Økonomien skranter for Amager Bakke
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Økonomien skranter for Amager Bakke

Endnu gemt bag skinnende nye boligblokke med store glas-altaner skyder landets ubetinget største, dyreste og mest avancerede affaldsforbrændingsanlæg, Amager Bakke, for tiden op ved siden af det gamle Amagerforbrænding øst for København.

Det store byggeprojekt til knap fire milliarder kroner drives af I/S Amager Ressource Center – tidligere Amagerforbrænding – og forud for långivning til anlægget fra de fem ejerkommuner blev netop størrelsen af anlægget i forhold til fremtidens affaldsmængder heftigt diskuteret – specielt i Københavns Kommune.

Nu viser en ny business case, at den positive værdi af det store projekt allerede næsten er halveret.

Det går hastigt fremad med byggeriet af affaldsforbrændingsanlægget Amager Bakke. Her byggepladsen, som den så ud 29. april. Illustration: Sanne Wittrup

Det fremgår af et brev, som daværende bestyrelsesformand for ARC, den tidligere konservative kommunalpolitiker Mogens Lønborg, skrev 17. december 2013 til borgmestrene i de fem ejerkommuner – og som Frederiksberg Kommune har diskuteret på et Magistratmøde 19. maj.

Varmen luner i regnskabet

Den nye business case, som er fortrolig og kun refereres overordnet, viser et fald i den såkaldt positive nutidsværdi af Amager Bakke fra 1,2 milliarder kroner beregnet i 2012 til 700 millioner kroner beregnet i 2013 – ved en lånerente på 5 pct.

Faldet i nutidsværdi (den samlede værdi af hele investeringen) begrundes med nye forudsætninger som stigning i afgifter og betaling af CO2-kvoter, faldende elpriser og færre indtægter fra vigende mængder erhvervsaffald, ligesom forsinkelse af byggeprojektet har kostet.

Læs også: København dropper at plombere sin nye kæmpeforbrænding

Den nuværende bestyrelsesformand, det socialdemokratiske medlem af Borgerrepræsentationen i København Lars Weiss, bekræfter, at nutidsværdien er nedskrevet med cirka 500 millioner kroner på bare et år. Men det gør ham ikke bekymret:

»Amager Bakke har stadig en markant positiv nutidsværdi – også med det høje forrentningskrav (8,2 pct., red.), som vi har stillet. Man kan sige, at det nu er en lidt mindre god forretning, end det var for et år siden, men det kan jo nå at ændre sig mange gange, inden anlægget er færdigt,« siger han og vurderer, at det for eksempel gælder ramme­betingelser og vilkår for forbrænding af erhvervsaffald.

Budgetterer med underskud

Af brevet fra Mogens Lønborg fremgår det også, at ARC allerede nu er presset af faldende affaldsmængder, konkurrence om erhvervsaffaldet, investeringer i levetidsforlængelse af det gamle anlæg plus nye afgifter og ændrede elpriser. Derfor må selskabet budgettere med underskud de kommende år.

Netop de fremtidige affaldsmængder var en central del af den politiske diskussionen før ja’et til Amager Bakke, hvor blandt andre Københavns Kommune var kritisk over for, at ARC brugte prog­noser med højere stigninger i affaldsmængderne, end andre gjorde.

Ifølge ARC’s regnskab for 2012 forbrændte anlægget bare 371.440 ton affald dette år mod 399.582 i 2011. Som erstatning for manglende affald supplerede anlægget med 36.820 ton stød og rødder – otte gange så meget, som man supplerede med i 2011.

Lars Weiss er dog ikke nervøs ved situationen:

»Vi følger hele tiden situationen tæt, og så betyder det jo meget, hvordan værket tilrettelægger og optimerer den daglige drift, så vi får mest muligt for den strøm og varme, vi producerer,« siger han.

Anlæg med begrænsninger

Det er nu godt to år siden, at debatten rasede mellem det kommunalt ejede I/S Amagerforbrændingen og Københavns Kommune, der vægrede sig ved at give lånegaranti til det 3,9 mia. kroner dyre anlæg.

Kampen endte med, at Københavns Kommune alligevel sagde ja til at yde lånegarantien i forbindelse med en ny aftale mellem de fem ejerkommuner fra 31. august 2012.

Aftalen begrænser den tekniske kapacitet på 70 ton i timen til 60 ton og den samlede mængde affald til 410.000 ton om året, selvom kapaciteten er på 560.000 ton – for at stimulere til mere genanvendelse. Aftalen sætter også CO2-udledningsmål for anlægget og forbyder ARC at importere affald eller at forbrænde affald fra andre kommuner. Med aftalen pålægger de fem kommuner samtidig hinanden faste genanvendelsesmål.

Varmekontrakt ikke på plads

Hvad affaldsmængder angik, lovede Amagerforbrænding – ifølge mødereferater fra Frederiksberg Kommune – at det store anlæg ville have en positiv business case selv ved en reduktion i affaldsmængderne på 25 pct. i forhold til selskabets egen prognose, som opererer med 0,9 procents stigning i affaldsmængder.

Selskabet sagde dengang, at investeringen heller ikke er afhængig af forbrænding af biomasse eller af import af affald.

Den anden betydende faktor i forbrændingsanlæggets økonomi er varmepriserne og deres udvikling. Salg af varme var i 2012 ARC’s næstvigtigste indtægtskilde – næst efter indtægten fra affaldsforbrænding.

Endnu taler man dog kun om ‘forudsætninger’, for der er endnu ikke tegnet nogen varmekontrakt med aftagerne af varmen fra det nye anlæg, som vil være Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og Hofor.

Det er ifølge adm. direktør fra CTR Inga Thorup-Madsen ikke usædvanligt:

»Men det er jo klart, at den dag, vi skal forhandle en ny kontrakt, vil vi selvfølgelig forsøge at få varmen til en fornuftig pris, og vi mener jo ikke som udgangspunkt, at et nyt anlæg skal give dyrere varme til varme­forbrugerne,« siger hun.

Nedjustering forventet

I Danmarks Naturfredningsforening (DN), som har været kritisk over for Amager Bakkes store forbrændingskapacitet, er man ikke overrasket over ARC’s nedskrivning af business casen:

»Jeg ser nedskrivningen som et led i at forberede politikerne på, at business casen ikke holder. Simpelthen fordi der ikke i fremtiden er de affaldsmængder til rådighed, som ARC’s prognoser hævder,« siger miljømedarbejder i DN Jens Peter Mortensen.

I brevet til ejerkommunerne opfordrede daværende bestyrelsesformand Mogens Lønborg kommunerne til at overveje at ophæve begrænsningerne i den politiske aftale – for eksempel omkring import.

Det afviser den nye formand dog vil komme på tale:

»Det står klokkeklart i den politiske aftale, at vi ikke skal importere affald, så det skal vi selvfølgelig ikke,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten