Økoracerrekord: 4896 km på en liter brændstof

Endnu har ingen af de danske biler gennemført deres løb under økoracet Shell Eco Marathon, der i disse dage afvikles i Berlin, men holdet fra DTU ligger lunt til.

Naturgas-bilen Dynamo i Urban Concept-klassen ligger nemlig nummer et, fordi den har kørt 337 kilometer på, hvad der svarer til en liter 95 oktan benzin. Og danskerne har stadig en runde tilbage for at forbedre den rekord.

I en helt anden klasse nemlig prototypebiler har det franske hold fra Nantes Universitet dog givet alt og alle baghjul med deres bil Polyjoule som i dag, fredag, brød onsdagens rekord og kørte 4896 kilometer på, hvad der svarer til en liter 95 oktan benzin.

Læs også: Video: Se hvordan vinderbilen fra DTU kører på naturgas

Dagens løb varer til klokken 15.30, hvor alle biler skal være væk fra banen, og omkring klokken 16.00 vil resultaterne blive offentliggjort