Økologisk Råd: Brintbusser er kun et pressestunt

Den konservative trafikordfører Henriette Kjærs forslag om at lade busser i Danmarks største byer kører på brint, bygger på alvorlige misforståelser, mener Det Økologiske Råd.

Ifølge Kåre Press-Kristensen, civilingeniør og ph.d. ved Det Økologiske Råd, er brintteknologien på kort sigt for ineffektiv og - på trods af sit grønne image - forurenende.

»Det er 100 procent ment som et pressestunt i forbindelse med klimatopmødet i 2009, og problemet er, at vi risikerer at blive til grin i hele verden, fordi brinten for en stor dels vedkommende er produceret fra kulkraft, der er forurenende,« siger han.

Økologisk Råd ser forslaget fra de Konservative om indførelse af brintbusser i de danske storbyer som en forurenende misforståelse. Vi må have trafikselskaberne i gang med vedvarende energi nu, siger forslagets ophavskvinde, Henriette Kjær (K). Her er det en brændselcellebaseret brintbus i Perth, Australien. (Foto: Wikimedia) Illustration: Wikimedia

Henriette Kjær fastholder sig forslag og fremhæver, at brinten skal produceres med overskudsstrøm fra vindmøller.

»Det her er et langsigtet initiativ, der skal få trafikselskaberne til at tænke mere i vedvarende energi. Det kræver en løftestang, og den skal komme fra statens side,« siger hun.

Økologisk Råd kan dog ikke gennemskue, hvordan Henriette Kjær vil styre overskudsstrømmen fra møllerne, så den bliver brugt til brintproduktion, og det undrer også Kåre Press-Kristensen, at regeringen ikke har overladt valget af brændstofteknologi til andre.

»Staten kan netop påvirke markedet med politikker, men med forslaget om brintbusser sker det på en forkert måde. Staten bør sætte krav til CO2- og energieffektivitet og så overlade valget af teknologien til markedet og til ingeniørerne,« siger Kåre Press-Kristensen.

Økologisk Råd foreslår i stedet at forsyne busserne med flere partikelfiltre og SCR-katalysatorer (Selective Catalytic Reduction), der omdanner 90 procent af kvælstofoxider til vand og ren luft.

»Når man har erfaringer fra udlandet, der viser, at brintteknologien har en virkningsgrad på omkring 20 procent, er der ingen grund til at lave de samme eksperimenter herhjemme,« siger Kåre Press-Kristensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ynkeligt at se hvordan regeringen forsøger at finde noget at stille i udstillingsvinduet til klimatopmødet, nu hvor det måske er ved at gå op for dem at Danmarks vindmøllepark har mistet lidt af glansen, og at man i for mange år har forsømt at opdyrke ny verdensledende ekspertise på nogle af de utallige områder man kunne have gjort. Bølgeenergi, Brændelsesceller, og 2. generation bioethanol er blot nogle få eksempler.

Havde man været mere visionær,kunne man f.eks. ved kreativ afgiftspolitik have støttet opdyrkning af de der brintpiller i samen med vindenergi, så man ikke havde været nødt til desparat at hive nogle brintbusser frem der kunne demonstrere en totalt u-grøn måde at udnytte energiressourcer på.

  • 0
  • 0

Det er ikke kun biler som kan køre på batterier. Kineserne har allerede busser i drift som kører på batteri.

Et par batteripacks fra Tesla-motors burde kunne drive en bybus igennem en hel dag.

Bussen oplades om natten, hvor der netop ofte er en større andel strøm fra vindkraft.

  • 0
  • 0

Hvad med biogas ?.

Bint er og bliver en energi taber, bio gas kan alt det som brint ikke kan. biogas er både energi mæssigt rentabelt og økonomisk bæredygtigt. og co2 neutralt på samme tid.

Nu er problemet biogas til transport er ikke en politisk mærkesag. Men jeg siger stadigt kom. prutten i tanken og kør med grøn samvidighed.

