Næste år åbner første nye a-kraftværk i EU i 14 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Næste år åbner første nye a-kraftværk i EU i 14 år

Det meste af konstruktionen af Olkiluoto 3 i Finland er i dag færdig, men der er ikke mange nye atomkraftværker på vej i EU. Illustration: TVO

Når finske Olkiluoto 3 begynder at producere strøm i starten af 2020, vil det være første gang i 14 år, at der åbner et nyt atomkraftværk i EU-28.

Den seneste nye reaktor blev koblet på nettet i Rumænien i 2006, mens der blev åbnet nye reaktorer i lande som Frankrig og Storbritannien i henholdsvis 1996 og 1991. Med andre ord er Olkiluoto 3 et særsyn i en tid, hvor atomkraft-­teknologien er på tilbagetog i EU-28. Elproduktionen fra atomkraft toppede således i 2004 med godt 1.000 GWh, men er siden faldet med 17,2 pct.

I dag produceres atomkraft i EU på 128 reaktorer i 14 lande med en samlet kapacitet på 119 GWe. De stod for at dække cirka 25,1 pct. af elforbruget i hele EU.

Flere lande udfaser atomkraft

Ud over det finske anlæg er der ikke mange andre nye atomkraft­anlæg på vej i de 28 EU-lande – samtidig med at der hen ad vejen er blevet skrottet mange værker.

Ultimo 2017 var der ifølge Det Internationale Atomenergiagentur bare en enkelt reaktor under etablering i Frankrig og to mindre i Slovakiet, mens der ifølge samme kilde var planer for nye anlæg i Finland, Ungarn og Storbritannien.

Sidstnævnte er det meget omdiskuterede Hinkley Point-atomkraftværk med en samlet planlagt effekt på 3,2 GW. Byggeriet forventes færdig i 2025-2027, og den britiske regering har lovet en støtte til elproduktion fra anlægget på 80 øre pr. kWh i 35 år.

Illustration: Ingeniøren

Samtidig har flere lande i EU vedtaget politikker for atomkraft. Tyskland og Belgien har besluttet helt at udfase atomkraft og lukke værkerne, mens bl.a. Sverige og Frankrig vil reducere antallet værker.

Tvivlsomme lukninger

Om alle lande virkelig vil lukke og reducere værkerne, tvivler afdelingschef Bent Lauritzen fra DTU Nutech, Center for Nukleare Teknologier, nu på:

»Jeg tror bestemt, at tyskerne vil lukke deres atomkraftværker ned, for det er de allerede meget langt med, mens et land som Belgien, der får halvdelen af deres strøm fra kernekraft, vil have svært ved at lukke ned i praksis,« siger han.

Han tilføjer, at de franske udmeldinger har været meget forskellige, og at man i Sverige nu diskuterer, hvordan man kan sikre den fortsatte drift af de tilbageværende atomkraftværker.

Det Internationale Energiagentur skriver i sin World Energy Outlook for 2018 om atomkraftindustrien, at den »fortsat står over for betydelige udfordringer, især i de industrialiserede lande, affødt af lave naturgaspriser og lave engrospriser på strøm – samtidig med høje omkostninger til etablering af anlæggene.«

Globalt producerede atomkraft 10 pct. af elforbruget i 2017 med en samlet kapacitet på de i alt 448 aktive atomkraftværker på 390 GW.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

et flot klimaprojekt. olkilutos 2 reaktorer har lige rundet en totalproduktion paa 500 terawatttimer. de eksisterende reaktorer er ogsaa levetidsforlaenget yderligere 20 aar. den nye reaktor vil fordoble produktionen til ca. 25 terawatttimer per aar.

  • 36
  • 7

Det giver jo ingen mening at bygge et A-kraft værk når der skal gives 80 øre tilskud på hver kWh i 35 år i UK.
Det bliver garanteret ikke de sidste ekstraomkostninger til det projekt. Der skal ganske sikkert afskaffes affald om 50-100 år et sted eller to og der skal sikkert betales erstatninger til de personer som bliver syge på grund af en 100 års hændelse eller et lignende uforudsigeligt uheld en dag. Dermed bliver det reelle tilskud fra samfundet højere endnu.
A-kraft har ikke en plads i vores samfund hvis prisen er så høj. Vi har rigelig med VE teknologi som kan gøre det bedre og billigere.
Det ville være rart at vide hvor højt kWh tilskud de betaler i Findland, for de producerer jo pænt mange kWh deroppe. (og så har de god plads og dermed langt til nabo´er)

  • 38
  • 25

Vi skal have vores energi et sted fra.

Hver dansker udleder I gennemsnit svarende til 10 tons fossilt CO2 per år – som modsvarer en energi fra afbrænding af fossile brændsler på ca. 100GJ/dansker (svarende til 3000 watt per dansker).
Et atomkraftværk på 1.5GW modsvarer altså til energien som bruges af ½ million danskere. Dvs. vi skal bruge 10 stk. atomkraftværker for 5 mill danskere.

Hvis den energi I stedet kom fra afbrænding af træer, og hvis man ser på tilvæksten af træer I DK (11 m3/ha/år) - så skal vi bruge et skovareal svarende til hele Danmark for løbende at kunne høste den samme energi. Omvendt kan man sige at 1 atomkraftværk modvarer et skovareal på størrelse med Fyn.

  • 31
  • 13

det giver god mening at bygge atomkraft til 80 oere per kwt, hvis alternativet er vedvarende energi til mere end 100 oere per kwt. konkurrencen skabte et markant skifte i prisniveauet. konkurrerende teknologi maa forvente negativ presse i danmark, men det atomkraftvaerk er godt for oekonomi og klima.

  • 18
  • 30

Hvis den energi I stedet kom fra afbrænding af træer, og hvis man ser på tilvæksten af træer I DK (11 m3/ha/år) - så skal vi bruge et skovareal svarende til hele Danmark for løbende at kunne høste den samme energi. Omvendt kan man sige at 1 atomkraftværk modvarer et skovareal på størrelse med Fyn.

Nu satser Danmark vel primært på udbygning af vind+sol+biogas så hvorfor overhovedet tale om træer? Jo det er da rigtigt, at vi lige nu importerer træ til afbrænding, men det er jo ikke det som vi satser på - ligsom mængden af affald som bliver afbrændt også skal ned, så vi ikke længere skal importere affald fra f.eks. London.

  • 18
  • 12

Danmark satser ikke på noget.
Biogas er lige blevet lukket ned og solceller har aldrig fået lov at komme igang.
Vind-andelen er gået i mætning så her er det også meget begrænset hvad der kommer af udvikling, og i særdeleshed når man nu prøver at stille vindmøllerne direkte i strandkanten hvor de generer folk mest muligt.

Når Ørsted har skiftet kraftværkerne fra kul til træ, og importen af affald til de overdimensionerede værker er kommet op i gear, gætter jeg på at man anser indsatsen for fuldkommen frem til en gang i 30'erne.
De store væsentlige udfordringer gør man ikke noget ved. Dem må næste generation tage sig af.

Heldigvis kan vælgerne i Danmark snart gennemføre generationsskiftet.

  • 31
  • 7

Men alternativet er jo IKKE afbrænding af skov men VE, så det er jo en fuldstændig irrelevant og bevidst misledemde sammenligning. Det er jo totalt useriøst.

Danmarks energi politik er mest af alt baseret på biomasse, altså afbrænding af træ fra bl.a. skove i østeuropa. Det samme gælder Energinets scenarier for 2050 og Ida's klima udspil. Biomasse er VE officielt, men kan være ligeså sort som kul.

  • 25
  • 9

Prisen for Olkiluoto 3 er 8.5 milliard Euro = 64 milliard kr, som kan forsyne ½ mill danskere med energi.

Med andre ord, så vil det koster hver dansker et engangsbeløb på 128.000 kr at blive CO2 neutral vha. atomkraft.
Derudover kommer der omkostninger til drift, vedligehold og deponering.

  • 20
  • 8

Hvor er de meget omtalte klimaforkæmpere henne?
I årevis har de kæmpet en voldsom kamp mod det mest effektive våben mod CO2-udledningen, de har sejret a.h.t., som en LO boss engang sagde.
Taberen er miljøet, for flere lande må fortsætte med at bygge nye kulkraftværker, hvilket mange så formodes at hilse med tilfredshed, ikke mindst i Tyskland.

  • 23
  • 20

Nu satser Danmark vel primært på udbygning af vind+sol+biogas så hvorfor overhovedet tale om træer?

- godt spørgsmål!:

Det forventes, at der forsat vil blive brugt mere biomasse i den danske energiforsyning i de kommende år. Det skyldes hovedsageligt en stigning i anvendelse af fast biomasse og primært import af træpiller og træflis. Andelen af vedvarende energi i Danmark vil forventeligt udgøre 40 % i 2020, heraf vil næsten 2/3 være produceret på baggrund af fast biomasse

https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/f...

Derfor 'talen om træer'! ;)

  • 17
  • 7

Og I Danmark virker det som om vi ikke helt ved, eller forstår, hvad vi vil.
- Vi satser mest på biomasse, selvom det i de mange tilfælde er kulsort og har en masse ulemper som inddragelse af store områder til produktion, mistet biodiversitet etc.
- Vi satser på biogas, som har begrænset potentiale, samtidig med at vi vil skære ned på landbrugets produktion af bl.a. kød.
- Vi har nogle steder hvor folk febrilsk prøver at bore efter varme i jorden med enorme regninger til følge.
Tilbage står vi efterhånden med vind og sol - og en masse goodwill. En journalist ser et 325kWh batteri baseret på 20 år gammel teknologi i Samsø havn - og tror det kan løfte VE op til at forsyne os med astronomiske 770PJ/218 TWh om året.
Måske vi ikke gider atomkraft, men på et tidpunkt kommer vi nok til at vælge mellem det eller import.

  • 17
  • 11

Nu er drift, vedligehold og deponering (OPEX) jo omkostninger som er ganske betydelige og afgørende.
Selve CAPEX delen er som du nævner overskuelig, og i særdeleshed fordi den kan afskrives over en lang årrække. Der skal dog være et driftoverskud til at betale med.

Det er størrelsen af overskuddet (elprisen minus OPEX) som afgør om investeringen er fornuftig.

  • 8
  • 1

https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/f...

Derfor 'talen om træer'! ;)

Jeg er helt med på at på den korte bane, så betyder det, at der bliver afbrændt træ i de danske kedler i en del år frem.

Ja, vi er enige om, at biobrænsel bliver brugt som erstatning for kul, men sådan som jeg ser målsætningen så er det vel målet at vind+sol+biogas skal kunne levere det meste strøm+fjernvarme i fremtiden. Jeg ser da ingen nye konkrete planer for at bygge nye kraftværker, der skal brænde træ af - eller har jeg misset noget?

Altså udbygningen af nye energikilder er primært sol+vind+biogas, men derfor kan eksisterende anlæg da sagtens skifte kul ud med træ. Under alle omstændigheder så er det vel bedre at brænde træ i stedet for kul?

  • 12
  • 5

Finland gør det, som mange andre lande burde have gjort for 30 år siden, udbygget energisektoren med det mest effektiv våben mod CO2-udledningen, nemlig lade atomenergien klare opgaven med at udfase den fossile energi, som vore efterkommere i flere generationer har stort behov for.
Atomenergine får normalt ikke statstilskud som f.eks. VE har fået i stor målestik gennem årene, man har skulle opføre vaærkerne på markedsvilkår de fleste steder.
Dansk vindenergi kan vi være stolte af, men vindenergien er afhængig af andre energikilder, hvis samfundet ikke skal gå i stå i vindstille perioder.
Vi er så heldige, at vi får sikkerheden via de nordiske vandkraftværker, Sjælland dog fra Ringhals.
Det danske system kan altså ikke kopieres ret mange steder, så de mange a-modstandere har vundet stort, det er samfundet, der taber.
Så gost at Finland går mod strømmen, de har allerede næste reaktor på tegnebordet.
Med rigelig el-forsyning kan alle i Finland forvente at kunne få opvarmning i huset.

  • 12
  • 16

Prisen for Olkiluoto 3 er 8.5 milliard Euro = 64 milliard kr, som kan forsyne ½ mill danskere med energi.

Med andre ord, så vil det koster hver dansker et engangsbeløb på 128.000 kr at blive CO2 neutral vha. atomkraft.

Hvad blev der lige af transportens og fødevarernes CO2-forurening i det regnestykke ?

PS: Og husk at det vil kræve 3 forskellige atomreaktorer + 25 år inden der kommer en eneste kWh ud.

Det er, med de nuværende klimaprognoser, 15 år for sent.

  • 19
  • 14

Men alternativet er jo IKKE afbrænding af skov men VE, så det er jo en fuldstændig irrelevant og bevidst misledemde sammenligning. Det er jo totalt useriøst.

Danmarks energi politik er mest af alt baseret på biomasse, altså afbrænding af træ fra bl.a. skove i østeuropa. Det samme gælder Energinets scenarier for 2050 og Ida's klima udspil.

Hvad Energinets scenarier er kommer jo slet ikke sagen ved. Det er simpelthen så trættende med den slags retoriske kneb.
VE i form af primært vind er det oplagte alternativ i Danmark. Og bliver ikke mindre det oplagte alternativ ligegyldigt hvilke scenarier Energinet, Koch brødrerne eller andre opstiller.

  • 8
  • 5

Det må du sgu uddybe lidt - vi andre kan se to blokke som begge hælder penge ud af kassen, eneste forskel er hvad pengene bliver brugt på.

Er det muligt der hentydes til de 40+ mia der årligt ødes på erhvervsstøtte?

Energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, medlem af Danmarks liberale parti Venstre, har nyligt foræret erhvervslivet de 200 millioner årligt som DMI førhen tjente på at sælge data til liberale erhverv.
At farver og betjeningsvenlighed samtidigt forsvandt fra DMI.dk kan naturligvis skyldes andre årsager.

  • 12
  • 2

Med alle de ressourcer finnerne har kastet efter projektet, må man håbe tidsplanen holder denne gang.

"Den oprindelige dato for færdiggørelsen var fastsat til 2009, men senere blev deadline sat til 2011, men den holdt heller ikke. I januar 2016 begyndte man kontroltests, og nu regner man med opstart i 2018"
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto-...

  • 9
  • 0

Hvis den energi I stedet kom fra afbrænding af træer, og hvis man ser på tilvæksten af træer I DK (11 m3/ha/år) - så skal vi bruge et skovareal svarende til hele Danmark for løbende at kunne høste den samme energi. Omvendt kan man sige at 1 atomkraftværk modvarer et skovareal på størrelse med Fyn.

@Thomas Mygind

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %
(Kilde: Københavns Universitet, Skov og Landskab)
Alene i Nordamerika er den årlige vedtilvækst mere end 10 gange større end hele Europas nuværende biomasseforbrug.
Tilmed oplever Nordamerika og Europa et fald i efterspørgslen efter træ til papirproduktion.
I Danmark var der i 2017 en vedtilvækst på ca 6,7 mio m3, og der blev kun fældet ca 4,3 mio m3. Hvoraf for øvrigt kun ca. 15% går til flis og anden biomasse
Cirka 96 % af alt træ anvendes til industriel produktion til byggeri, boliger osv. De resterende 4 % kan dække hele Europas forbrug af træpiller. (så vi får ikke brug for at dække hele Fyn med skov)
Kom ud og nyd den danske natur og især skovarealerne. Der er de sidste 15 år blevet næsten 20% mere at nyde.

  • 16
  • 4

Byggede vi et tilsvarende værk i Danmark var det muligt at producere fjernvarme til Hovedstasområdet eller de Østjyske byer fra Kolding til Randers. Oven i elproduktionen.

Hvornår vil du forvente et sådan værk kunne levere første kW, Bo?

Når et land som Finland, der allerede har a-kraft i bruger 20 år, hvor mange år mon så det vil tage i Danmark, fra befolkningen og Folketinget beslutter sig, for at opføre et værk, til det står færdigt?
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Olkiluoto_...

  • 9
  • 3

Byggede vi et tilsvarende værk i Danmark var det muligt at producere fjernvarme til Hovedstasområdet eller de Østjyske byer fra Kolding til Randers. Oven i elproduktionen.

Finland har interessant nok valgt ikke at producere varme med OL3 og hvis du gør det på den vis du indikerer, ender du med noget meget dyr reservekapacitet, for det tilfældes skyld at an af dine reaktorer falder ud i nogle kolde uger.

  • 8
  • 7

Svar: ikke under 25 år regnet fra Folketinget hoster op med den første halve milliard til uddannelser og opbygning af nuklear tilsynsmyndighed.

Fantastisk samfund vi har,- Svenskerne byggede Barsebäck på 5 år til en stykpris på ca en milliard sek. Men den tidhorisonten gælder jo stort set alt, så du skal nok gøre dig klar til, at acceptere at de 9.75 år der er tilbage før ragnarok, ikke forslår til noget som helst! Gør redningbådene klar!
Hvem siger forøvrigt at der et spørgsmål om ENTEN nuclear eller VE, de supplerer vel hinanden ganske udemærket?

  • 8
  • 11

Hvornår vil du forvente et sådan værk kunne levere første kW, Bo?

Jeg anser det ikke for realistisk, men hvis man beslutter sig, 10 år efter byggestart, Olkiluoto 3 er trods alt første værk af et nyt design. Jeg skriver efter byggestart, man kan nemt havne i en Fehmern lignende situation.
En russisk VVER 1200 kunne nok bygges lidt hurtigere, og med større "projekt sikkerhed", russerne bygger mange reaktorer.
Men det er politisk urealistisk, og der er næppe investorer der vil investerer uden en form for statsgaranti !

  • 6
  • 4

Hvem siger forøvrigt at der et spørgsmål om ENTEN nuclear eller VE, de supplerer vel hinanden ganske udemærket?

Nej.
Ekstra udgiften til brændslet ,når KK kører videre i blæsevejr ,er mindre end møllens udgift til vedligehold.
Når de VE forsørgede hader KK ,er det brødnid mere end strålefrygt,tror jeg.
Om KK værket står her eller hisset er ret ligegyldigt.
Russerne regner med at score kassen fra Østpreussen.

  • 4
  • 10

Når de VE forsørgede hader KK ,er det brødnid mere end strålefrygt,tror jeg.

Sympatien er nok gesidig, når vindmølle produktionen er i top ødelægger det økonomien i KK.
En del af problemet er at den økonomiske model for sol, vind og KK stort set er den samme. Alle tre former har store investeringer og vedligeholdsomkostninger, men meget små direkte produktionsomkostninger, så snart prisen er over nul kan det betale sig for alle at producere. I modsætning til et forsil-kraftværk der skal have dække brændsel omkostningerne før det kan betale sig at producerer.
Problemet med KK er at det er så stort, man skal låse elprisen for ~1/4 af DK's elforbrug 30-40 år frem i tiden. Der består VE af mange mindre anlæg, med langt mere overskuelige afskrivningsperioder.

  • 9
  • 3

Det må du sgu uddybe lidt - vi andre kan se to blokke som begge hælder penge ud af kassen, eneste forskel er hvad pengene bliver brugt på.

Når man nu har skruer sin egen hjerne på med linksgevind, så må enhver anstændig sosser tumle med et trippelt meningsbogholderi.

En intern mening for os de frelste, en for dem derude der skal betale, og en for partiet.

Resultat.. siden oliekrisen i 70'erne er vores energipolitik en uendelig række zig zag zig zag . . .

Og I Danmark virker det som om vi ikke helt ved, eller forstår, hvad vi vil.

Vi satsede jog egentlig på selvforsyning, samt anlægger et kostbart finmasket gasnet - den rene energi - i hele landet, og vedtager lokal tvangstilslutninger for 10 tusinder af borgerne.. men det glemmes en generation efter, hvor nogle mener ....... hvorefter befolkningen nu skal købe ...... og nu....

  • 4
  • 8

Fantastisk samfund vi har,- Svenskerne byggede Barsebäck på 5 år til en stykpris på ca en milliard sek.

Da Sverige byggede Barsebäck havde de et fuldt bemandet atomkrafttilsyn som allerede var inde i rutinen og normerne er ca. 10 gange større, næsten uanset hvordan du måler det.

Danmark har ikke skyggen af noget der minder om et nukleart tilsyn der kan udstede en eneste tilladelse til en atomreaktor og da kompetencekravet er en master+10 års industrierfaring eller en phd+5 års industrierfaring, tager de 15 år at producere de første inspektører.

Og hvis du tror vi bare kan head-hunte nogen i udlandet, så bare vent til du ser priserne...

Og det er vel at mærke 15 år hvor vi skal bruge nogle hundrede mio/år på at DTU institut og et tilsvarende beløb på at hive kompetente undervisere ind og sende kandidater og phd'er ud i verden for at opsamle industrierfaringen.

Så i runde tal koster muligheden for at kunne udstede en byggetilladelse os ca. 5-7 mia kroner over de næste 15 år.

  • 12
  • 8

Og hvis du tror vi bare kan head-hunte nogen i udlandet, så bare vent til du ser priserne...

Der er ikke ret mange der har læst til reaktoringeniør de sidste mange år, det er snart 40 år siden folkeafstemningen i Sverige.
Hvem vil uddannes til et døende enhverv ?
Og A-kraft har fremstået som fortidsteknologi i mange år, i hvert fald i den vestlige verden, der er stort set ikke påbegyndt noget nyt siden 70'erne.

  • 8
  • 4

Hvad blev der lige af transportens og fødevarernes CO2-forurening i det regnestykke ?

PS: Og husk at det vil kræve 3 forskellige atomreaktorer + 25 år inden der kommer en eneste kWh ud.

Det er, med de nuværende klimaprognoser, 15 år for sent.


Transport? Eletrofuels lavet med el fra et KK eller varme fra en G IV reaktor.
Landbruget? Drop kødet. Iflg. DRs Detektor medfører gennemsnitsdanskerens kødforbrug en klimagasudledning svarende til mindst 24½ returrejse med fly til New York om året.

  • 1
  • 14

PS: Og husk at det vil kræve 3 forskellige atomreaktorer + 25 år inden der kommer en eneste kWh ud.
Det er, med de nuværende klimaprognoser, 15 år for sent.


Og hvor mange år komme vi for sent med sol og vind, hvor der mangler batterier til lagring, lithium til samme og REE til møllerne og elbilerne?
Og mht hvor mange år der går: I Kina, Japan og Sydkorea går der typisk 5 år, ikke 25. Det kaldes for best practice!

  • 6
  • 12

Men der findes stadig levende civilingeniører der har arbejdet på Risø deres hele liv med Akraft.
Nogen af dem er ret kvikke stadig væk. Jeg skal til et krondiamant bryllup hos en af dem på næste lørdag.
Men rigtigt er at Professor Nathan anbefalinger i 1980 erne og vor nuværende statsminister er og var pissebange for Akraft.
PHK´s ambivalente tilgang til Akraft er uforståelig, da han ikke kan stille CO2 venlige alternative erstatninger for de fossile energikilder.
Og ret skal være ret for udfasningen af Risø's Akraft forskning , har jo medført at genetablering af en kontrolekspertice bliver kostbar.

  • 5
  • 9

De sidste 20 år er vedmassen i det danske skovareal vokset med 76 %
De sidste 20 år er vedmassen i det europæiske skovareal vokset med 28 %
De sidste 20 år er vedmassen i nordamerikas skovarealer vokset med 11 %


For det første skal det opveje ikke-bæredygtig fældning i Afrika, Asien og Sydamerika(hovedsagligt Amazonas) og det kan det ikke!
For det andet vil en grøn omstilling uden brug af et betydeligt element af kernekraft medføre en voldsom stigning i efterspørgslen efter træ til brændsel og uanset hvor bæredygtigt det bliver fældet, så tager det bæredygtigt træ ud af markedet og tvinger andre til at købe ikke-bæredygtigt træ.

  • 7
  • 12

Poul-Henning Kamp: Du skriver helt korrekt, at et dansk kernekraftværk tidligst kan levere strøm om 20-25 år. - Men er det for sent??
Ja, hvis vi havde startet i 1976 (det stod i energiplanen), så ville de levere el i år 2000.
Og hvis vi startede i 1996, kunne de levere el nu.
Og starter vi nu, kan de levere i 2040. Lidt hurtigere, fordi vi får mere øvelse!
Og nr 2, 3 og 4 kan så lige nå at komme på nettet ved det magiske årstal: 2050.
Så er alle de nuværende 6000 vindmøller forlængst skrottet, så de står ikke i vejen for udviklingen.
Om manglende fjernvarme fra Olkiluoto 3: Som du sikkert ved, kører kk med lavere damptemp. end kulkraft, formodentlig mellem 300 og 400 grader.
Det betyder, at virkningsgraden for el reduceres mere på kk end ved kulkraft, der kører med ca. 600 grader. - Det er den tekniske forklaring på, at meget få kk i verden leverer fjernvarme.
Til din trøst har ren el-prod + varmepumper højere total virknigsgrad end el + fjernvarme. - "Så det er i grunden slet ikke så galt"!

  • 10
  • 12

Det betyder, at virkningsgraden for el reduceres mere på kk end ved kulkraft, der kører med ca. 600 grader.


Men når gen IV kommer bliver det vel med temperaturer som kulkraft?
Som et kuriosum læste jeg engang at nogle fantaserede om at ombygge kulkraft til a-kraft med BN-800 reaktoren fordi størrelse og dampdata passede sammen! Men foreløbig er den så dyr og tager så lang tid at bygge at et kulkraftværk ville være udtjent før reaktoren stod klar.

  • 3
  • 5

http://energywatchgroup.org/wp-content/upl...

Og nu vil de lokale KK fanbois så igen ignorere fakta og gentage at det ikke kan gøres, og at KK derfor er redningen uanset prisen.


3 ord inde i indledningen støder man på "friday for future" og 10 ord senere på navnet "Greta Thunberg" så er der vist ikke grund til at læse videre!
Nogen har betalt for at få udarbejdet denne smøre og de har sikkert fået hvad de har betalt for og så er den vel ikke længere!
Men man må da håbe at de lande der betyder noget når det handler om CO2-udledning fortsætter med at udbygge atomkraft uanset hvad nogle huleboere her oppe nordpå mener :-)

  • 8
  • 14

For det første skal det opveje ikke-bæredygtig fældning i Afrika, Asien og Sydamerika(hovedsagligt Amazonas) og det kan det ikke!
For det andet vil en grøn omstilling uden brug af et betydeligt element af kernekraft medføre en voldsom stigning i efterspørgslen efter træ til brændsel og uanset hvor bæredygtigt det bliver fældet, så tager det bæredygtigt træ ud af markedet og tvinger andre til at købe ikke-bæredygtigt træ.

@Jesper
Det er ikke korrekt. Danmark importerer stort set ikke træ til biomasse fra Afrika, Asien og Sydamerika. Så du skal i stedet holde op med at købe dine havemøbler i eksotiske træsorter :-)
Der er ingen større problemer med at lave en grøn omstilling vha. vind, sol, hydro og lidt biomasse

  • 9
  • 5

PS: Og husk at det vil kræve 3 forskellige atomreaktorer + 25 år inden der kommer en eneste kWh ud.Det er, med de nuværende klimaprognoser, 15 år for sent.


P-HK
at det kommer for sent skyldes bla. P-HKs indædte kamp mod at erstatte atomenergien med fossil energi.
Uden Ringhals ville vi ikke se mange indlæg fra P-HK, da Sjælland err storforuger af strøm fra Sverige, dvs. overvejende fra Ringhals.
Det tager lang tid at opføre et a-værk, i Kina 5 år, andre steder noget længere.
Glem klimaprognoserne, de bygger på klimamodeller, hvoraf over 100 regner forkert, det er veldokumenteret.
Søtransport med store fartøjer kunne man forsyne med reaktorer som de, hangarskibene har. Det vil spare enorme mængder olie.
Imens kan man glæde sig over at Tyskland udfaser sine eminente a-værker. De bliver erstattet af brunkulsværker.
Jo, miljøsagen giver skam resultater.

  • 7
  • 15

Poul-Henning Kamp: Du skriver helt korrekt, at et dansk kernekraftværk tidligst kan levere strøm om 20-25 år. - Men er det for sent??
Ja, hvis vi havde startet i 1976 (det stod i energiplanen), så ville de levere el i år 2000.
Og hvis vi startede i 1996, kunne de levere el nu.
Og starter vi nu, kan de levere i 2040. Lidt hurtigere, fordi vi får mere øvelse!
Og nr 2, 3 og 4 kan så lige nå at komme på nettet ved det magiske årstal: 2050.


Så, ja... Det er for sent. For der er jo ingen som helst chance for at en ny (uanset farve og om den gamle fortsætter) regering om få månder indskriver i et regeringsgrundlag at Danmark skal skrotte VE-planerne og satse på at vi kan nå at gennemfører alle tiltag, inden 2050, således at vi overgår til atomkraft Det vil naturligvis også gøre at vi ikke når målet om at vi i 2030 har en CO2-let elproduktion.

Hvis det utænkelige skete, at den kommende regering valgte den vej og havde folketingets støtte hertil, så vil det stadig kræve en håndfuld år at få tilpasset lovgivningen og i det hele taget gøre klar til at vedtage beslutningen om at nu overgår vi til atomkraft.

I et realistisk scenarie kunne en ny regering indskrive at den ville undersøge mulighederne for at Danmark kunne indfører atomkraft i elproduktionen. Det ville skabe 4 år med debat og måske en redegørelse op til næste valg. Afhængig af folkestemning og den debat, kan det være at den efterfølgende regering ville kommitte sig til at analyserer fordele/ulæmper og måske om 10 år, vil en regering kunne tage beslutningen om at vi officielt sætter gang i planerne. Så starter de 20-25 års nedtælling.

Jeg håber ikke at en sådan beslutning vil medfører at det nuværende VE-spor bliver stoppet. For uanset hvad, så har vi et samfund der skal kører videre og have energi i de 20-40 år der går før omstillingen er helt gennemført.

Hvad mener du egentlig med at vi får mere øvelse?

Og starter vi nu, kan de levere i 2040. Lidt hurtigere, fordi vi får mere øvelse!

  • 11
  • 4

I Storbritanien er 80 øre pr. CO2-fri KWh ikke meget, derovre koster vindmøllesrøm stadig 100 øre.
Måske er det hos dem som det var hos os da vi besluttede Anholt til 107 øre.
Det vil jo så være lidt interessant at grave i de strukturelle forskelle, der gør at vi kan gå i nul i Danmark mens der skal 100 øre til i UK.

Jamen har folk da helt glemt det danske systems omkostninger , som ganske vist ikke er noget man taler meget om...

Se

https://klimarealisme.dk/2019/04/15/dansk-...

    • med citat her:
  • "Den danske energi- og klimapolitik gavner ikke det globale klima, og er ikke et eksempel til efterfølgelse, men koster den danske befolkning mange penge og arbejdspladser.
    Danmark har altid fokuseret på reduktion af CO2 fra Danmark. Og her har vi nået imponerende resultater. Siden år 2000 er den globale produktion af CO2 steget med 47% medens den danske er reduceret med 36% og udgør nu under 1 promille af den globale. Og med de beslutninger der allerede er truffet om flere vindmøller, så når vi endnu længere. Så vidt så godt. Det er blot en strategi, som har meget lille effekt på det globale klima, for Danmark har lagt hovedvægt på reducere af CO2 fra el-produktionen, som er omfattet af EU´s kvotesystem, der lægger et loft over den samlede CO2-produktion i EU. Så når Danmark reducerer med en vis mængde CO2, så vil de andre EU-lande blot producere en tilsvarende mængde mere, så den samlede virkning af danmarks klimapolitik er forsvindende."
    "Den danske energi- og klimapolitik er meget dyr. Både i mistet velfærd og i mistede arbejdspladser. Alene de såkaldte PSO-omkostninger er 7 -8 milliarder kr. pr. år. Og det er enda kun en del af de ekstra omkostninger som forbrugerne må betale. F.eks skal der bruges et 2-cifret milliardbeløb til elkabler for at få systemet til at hænge sammen. De ”unødvendige” energiomkostninger er dyre for borgerne og forringer Danmarks konkurrenceevne.
    Den tjener kun til, at skiftende ministre kan rejse verden tynd og lade sig tiljuble af klimaentusiasterne på diverse klimakonferencer. Det er tåbeligt. Det er på tide, at den danske energi- og klimapolitik indrettes efter virkeligheden."
  • 5
  • 20

3 ord inde i indledningen støder man på "friday for future" og 10 ord senere på navnet "Greta Thunberg" så er der vist ikke grund til at læse videre!

Ja fy for pokker. Tænk at man udtrykker glæde over at ungdommen er interesseret i klimaet. Forargligt. Bare med at stoppe med at læse med det samme. Så når man også at stoppe allerede inden man kommer til de 10 linier med key findings. Så har man heldigvis ikke dem at forholde sig til.

  • 12
  • 5

Dokumenter lige indirekte støtte i form af nødvendige tiltag for at levere strøm, samt om muligt, hvad langtidsstrategien bag kontrakten mon er? Der er jo ingen maksimumpris, så man spekulerer i at prisen stiger på længere sigt. Såvidt jeg ved er man kun bundet af kontrakt i en årrække.

A,hva?

Producenten betaler selv nettilslutningen i UK.

De 47øre/kWh er den aftalte pris i 15år.

Man kan sige meget om DONG; Men regne, det kan de altså. Så de tjener med garanti deres penge hjem ved en pris på 47øre/kWh. Og med flere og flere projekter med grøn energi og udlandsforbindelser skal du nok ikke regne med at de forventer at overskuddet kommer om 15 år ved en højere elpris...

  • 10
  • 0

Dan - næsten korrekt! De første 15 år er indeksregulerede - herefter er levering til spotpris. Det står jo i skarp kontrast til HPC med en garantipris på 80 øre, der indeksreguleres i 35 år

https://ing.dk/artikel/dong-energy-vinder-...

Ja det erkorrekt at det er indexreguleret, så der er kompenseret for inflation.

Men så vidt jeg kan se er forskellen fra UK til DK at UK prisen er helt fast i 15år mens
den danske er en garanteret mindstepris.

Og HPC er helt ude i hampen. Der må være andre strategiske overvejelser bag den del.

  • 7
  • 3

Ingeniøren den 12. april i år oplyste at Olkiluoto 3 vil komme til at koste 41 milliarder kroner, og komme til at yde 13 TWh/år svarende til 1480 MW.
Med 3% i rente og 30 års afskrivning giver dette en kapitaludgift på 182 kr/MWh.
Drift Ringhals i 2017 var 123 kr/MWh incl. henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering.
I alt 305 kr/MWh

Hornsrev 3 oplyses på nettet at ville koste 9 milliarder kroner og have en nominel ydelse på 400 MW. I 2018 ydede de vestdanske møller til sammenligning 431 kW per installeret MW.
Horns Rev 3 må formodes, i hvert fald i begyndelsen, at have en højere effektivitet, så et elskværdigt gæt vil være 550 kW per installeret MW, således at ydelsen i gennemsnit bliver 220 MW.
Med 3% i rente og 30 års afskrivning bliver dette til 217 kr/MWh. Vedligehold ukendt men mindst 50 kr/MWh. Udgifter til nedbrydning og slutdeponering. Ukendt men betydelig. Så også her ender prisen utvivlsomt tæt på 305 kr/MWh.
Olkiluotu blev meget dyrere på grund af at der i medfør af EU udbudsregler herskede en babelsk sprogforvirring på byggepladsen og et kvælende bureaukrati.

Produktionsstatistik for A kraft og havmøller for 2018 ser således ud
Danmark Sverige
…………….…………..…Hav……..………A kraft
Middel…MW……….1058………………7510
Maks……MW……….3759……………...8677
Min ….…MW……..………1………………3394
Stdafv....MW………….900…….……….1116
Stdafv % af gns…………85…………………15

Konklusion:
1. Det er simpelthen løgn, at A kraft er meget dyrere end vindkraft.
2. Ingeniører udmærker sig frem for andre, eller burde i hvert fald udmærke sig, ved at kunne forholde sig nøgternt analytisk til tal. Og den, der efter at have set ovennævnte tal, vil foretrække vindkraft for kernekraft kan i hvert fald ikke have en ingeniørhjerne mellem ørerne.

  • 7
  • 11

Nu har USA end del flere atomkraftværker end de har militære reaktorer

Hvis det må være mig tilladt at tage dig på ordet, P-H?
Så er jeg temmelig sikker på, efter at have fundet overnævnte tal, at der er en hel del flere militære reaktorer i amerikanske fartøjer, end der er i kraftværker.
60 værker, med 98 reaktorer.
83 fartøjer, heraf 72 ubåde.
Svjh har alle/langt de fleste af fartøjerne mindst to reaktorer, en enkelt så mange som otte. (USS Enterprise)
160+ mod cirka 100.
Just saying.

  • 3
  • 0

Her er vind kontraheret til 47 øre pr kWh ved Horn Sea 2.
Hinkley Point C er, som du også ved, aftalt til 80 øre pr kWh.

Her er lidt info som kan kaste lys over de reelle priser og spekulative hensigtermed offshore wind strike prices, som ikke er blevet belyst.

https://www.thegwpf.org/content/uploads/20...

med sammendrag her:

Date: 25/09/17
Spin put on the government’s recently announced strike prices to three large offshore wind farms has misled many into thinking that the costs of offshore wind are falling.
However, no actual capital cost figures have been provided for the three windfarms (Hornsea, Moray East, or Triton Knoll), and the strike prices are a poor guide to underlying costs.
In fact, empirical CAPEX data collated for the first time in a new statistical study published today by GWPF shows that the capital costs for offshore wind remain high. Moreover, as the wind industry moves into deeper water, costs are actually rising offsetting any reduction in costs due to technical progress.
The study’s authors conclude that wind farm companies are probably willing to offer economically non-viable CfD prices because they regard the CfD contract as low cost, no penalty “option” for future development. At the same time, they are securing a market position and inhibiting competition, with actual wind farm construction conditional on obtaining more generous terms in the future.
Should the market price rise above the contracted price, because of rising fossil fuel costs or a further rise in the UK’s carbon tax, companies would simply cancel the CfD contract and go with the higher price. However, if there is no significant probability of that elevated market price, these sites are very unlikely to be built.
Professor Gordon Hughes, the paper’s lead author, said:
“Contrary to gullible media exaggerations, capital costs for offshore wind have not fallen, and the sites are not economic at the recently announced prices. The developers are just gambling on the small chance of very high fossil fuel prices in the near future, or more likely on a high carbon price.”

Professor Hughes added:
“The low CfD prices offered in the auction are just a normal albeit very risky business speculation. They certainly are not the dawn of a new age for offshore wind.”

  • 4
  • 11

Her er lidt info som kan kaste lys over de reelle priser og spekulative hensigtermed offshore wind strike prices, som ikke er blevet belyst.Niels.Er priserne ikke som jeg skrev. ???

Du har vist ikke læst den rapport jeg opsummerer.

Her er fra selve rapporten - fra 2017

"Because the successful bid prices (£57.50/MWhand£74.75/MWh,in2012prices) for offshorewind in these second round of competition for UK renewable electricity Feedin Tariffs with Contracts for Difference (FiTs CfDs) are very significantly lower than those awarded in 2015 (£114–£150/MWhin2012prices) it has been widely assumed that the underlying costs of offshore wind are falling,and that the CfD prices indicate a sudden paradigm shift for the technology. However,statistical analysis of the data available,covering 86 offshore windfarms,suggests that the capital cost of offshore wind (£/MWinstalled)is not in fact falling,since the extra costs of necessarily moving into deeper water are offsetting a real but modest rate of technological progress.The successful projects in the second round are almost certainly not viable at the low CfD prices offered,and these bids therefore must have other explanations. We infer that developers see the CfD as a low-cost,no-penalty option for future development, and that, because the contract is easily broken once the windfarm has been built, they regard the price as a minimum not a ceiling. Should the market price rise above the contracted price, because of rising fossil fuel costs or a carbon tax, they would cancel the CfD contract and take the higher price that would be available. Ifthere is no significant probability of that elevated market price, these sites are very unlikely to be built.

  • 2
  • 10

Her er lidt info som kan kaste lys over de reelle priser og spekulative hensigtermed offshore wind strike prices, som ikke er blevet belyst.
Niels.Er priserne ikke som jeg skrev. ???
Du har vist ikke læst den rapport jeg opsummerer.

Niels.
Jo jeg har.
Ingen grund til at gentage dele af den her.
Den forklarer ikke hvorfor priserne kan være på det aktuelle niveau.
Kun en hvirvlen op af en omgang konspirationsteori, som er så velkendt fra den kant.
Jeg hæfter mig ved prisen på el, som det afgørende.
Her er det min opfatelse at markedet har virket, altså at der er effektiviseret, reduceret på mængden af fløde etc.

Igen. Er vi enige om elprisen fra de to anlæg i UK. ?

Der er iøvrigt givet lignende bud i Danmark. Inkl. ilandføring.
https://corporate.vattenfall.dk/vores-vind...

  • 8
  • 2

Re: Vi skal have vores energi et sted fra.
Det er helt umuligt at tage en person alvorligt som ignorerer 41% af det danske elforbrug.
https://www.dkvind.dk/2018-blev-et-godt-aa...

Jeg ignorerer ikke vindmøller .
Jeg glæder mig over at man ikke kan se de modbydelige magtsymboler herfra.
I 2017 købte landet 55 PJ el, eksporterede38, og brugte 113.Vindmøller gav 53.
I den nævnte beretning fra dvind.dk opereres med trecifret nøjagtighed for vindmølledækning af EL-forbrug.
Held og lykke men det er bedre og billigere at købe signede træpiller og så få strøm og varme når det trænges.
Omkring dobbelt op for samme indsats.
Med KK bliver det mere men jeg tror I skal lade være.

  • 3
  • 14

Jeg hæfter mig ved prisen på el, som det afgørende.
Her er det min opfatelse at markedet har virket, altså at der er effektiviseret, reduceret på mængden af fløde etc.


Og jeg hæfter mig ved kontrakterne, som netop ikke fastlåser prisen, hvis man ser højere priser i markedet og er villig til at opsige kontrakten mod en mindre kompensation. Iøvrigt er der i rapporten lavet en statistisk analyse af prisen på selve møllen ved større MW ydelserc og prisen ved installation på større og større vanddybder. Det viser at der ikke er sket noget kvantespring.. Men vent nu og se hvordan det hele udvikler sig...

  • 2
  • 13

Men vent nu og se hvordan det hele udvikler sig...


Du bevæger dig i en fantasiverden, kom med fakta og ikke formodninger.
Kan du se på vindmølleparkernes ejere, at de taber penge på deres investeringer?
Ørsteds regnskab:
Driftsindtægter 76 946 000
Driftsomkostninger + afskrivninger -52 292 000
Driftindtægter efter afskrivninger 24 654 000
Årets resultat efter skat 19 046 000
Resultat pr. aktie 45,31
Rimelig pænt :-)

  • 14
  • 3

Karsten: Jeg forklarer det til dem, som ikke ved det!
Jens Arne H: Letvandsreaktorer (= de fleste i verden) kører med ca 300 graders vand og damptemperatur. Det skyldes, at brændselseementernes vægge er Zirkonium, som giver sikkerhedsproblemr, hvis temperaturen er væsentlig højere. For den finske EPR-reaktor skrev jeg 300-400 grader, fordi jeg gættede på, at man har forfinet teknikken, så man derved kan øge virkningsgraden ved elproduktionen. - Og den præcise temperatur har ikke betydning for min forklaring om fjernvarme fra kk.

  • 10
  • 1

  1. Ingeniører udmærker sig frem for andre, eller burde i hvert fald udmærke sig, ved at kunne forholde sig nøgternt analytisk til tal. Og den, der efter at have set ovennævnte tal, vil foretrække vindkraft for kernekraft kan i hvert fald ikke have en ingeniørhjerne mellem ørerne.


@Søren Holst.
En rigtig ingeniør hjerne vil vide noget om prioriteter, så som:

Oppetid for strøm i stikkontakten
Prisen for strøm når målet for oppetid skal overholdes.

Standard afvigelser for de enkelte elementer ifm. el produktion og leverance er inderligt ligegyldigt!

Det er og bliver ovenstående 2 parametre der er de vigtige.

Så kan vi tilsætte noget politisk stemning & klimapolitik, der dømmer bestemte energi kilder ude/inde, det samme gælder kabel føring af forsyningsledninger.

Men det er stadigt de 2 ovenstående parametre der er de vigtige, der er 'bare gået politik' i nogle af mellemregningerne.

  • 6
  • 2

@NVJ:

Iøvrigt er der i rapporten lavet en statistisk analyse af prisen på selve møllen ved større MW ydelserc og prisen ved installation på større og større vanddybder. Det viser at der ikke er sket noget kvantespring.


Det er simpelthen forkert. Udover at mølleproducenternes pris per kW er faldet med 25% siden man byggede Horns Rev 2 for 10 år siden, så består kvantespringet netop i at møllerne er blevet mere end fire gange så store, indenfor samme periode.

Det koster ikke fire gange så meget at servicere 4 stk 2,3 MW møller som 1 stk 9 MW mølle - men næsten.

Og når installationsskibene er dimensioneret til det, så koster det heller ikke 4 gange så meget at installere 4 små møller som 1 stor - men næsten.

Atomkraftindustrien følger i øvrigt præcis samme logik!

Hvorom alting er, så er Horns Rev 2 stadig rentabel, og vil fortsat være det efter 2020, hvor dens støtteperiode (51,5 øre/kWh) udløber, og den fortsætter driften på rene markedsvilkår.

Og som Raymond så fint dokumenterer med Ørsteds regnskaber, så lider vindmølleejerne da heller ingen nød.

Der er faktisk en årsag til at udbyderne flokkes om vindmølle-udbudene, og at sol og vind er de teknologier, indenfor elsektoren, der tiltrækker hovedparten af alle investeringer - hvilket overhovedet ikke er tilfældet for atomkraft, trods deres gigantiske subsidier.

  • 16
  • 3

Jeg forklarede højere oppe, hvorfor det er mindre effektivt at få fjernvarme fra kernekraft, aktuelt fra Olkiluoto 3.
Jeg fandt specifikationerne: Den kører med damptemperatur 351 grader og virkningsgrad 37 %. Alm. letv.reaktorer kører 300 grader og ca. 33 5.
Et kulkraftværk ligger på ca. 600 grader, og kan derfor levere fjernvarme ved mindre tab af el-virkningsgrad.
Se f.eks. https://www.tvo.fi/uploads/julkaisut/tiedo...

  • 7
  • 2

In contrast to wind turbines, no weather forecast will tell you when the nuclear powerplant is down, so no time to prepare


High +90% of all downtime is planned and predictable, what is left is unpredictable. If OK3 like plant went offline do to unforeseeable events , it would reprecent 1600MW out of12700MW(2006 numbers) of total installed power capacity including 9500MW of installed gas power. The OK3 would be 16% of total installed gas power capacity.
A normal reactor runs 1 to 2 years between downtime due to refueling, which can be planned and budget to happen during low demand for power. The chances for unexpected downtime to last for , 1 hour, 1 day, 1 mounth amd 1 year respectively can be calulated for.

So you would have to ask, what is the "x" chance for 1600MW reactor being offline for "y" amount of time. If the chances are something like 1/10 then the worries of downtime are ok, but if the chances are more like 1/100000 than the worries are more irrational. Since if it is ok for wind to have Norway as a backup than it is ok for nuclear.
The issues odds can be made smaller with smaller and more reactors.

  • 6
  • 8

We have transmission capacity to Norway and Sweden to cover for an entire park of wind mills to fall off the grid, we have nowhere near the capacity required to let 1.6 GW in a single unit fall off the grid.

Factcheck: "nowhere near"

Skagerrak is the name of a 1,700 MW high-voltage direct current (HVDC) transmission facility between Tjele (Denmark) and Kristiansand (Norway). It is owned and operated by Statnett in Norway, and Energinet.dk in Denmark. The lines connect the hydroelectric-based Norwegian grid and the wind and thermal power-based Danish grid.

  • 4
  • 6

Jens Arne H: Letvandsreaktorer (= de fleste i verden) kører med ca 300 graders vand og damptemperatur.


Det var noget andet jeg referede til, men det er rigtigt at dampdata ikke svarer til moderne kulkraft, men noget mindre.
Det oplyses for BN 800 at dampdata til turbinens ht-del er 485 grader, 140 bar, (BN 800: быстрый реактор = bistro reaktor eller hurtig reaktor).
https://nuklearia.de/wp-content/uploads/20...

(jeg har læst om den af interesse og nysgerrighed af og til også efter at den er kommet i drift, men på "populær mekanik" niveau, jeg er ikke fagmand)

  • 2
  • 4

We have transmission capacity to Norway and Sweden to cover for an entire park of wind mills to fall off the grid, we have nowhere near the capacity required to let 1.6 GW in a single unit fall off the grid.


No. Denmark itself has the necessary spare capacity to handle larger unplanned outcomes. For Jutland, however, in collaboration with Germany and for Zealand in cooperation with Sweden. But as a starting point we are our own independent area. Energinet has the balance responsibility.

  • 5
  • 2

A 8MW windturbine may deliver 100TJ/year on some, but a nuclear power plant of 8MW can deliver 225TJ /year on purpose, when you need it.

Nope, det var med 45% udnyttelsesfaktor, rundet ned fra 113,5TJ.

I den rigtige verden er tallet altså reelt en del højere end de 100 TJ.

I den samme, virkelige, verden komme a-kraft så heller ikke i nærheden af de
90% du regner med.

Og prisen på 8MW vindmølle er altså en anelse lavere end prisen på 8MW a-kraft.

  • 10
  • 3

Hvis de 10%KK nedetid lægges i sommerhalvåret, hvor strøm er lettilgængelig og billig,er det vel stadig at foretrække for VE pjat der med meget lidt varsel kan gå til 14 dages vindstille om vinteren?
Hvornår og hvor meget er KK gået uvarslet ned(Med og uden Tjernobyl etc)?
Det er lidt som transportpolitik:
Hvad gør man når togpersonale strejker?
Man bygger selvfølgelig et andet system af samme art med eget sæt af pampere og primadonnaer eller hvad?
Nej man tager bilen eller el cyklen.
Nogen tager aldrig toget mere.
Back up til ustabil strømforsyning skal ligge ude hos brugerne ca 2-3kW per husstand.

  • 4
  • 13

Og A-kraft har fremstået som fortidsteknologi i mange år, i hvert fald i den vestlige verden, der er stort set ikke påbegyndt noget nyt siden 70'erne.


Der er pt. 58 stk. a-værker under bygning.
Heraf er ca. 20 stk. i Vesten.
Det er for lidt, men en massiv påvirkning er en af grundene til, at mange investorer har trukket sig.
En af de mest arge modtstandere er vor egen Poul-Henning, der i årevis har påvirket mange imod at anvende atomenergi, hovedsagelig ved at plukke eksempler ud, hvor det er de største omkostninger. Denne form for cherry picking er naturligvis forkert og har medført en fortsat voldsom stigning i CO2-udledningen pga unødvendig stort fossil energiforbrug.
I Kina er byggetiden ca. 5 år, det samme må den vestlige verden kunne klare.
Atomenergien egner sig ikke til fjernvarme, men hvorfor dog bruge det forældede system med at sende varmt vand rund i lange rør? Fremtidens fjernvarme anvende de eksisterende el-ledninger til el-varme, der kan etableres og vedligeholdes for småbeløb i forhold til fossilt fyrede anlæg, der skal fornys hvert 15-20 år.

  • 5
  • 7

Men stadig fuldstændig urealistisk for danske forhold.

Hvorfor dog det? Vind og sol samt biomasse er jo håbløst ineffektive teknologier, og en stor fejlinvestering.
For nu at parafrasere den tåbelige klimaparole, som er helt uden faglig baggrund, vi må gøre noget nu "ellers bliver det for sent" - som klimafanatikerne har gentaget med jævne mellemrum de sidste 40 år. Ville det ikke være en god ide at starte en modbevægelse i Danmark, som kan skabe det politiske momentum man ser alle andre steder end lige netop Danmark? ( USA, Frankrig, Finland, Holland, Tyskland..i den vestlige verden) Eller er det mon "for sent" at rette op på tåbelighedernehvor, hvor skolebørn og klimatosser som lemmingerne vandrer mod en økonomisk katastrofe, der vil ødelægge vores fine samfund?

  • 2
  • 10

Vil det sige, Per, at du nu finder udledning af CO2 problematisk ?


@Flemming,
absolut, det skrev jeg en artikel om allerede tilbage i 1976.
Men på den tid var man optaget af den forestående istid.
Vores uhæmmede forbrug af fossil energi bør stoppes, for vor efterkommere er afhængige af den, hvis samfundet skal opretholdes.
Det generer mig overordentligt, at såkaldtre "klimakæmpere" ikke leverer noget som helst i form af forslag til begrænsning. Fakta er, at forbruget af fossil energi øges, mens Parismøder og skåltaler ikke ændrer ved situationen. End ikke Kyotoaftalen fra 1997 er implementeret ret mange steder.
Jeg har ikke set et eneste forslag til at begrænse fossile energi, der kan matche med befolkningstallets stigning, hvert år med en størrelse svarende til Frankrigs indbyggertal.
I facebook er der flere klimagrupper, det højeste man kan komme med forslag er at udskifte klimaministeren og nedsætte skatterne på elviler.
Herregud da.
Med dit engagement må du da have langt bedre forslag?
Eller er det kun et debatemne man kan more sig med, men man fortsætter sit luksusforbrug? I øjeblikker er det fks ca. 40.000 fly i luften kloden over. Hele døgnet!
Og der køres stadig F1 motorløb, der ingen som helst mening har.

  • 3
  • 8

Energibesparelser. Sol, vind, Hydro og bio i store mængder.
Udbygge fjernvarme og forsyne det med alskens overskudsvarme. Toppet op med solvarme og varmepumper.
Mere kollektiv transport. Og på el. Roadpricing for privatbilerne.

Lol,- man kan allerede ane de drakoniske lovforslag der skal til, not going to happen!
Energi er hele grundlaget for vores civilisation, og det bedste i kan komme op med er begrænsninger?
Jeg vil leve i et verden hvor der er masser af let tilgængelig energi. Uden, kommer det hele til at blive en kamp om hvem der skal bestemme hvad "alle de andre" må.
Kort sagt er energi hele grundlaget for den frihed og stabilitet som vi kender, og som mange når det kommer til stykket ikke frivilligt opgiver!

  • 7
  • 14

Lol,- man kan allerede ane de drakoniske lovforslag der skal til, not going to happen!


Der må jeg give dig ret - og med de prisfald vi ser på sol, vind og batterier vil det ikke være nødvendigt, vi vil bare vælge det der er billigst.
Vi skal bare passe på at vi ikke laver for mange ting der låser os fast f.eks.
https://www.energy-supply.dk/article/view/...

"– Vores mål med enheden er, at vi skal være meget fleksible med hensyn til, om vi producerer mest el, varme eller damp, siger projektleder Henrik Boye Jørgensen.
Det vil blandt andet være muligt kun at producere varme og damp uden at producere elektricitet, når elprisen eksempelvis er lav."

Når elprisen er lav (Det blæser og solen skinner) skal vi ikke lave varme med bål lige meget om det er kul eller træ.

  • 6
  • 3

Vil du være rar at uddybe "forsøger at leve med", Jens Arne?


Prisen for forbrugeren incl afgifter, tilskud osv.?
Alle de fortove der graves op for at lægge fjernvarmerør i stedet for elvarme?
Osv?

Jeg ser en debat der burde handle om en teknisk landvinding, at det nu ser ud til snart at lykkes at starte en gen3+ reaktor i Europa, længe efter at kineserne har gjort det. Ikke nogen imponerende præstation og ikke nogen god reklame for europæisk samarbejde, men trods alt et emne med så meget teknisk indhold at der burde være rigeligt at debattere!
I stedet går man straks i forsvarsposition for det Storm P. energisystem som uduelige danske politikere har flikket sammen og som mest gavner beskæftigelsen på forbrugernes regning. Og at det er en syg debat ses tydeligt at al tvivl om den rette tro på vort helt unikke energisystem mødes med en sværm af nedadvendte tomler!

  • 5
  • 15

Prisen for forbrugeren incl afgifter, tilskud osv.?

Hvordan kan de danske elafgifter være forårsaget af vind, sol, hydro og/eller biobrændsel, Jens Arne?
Den rå elpris er blandt Europas absolut laveste!

Alle de fortove der graves op for at lægge fjernvarmerør i stedet for elvarme?

VEs skyld?

det Storm P. energisystem som uduelige danske politikere har flikket sammen og som mest gavner beskæftigelsen på forbrugernes regning.

Hvordan oplever du, som forbruger, netop det?

Beskriv venligst hvori det "Storm P-agtige" består?

  • 12
  • 2

Ja en gang imellem,- lige nu 1.5GW import / € 45.35.
Så en stor tak til Svensk Nuclear og Norsk Hydro.

@Henrik
Det er der intet nyt i. De sidste mange år har Danmark importeret mere strøm, end vi har eksporteret..
Hvem der i sidste ende aftager og forbruger strømmen afhænger af priserne på de internationale elmarkeder, som er forbundne med kabler på tværs af landegrænserne.
Danmark har, som bekendt, lave elpriser, sammenlignet med det øvrige Europa.

  • 6
  • 2

Jens Arne.
Netop også det vi gør. Endda en som samtidigt leverer varen rigtigt billigt. Billigere end stort set alt andet. Ikke mindst billigere end akraft.


Flemming Ulbjerg, jeg ved ikke om dine ignorante svar fortjener en kommentar men jeg forsøger alligevel:

Jeg vil tro at energiforbruget i min husstand er nogenlunde typisk sammensat: ca 20% el, 50% varme og 30% transport, altså 80 - 90% der udleder CO2, her kan VE stille noget op med de 20% el, mens resten kan pyntes lidt med talgymnastik uden at det reelt skjuler at VE ikke ændrer på at de 80% indtil videre belaster klimaet med CO2 uanfægtet af den påståede grønne omstilling!
Omvendt ville man med akraft også kunne dække opvarmning med el, så ville jeg nærme mig 70% CO2-fri energi, sådan gør vore nabolande og sådan planlagde vi også her i landet indtil atomkraft blev droppet i 80erne, så blev elvarme nærmest forbudt. Og hvis det en dag lykkes at omstille transport til el og jeg selv får råd til en elbil så nærmer vi os teoretisk at akraft kan levere 100% af mit energibehov.

Så VE har absolut ikke leveret varen, men her i H C Andersens hjemland er vi naturligvis gode til at lade som om, men jeg tror omverdenen har gennemskuet os.
Og når vi nu er ved eventyr, så er kan jeg da heller ikke lade være med at tænke på molbohistorien om storken i kornmarken når jeg tænker på vores grønne omstilling!

Ovenstående er ikke udtryk for en holdning til om vi skal have akraft eller hvornår, kun for en irritation over at en debat om OL3 spoleres af de sædvanlige forsvarstaler for vores anderledes måde at gøre tingene på her i landet!

  • 3
  • 12

Jeg vil tro at energiforbruget i min husstand er nogenlunde typisk sammensat: ca 20% el, 50% varme og 30% transport, altså 80 - 90% der udleder CO2, her kan VE stille noget op med de 20% el, mens resten kan pyntes lidt med talgymnastik uden at det reelt skjuler at VE ikke ændrer på at de 80% indtil videre belaster klimaet med CO2 uanfægtet af den påståede grønne omstilling!

@Jens
Jeg elsker indlæg, der reklamerer med de bagvedliggende misforståelser.
Du mangler de 50% varme og 30% til transport ! Som også sagtens kan leveres af VE uden atomkraft.
Enten i form af fjernvarme (som allerede er mere CO2 neutral end el) eller i form af el fra VE (vind, sol, Hydro og bio) til varmepumper og elbiler.
Glem alt om atomkraft i Danmark - der er bedre og billigere alternativer

  • 8
  • 2

Det var det jeg mente med molbohistorien, et kæmpecirkus for at opnå meget lidt, for nu at udtrykke mig lidt på samme måde som en anden verdenskendt dansker :-)

@Jens
Jeg kunne godt finde et andet eventyr at sammenligne dine indlæg med. Men det er slet ikke nødvendigt, for alle der har kendskab til energibranchen ved at vind, sol, Hydro og bio allerede virker og tilmed til en lavere pris end atomkraft. Hvorfor i alverden skulle man så forsøge sig med en teknologi vi ikke har viden om, og som flertallet af befolkningen ikke vil have ?

  • 11
  • 2

Jeg vil tro at energiforbruget i min husstand er nogenlunde typisk sammensat: ca 20% el, 50% varme og 30% transport, altså 80 - 90% der udleder CO2, her kan VE stille noget op med de 20% el, mens resten kan pyntes lidt med talgymnastik uden at det reelt skjuler at VE ikke ændrer på at de 80% indtil videre belaster klimaet med CO2 uanfægtet af den påståede grønne omstilling!


Ingen talgymnastik her:
Opvarmning er 100% VE (det har jeg selv taget ansvaret for at sikre)
Strømmen er som den nu er.
Transport i bilen kan jeg erstatte med en elbil når jeg får råd.

Det sidste kan jeg selv tage ansvar for at fremskynne, ved at skære ned på alt luksus og hensætte maksimalt hver måned.
Helt så ansvarlig er jeg nu heller ikke, men jeg opsparer dog stille og roligt til formålet og vi benytter cykler så meget som overhovedet muligt.

  • 6
  • 2

Hvordan vil du forklare at vi på den ene side bliver forsikret om at det virker og på den anden side bebrejdes vort store CO2-udslip, jeg har for nylig set både 14 og 19 tons pr person pr år, det hænger ikke sammen!


Er der nogen der har påstået at vi er i mål? At vi har gennemført den grønne omstilling? Eller er vi nærmere i gang med den grønne omstilling?

Hvis vi nu tog en beslutning om at overgå til 100% atomkraft, ville vores CO2 udledning så være i nul i morgen, eller vil det bare være starten på en omstilling der vil tage mange år?

  • 10
  • 2

Hvordan vil du forklare at vi på den ene side bliver forsikret om at det virker og på den anden side bebrejdes vort store CO2-udslip, jeg har for nylig set både 14 og 19 tons pr person pr år, det hænger ikke sammen!

@Jens
Selvfølgelig hænger vores forbrug sammen med CO2 udslippet. Men det har bare ingen relevans for debatten om atomkraft i Danmark. For en reduktion af CO2 udslippet er sat igang. Om det går hurtig nok kan vi altid debattere, men ikke om det ville blive dyrere ved brug af egen atomkraft.

  • 5
  • 3

Selvfølgelig hænger vores forbrug sammen med CO2 udslippet. Men det har bare ingen relevans for debatten om atomkraft i Danmark

Michael og Jakob, jeg forstår hvad I siger: Naturligvis skal man i enhver branche sige udadtil at det går fantastisk og at vi er på vej, vi er bare ikke i mål endnu :-)
Læg også mærke til at jeg ikke tager stilling til atomkraft i DK, det er et politisk spørgsmål, det er jer andre der påstår at forholdene her i andedammen er relevante for en debat om et nyt akraftværk i et andet land! Vor 68-generation begik mange politiske dumheder og deres efterkommere fortsætter, men hvorfor blande det ind i enhver debat om teknologi og afspore den?

  • 3
  • 7
  1. Atomkraftfortalere, der forklarer at evt dansk atomkraft ikke behøver backup, da vi har udemærkede udlandsforbindelser, som kan bruges i de tilfælde.
  2. Atomkraftfortalere, der forklarer at Danmark er i en unik situation med mulighed for høj andel af billig VE pga vores forbindelser til norsk hydro.

Kan vi så ENDELIG efter 10+ års debat komme videre, erkende at forsyningssikkerheden i DK ikke er et issue uanset kilde og begynde at tale om hvor mange steder i verden, som ikke har andre "unikke" sæt af forhold og hvor det derfor er mest fornuftigt at satse på atomkraft fremfor VE?

  • 10
  • 3

Det vil være steder, hvor det ikke er muligt at opnå et mix af VE-kilder, som giver den nødvendige forsyningssikkerhed, den politiske stabilitet er høj (så 50+ årige investeringer kan forventes at blive afbetalt fornuftigt) og hvor det er giver økonomisk mening at opbygge infrastruktur til distributionen (populationsdensiteten gange GNP per capita skal kunne bære udbygningen) og

Eksempelvis vil det meste af subsahara Afrika være udelukket. Stabilitet + økonomi taler for ikke distribueret løsninger (private solceller eller små større anlæg suppleret med lille lagringsmulighed ville være den rigtige løsning i mange år fremover). I nordeuropa er det stort set alene et spørgsmål om distribution og udbygning af kapacitet (i form af MW, ikke MWh) i de lagringsbare VE løsninger for at vi kan nøjes med VE. Jeg har ingen anelse om sydeuropa kan ko,mme helt i mål med solkraft + den begrænsede hydro + anden lagring + gas, men at forbinde et solkrafttungt sydeuropa med et vindkraf/hydrotungt nordeuropa vil være til begges fordele.

Jeg ved ikke hvor mange steder i Asien og Amerika, hvor distribueret VE ikke giver mening, men hvor distribueret atomkraft er muligt. Men hvis jeg var indbygger sådant et sted, så ville jeg være stor tilhænger af atomkraft lokalt. Men som sagt, hverken som indbygger i Europa eller i Afrika.

  • 6
  • 2

Kan vi så ENDELIG efter 10+ års debat komme videre, erkende at forsyningssikkerheden i DK ikke er et issue uanset kilde og begynde at tale om hvor mange steder i verden, som ikke har andre "unikke" sæt af forhold og hvor det derfor er mest fornuftigt at satse på atomkraft fremfor VE?

Hvis du med "unikke sæt af forhold" mener adgang til at lager i (pumpe)hydro - ikke mange steder
https://anu.prezly.com/anu-finds-530000-po...
Hvis mest et spørsmål om hvor lange kabler du er villig til at trække, men en god del af Rusland ser ud til at være oplagt til atomkraft.

  • 2
  • 6

TL;DR;

Citater fra:
https://anu.prezly.com/anu-finds-530000-po...

“The perception has been there are limited sites for pumped hydro around the world, but we have found hundreds of thousands.”

“Only a small fraction of the 530,000 potential sites we’ve identified would be needed to support a 100 per cent renewable global electricity system. We identified so many potential sites that much less than the best one per cent will be required,”

  • 2
  • 1

Dejligt igen at læse indlæg fra Anders Jakobsen. I din sædvanlige, afbalancerede og reflekterende stil, som også kigger udenfor den danske andedam. Til forskel fra kombattanterne fra hver sin side af den danske akraft-bane, der kun kan finde ud af at slå hinanden oveni hovedet med alt for velkendte standpunkter. Lidt kedeligt, mine herrer, bliver jeg nødt til at sige…

Ja, netop Anders, der er steder/lande/regioner, hvor den danske/nordiske model kan omplantes og en hel del andre steder/lande/regioner, hvor den absolut er irrelevant.
Du anfører, at det ikke giver økonomisk mening at opbygge infrastruktur til el-distribution i Sub Sahara Afrika. Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men vil dog pege på, at den stigende grad af urbanisering i visse afrikanske trækker (lidt) den anden vej. Det vidner disse tal, om elektrificering, i Indien om:

Der er stor forskel på udviklingen i by og på landet i Indien: I 2000 var knap 100 ud af byernes befolkning på 300 mio. uden adgang til strøm, mens hele 500 ud af landbefolkningens 750 mio. indbyggere ikke havde adgang til strøm. I 2016 var kun ca. 15 mio. af bybefolkningen på 425 mio. uden adgang til strøm, mens 225 mio. ud af landbefolkningen på 850 mio. fortsat var uden adgang til strøm.

Det kan nævnes, at antallet af personer i Sub Sahara Afrika, som ikke har adgang til elektricitet, steg fra år 500 millioner i 2000 til over 600 millioner i 2013, hvorefter det faldt til 600 i 2016. Det går lidt langsommere i Sydøstasien: 200 mio. uden adgang til strøm i 2000, og 70 mio. i 2016.

IEA anfører i sin rapport, IEA WEO 2017 Special Report Energy Access Outlook, at 62 millioner mennesker i udviklingslande fik adgang til strøm fra 2000 til 2012, heraf fik 2 mio. strøm fra solceller, 1 mio. fra decentral VE, 12 mio. fra vandkraft og 24 mio. fra kul. Mellem 2012 og 2015 fik 103 millioner mennesker adgang til strøm, heraf 5 mio. fra solceller, 6 mio. fra decentral VE, 16 mio. fra vandkraft og 47 mio. fra kul.

Hvad angår udbredelsespotentialet for solar PV, vil jeg gerne nævne et forhold, som ikke må overses: Husholdningernes elforbrug domineres af elforbrug til køling, enten aircons eller elektriske vifter, afhængigt af husholdningernes købekraft og kravene til komfort.

Baseret på mine egne observationer/registreringer er elforbruget om natten, fra kl. 18 til kl. 6, typisk to gange højere end forbruget i den anden halvdel af døgnet. Det betyder, at solceller ikke kan stå alene: Løsningen, på landsbyniveau, dvs. off-grid, er at kombinere solceller med de eksisterende diesel-hostere og batterier. Disse off-grid løsninger breder sig hurtigere og hurtigere og det foregår med andre aktører end de store, tunge spillere, som har en flåde af forholdsvis nye kulfyrede værker og hvor der nogle TSO’er med et transmissionsnet, som ikke kan udvides på rentabel vis, bl.a. fordi elforbruget hos de nye kunder på landet trods alt er begrænset sammenlignet med gennemsnitsforbruget i byernes husholdninger.

  • 1
  • 1

praemiset for atomkraft er ikke 100% forsyning baseret paa faa store reaktorer. for danmarks vedkommende er SMR langt mere interessant.

eksempelvis 60 mwe nuscale. klynger af disse reaktorer kan erstatte vores termiske enheder inklusiv ansvar for termisk produktion, effektregulering og forsyningssikkerhed.

  • 1
  • 8

Anders Jakobsen og Mads Torben Christensen:
Interessante synspunkter der kigger lidt ud over andedammen, hvis man ellers ser bort fra at det fra starten handlede om at et finsk kernekraftværk snart er klar til drift.
Men forståeligt at fokus tabes, når både selve artiklen og især den efterfølgende debat er kørt helt af sporet i dansk energipolitisk navlebeskuelse!

For der var ellers nok at tage fat på - udover teknologien og udfordringerne med den, så kunne man jo i disse klimahysteriske tider nævne hvor meget CO2 sådan et anlæg vil spare verden for om året, og at et lignende anlæg i Frankrig snart følger efter.
Et stærkt bekymrende forhold som byggeriet også har afsløret er hvordan nogle af Europas største virksomheder er blevet kolosser på lerfødder som kvæles i deres eget bureaukrati, og russiske Rosatom har måttet overtage en del af det ene, det lover ikke godt for Vesteuropas fremtid ( og vi behøver blot at tænke på den københavnske S-bane for at forstå hvor galt det står til)!
Man kunne også fremhæve den beundringsværdige fasthed hvormed finnerne har insisteret på at gennemføre projektet, samt at de endda er på vej med endnu et. Det står i skærende kontrast til hvordan en svag tysk forbundskansler bukkede under for Greenpeace's troldehær og gik igang med at lukke atomkraft efter det japanske uheld, for så i stedet at satse på brunkul og afhængighed af Rusland.
Man kunne f. eks. også sætte fokus på hvor meget ekstra CO2-udledning denne troldehær har forårsaget, med unødvendig lukning af værker i Japan og Tyskland?

Så der er emner nok hvis vi tager de særlige danske skyklapper af - på den teknologiske side kunne man også se på at OL3 kun er et mellemtrin i en udvikling og perspektivere til den kommende generation af kernekraft som er på vej, jeg har nævnt et eksempel tidligere i tråden!

  • 3
  • 11

den efterfølgende debat er kørt helt af sporet

Ja, Jens Arne, debatten har været en del ude i rabatten…

Lad mig forsøge at bringe lidt mere nyt om akraft her og der.

IEA har nemlig netop offentliggjort en ny oversigt ’Key Electricity Trends 2018 på sin hjemmeside:
https://www.iea.org/newsroom/news/2019/apr...

NB. Oversigten indeholder kun data for OECD-landene, opdelt i Asia, Europe, og Americas. Hvorfor? Fordi disse lande er i stand til at levere data hurtigere end IEA’s øvrige medlemslande og de associerede lande, som er en lidt broget flok, der dels omfatter BRIK-landene (dog ikke Rusland) Brasilien, Kina, Indien, samt Sydafrika, dels Indonesien, Marokko, Singapore og Thailand.

Hvad angår udviklingen i elproduktionen, skriver IEA, at naturgas for første gang har overtaget førertrøjen fra kul i OECD, med 27.4% mod 25.4% fra kul. Den samlede produktion af VE-baseret strøm udgjorde ligeledes 27.4%, heraf vandkraft 13.8%, vind 7.0% og sol 3.0%.

Det var USA, som bidrog mest til den samlede OECD-stigning, især som følge stor stigning i elproduktionen på basis af naturgas. Elproduktionen i OECD Europe stod næsten stille, idet fremgangen for elproduktion på basis af vandkraft, vind, sol, og anden VE samt akraft, +3 TWh, næsten opvejes af fald i elproduktion på basis af gas og kul.

Der var en fremgang på +11.6 TWh, +0.5%) for akraft i hele OECD til 1.868 TWh. De to største akraftproducenter er hhv. USA, 807 TWh og Frankrig, 387 TWh.

Stigningen i akraftproduktionen var højst i Japan (+19.7 TWh, +71%), som genstartede 4 akraftværker i 2018. Frankrig havde en stigning på +14.1 TWh, +3.7%, som tilskrives større tilgængelighed af værkerne end i 2017. Der var mere moderate stigninger i Schweiz (+5.1 TWh, +26.1%) og Sverige (+2.7 TWh, +4.4%). Denne tilvækst i Sverige betød, at akraft tog den 1.plads tilbage, som vandkraft havde siddet på siden 2014.

Der var store fald i akraftproduktionen i Sydkorea (-14.2 TWh) og Belgien (-13.1 TWh), mere moderate fald i UK (-4.8 TWh), Spanien (-2.4 TWh) og Canada (-0.7 TWh).

Som rosinen i pølseenden: IEA anfører, at vindkraftproduktionen steg med 7.5% til 745 TWh, med USA, Tyskland, UK og Spanien som de største producenter. IEA anfører også, at sommerens hedebølge i Europa betød, at vindproduktionen i juli 2018 var lavere end i juli 2015 på trods af den store tilvækst i den installerede kapacitet i de forløbne 3 år. Der var meget høj vindkraftproduktion i januar og marts. Forskellen mellem top- og bundproduktion var en af højeste nogensinde, idet minimum-outputtet kun udgjorde 38% af maximum.

  • 3
  • 1

Hvorfor er omkostningerne blevet tæt på 4 gange budgettet ?
Og hvorfor har det taget lige ved 4 gange så lang tid som planlagt ?
Nogen der har bud på disse to afgørende forhold ?

  • 4
  • 1

Hvorfor er omkostningerne blevet tæt på 4 gange budgettet ?
Og hvorfor har det taget lige ved 4 gange så lang tid som planlagt ?
Nogen der har bud på disse to afgørende forhold ?

Fordi A-kraftværker i den størrelse er og forbliver prototyper. Hvis A-kraft skal have en fremtid er industrien er nødt til at genopfinde sig selv, så mindre moduler kan seriefremstilles. Mindre, mere fleksible moduler passer også bedre ind i dagens energiforsyning. Se også her.

  • 2
  • 0

Per: Du svarer højt oppe på et indlæg fra Flemming, hvor du (som jeg) undrer dig over, at langt de fleste skriver, at klimaporblemerne er alvorlige, men undlader at bruge deres viden om, hvad vi effektivt kan gøre ved det. Du spørger: "Er det blot underholdning?".
De fleste her på debatten ved vel, at de eneste to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder, vi har her i verden er vandkraft og kernekraft. - Men de færreste tør nævne det.
Og så fik dit indlæg vist 8 minusser og to plusser, selv om det er det mest ærlige og informative indlæg blandt mange. Sørgeligt!

  • 1
  • 9

IEA har nemlig netop offentliggjort en ny oversigt ’Key Electricity Trends 2018 på sin hjemmeside:
https://www.iea.org/newsroom/news/2019/apr...

Det var mange tal du disker op med fra den rapport. Men hvis man skal trække de vitigste tal ud i relation til denne tråds emne, så kan vi vel begrænse os til følgende;

In 2018, nuclear generation increased by 11.6 TWh
The largest increases for renewable technologies were wind (+51.9 TWh, +7.5%) and solar (51.8 TWh, +18.9%).

Med ca 10 gange større øgning i vind+sol i forhold til KK, så synes der at tegne sig en tendes, både mht. til hvor investorerne mener at pengene er bedst anbragt og derfor også mht. hvor hurtigt den pågældende energiform kan udbygges.

  • 7
  • 2

De fleste her på debatten ved vel, at de eneste to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder, vi har her i verden er vandkraft og kernekraft. - Men de færreste tør nævne det.


Hvorfor skulle nogen være bange for at nævne en så ligegyldig information? Altså at de er CO2-lette, det er nævnt mange gange, det er informationen om at de er stabile der er irellevant, men da det er en af de eneste fordele ved atomkraft, er det den egenskab som tilhængerne altid fokuserer på... Hvad er det der gør den information så vigtig?

  • 7
  • 2

Vi har kapacitet til at producere 100% selv.
- Selv uden hjælp fra sol og vind!

Og så ser det også bedre ud at tyskerne fyrer deres brunkul af for at levere el til os end at vi selv gør noget!
Det bekymrende er ikke kun det vi ser lige nu, det er værre at vi har støt kurs den vej, og at vi om få år har endnu mere af det der ikke virker, og til den tid har nedlagt flere af de anlæg som vi lidt endnu har mulighed for at trække på!

  • 3
  • 9

Og så ser det også bedre ud at tyskerne fyrer deres brunkul af for at levere el til os end at vi selv gør noget

@Jens
Jeg ved ikke hvordan det “ser ud” for dig, men i et liberaliseret elmarked, så er det markedsmekanismerne der styrer udbud/efterspørgsel. Og lige nu er tysk strøm billig.

Det bekymrende er ikke kun det vi ser lige nu, det er værre at vi har støt kurs den vej, og at vi om få år har endnu mere af det der ikke virker, og til den tid har nedlagt flere af de anlæg som vi lidt endnu har mulighed for at trække på!

Det kan være en relevant debat, at vurdere selvforsyningsgraden. Men med de beslutninger ligger, så ses der på det samlede nordeuropæiske marked.

  • 4
  • 1

Jens Arne: Du skriver: "Hvis du vil debattere kernekraft på et nogenlunde sagligt niveau og uden masser af minusser, så bliver du nødt til at lære kinesisk, det lader sig ikke gøre på dansk, vi har vores møller og vores halm og det skal du ikke komme og anfægte :-)"
Tak! - Jeg tror, du har ret! - Nej, jeg ved det!
Michael: "Bange for at nævne, at kun vand- og kerne- leverer næsten CO2-fri energi".
Det er ikke ligegyldig information, når rigtig mange læsere, journalister og politikere taler og handler, som om de ikke ved det.
Og de, der ved det, kan jo blot springe det over - uden minusser!
Vi udsender også vedvarende information om rygning, selv om 98 % ved alt om farligheden. - Kald det bare en campagne! - Og det påstås at hjælpe (lidt) !!!

  • 2
  • 5

Flemming spørger, om vi ikke får akraft, når vi importerer 1909 MW?
Jo, med stor sandsynlighed. Men andelen kan ikke opgøres objektivt. Officielt 3-4% akraft i snit, men den faktiske andel kan (kvalificeret gæt) ligge mellem ingenting og 15-20%.
Andelen fra Sverige kan jo (på et bestemt tidspunkt) ligge mellem 0 og 100 %.
Afstanden til kilden er jo mindst for akraften, mens vandkraften er hurtigst at skrue op for. Vælg selv!

  • 1
  • 3