Økonomerne har talt: »Flere ingeniører, tak«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Økonomerne har talt: »Flere ingeniører, tak«

Hvis der i 2030 var 10.000 flere med en ingeniøruddannelse, end den almindelige socioøkonomiske fremskrivning tilsiger – og et tilsvarende antal færre humanistiske kandidater – ville Danmarks bruttonational­produkt være en milliard kroner højere.

Det fremgår af et af de økonomiske eksperimenter i en ny bog om afkastet af uddannelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed – en uafhængig institution, der er kendt for sine seriøse og grundige forskningsrapporter om sociale og økonomiske forhold, som ofte er med til at påvirke den politiske dagsorden.

Rockwool Fondens økonomer kommer også frem til, at det danske samfund på ingen måde er mættet af højtuddannede, hvilket ellers er et synspunkt, der i de senere år er blevet fremført ved flere lejligheder i forbindelse med overuddannelse, unødvendig akademisering af uddannelser osv.

Et andet regnestykke viser nemlig, at hvis 10.000 ufaglærte kun med en grundskoleuddannelse i bagagen tog en ekstra uddannelse, ville det også give et ekstrabidrag til det danske bruttonationalprodukt på en milliard kroner om året.

»Mere uddannelse giver højere vækst. Det er det hovedbudskab, vi giver politikerne,« siger forskningschef Jan Rose Skaksen.

Illustration: MI Grafik

Ingeniørforeningens formand, Thomas Damkjær Petersen, finder rapporten interessant og brugbar:

»Den viser, at vi ikke har nået det optimale uddannelsesniveau, og at vi kan blive bedre til at udnytte kompetencerne.«

Han finder det tankevækkende, at regnestykket med de 10.000 ekstra ingeniører stort set svarer til den ingeniørmangel, der forventes i 2025, og som IDA arbejder for at afbøde gennem Engineer the future-kampagnen.

Meget eller lidt

Når analysen viser, at mere uddannelse betaler sig, kan man lidt kynisk tilføje: ‘men ikke ret meget’.

En milliard kroner er nemlig kun 0,05 pct. af det samlede danske bruttonationalprodukt.

Men sådan ser Jan Rose Skaksen ikke på det:

»100.000 kr. mere i årligt BNP for hver person, man flytter – det synes jeg er meget.«

Rapporten ser ikke på, hvordan eller om det i det hele taget er muligt at gennemføre disse eksperimenter i virkeligheden.

Når det gælder ingeniørmarkedet, vil det være en meget ambitiøs opgave at få 10.000 ekstra kandidater i 2030, vurderer Thomas Damkjær Petersen.

»Det tager lang tid at uddanne nye kandidater, men hvis vi virkelig vil, burde det være realistisk,« siger han.

Ved nærlæsning af rapporten vil man som ingeniør nok finde det mindre sjovt, at den gavnlige virkning for samfundet af flere ingeniører har følgeskab af en nedgang i ingeniørlønningerne på 5,2 pct. som en direkte konsekvens af, at der vil være 13,1 pct. flere ingeniører i beskæftigelse.

Koldt vand i blodet

Hvordan nu det, vil nogle spørge, når der er meldt ud om en markant ingeniørmangel i fremtiden.

Her kan der være god grund til at slå koldt vand i blodet, for som Jan Rose Skaksen understreger, er analysen ikke en prognose, men et eksperiment, der skal afdække, om der vil være gevinster ved at videreuddanne flere generelt og uddanne flere ingeniører specielt.

Ændringer i efterspørgslen har naturligvis også en betydning, men som enhver eksperimentator ved, så gælder det om ikke at variere flere parametre, end at man med sikkerhed kan henføre et resultat til det, man ønsker at teste.

I den virkelige verden, hvor alt andet aldrig er lige, kan lønningerne og alt andet udvikle sig helt anderledes.

Det er det generelle problem med ligevægtsmodeller og beregninger, der rækker mange år ud i fremtiden.

Forelagt denne problemstilling siger Jan Rose Skaksen:

»Det er svært at se, hvad man ellers kan gøre. Hvis vi slet ikke lavede sådanne beregninger, ville vi styre helt i blinde«.

Thomas Damkjær Petersen understreger også, at det er umuligt at sige, hvordan verden præcis kommer til at se ud, men det gælder om at give den bedst mulige information til både politikere og unge, der skal begynde en uddannelse, og her er analyserne relevante.

Uddannelse koster store beløb

Når det er vigtigt at vide, om uddannelse betaler sig eller ej, er det, fordi offentlige udgifter i Danmark til uddannelse er 6,1 pct. af BNP.

Det er blandt OECD-landene kun overgået af Costa Rica og Norge.

Illustration: MI Grafik

På den baggrund er det en nærliggende tanke, om det ikke samfundsøkonomisk vil være mere gavnligt at effektivisere uddannelsessystemet, f.eks. med brug af ny teknologi.

En besparelse på blot 0,1 procent­point vil have 20 gange så stor samfundsøkonomisk effekt som at overflytte 10.000 humanister til ingeniører.

»Effektivisering vil altid være godt, men det er en helt anden problemstilling end den, vi har sat os for at undersøge: om der er indtruffet en mætning af mennesker med uddannelse,« siger Jan Rose Skaksen.

Jan Rose Skaksen m.fl.: ‘Afkast af uddannelse – Det samfundsmæssige og individuelle rationale’, Rockwool Fondens Forskningsenhed, Syddansk Universitetsforlag.

Men i Danmark, spare vi på uddannelser, laver underlige regler om retningsskift, og straffer profesorer for at del af viden.
Vi har skyklapper på og forlanger "fakturerbar foskning", samt udlicitere ingeniøropgaverne til udlandet!

  • 8
  • 1

Bruttonationalproduktet er en forældet beregningsmåde og man kan derfor ikke bruge denne metode til at sammenligne Danmark. Blandet andet betales danske virksomheder for kvalitet, små serier og hurtig levering. Intet af dette tæller med i BNP.

Trods dette så har Danmark generelt skåret i alle uddannelser siden 1970. Måske var der plads til effektiviseringer, men dette må ramme en grænse.

  • 3
  • 1

»Det er svært at se, hvad man ellers kan gøre. Hvis vi slet ikke lavede sådanne beregninger, ville vi styre helt i blinde«.

Måske er det bare mig, men jeg ville forvente at man som modelbygger kunne stille med et testsæt hvor man kan se hvor godt modellen forudser en situation den ikke på forhånd kender til. Hvordan ved vi ellers at en konklusion ikke blot er et tilfældig udslag af den måde modellen er skruet sammen på?

  • 1
  • 0