Eldrift ja enig god ide men til busser er det bedst med direkte eldrevet trolly buser.batteri drift er ikke rentabelt for store køretøjer.

  • 0
  • 0

Elektriske busser som benytter supercap. Ved hvert stoppested er der en ladestation, der giver et ordentligt load. Så behøver bussens kapacitet ikke ovestige mere end længste afstand mellem 2 stoppesteder. Ladestationen kan være placeret i mast udover bussens tag. Lidt i stil med eldrevne sporvogne. Bussen bør være suppleret med nødbatterier/motor. Største udgift er etablering af 230 volt til hvert stoppested, og trafo/cap. der kan give nok ampere på meget kort tid. Men det kan måske overtid også booste lastbiler og lign. som kræves eldrevet i byerne. Stor virkningsgrad. Strategisk/langsigtet projekt.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke kompinere systemerne ? En trolly hybrid bus der skifter imellem direkte eldrift via luft ledninger trolly fungtionen batteri drift og bio gas drift. Som en trolly bus her har man alle fordele med den direkte eldrift på de lange strækninger- ved at skifte imellem forskellige teknologier så bliver denne bustybe bliver meget flexiebel. jeg er ikke enige som flere debatøre siger at trolly bussen har alle ulember fra både sporvognen og bussen samtidigt jeg ser ikke skiften i mellem luft ledninger til direke batteri/bigas drift som noget problem. Det må være idag med vore dages teknologi være. En lille teknisk udfordring at skifte fra direkte eldrift fra luft ledninger over til batteri drift/biogas drift. Med en robot arms fjernstyring af forbindelsen i mellem bussen og ledningen fra bus alt dette kan styres chaføren side. Med kameraer automatik følere robot arme mm.. Den hybrid bus der skifter i mellem ren luftbåren trolly eldrift i områder. Som ex industri, kontor, handls centre, beboelse, Vi kender alle de områder hvor det ikke er estedisk et problem. At der er luft ledninger i bybilledet. Mens vi holder by kernen som ex i de gamle midelalder byer. fri for de grimme luft ledninger, når bussen køre ind i de områder der skifter bussen automatisk over til enten batteri drift og den biogas drevne motor når battiet er tomt.

Sådanne en bus tybe vil ha alle fordele fra alle teknologier samtidigt. hybrid teknologien er kommet meget meget langt. jeg ser ingen konfligt i at kompinere løsninger ved at gøre bussen hybrid

Det må da kun være en lille teknisk udfording at opskallere sådanne en teknisk løsning fra denne pluk inn hybrid bil med en trolly fungtion til direkte eldrift. I en bus med en større motor batteri mm.

http://www.afstrinity.com/press-release-1-...

vore politikere skal hellere fokucere på at løse opgaven . Der existere fine tekniske løsninger som jeg beskriver her der løser opgaven. "busdrift der er næsten co2 neutral ved at kompinere allerede existerende løsninger" . vi bliver til grin over hele verden når vi laver brint fra naturgas og sender co2en ud i atmosfæren fra naturgasen for at lave et politisk statement.

Det er ikke at løse opgaven når man laver pregige projekter med brint busser der skal et udstilligs vindue til klima mødet i kbh i 2009. vore politikere skulle hellere bruge deres politiske krafterne på at få flere vindmøller op i forgårs.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2008/01/1...

  • 0
  • 0

Batterier er dyre, men det er luftledninger også. Alle de foreslået teknologier har det til fælles, at de er dyrere end diesel. Måske undtagen batteridrift.

Thunder Sky bussen har et 190 kWh batteri og en opgivet rækkevide på 350 km. Bybusser har en gennemsnitshastighed som er lav, så det bør række til en hel dag.

Prisen på batterierne er omkring 2000 kr per kWh. Hvis der skal bruges omkring 200 kWh i en bus, bliver det til en merpris på omkring 400.000 kr. Eller 80.000 kr om året hvis batteriet skal skiftes efter 5 år.

Der skal altså blot spares det beløb om året i brændstof, og det ser ud til at været givet.

Hvis krystalkuglen har ret, og prisen per kWh batteri kapacitet falder i de kommende år, så er det helt givet at alle busser kommer til at køre på batteri.

  • 0
  • 0

Brintbusser, jeg er enig med at det er en miljømæssigt uforsvarlig ide.

Hvis vi skal lave noget der virker, og som virker nu, og som er gennemprøvet af næsten 100 års historie så er og bliver det ren trolleybusdrift. I forhold til ren batteridrift eller en kombination af batteri/ledning, er der klare fordele:

  • Ingen energiforbrug til at transportere tunge batterier.
  • Teknologien virker og bruges i Norge, Østeuropa mv.
  • Tilbageførsel af bremsekraft til elnettet.
  • Lavere støj.

Nogle vil mene at luftledningerne ikke er kønne. Det kan næppe diskuteres, men det kan diskuteres om vi ønsker at forblive med at storforurene vore byer med NOx, partikler og vores jord med CO2.

Her mener jeg at vi må acceptere at skønheden lider lidt mod at vi får et renere bymiljø, som vil have en positiv effekt på vores fælles sundhed, især for astmatikere. Og på lidt længere sigt er der et potentiale om at reducere sundhedsudgifter mv.

Jeg vil mene at der vil være god fornuft i at udskifte alle A-bus linier i København med trolleybusser. For at undersøge mine forstande vil jeg mene at buslinie 4A vil være specielt hensigtmæssig, da den ikke kører igennem det centrale København og det vil derfor være lettere gennemføre projektet politisk.

Vedr. økonomien i projektet, ja så kræver det en vis investering, men i forhold til Københavns metro er langt langt billigere per km. Desuden kunne man overveje partnerskaber med interessanter som fx Dong, som kunne være med i financeringen.

God teknologi er lavet udfra filosofien: Keep it simple.

Jeg vedhæfter lige nogle nyttige links for dem som endnu ikke føler sig overbevist:

http://en.wikipedia.org/wiki/Trolleybus http://www.trolleymotion.com/de/ Moderne trolleybus i Bergen: http://public-transport.net/bus/Trolley/Be... Solaris - polsk producent af moderne trolleybusser: http://en.wikipedia.org/wiki/Solaris_Bus_%... En moderne Skoda trolleybus: http://www.skoda.cz/images/802.jpg

  • 0
  • 0

Ja jeg ved godt at jeg gentager mig selv, men hvad med at tænke lidt visionært og indføre et RUF-system?

http://www.ruf.dk (alle fordele fra biler og offentlig transport uden nogen af ulemperne)

Mht. at styre at overskudstrømmen bliver brugt til brint-produktion, så er det vel ikke så vanskeligt: lav el-pris når der er overskudsstrøm. Det kunne også gavne en andre steder, f.eks. har opvaskemaskinen tidsindstilling så den kan køre om natten (jeg ville nok huske det hvis der var penge at spare).

  • 0
  • 0

Hørt!

Når prisen for en letbane, kontra en MAXI-RUF er ca. den samme, er der kun en årsag til at den ikke er i spil. Der er ikke lavet nogen RUF-bane endnu. MAXI-RUF'en er tilmed mere flexibel, da den kan køre uden for banen.

Det vil også være noget, der vækker opsigt til klimatopmødet næste år, istedet for at vi blive til grin over brintteknologi!

Det er nok begrænset, hvad man kan nå at bygge, men bare man kan fremvise et vedtaget projekt, og en prototype under udvikling, vil alles interesse blive skærpet. Og tænk på eksportmulighederne, som statsministeren er så glad for, istedet for en dødssejler som brint! Jeg har endnu ikke hørt nogen fagfolk sige, at det ikke teknisk er den bedste løsning. Der mangler kun politisk vilje!

Fremtiden er elektrisk. Det være sig til transport som opvarmning (varmepumper). Det har klart den bedste virkningsgrad!

