Ohio-borgere frygter for sundheden efter togulykke

17. februar kl. 11:02
Ohio-borgere frygter for sundheden efter togulykke
Sort røg rejste sig over East Palestine, da myndighederne foretog kontrolleret afbrænding af tankvognenes indhold Illustration: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix.
Selvom myndighederne fortæller, at det er sikkert at bo og færdes i byen East Palestine, fremhæver borgere en række tegn på, at det modsatte kan være tilfældet
Artiklen er ældre end 30 dage

Tusindvis af døde fisk, høns, syge kæledyr, en vedvarende lugt af klor og brændende fornemmelser i øjne og hals.

Selvom de officielle udmeldinger siger, at det er sikkert at bo og færdes i East Palestine, Ohio, mener flere borgere, at sandheden kan være en anden, efter et tog lastet med blandt andet vinyklorid blev afsporet og myndighederne valgte at antænde det giftige stof for at undgå eksplosionsfarer.

Til et lokalmedie har en lokal kvinde berettet, at seks høns døde pludseligt i tirsdags. Dagen før havde togselskabet bag ulykken, Norfolk Southern, antændt vinylklorid i en række tankvogne for at forhindre en eksplosion.

Ligeledes har der været rapporter om, at fisk i den lokale bæk er døde i massevis, hvilket føjer yderligere til frygten for de potentielle sundhedskonsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Lad være med at fortælle mig, at det er sikkert, når fiskene flyder i bækken,« sagde indbyggeren Cathey Reese, hvis have bækken løber igennem, til lokalmediet WPXI News.

Meldingerne fra myndighederne lyder som sagt på, at der ikke er fundet »skadelige niveauer« af forurening, hverken i luften eller inde i de mere end 200 hjem, de amerikanske miljømyndigheder EPA har screenet efter ulykken.

Toget var stemplet ufarligt

De forgangne dage er en anden besynderlig nyhed om ulykken dukket op.

På trods af, at det omkring 150 vogn lange tog havde tankvogne med giftige stoffer som vinylklorid, ethylhexylakrylat, isobutylen og ethylenglycolmonobutylether, og antændelsen af disse sendte store, sorte skyer ud over byen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel var togets last deklareret som ‘ufarlig’ (non-hazardous).

Det betyder, at myndighederne ikke på forhånd var orienteret om, at toget passerede gennem Ohio med eksempelvis vinylklorid i lasten.

»Ærligt talt, hvis det her er sandt, er det absurd og noget, vi skal se nærmere på,« sagde guvernøren Mike DeWine.

»Vi bør vide, hvornår der er tog lastet med farligt materiale, som passerer gennem staten Ohio,« sagde han.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger