Oliegiganter jagter billig skifergas i den danske undergrund

Billig naturgas fra underjordiske skiferlag kan være på vej til de danske hjem. Både amerikanske og store, multinationale energiselskaber som Shell er gået på jagt efter velegnede skiferlag på det europæiske kontinent.

I Danmark har amerikanske Devon Energy Oil søgt om tilladelse til lede efter olie og naturgas i Nordjylland og Nordsjælland, hvor der findes en særlig slags skifer. Ligeledes amerikanske Schuepbach Energy har søgt om tilladelse til at lede efter skifergas i et område sydvest for Køge.

Flere selskaber har også søgt om tilladelse til olie- og gas efterforskning i det allersydligste Danmark, hvor et gammelt koralrev strækker sig op fra Holland gennem Tyskland.

Skiferarten under Nordjylland og Nordsjælland hedder Alum Skifer og er ifølge reservoirgeolog Niels Schovsbo fra Geus en af de tre skifer-arter, som europæiske geologer har udpeget, fordi der kan udvindes naturgas fra dem

Niels Schovsbro deltager i et stort europæisk projekt ved navn GASH, hvor geologiske myndigheder og forskningsinstitutioner skal kortlægge skifer-lagene og deres naturgas-potentiale. Forskerne etablerer blandt andet en database over mulige skifer-arter og deres egenskaber, hvor dybt de ligger, og hvordan de vil opføre sig, hvis man skal producere naturgas fra dem.

»Vi ved faktisk ikke så meget om skiferlagene her i Europa. Først når deres egenskaber er bedre kortlagt, kan man prøve at vurdere, hvor meget naturgas der kan produceres fra disse skiferlag,« siger han.

Bedre teknikker som vandrette boringer og en effektiv opsprækning af skiferlagene ved boringerne gør, at amerikanerne kan udvinde naturgas fra skiferlag. Tidligere måtte de pænt vente på, at gassen selv strømmede ud gennem porerne. Skifergas-teknikken er først og fremmest billig, fordi boringen foretages på land.

I Sverige er Shell godt i gang med at undersøge et område i Skåne for velegnede skiferlag.

Dokumentation

Gash-projektet
Shells projekt i Skåne

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan i Ingenörer/Naturvidere forklarer for mig hvad skifer og naturgas har for kopling? Jeg bor i Värmland i Sverige i närheden af Glava skifferbruk, som har udvunnet skifer i mere end 200 år, og jag har da ikke hört tales om att det lugter af gas.

Eller har jeg helt misforstået emnet? isf ikke förste gang :)

  • 0
  • 0

Først og fremmest skal det lige præciseres, at hvad der på engelsk kaldes alum shale kaldes på dansk alunskifer.

I det nordeuropæiske område betegner alunskifer navnet på en sedimentær bjergart, som blev aflejret for 500 mio. år siden. Dengang blev den aflejret som ler i et dybt hav, som lå mellem 3 kontinenter, der var i gang med at kollidere for senere hen at lukke dette hav med bjergkædedannelse til følge. I dag findes den blottet i overfladen spredt bl.a. i Sverige, Norge og på Bornholm, men ligger dybt begravet i formentlig store dele af det øvrige Danmark.

Når ler bliver begravet, kompakteres det og bliver til skifer. Alunskiferen har fået sit navn pga. dens høje alunindhold. Desuden er den meget rig på organisk materiale, hvilket er resultatet af aflejring af dyr- og plantemateriale under iltfattige forhold. Det er dette materiale, der potentielt har dannet kulbrinter, men det kræver, at bjergarten har været udsat for de rigtige temperaturer. Oliedannelse kræver groft sagt omkring 120 C, men bliver temperaturen højere end 200 C, omdannnes alle kulbrinter til gas. Disse temperaturer er styret af, hvor dybt skiferen har været begravet.

De fleste dannede kulbrinter vil pga. lav densitet søge mod overfladen og blive nedbrudt dér, men i tilfælde af tilstædeværelsen af en fælde og en forsegling længere oppe, kan der dannes et olie-/gasfelt. Man har ledt efter sådanne felter med alunskifer som kildebjergart her i landet, men hidtil uden held. Det nye her er, at man vil udvinde kulbrinte direkte fra kildebjergarten, hvilket er noget teknisk udfordrende pga. skifer/lers meget lave hydrauliske ledningsevne.

Mere om alunskiferen her: http://sv.wikipedia.org/wiki/Alunskiffer http://no.wikipedia.org/wiki/Alunskifer

  • 0
  • 0

Det var et meget konkret og dybtgående svar Kenni, at jeg så läser det et år efter dit svar er da noget af et rekord. Tak for svaret som du skrev så at jeg forstod.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten