Oldgammel afrikansk teknik får planter til at vokse i ørkenen

Landmænd langs den sydlige del af Sahara, i den knastørre Sahel-region, har flere steder stor succes med at tage forfædrenes ellers glemte landbrugsteknikker i brug igen. De seneste år har den såkaldte Zai-teknik fra Burkina Faso f.eks. spredt sig til en lang række områder som Mali og Niger.

Internationale organisationer som Verdens Center for Agerskovbrug (ICRAF) melder også om stigende interesse og succes for især Zai-teknikken, der indgår som et redskab i planerne om at plante en 8.000 kilometer lang grøn væg syd for Sahara som et værn mod sandet og et socialt og økonomisk redningsnet mod fattigdom og terrorisme.

Læs også: Gigantisk mur af træer skal få Sahara til at blomstre

Lad det være sagt med det samme, at Sahel-regionen er så enorm, at en succeshistorie ét sted ikke nødvendigvis er kendetegnende for hele regionen. En fordobling af befolkningen hvert 20. år sender stadig flere mennesker ud i fattigdom, selvom klimaændringer overordnet skaber bedre grundlag for landbrug.

Læs også: Trods FN’s nødråb: Verdens ørkener bliver grønnere år for år

Lyspunkter er der dog masser af. På tre årtier har hundredtusinder af landmænd i Burkina Faso og Niger brugt de gamle teknikker til at skabe større mængder mad til yderligere tre millioner mennesker, viser tal fra International Food Policy Research Institute. Og Yatenga-provinsen i Burkina Faso bliver jævnligt nævnt som et fornemt eksempel på, at Zai-teknikker kan gøre ørkenen grøn. Flere steder har landmænd øget deres udbytter fra stort set ingenting til 300-400 kilogram pr. hektar i år med minimalt nedbør og 1.500 kilogram i år med meget regn, oplyser flere organisationer, herunder Siani (Swedish International Agricultural Network Initiative).

Termitter gør jorden frugtbar

Zai-teknikken, der også kaldes Tassa, er groft sagt huller i jorden fyldt med komøg. På tørre, sandrige og ofte hårde jorder, som vandet ellers bare løber hen over, graver landmænd 10 til 20 centimeter dybe huller med en diameter på 20 til 30 centimeter. Hullerne har en afstand mellem sig på cirka 80 centimeter, og i hvert hul fylder landmanden gødning, typisk i form af kolort. Vejledningerne til Zai-teknikker kan findes hos flere organisationer, også hos United Nations Environment Programme.

Når den flade ørken er omdannet til en rillet sandkasse, vil vinden samle fine sandpartikler og løsrevne strå, blade og andet organiske materiale i hullerne. Små spirer vil samtidig være beskyttet mod de voldsomme vindstød, der hærger området med hastigheder på op til 100 km/t. Regnen vil ikke længere løbe forbi området, men fordele sig i hullerne, og i kolortene vil termitter – der findes overalt – arbejde med ‘jorden’, grave gange og danne grundlag for, at rødder kan vokse frem.

I hullerne planter landmænd typisk græsarten durra, der kan klare både tørke og oversvømmelser, eller hirse, der kan klare tørke, men ikke oversvømmelser. Durra og hirse udgør 90 procent af føden blandt landbefolkningen i Niger.

Markedsdage og frøindsamlinger

En lang række træplantningsteknikker er under udvikling blandt andet af danske forskere, som eksperimenterer med kvælstoffikserende planter og planter med dybere rødder. Men den mest brugte teknik sammen med Zai er stenvolde, især på beplantede skråninger. Voldene er en metode til at bremse vandets strømning og få det til at blive i området. Andre metoder er striber af græs, halvmåneformede huller samt træplantning og FMNR (Farmer Managed Natural Regeneration).

De steder, hvor Zai-teknikkerne har størst succes, er landmænd ofte involveret i frøindsamlinger, markedsdage med udveksling af frø og planter samt i såkaldte Zai-skoler, hvor man udvikler teknikkerne.

Læs også: Ingeniører! Hvordan får vi Sahara til at blomstre?

Typisk graver hold af landmænd hullerne selv, men tidtagning i områderne viser, at det tager mellem 300 og 450 persontimer pr. hektar at grave hullerne og yderligere 250 persontimer pr. hektar at fylde dem med gødning.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat; ".. klimaændringer overordnet skaber bedre grundlag for landbrug."

Formuleringen kunne forlede til den konklusion, at global opvarmning generelt/overordnet fører til bedre grundlag for landbrug. Citatet og hele artiklen bygger op over et begrænset fænomen af øget grøn vækst i et noget over 3000 km stræk op til Sahara.

Udviklingen her er ikke at identificere med eller grundlag for konklusionen: "Global opvarmning fører til bedre grundlag for landbrug" på overordnet plan!

Det vil ing.dk heller aldrig påstå eksplicit. Men man vælger alligevel at formulere sig på en måde, der kunne bruges som indikation for det.

Det er ingen tilfældighed. Brugersegmentet står for en veldefineret efterspørgslen, dvs. med behovet for bestemte budskaber. På markedet, som mediet er underkastet, gælder loven om udbud og efterspørgsel. Der er efterspørgsel på budskabet, også selv om dets sandhedsværdi ikke kan kvalificeres af markedet, på dets salgsværdi! Derfor formuleres det glade budskab implicit, uforpligtende i videnskabelig forstand i forlængelse af et videnskabeligt delresultat, "som om det glade generelle budskab var sandt"!

Alle proportioner kan selvfølgelig ikke tages med i enhver betragtning. Selektiviteten er en nødvendighed, den afslører os altid som iagttagere.

Det eneste, der kan kvalificere budskabets generelle sandhedsværdi, er dets eksplicitte indskrivning i den bredere realitet, socialt, geografisk, fysisk, videnskabeligt, osv.

Det husker man så at glemme. Men her er det lidt større billede, som artiklen og den isolerede kognitive performance kan skrives ind i:

http://environment.nationalgeographic.com/...

  • 0
  • 22

Jeg så en BBC-udsendelse som viste at termitter kan farme svampekulturer og overføre nitrogen til jorden, og det gjorde en forskel i hvilke store dyr der kunne leve i området. Til gengæld udleder termitter ganske meget methan.

Evaporation er med til at udtørre jordoverfladen og trække skadelige salte op, så mon ikke skyggelaget af komøg og planterester modvirker det.

På Lanzarote bruger man også stenvolde til at beskytte planterne : https://en.wikipedia.org/wiki/Lanzarote#me... Fordybninger skærmer mod vinden, samler dug og regn, og mindsker temperaturudsving. Fordybningerne kan industrialiseres med en spand (træfibre eller plastik) med huller : http://ing.dk/artikel/donut-vandkasse-til-...

  • 5
  • 0

Mere regn i Sahara må vel modvirke stigning af havvandsniveauet? Men dækkes ørknerne med plantevækst vil der føres mindre støv til oceanerne. Dvs. mindre jern og dermed mindre plantevækst og mindre liv i havene?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten