve elsektoren spiller olie, på verdensplan, allerede en såre beskeden rolle: 8 procent af den samlede installerede effekt i 2012 og 2 procent i 2040, ifølge IEA WEO 2014 (’min foretrukne bibel’). Oliens andel af den samlede elproduktion, antager IEA, vil falde fra 5 procent i 2012 til 1 procent i 2040 (’New Policies Scenario’). Til sammenligning antager IEA, at vindkraftens andel af den samlede installerede effekt vil stige fra 5 pct. i 2012 til 12 pct. i 2040, og fra 2 pct. af produktionen i 2012 til 8 pct. i 2040. Skal vi lige tage sol med for god ordens skyld: Effekt-andelen antages at stige fra 6 pct. i 2012 til 13 pct. i 2040, og produktionsandelen fra 2 pct. i 2012 til 6 pct. i 2040.

Jeg tror meget mere på, at det vil få konsekvenser for olieprisdannelsen, hvis man – af klimamæssige årsager – kunne enige om at lade 'alle resterende fossile brændstoffer' blive liggende i jorden. Det beror på, at man i så fald for alvor vil være tvunget til at finde alternativer til olieforbruget i alle sektorer, især transport, hvor IEA antager (i NPS), at olieandelen kun vil falde beskedent fra 93 pct. i 2012 til 85 pct. i 2040. Andelen vil dog falde helt ned til 63 pct. i ’450-scenariet’, som IEA har designet/defineret med en stribe policies og instrumenter (i alle sektorer og for alle brændsler, men med vekslende gennemslagskraft i landene/regionerne, som IEA deler verden op i), som tilsammen vil lede til, at der er 50 pct. sandsynlighed for, at man kan holde sig under en 2-graders stigning.

Det skal tilføjes, at IEA forventer, at olie-andelen af det totale primære energiforbrug (TPED) vil falde, ligeså beskedent, fra 31 pct. i 2012 til 26 pct. i 2040 (NPS). I ’450-scenariet’ kommer man dog lidt længere ned, 21 pct. i 2040. IEA antager modsætningsvis, at andelen af biofuels i transportsektoren vil stige fra 2 pct. i 2012 til hhv. 6 pct. i NPS i 2040 og 18 pct. i 450-scenariet.

  • 2
  • 0

Personligt ser jeg det her som kun en ting - afstraffelse af rusland. kig lige paa timing - der er ikke lige pludseligt meget mere olie til raadighed, der er ikke lige pludseligt meget mindre forbrug..... men tidspunktet falder noeje sammen med sanktionerne mod rusland - og jo mange andre lande rammes oekonomisk... men hvem har bundet hele deres udenlandshandel op paa olie? Rusland (og mellemoesten, men her taeller vaabenindkoeb hoejere).

Resten herover er - igen som jeg ser det - den stoej de forventede ville overdoeve aktionen........

  • 1
  • 3

Ja der står sikkert rigtig meget i IEAs rapport som man kan causere over men du har stadig ikke fortalt hvilke forudsætninger man har gjort for at nå de tal og forhold du nævner. Så er det ligesom lidt uinteressant.

Men du er dog kommet et lille stykke ad vejen idet du nævner 450 scenariet som angiveligt indebærer at man lader resten af fossilerne blive i jorden (det siger du selv - men fra hvornår?). Det smager kraftigt af forureningsafgifter og stop for subsidier men du nævner det ikke med et ord. I det hele taget synes du meget mere optaget af resultatet af scenarierne end af deres forudsætninger. Men hvis man skal kunne forstå et scenarie er det netop forudsætningerne der er interessante for det er her man kan forstå hvad der kræves af interventioner for at nå et givet scenarie.

Du giver udtryk for at sol og vind i overskuelig fremtid kun har potentiale til at producere el. Sikkert meget sandsynligt. Til gengæld kan man producere næsten hvad som helst via el. f. eks. syntetisk brændsel, plast, cement eller kunstgødning. Så elsektoren kan i princippet dække meget mere end den gør nu.

Teknologi transformationen afhænger dog i overvældende grad af hvilke økonomiske betingelser man stiller op. Tekniske fix løser intet i sig selv. Hvis vores politikere tror det hele kan ordnes med lidt ny teknologi, så arme os.

  • 2
  • 3

Du bliver ved med at fable om ’hvad er forudsætningerne’.

Hvad med selv at udvise lidt initiativ og kigge på IEA’s hjemmeside? For eksempel her: http://www.worldenergyoutlook.org/investment/

Der er gratis adgang til det hele – næsten. Inklusive 23 sider om forudsætningerne for WEO 2013 (ja, 2014-udgaven må du betale for). Der er også 3 regneark; et generelt og to om hhv. power generation assumptions and EE assumptions.

Så der er altså nok at gå igang med. Det kræver dog muligvis, at du bruger lidt mindre tid på at være aktiv på 3-4 debattråde samtidigt. Men hvem ved, måske det ville være en god investering...

Og ja, selvfølgelig opdaterer IEA på sin forudsætninger og antagelser – under indtryk af den faktiske udvikling inkl. nye trends - hver gang man laver en ny World Energy Outlook. Alt andet ville da være uprofessionelt.

Men for dig gælder åbenbart: Damned if you do, damned if you don’t. Sådan er vi jo så forskellige.

  • 2
  • 0

....: "»Jeg vil håbe, at man til den tid har indgået nogle internationale aftaler om, hvordan disse lande skal kompenseres. Ellers er det ikke realistisk, at olien kan få lov at blive liggende i jorden,« "

De (regimerne i specielt Mellemøsten) er selv ude om hvis de ikke har sikret sig i tiden efter oliemilliarderne. Så længe deres holdning til menneskerettigheder er som de er skal vi da ikke hjælpe dem. De hjælper os ikke med noget som helst.

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten