Økonomernes tro på det uendelige antal parallelle liv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Økonomernes tro på det uendelige antal parallelle liv

Illustration: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2012

Forestil dig et spil med en terning, hvor du får dit indskud ti gange tilbage, hvis du slår en sekser, men taber dit indskud, hvis du ikke gør det.

Spillet er en rigtig dårlig forretning for kasinoet, fordi en spiller i gennemsnit vil slå en sekser hver sjette gang, hvilket betyder, at kasinoet i gennemsnit vil udbetale ti indskud for hver seks indskud, der kommer ind. Men spørgsmålet er: Er spillet en god forretning for spilleren selv?

Ja, det kommer an på, hvor meget der spilles om. Hvis du har penge nok og vælger at sætte 100 kroner på højkant hver gang, kan du godt gå hen og blive rig. Men hvis du vælger at satse hele din formue på én gang, kan du risikere at tabe det hele, og ikke have flere penge at spille med.

Denne simple observation har stort set alle mennesker gjort sig, men ikke desto mindre indgår den ikke i moderne investeringsstrategi og heller ikke i de sidste 50 års økonomisk teori. Det siger den teoretiske fysiker Ole Peters fra Imperial College London. Han har i løbet af de seneste to år skrevet flere opsigtsvækkende artikler om emnet.

Problemet viser sig at være forskellen mellem to forskellige typer af gennemsnit: et ensemblegennemsnit, der forestiller sig et stort antal paralleluniverser med samme spiller, hvorefter udfaldene lægges sammen og divideres med antallet af paralleluniverser samt, på den anden side, et tidsgennemsnit, der beregner udfaldsraten og konsekvenserne for din pengepung for hver enkelt investering over tid. Hvis de to typer af gennemsnit giver samme resultat, kaldes systemet 'ergodisk', men det viser sig, at det sjældent er tilfældet i virkeligheden.

'Jeg er i stadigt højere grad overbevist om, at Ole Peters har identificeret kernen i et helt essentielt problem inden for den moderne økonomi,' skriver fysikeren Mark Buchanan på sin blog. Han mener, at finanssektorens beregninger af et forventet afkast og risikovurderinger via et ensemblegennemsnit i mange tilfælde er en uhensigtsmæssig måde at træffe beslutninger på i den virkelige verden.

Også Ole Peters mener, at det er grunden til mange af de problemer, vi har med finanskrisen i dag: Investeringsråd, risikovurderinger, aktiemarkedet og gearing af finansielle instrumenter er ofte baseret på ensemblegennemsnit, og det har potentielt farlige konsekvenser.

Et liv ad gangen

Vi har kun ét liv - så hvorfor antager økonomer, at vi har et uendeligt antal liv, som vi lever parallelt? Årsagen er at finde i historien og i traditionerne for statistik og økonomisk teori. Helt i starten af sandsynlighedsregningens historie udviklede matematikerne Baise Pascal og Pierre de Fermat ideen om ensemblegennemsnit - og dermed paralleluniverser - til at beregne det forventede afkast i diverse hasardspil (se boksen 'Hasard og sandsynlighed').

Senere opdagede den schweiziske matematiker Nicolaus Bernoulli problemer med metoden og formulerede i 1713 et paradoks i form af et lotteri med en indledende gevinstpulje på en krone. En mønt bliver kastet, og hvis den lander på krone, vinder du puljen og spillet slutter.

Hvis mønten lander på plat, bliver den kastet igen, og hvis den nu lander på krone, får du udbetalt det dobbelte af startpuljen og spillet slutter.

Hvis den igen lander på plat fortsætter spillet og så fremdeles, indtil mønten første gang lander på krone. Så man får udbetalt puljen fordoblet lige så mange gange, som mønten er blevet kastet minus én. Hvis der er blevet slået plat 15 gange i træk og 16. gang kommer krone, får du udbetalt 2^15=32.768 kroner.

Spillet hedder 'Sankt Petersborg-paradokset' og spørgsmålet er nu: Hvor meget vil du betale i entré for at spille spillet? Det forventede afkast er ifølge ensemblegennemsnittet uendeligt stort, så du burde satse alt for at deltage. Men hvordan kan det så være, at der i virkelighedens verden kun er ganske få mennesker, som vil betale mere end 10 kroner for at deltage? Er det menneskets irrationalitet? Er det vores risikoaversion?

Det var Nicolaus' fætter, Daniel Bernoulli, der i 1738 'løste' paradokset ved at forklare, at spilleren ikke er interesseret i uendeligt store gevinster, men kun i en gennemsnitlig nytte - og nytten af penge falder (logaritmisk), jo mere man har. Med Daniel Bernoullis egne ord er der 'ingen tvivl om, at gevinsten af 1.000 dukater er mere signifikant for den fattige end for den rige, selvom begge vinder det samme beløb.' Dette var begyndelsen på økonomers teori om faldende marginal nytteværdi, og den bliver brugt den dag i dag i den neoklassiske økonomiske teori og i beslutningsteori.

Den ergodiske hypotese

Over 150 år senere formulerede fysikeren Ludwig Boltzmann specifikke konditioner for, hvornår man kan bruge ensemblegennemsnittet, og hvornår man ikke kan. Det skete i kontekst af termodynamikken, hvor han prøvede at beregne trykket i en beholder ud fra molekylernes adfærd.

Boltzmann brugte det, han kaldte et 'trick', og som i dag går under navnet 'den ergodiske hypotese': I stedet for at udregne position og bevægelse for hvert enkelt molekyle (en umulig opgave), og derefter udregne et tidsgennemsnit for, hvordan de har bevæget sig i beholderen, antog han blot, at alle tilstande var lige sandsynlige. Hvis man følger banekurven for et enkelt molekyle, vil det efter tilpas lang tid have passeret ethvert punkt i beholderen, og man kan derfor erstatte beregningen af gennemsnittet over tid med en beregning af gennemsnittet over rummet i stedet. Systemet er ergodisk.

Siden Boltzmann har det dog vist sig, at de fleste fysiske systemer er ikke-ergodiske. Kun stationære, ikke-vekselvirkende systemer i ligevægt opfylder den ergodiske hypotese, og i økonomiens verden er dette sjældne forhold. Ole Peters løsning af Sankt Petersburg-paradokset benytter sig af tidsgennemsnittet og involverer derfor hverken paralleluniverser eller psykologiske forklaringer om nytteværdier.

Ole Peters ser på situationen ud fra en enkelt spiller, og hvis man f.eks. betaler 10 kroner for at spille, viser det sig, at man stort set altid taber - altså vinder mindre end sin indsats (se en realisering i aktion på ing.dk/k#bpfv). Årsagen er den, at vi ikke kan gå tilbage i tid, og på grund af uheldige akkumuleringer af dine væddemål er der altid en stor risiko for at tabe alt det, man har satset, inden man rammer jackpot. Når man er gået bankerot, forbliver man bankerot. Tidsgennemsnittet vil med andre ord gå mod nul, selvom ensemblegennemsnittet vil stige.

Den økonomiske krise

Men hvordan kan det være, at det enkelte individ taber over tid, mens ensemblet vinder? Årsagen er, at der er et forsvindende lille antal individer, der vinder, og at disse individer vinder rigtig stort.

Ensemblestatistikken domineres af få 'outliers', der har slået seksere i hele deres liv, og de giver en illusion af, at det går godt for gennemsnittet. Ensembleperspektivets måde at tænke og regne på belønner altså fluktuationer og tilskynder ulighed, hvor gennemsnittet går hen og ser sundt ud på papiret, men flertallet i virkeligheden har det skidt.

Lyder dette bekendt? Den økonomiske krise er kendetegnet ved store væddemål på børsen, og ved at middelklassens velstand udhules til fordel for ganske få spekulanter. Tænk på bruttonationalproduktet, BNP, der (hvis beregnet per capita) er en ensembleberegning, og derfor fantastisk godt til at skjule et stort fattigt flertal (hvis man har et par milliardærer til at oppuste gennemsnittet).

Tænk på de fejlslagne investeringsfonde som Long-Term Capital Management, der brugte høj gearing og højrisiko-strategier baseret på ensembleperspektivet til at jage et højt forventet afkast. Det gik ikke så godt. Tænk også på de stadigt større virksomheder, som får stadigt større monopolstatus: Det er en naturlig følge af, at de kan tage større risici på grund af deres større pengepung. Uligheden stiger, hvilket i det lange løb fjerner konkurrencen på markedet til fordel for monopoler som er 'too big to fail'.

Ole Peters mener, at ensemble-tænkningen ikke kun har gennemsyret hele den økonomiske tænkning, men efterhånden også vores kultur. Og for at ændre det burde økonomer begynde at tjekke, om deres modeller baserer sig på ensembler, mener han. Hvis de gør det, burde de ændres til at basere sig på et tidsgennemsnit. Det største problem er nemlig, at gode kriterier for passende niveauer af risici ikke kan beregnes via et ensemblegennemsnit, fordi her er større fluktuationer blot ensbetydende med større profit. Ergo må man forsøge at tage så store risici som muligt. Med tidsgennemsnit er det tværtimod muligt at optimere sin risikoprofil uden at sætte hele økonomien på spil.

I eksemplet med terningkastet fra indledningen er det f.eks. muligt via tidsgennemsnittet at beregne en optimal strategi for indskuddet (se graf), som ikke fører til evig bankerot. Regner man lidt på det, fører en ensemblegennemsnitsberegning til et forventet afkast på 67 pct. (hvis indskuddet er F, vindes i gennemsnit (5/6 x 0) + (1/6 x 10F) = 1,67 x F, fratrukket indskuddet F, hvilket giver 67 pct.).

Ifølge en beregning af tidsgennemsnittet har man derimod et forventet afkast på -100 pct., hvis man vælger at bruge hele sin formue. Hvis man derimod kun satser 8,3 pct. af formuen, kan man forvente et afkast på 2,9 pct. pr. kast*. Mindre satsninger end det fører til, at gevinsten ikke er stor nok til at indhente de tabte væddemål. Og større satsninger koster for meget til, at man kan tåle at tabe dem uden at risikere at miste hele formuen.