  • 0
  • 0

Kære Henning og Peter, pludselig taler vi om to forskellige ting, hvor RUF står for en dyr og radikal omlægning af infrastrukturen i modsætning til delvis indførsel af trolleybusser, som kun kræver opsætning af køreledninger og etablering af nogle få vendepladser (alt anden infrastruktur kan bibeholdes).

RUF er i øvrigt et teknisk set spændende initiativ, men personligt mener jeg at det er spild af penge, det kræver enorme mængder ny infrastruktur og ikke mindst teknologi, som ikke kan kaldes standardvarer endnu.

Desuden er det fuldstændigt uansvarligt at etablere RUF-anlæg hvis ikke også privatbiler ombyttes til RUF-biler, ellers findes der langt mere gennemprøvede og effektive teknologier til persontransport (Henning nævner selv en bedre løsning: en letbane).

Jeg vil ikke løse Københavns infrastrukturproblemer med trolleybusser, men derimod 1) sikre et bedre nærmiljø, 2) samt en lavere CO2 påvirkning af miljøet.

  • 0
  • 0

Kære Henning og Peter, pludselig taler vi om to forskellige ting, hvor RUF står for en dyr og radikal omlægning af infrastrukturen i modsætning til delvis indførsel af trolleybusser, som kun kræver opsætning af køreledninger og etablering af nogle få vendepladser (alt anden infrastruktur kan bibeholdes).

Der er andre ting end prisen der tæller i det regnestykke. Hvor skal trolleybussen køre? På den almindelige vej eller i en busbane? Hvad hvis der ikke er plads? Køreledninger er ikke gratis, og de falder ned. En skinne der fremfører strøm og fungerer som "busbane" oppe i luften falder ikke ned (når det er færdigudviklet som du så rigtigt skriver).

RUF er i øvrigt et teknisk set spændende initiativ, men personligt mener jeg at det er spild af penge, det kræver enorme mængder ny infrastruktur og ikke mindst teknologi, som ikke kan kaldes standardvarer endnu.

Personligt mener jeg at et RUF-lignende system er fremtiden. Det er kun et spørgsmål om tid og hvor den første bane bygges. Det er ikke spild af penge, men en investering. En beregning viser at tilbagebetalingstiden for et landsdækkende system i USA kun er 2 år!

http://alum.mit.edu/ne/whatmatters/200403/...

Desuden er det fuldstændigt uansvarligt at etablere RUF-anlæg hvis ikke også privatbiler ombyttes til RUF-biler, ellers findes der langt mere gennemprøvede og effektive teknologier til persontransport (Henning nævner selv en bedre løsning: en letbane).

Jeg forstår ikke hvorfor RUF skulle være "uansvarligt"? Du kan jo betragte en RUF-bane som en alm. letbane/metro, men med fremtidssikring: når folk selv skifter Ford Mondeo'en ud med en pendler-RUF, så må og kan de benytte RUF-banen - fra dag ét. Resten er op til markedskræfterne (og selvf. afgiftspolitik).

Jeg vil ikke løse Københavns infrastrukturproblemer med trolleybusser, men derimod 1) sikre et bedre nærmiljø, 2) samt en lavere CO2 påvirkning af miljøet.

Ja, og det er al ære værd. Men hvorfor ikke tage alle de andre problemer med ved samme lejlighed. For at bruge din egen formulering: jeg mener det er "uansvarligt" kun at tænke på CO2/partikler, når der er så mange andre gode grunde til at vælge RUF (jeg gentager dem ikke her).

  • 0
  • 0

Jeg hader at rakke ned på en opfinder-ven. Så det gøres ikke. Tværtimod. det vil blive spændende at se en bil med 10 hjul, uden bagaksel og chassis rulle afsted på maven oppe i luften, med motoren på taget.