Referencer: O. Peters: 'The time resolution of the St. Petersburg paradox', Phil. Trans. R. Soc. A 369, 1956, 4913-4931 (2011), arXiv:1011.4404v2, doi:10.1098/rsta.2011.0065

O. Peters: 'Optimal leverage from non-ergodicity,' Quant. Fin. 11, 11, 1593-1602 (2011),

arXiv:0902.2965v2, doi:/10.1080/14697688.2010.513338

**** I den trykte udgave af Ingeniøren står der 2,9% pr. 6 kast. Det er en fejl. Det forventede afkast per terningekast er givet ved formlen T = (1+10f)^(1/6)(1-f)^(5/6) - 1, hvor f er brøkdelen af ens formue, der satses.

Emner : Matematik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu mangler vi bare at de teoretiske fysikere læser antropologi, for at opdage at antropologer har vidst det her i århundreder.

Det næste interessante spørgsmål er, om de teoretiske fysikere kan beregne om - og i givet fald hvor lang tid der går, før - dette åbenlyse tyveri går op for den brede befolkning, og hvor lang tid der derefter går før den første børshaj dingler fra en lygtepæl.

Man behøver blot at kigge sydpå, til Spanien - hvor over 50% af ungdommen i dag er arbejdsløse - og de uroligheder, der nu er ved at udvikle sig til decideret voldelig opstand. Her vil selv de mest hærdede neo-liberale sandsynligvis selv rende ind i at slå alt andet end en 6'er.

Det problem vi står overfor er i bund og grund, at de eksisterende politiske ideologier - liberalismen såvel som socialismen - alle bygger på disse tåbelige kapitalistiske antagelser.

Det erkendelsesniveau vi formodentlig over tid kan nå med Peters arbejde, vil med andre ord sandsynligvis ikke føre til noget som helst andet end lidt morsom filosoferen blandt intellektuelle.

Strukturelle forandringer i menneskehedens historie har derimod stort set altid involveret udgydelsen af blod. Ensembleteorien har muligvis mødt sin teoretiske banemand. Er historien reproduktiv som altid, bliver det imidlertid for enden af et reb, at den finder sit endeligt.

//

  • 0
  • 0

"Den økonomiske krise er kendetegnet ved store væddemål på børsen, og ved at middelklassens velstand udhules til fordel for ganske få spekulanter"

Nej, problemerne opstår IKKE ved børsernes "væddemål" (som i øvrigt er en meget dårlig betegnelse at bruge her) og tilstedeværelsen af det, du kalder "spekulanter".

Børsernes funktion er det centrale i den kapitalistiske økonomi. Problemet er, når regulering og politisk indblanden skjuler eller utydeliggør de risici, enhver investering indebærer. Dette svarer til at hælde grus i maskineriet, og det svækker markedernes funktion.

Man skal tværtimod eksponere risici og gøre markederne mere og mere gennemsigtige. Virksomhederne - herunder bankerne - skal have lov at gå konkurs. Folk skal have lov at miste deres opsparing.

Kun på denne måde kan kapitalismen gøre dét, den gør bedst: at udgøre den maskine, der befordrer smøremidlet - i form af finansiering - til private virksomheder.

  • 0
  • 0

Endelig bare et lille bevis på at vores penge verden / system er nedbrydne. Og giver kun flere foredele til dem som har pengene. Altså jo rigere jo mere indflydelse og magt har man.

Og så er det sjovt nok altid den lille mand som tag læsset.

Det er nedbrydne..

  • 0
  • 0

vil altid tænke på deres egen grådighed selv om de kunne værre rigere når andre også får del i overskuddet.
De fatter simpel ikke at de skal dele ud af deres rigdom for at blive rigere selv.
Så hvis man ikke holder øje med dem kører de alle systemer i grus.

  • 0
  • 0

Ja, og Laplace havde også allerede indset at Skt.Petersburg-paradokset ville løse sig selv hvis spillet blev spillet uendelig mange gange. Det var for 200 år siden.

At få eksperter allerede ved besked burde ikke være en forhindring for at man gør opmærksom på sagen over for et bredere publikum. Det kaldes formidling.

  • 0
  • 0

"Den økonomiske krise er kendetegnet ved store væddemål på børsen, og ved at middelklassens velstand udhules til fordel for ganske få spekulanter"

Nej, problemerne opstår IKKE ved børsernes "væddemål" (som i øvrigt er en meget dårlig betegnelse at bruge her) og tilstedeværelsen af det, du kalder "spekulanter".

Børsernes funktion er det centrale i den kapitalistiske økonomi. Problemet er, når regulering og politisk indblanden skjuler eller utydeliggør de risici, enhver investering indebærer. Dette svarer til at hælde grus i maskineriet, og det svækker markedernes funktion.

Man skal tværtimod eksponere risici og gøre markederne mere og mere gennemsigtige. Virksomhederne - herunder bankerne - skal have lov at gå konkurs. Folk skal have lov at miste deres opsparing.

Kun på denne måde kan kapitalismen gøre dét, den gør bedst: at udgøre den maskine, der befordrer smøremidlet - i form af finansiering - til private virksomheder.

Bingo.... Men det får du sgu ikke de misundelsespræget masser til at forstå. Se blot et par andre kommentarer herovre med "rige=grådighed" og andet godt.

god weekend

  • 0
  • 0

ok, godt ord igen :-)

Det var ikke så meget en kritik af selve artiklen, men mere en forundring - overraskelse - over, at de økonomiske eksperter tilsyneladende ikke allerede ved det.

Men tak for artiklen! Ja, formidling er bl.a. med til at gøde jorden for den gode debat.

-Mike.

  • 0
  • 0

"Den økonomiske krise er kendetegnet ved store væddemål på børsen, og ved at middelklassens velstand udhules til fordel for ganske få spekulanter"

Nej, problemerne opstår IKKE ved børsernes "væddemål" (som i øvrigt er en meget dårlig betegnelse at bruge her) og tilstedeværelsen af det, du kalder "spekulanter".

Børsernes funktion er det centrale i den kapitalistiske økonomi. Problemet er, når regulering og politisk indblanden skjuler eller utydeliggør de risici, enhver investering indebærer. Dette svarer til at hælde grus i maskineriet, og det svækker markedernes funktion.

Måske du skulle tage et kig på de positive feedback mekanismer, der er ved gældsopbygningen i samfundet. Hvis du har en vækst i lån, skabes en større pengemængde, der skaber en opadgående værdisætning af goder på markedet. Dette fører til en øget investering (spekulation) i disse goder, som dermed stiger endnu mere. Så længe denne opadgående spiral kan fødes af nye lån kan festen fortsætte. Alle rigtige værdiskabende investeringer (udvikling af nye ting f.eks,) har meget svært ved at konkurrere med de "sikre" investeringer i boliger osv. Dette kan ikke fixes ved at oplyse nogen om noget. Det er ren gambling og der er store gevinster at hente, som ikke forsvinder fordi man oplyser om nedgangstider senere.

Man skal tværtimod eksponere risici og gøre markederne mere og mere gennemsigtige. Virksomhederne - herunder bankerne - skal have lov at gå konkurs. Folk skal have lov at miste deres opsparing.

Kun på denne måde kan kapitalismen gøre dét, den gør bedst: at udgøre den maskine, der befordrer smøremidlet - i form af finansiering - til private virksomheder.

Din idylisering af den Morten Korchske børs og det ideele marked med lige mulighed for information er et falsum. At man reder bankerne (og andre store virksomheder) fra deres egen uduelighed er selvfølgelig en kæmpe fejl. Men det ændrer ikke på at hele det monetære system er uhensigtsmæssigt designet. Neoklassiske beskrivelser af det monetære system (som din simple forståelse af det ideele marked bygger på) er totalt misforstået. Deres modeller tager ikke højde for tid og de betragter i det store hele gæld som enten ligegyldigt eller som værende af mindre betydning. Neoklassisk forståelse af økonomi er ca. lige så videnskabeligt som lægebehandlinger var i københavn ano. 1600. Intentionen er god, forståelsen ringe, kuren farlig og misforstået. Hele systemet er ikke hensigtsmæssigt designet, og bør selvfølgelig indrettes efter hvordan det monetære system rent faktisk virker (og det er meget langt fra det der undervises i neoklassiske modeller).

  • 0
  • 0

Bingo.... Men det får du sgu ikke de misundelsespræget masser til at forstå. Se blot et par andre kommentarer herovre med "rige=grådighed" og andet godt.

Det kan godt være at "de misundelsespræget masser" ikke har forstået de finere detaljer i hvordan værksten skabes, men det ser det nu heller ikke ud til at du har. En stor del af den "investering" (=spekulation) der har været foretaget i de senere år har været ponzi investeringer, baseret på at en øget pengemængde (genereret af øget udlån) skaber stigende værdier. Hvis du mener den slags investeringer er gode og samfundsopbyggende, så har du tydeligvis ikke forstået hvad der skaber nye værdier i samfundet. De ægte værdiskabende investeringer (i opfindelser og forbedringer af ting) bliver undertrykt i opgangstider fordi ponzi investeringer er mere profitable, og i nedgangstider er der ingen kapital til hverken gode eller dårlige investeringer (da pengemængden skrumper). Så længe denne mekanisme ikke er løst, så ser det sort ud for fremtiden. Hvis man bilder sig selv ind at deregulering er løsningen på dette problem, har man i sandhed ikke forstået problemet.

  • 0
  • 0

Nicolai, hvad er der så galt i at en øget pengemængde skaber flere udlån og dermed mere forbrug, mere risikovillige investeringer og dermed øgetkapitaladgang for virksomheder?

  • 0
  • 0

En læser har gjort mig opmærksom på, at jeg har baseret mine beregninger af tidsgennemsnittet sidst i artiklen på en gevinst på 11 gange indskuddet tilbage, og ikke 10, som skrevet. Beklager. For at afmystificere tallene en smule, her en ny udregning (håber at den er rigtigt...):

Hvis vores udgangsformue er F_0 og hvis f er den brøkdel af formuen, som satses for hvert kast, så vil vi efter F_N kast have en formue

F_N = F_0(1-f+10f)^n(1-f)^(N-n)

fordi den satsede brøkdel f af udgangsformuen F_0 forsvinder for hver N-n gange, der ikke slås en sekser, og bliver udbetalt som 10-1=9 gange f for de n gange, der faktisk slås en sekser. I grænsen for N --> uendelig, vil n=1/6 og

F_N/F_0 = lim{N-->inf} [(1+9f)(1-f)^5]^(N/6)

Funktionen i de kantede parenteser er maksimeret af f ved at differentiere og sætte lig nul:

9(1-f)^5 – 5(1-f)^4*(1+9f) = 0
9(1-f) = 5(1+9f)
9-5=54f
f = 2/27 = 7,4 %

Sættes f=2/27 tilbage i F_N for N=6 og n=1 fås 13,4 %. Det forventede afkast per terningekast er givet som

T = (1+9f)^(1/6)*(1-f)^(5/6) – 1
= 1,088867 * 0.93788 -1 = 0,02123 = 2,1 %

og da gevinsten F er et kummulativt produkt af T, kan man tjekke og se at F_6 bliver 1,021^6 = 1,134, e.g. 13,4 % som før.

  • 0
  • 0

Nicolai, hvad er der så galt i at en øget pengemængde skaber flere udlån og dermed mere forbrug, mere risikovillige investeringer og dermed øgetkapitaladgang for virksomheder?

Forhåbentlig uden at blive slået i hartkorn med "de misundelsespræget masser", kan vi vel godt blive enige om eksistensen af god kapitalisme, f.eks. organisk vækst af virksomheder og investeringer i synergi med det omkringliggende samfund uden pres for øjeblikkeligt afkast, og så den dårlige kapitalisme, hvor det f.eks. gælder om at rage til sig i årlig bonus, købe mindre virksomheder, fusionere dem, og sælge dem til overpris, i forventning om fremtidig markedsdominans (på trods af ledelsesmæssigt kaos i det nye sammensatte frankensteinfirma).

  • 0
  • 0

Må jeg anbefale filmen Zeitgeist Moving Forward.

Og til jer der er imod den, eller mener den ikke har noget grundlag. Ja så må i jo være nogle fra den dårlige kage vi alle smager for tiden.

  • 0
  • 0

Håber i har hørt den om tyskeren der kommer til en lille græsk by og vil se værelset. Han lægger 100€, som farer rundt i byen og fjerner al gæld. Til sidst ender pengene igen hos hotelejeren som giver dem tilbage til turisten, som ikke ville have værelset, men nu er byen gældfri.
Bankvirksomhed minder meget om dette, og det er måske også grunden til at bankerne har slået sig sammen med realkredit og forsikring. Det er et stort kør-rundt cirkus.
De penge den ene hånd låner ud havner i den anden, og kan derfor lånes ud endnu engang. Det kræver stærk moral at sælge elastik i metermål, og det er måske kernen i det hele.

  • 0
  • 0

Citat Claus Webbe:
"Børsernes funktion er det centrale i den kapitalistiske økonomi. Problemet er, når regulering og politisk indblanden skjuler eller utydeliggør de risici, enhver investering indebærer. Dette svarer til at hælde grus i maskineriet, og det svækker markedernes funktion. "

Det er fuldstændigt hamrende forkert. Det er faktisk manglen på regulering fra staten, som var skyld i meget af sub-prime krisen og dens bølgevirkninger ud over alle. Og denne manglende regulering kom fra manipulation fra inkarneret økonomiske "voldtægtmænd".

Prøv læs lidt om Glass-Steagall og se, hvorfor den opstod, hvem som fjernede den og, hvad der så skete.

Du kan også se dette udmærket interview med en skatteekspert (William K. Black), som forklarer det ret tydeligt:
http://www.pbs.org/moyers/journal/04032009...

Han har også skrevet en udmærket bog om emnet: "The Best Way to Rob a Bank Is to Own One."

  • 0
  • 0

Greenspans Fraud.

For Greenspan ser ud til at have planlagt at være den største tyveknægt i jordens historie - godt hjulpet af korrupte embedsmænd og finanshajer...

  • 0
  • 0

... på 2. årsprøve på økonomistudiet (polit). Emnet var risikoaversion.

Så Mark Buchanan har da ret, når han skriver, at "Jeg er i stadigt højere grad overbevist om, at Ole Peters har identificeret kernen i et helt essentielt problem inden for den moderne økonomi".

Men hvis han mener, at økonomerne ikke allerede er klar over dette, så tager han fejl.

  • 0
  • 0

Det er åbenbart kun i finansverdenen man har så mange liv. Nu er de pludselig blevet klimaeksperter, og selvfølgelig med alarmisme.
http://climatechange.worldbank.org/content...
og
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/11/19...

Og rapporten prydes selvfølgelig af billedet af Grønland der smeltede i tre dage. Netop bankverdenen nyder ikke mere den største tillid, men det er jo altid sikrest at forudsige katastrofer. Sker det ikke glemmer folk det, og sker det kan de bryste sig af at have forudsagt det.

  • 0
  • 0

Nicolai, hvad er der så galt i at en øget pengemængde skaber flere udlån og dermed mere forbrug, mere risikovillige investeringer og dermed øgetkapitaladgang for virksomheder?

Hvis en øget pengemængde kun skabte mere forbrug og øget risikovilighed, så var der ikke noget problem.

Problemet er at en øget pengemængde giver prisbobler. Disse prisbobler (prisen for et gode på et eller flere områder) vokser med pengemængden, og dette skaber en positiv feedback på priserne - da udlånet også følger med (fordi udlån gives med sikkerhed i friværdi, der også stiger når boblerne dannes). Denne mekanisme skaber for den enkelte spekulant mere friværdi der kan lånes i, og som kan geninvesteres osv. osv.

En traditionel investering i f.eks. en opfindelse eller et produktionsapparat (der ikke er på et boble område), følger ikke denne positive feedback mekanisme. Den følger den almindelige invester, vente, vente, vente, måske succes, måske break even, måske overskud. Det er tude-tosset som spekulant at investere i dette, hvis man i stedet kan investere i en positiv feedback mekanisme på et boble område. Bankerne er også mere villige til at låne til "spekulation" i boliger (og andre let forståelige/observerbare bobler) end i mystiske maskiner og tekniske forklaringer de ikke har evnerne til at forstå. Det betyder at den lille entreprenør/innovatør/opfinder ikke kan financiere sin ide i opgangstider pga. konkurrencen fra boblerne. Bankerne evner ikke at forstå denne relativt simple mekanisme, fordi de er skolet i neoklassisk sludder og vrøvl.

Disse spekulationer i bobler fungerer på samme måde som et gigantisk ponzi scheme (man fodrer tidligere investorer (udbetaling af deres afkast) med nye investorers indskud). Når ponzi schemet løber tør for nye investorer falder korthuset sammen, på samme måde som alle andre pyramidespil.

Hvis bankerne havde forstået denne mekanisme (og lederne var gjort ansvarlig for tabene) ville de aldrig have tilladt investeringerne i at komme så langt ud. Desværre har vi bankledere der aflønnes efter deres evne til at rage til sig, men straffes ikke (proportionalt) for de tab der efterfølgende kommer.

Misforstå mig ikke, for jeg er meget stor tilhænger af risikovillige investorer (og også spekulanter i et vist omfang). Dagens banker er IKKE risikovillige investorer, de er risiko-blinde investorer. De forstår grundlæggende ikke deres investeringer. I øvrigt investerer bankerne ufattelige gigantiske summer i financielle instrumenter, der ikke har et underliggende gode. De investerer Triliarder dagligt på spekulation i f.eks. valutaer. Et grundlæggende nul-sums spil, der ikke giver afkast, men kun omfordeler. Vi som jord-boere bliver ikke rigere af denne aktivitet. Bankerne bliver rigere, for de tjener %'er på transaktionerne. Det betyder at bankerne kommer til at sidde på en stadig stigende del af værdierne i samfundet - og det afspejler sig i de ufattelige beløb der dagligt investeres af bankerne, men som ikke skaber job noget sted i verden. Der investeres mange penge i almindelige virksomheder, men der investeres helt ufattelige summer på mystiske derivater, futures, valutaer, guld, olie og alt muligt andet som ikke skaber nye goder i samfundet.

Hvis bankerne kun investerede i nye fabrikker, spændende teknologier, osv. ville vi ikke have arbejdsløse i nævneværdigt omfang. Men det ville ikke gøre bankerne rigere, det ville til gengæld gøre befolkningen rigere.

Hvis børserne havde en reel rolle i skabelsen af job og innovation i samfundet, så ville børsen være fokuseret på helt små opstartsvirksomheder og deslige. Det viser sig jo igen og igen at jobskabelsen sker i de små nye virksomheder. Børserne er fokuseret på omfordeling mellem store og gigantisk store virksomheder. Og så længe aktiekurserne bestemmes af financielle investorer (computer algoritmer ejet af bankerne), som mikro sekund trader, så er det nok så som så med den store forståelse for de underligende værdier og goder i selskaberne der handles på børsen.

Hvis jeg skulle have respekt for bankerne (financielle investorer i bred forstand), så skulle de have masser af ingeniører og forskere ansat til udelukkende at evaluere de virksomheder og opstartere der skulle låne penge af dem. Man ville have fag på ingeniørstudierne der gik ud på at værdiansætte teknologier og identificere fysiske risici. I stedet har vi handelshøjskoler der i den ene ende lærer de studerende hvordan man skal tolke et regnskab og i den anden ende lærer andre studerende hvordan man skal opstille en virksomheds værdier i et regnskab. I ingen af tilfældene er der undervisning i hvordan de underliggende goder eller den underliggende teknologi virker og hvilke risici og begrænsninger der er.

Hvordan kan nogen nogensinde tro, at det giver et effektivt marked at overlade reguleringen af disse institutioner til sig selv???

  • 0
  • 0

Hvis jeg skulle have respekt for bankerne (financielle investorer i bred forstand), så skulle de have masser af ingeniører og forskere ansat til udelukkende at evaluere de virksomheder og opstartere der skulle låne penge af dem. Man ville have fag på ingeniørstudierne der gik ud på at værdiansætte teknologier og identificere fysiske risici. I stedet har vi handelshøjskoler der i den ene ende lærer de studerende hvordan man skal tolke et regnskab og i den anden ende lærer andre studerende hvordan man skal opstille en virksomheds værdier i et regnskab. I ingen af tilfældene er der undervisning i hvordan de underliggende goder eller den underliggende teknologi virker og hvilke risici og begrænsninger der er.

Hvordan kan nogen nogensinde tro, at det giver et effektivt marked at overlade reguleringen af disse institutioner til sig selv???

Vil man ikke kalde viden om teknologier og produkter for markedskendskab ?

En anden problematik i værdisætning af nye produkter og teknologier er vel, at det kun er skaberen som realt har en ide om udviklingspotentialet?

  • 0
  • 0

der er endda et begreb for det, nemlig "financial engineering", hvor der skrues i det uendelige på strukturerne omkring selskaber og investeringer, så de giver et bedre afkast med lavere risiko. Det er i mange tilfælde ingeniærer og fysikere, der er udarbejder disse strukturer, da økonomer ikke er så sofistikerede.

Nogen vil måske mene at ingeniørerne ikke altid har været i stand til at vurdere risiciene, men lad det nu ligge.......

Mvh Lars

  • 0
  • 0

Jeg spurgte engang en økonom hvad det betød for bruttonationalproduktet at man havde opfundet kvartsuret, sådan at det dyre mekaniske ur blev udkonkurreret og urmagerbranchen stort set forsvandt. Han svarede at det betyder at BNP falder, fordi der bliver mindre arbejde og mindre omsætning. For økonomerne er det altså skidt at en opfindelse løser et problem. De er skøre.

  • 0
  • 0

Ja det er de satme. Tag bare robotter, hvad vil de gøre i fremtiden, hvor 70% af robotter ren faktisk kan erstatte mennesker. Sætte dem på gaden?

Uanset hvad de økonomer eller politikere siger, så er der et eller andet galt i vores samfund, globalt. Om det er grådighed eller hvad? det der mange der ikke er enige i. Men en ting er sikkert, vores børns børn stå dælme over for en dyster fremtid hvis ikke vi kan forklare eller vise at der er bedere muligheder for både os mennesker, dyr og naturen og så den økonomi.

Men ingen her hjemme på christiansborg tænker mere ind 2-3 år fremad.
Sørgeligt !

  • 0
  • 0

Vil man ikke kalde viden om teknologier og produkter for markedskendskab ?

Det er ret ligegyldigt hvad man kalder det. Pointen er at det kræver dyb teknisk indsigt, som IKKE mestres på handelshøjskolerne. På ingeniør studierne ender meget få (måske slet ingen) med et teknologi/financierings job i de financielle institutioner.

En anden problematik i værdisætning af nye produkter og teknologier er vel, at det kun er skaberen som realt har en ide om udviklingspotentialet?

Jeg tror den gennemsnitlige skaber af ny teknologi, er en af de dårligste til at værdisætte sin nye opfindelse. Han vil uanset hvad værdisætte opfindelsen særdeles positiv. Det er desværre kun en lille brøkdel af de "gode ideer", der er gode. Tilgengæld er der også mange gode ideer, der aldrig bliver til noget, fordi kapitalen til videreudviklingen er reguleret/begrænset af personer med høje løninger og ringe evner.

Hvis man begyndte at bruge ressourcer på at evaluere og støtte de dygtigste iværksættere med produktpotentiale, så ville vi som samfund komme langt. Alene det at vi ikke har forkellige ord for forskellige iværksættere, siger alt om at vi ikke arbejder nok med det. Der er en verden til forskel fra Mary der starter sin egen 1-mands(kvindes) frisørsalon og så Mikael der laver en virksomhed med udvikling og produktion af solcelle-drevne lysmaster osv. Mary kommer ikke til at skabe 300 arbejdspladser med export produkter, men det er der en chance for Mikael gør. Hvorfor bruger vi samme ord (iværksætter) om begge to? Jeg har hørt at man på Grønlandsk har mange forskellige ord for sne afhængig af dennes egenskaber - sproget bliver formet af behovet for at skelne imellem ting. Man må så konstatere at vi i Danmark ikke har haft brug for at skelne imellem iværksættere af den ene og den anden slags. Det er sørgeligt.

Der findes venture kapitalister i DK, men de er efter min mening helt og aldeles utilstrækkelige i forhold til behovet. Der hvor de store kapital koncentrationer er (pengeinstitutter, kapitalfonde og pensionskasser), ser man stort set ikke venture interesser. Jeg er ikke fortaler for at man skovler penge ud over innovatør-iværksættere (jeg mangler det rette ord), for det skaber bare bobler. Det eneste der giver sund vækst er at stille rimelige krav og evaluere resultaterne af investeringer, men uden at drukne iværksætterne i ansøgninger og opfølgningsskemaer. Det kunne f.eks. ske ved at stille teknisk-administrative ressourcer til rådighed, der (på sagligt teknisk grundlag) kunne evaluere opstartsvirksomheden og give en "rating" i form af at opstille en business-case/forretningsmodelevaluering. Denne "rating" kunne så danne grundlag for en låne-rente og et kredit-max. En sådan model ville sikkert give en masse skæverter og spildte penge, men alternativet er for mig en halv befolkning på kontanthjælp og en anden halv befolkning i kamp mod lavtlønsjobs i Kina, Polen, Rumænien, Indonesien og Vietnam.

Hvis ikke vi tager skeen i den anden hånd, så får vi mere af det samme. Grundlæggende er der jo ikke noget galt med smarte folk fra handelshøjskolerne, de skal bare ikke have magten over kapitalen i det omfang de har i dag. De har været alt for gode til at rage til sig selv, men meget lidt gode til at skabe nye jobs og ny industri i de lande hvor kapitalen kom fra.

  • 0
  • 0

Men vi lever kun i ét univers, hvor tiden er irreversibel.

Det er ikke helt korrekt. Tiden kan godt gå baglands, men kun til et vist punkt. Så længe, at tiden ikke har medført noget, som manifisterer sig, i virkeligheden, er muligt at den går både forlands og baglands. Det har noget med tidskonfligter at gøre. Så længe, at tidsrejsen, ikke medfører en tidskonfligt, så er tiden reversibel. Ved en måling, kolapser tiden og eksisterer, netop på grund af tidskonflikten. Vores måling, medfører en tidskonfligt, der får tiden til at opstå. Det skyldes "sammenligningen".

  • 0
  • 0

Per: " Man behøver blot at kigge sydpå, til Spanien - hvor over 50% af ungdommen i dag er arbejdsløse - og de uroligheder, der nu er ved at udvikle sig til decideret voldelig opstand. Her vil selv de mest hærdede neo-liberale sandsynligvis selv rende ind i at slå alt andet end en 6'er."

Kun hvis du irrefutabelt kan påpege at det er en "neoliberal" økonomisk politik der har børt til problemerne. Som det er, var det en boligboble der blev blæst op i 90erne og yderligere i 2000'erne, der førte til at mange unge forlod gymnasier og skoler for at gå ind i byggeriet og ejendomsbranchen. Det er dem der i dag står uden arbejde.

Hvad er en "neoliberal" iøvrigt?

" Det problem vi står overfor er i bund og grund, at de eksisterende politiske ideologier - liberalismen såvel som socialismen - alle bygger på disse tåbelige kapitalistiske antagelser. "

Det har været en påstand i mange år bland mange "tredievejs" fortalere, og iøvrigt også blandt socialister, goså før den her omtalte ensembl teori udbasuneres som en antagelse for en monolitisk "kapitalisme" eller "Liberalisme".

Claus:

" Børsernes funktion er det centrale i den kapitalistiske økonomi."

Rettere, det er et høj-niveaumarked i enhver økonomi hvor mange producenter af bredt efterspurgte goder skal have deres ydelser og goder prissat.

" Problemet er, når regulering og politisk indblanden skjuler eller utydeliggør de risici, enhver investering indebærer. Dette svarer til at hælde grus i maskineriet, og det svækker markedernes funktion. "

Enig. Eller syre - maskineriet kører videre, for en tid, indtil komponenterne opever sælsomme fejl og ydelsesdegraderinger, før gear og ledninger endelig tæres helt væk.

Nicolai Rasmussen:

" Din idylisering af den Morten Korchske børs og det ideele marked med lige mulighed for information er et falsum."

Claus gør ingen sådan ting.

" At man reder bankerne (og andre store virksomheder) fra deres egen uduelighed er selvfølgelig en kæmpe fejl."

Jeg kan ikek se hvordan Claus skulle enten idylisere TBTF bankerne, eller bailoutsne af samme.

" Men det ændrer ikke på at hele det monetære system er uhensigtsmæssigt designet. Neoklassiske beskrivelser af det monetære system (som din simple forståelse af det ideele marked bygger på) er totalt misforstået. Deres modeller tager ikke højde for tid og de betragter i det store hele gæld som enten ligegyldigt eller som værende af mindre betydning. "

Enig.

CLaus udtaler sig iøvrigt ikke indledningsvis om gældsætningen (som korrekt nok er den syre der får hele systemet til at falde fra hinanden i disse år), og jeg kan ikke se hvordan ekstrem gældsætning, skulel være endemisk eller unik for et "kapitalistisk" system. Gæld findes i mange former, eksplicitte som implicitte. Fx. den klimagæld, som hele verden opbygger (jfr. bogen Ecological Debt), eller den Miljøgæld som USSR opbyggede før jerntæppets fald, samt Kina i den grad opbygger i disse år, med søtrstedelen af deres floder og vandveje forurenede så de er uegnede til menneske anvendelse.

mvh

  • 0
  • 0