Desværre har trolleybusser et 'kommunistisk' gys omkring dem - men hej, London er ikke kommunistisk?? www.tbus.org.uk mvh knud

  • 0
  • 0

Vi må krydse fingre for at Henriette Kjær får sig nogle fornuftige rådgivere. Brint kan kun forsvares på det tidspunkt hvor der er overskudsenergi fra vedvarende energikilder, og hvor det overskud ikke kan bruges til noget som helst andet end at producere brint. Indtil da skal vi selvfølgelig bruge al den vedvarende energi til at nedbringe det fossile energiforbrug her eller et andet sted i verden. Indtil da vil hver eneste brintbus forøge udledningen af drivhusgasser markant. Udnyttelsesgraden af fossile brændstoffer falder til ca. 1/3 når brint bruges som energibærer. Dvs. at en brintbus "udleder" 3 gange så mange drivhusgasser som en dieselbil. Hvis en bybus bruger 100.000 liter brændstof om året, bruger en brintbus hvad der svarer til 300.000 liter, og forøger ifølge de tal jeg kan finde på nettet CO2-udledningen med ca. 500 tons CO2 mere om året end en traditionel bybus. Bortset fra Island kan jeg ikke komme i tanker om nogen steder, hvor det de næste 30 år vil være forsvarligt at anvende brintbusser.

  • 0
  • 0

helt enig angående Island,

Brint er langt fra at være det logiske brændstof i danmark.

Hvorimod at biogas udgør en reel bombe af resurser som der bare ligger der ubrugt og sender massere af metan gas op i atmosfæren som det er nu pt- Danmark afgasser pt ca 2% af vores gigantiske hav af gylle. Som et land der pt har ca 16 millioner svin og ca 700,000 kvæg og et for mig ubekendt tal af kyllinger der virker det ulogisk at vi satster på brint mens denne gigantiske energi bombe af bio masse ligger helt ubrugt-.

Det er forunderligt når man ovenikøbet ved at biogas/naturgas faktisk er idag det nemmeste at bruge i en brænsels celle- den brænsels celle der laver el af metan gas er langt billigere end den som der skal bruges til brint.

  • 0
  • 0

Jeg hader at rakke ned på en opfinder-ven. Så det gøres ikke. Tværtimod. det vil blive spændende at se en bil med 10 hjul, uden bagaksel og chassis rulle afsted på maven oppe i luften, med motoren på taget. mvh knud

Jeg ved ikke hvor du har den opfattelse fra ? Prøv at kigge nærmere på www.ruf.dk

En maxi-ruf er en letvægts bus/togvogn hvor der ikke er ståpladser. Det gør at dimensionerne er meget mindre end traditionelle busser og dermed er vægten mindre. Derudover er den grundlæggende teknik 80% bilteknologi. De ekstra hjul er simple hjul med fast gummi belægning.

Når folk taler om brint i transportsektoren, glemmer de fleste at en brændselscelle ikke kan stå alene. Der er nødt til at være et batteri til at levere strøm til acceleration. Hvorfor så ikke bruge et større batteri og glemme brinten. Det koster jo meget energi at producere brinten.

En brændselscelle ekspert: Ulf Bossel i Schweitz har konkluderet at brint i transportsektoren er en fejltagelse.

Se iøvrigt: www.ruf.dk/ceeti/hydrogen.doc

  • 0
  • 0

Stort set alle i denne debat er enige om, at brintbusser ikke er noget generelt miljø-fremskridt. Jeg foreslår, at vi glæder os over, at Økologisk Råd (som en undtagelse!) ser konstruktivt på denne sag. Og jeg håber og tror på, at Henriette Kjær meget snart skifter mening, når hun ser argumentationen. Hun er nemlig særdeles energi-bevidst. - Hun startede sin politiske karriere ved i slutningen af halvfjerdserne at melde sig ind i REO i Århus og hjælpe os med argumentationen for kernekraft i Danmark. Havde Fog gjort det samme, havde han ikke i nytårstalen kaldt brint for en energikilde!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten