Også Ingeniøren skrev neger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Også Ingeniøren skrev neger

Det har vakt stor diskussion, at Statens Museum Kunst netop har ændret titlerne på 14 ældre værker og bl.a. ændret ordet 'negre' til 'afrikanere'. Selv om vi naturligvis ikke skal fremture med at bruge et ord, som i dag virker stødende på mange, så er diskussionen ikke nem, når det gælder eksponering af vores kulturarv på museerne. Det har den efterfølgende debat vist med al tydelighed.

Men det var ikke alene kuratorer på museerne, der brugte ordet. Sagen er, at når det gælder vores ordvalg og ordenes betydning for os, er vi alle 'børn af vores tid'. Hvis man vil danne sig et billede af, hvordan sproget for ingeniørerne var, kan man gå ind på ing.dk og søge på ordet 'negre' i de 309.277 sider digitaliserede gamle ingeniørtidsskrifter, også kaldet Ingeniørernes Kulturarv.

Søgningen giver 90 resultater, hvoraf nogle dog blot er længere ord, hvori bogstavkombinationen 'negre' indgår, og en del andre – især de nyeste - er ganske uskyldige. Som f.eks. når ordet forekommer i en historisk beskrivelse fra 1995 om melproduktion på de dansk vestindiske øer (herunder til soldaterne og "de kongelige negre" – sat i citationstegn).

Brugt helt frem til 1990

Af eksemplerne i de gamle ingeniørtidsskrifter kan man også skrive sproghistorie. Det fremgår, at vi uden videre brugte ordene 'neger' og 'negre' så sent som i 1990 - i N-ordets gamle og i sin tid neutrale betydning som betegnelse for befolkningsgrupper i Afrika eller af afrikansk oprindelse.

De mest bemærkelsesværdige er naturligvis de ældste forekomster af ordet. Her må man somme tider mobilisere al sin overbærenhed og f.eks. huske på, at kolonitiden i Afrika først blev bragt til ende – og at de sorte i USA først fik formelt lige rettigheder - engang i sidste halvdel af forrige århundrede.

De Hvide tabte lysten til at cykle

F.eks. holdt professor A. Lütken et foredrag om 'Brobygninger i New York' i Dansk Ingeniørforening i september 1904, hvor han bl.a. omtalte behovet for anlæggelse af en cykelsti på en af broerne: "I Løbet af de senere Aar er Negrene begyndt at køre på Cycle, og siden da har de Hvide fuldstændigt tabt Lysten …"

Illustration: Mediehuset Ingeniøren - Ingeniøren 1904

Artiklen kan ses her i arkivet

De glemte vist arbejdsforholdene

Et andet gammelt eksempel på en sprogbrug, som i dag ville have bragt sin forfatter i vanskeligheder, fremgår af en artikel om bygningen af Panama-kanalen fra marts 1905, hvor ingeniør H. Schebye kommer ind på spørgsmålet om sygdomsrisikoen for arbejderne og ikke mener, at man entydigt kan bebrejde det tropiske klima herfor:

"... det sandsynligst er vel, at Spaniardernes og Negrenes lige primitive Begreber om Renlighed er den væsentligste faktor. Saa meget synes i alle Tilfælde at være sikkert, at ingen af de 2-300 Amerikanere, der har opholdt sig derned i over et Aar, har haft nogen Sygdom af nævneværdig Betydning."

Illustration: Mediehuset Ingeniøren - Ingeniøren 1904

Artiklen kan læses her i arkivet

Det strejfer ham åbenbart ikke, at der var forskel i både økonomi, arbejds- og levevilkår på amerikanerne, der typisk var arbejdsledere, geologer eller ingeniører, og så de almindelige arbejdere på kanalprojektet.

Sådan kan man blive ved at øse af eksempler fra Ingeniørernes Kulturarv – og såmænd også fra alle mulige andre faggruppers skriftlige efterladenskaber. Sproget udvikler sig, og ordene får nye betydninger.

Emner : Kultur
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er også væsentligt lige at nævne, at Ingeniøren rent faktisk har destrueret alle de eksemplarer af avisen, hvori ordet neger indgår.

  • 6
  • 0

Fuglemortensen, fra Viborg opfandt ringmærkningen af fugle. Et sted, jeg tror det er i bogen "Fuglemortensen", er en af hans succesfulde ringmærkninger omtalt: En fugl fra Viborg blev genfundet et sted i Afrika, og det fik overskriften. En Neger fik brev fra Himlen.

  • 4
  • 0

Ikke alene har vi brændt alle de gamle aviser, hvori n-ordet forekommer. For en sikkerheds skyld har vi brændt alle de aviser, der indgår i digitaliseringen af Ingeniørernes Kulturarv!

  • 4
  • 0

for et gammelt røvhul som mig ;o)

Da jeg var dreng (en gang i forrige årtusinde) var en neger en person af negroid afstamning - og ret beset betyder negro jo sort, så neger = sort (farvet) person. At nogen så lavede en negativt ladet version af ordet: "nigger", har så i vores politisk korrekte samfund medført, at også det oprindelige fuldstændigt korrekte ord neger er blevet et skældsord, hvilket jeg finder mærkeligt.

Ret beset kan man vel kun opfatte ordet negativt hvis man netop føler, at sorte mennesker er mindreværdige - eller hvad? Hvorfor må vi kaldes hvide?

Nu må man (så vidt jeg hører) heller ikke sige sigøjner mere, en betegnelse jeg på ingen måde opfatter som negativt - snarere tværtimod som en beskrivelse at frie nomadiske mennesker.

Et yderligere eksempel er mongol, som alle kaldte folk med Downs syndrom for blot få år siden.

Jeg synes, vi ofrer en del af vores sproglige kulturarv med al denne politiske korrekthed.

Er verden ved at gå af lave, eller er det bare mig, der er blevet for gammel?

mvh Flemming

  • 14
  • 0

Det er også væsentligt lige at nævne, at Ingeniøren rent faktisk har destrueret alle de eksemplarer af avisen, hvori ordet neger indgår.


Ikke alene har vi brændt alle de gamle aviser, hvori n-ordet forekommer. For en sikkerheds skyld har vi brændt alle de aviser, der indgår i digitaliseringen af Ingeniørernes Kulturarv!

Way to go!

Lad os også brænde alle Martin Luther Kings skrifter, de er fyldt med den forkastelige betegnelse 'negro'.

Jeg (blond, blå øjne, skandinav) agter at blive dybt krænket, hvis nogen betegner mig som 'hvid', endnu mere dybt krænket ved betegnelsen 'leverpostejdansker', osv. osv. Hvor henvender man sig for at få økonomisk estatning for krænkelser?

/ironi

Vanvid har ingen grænser.

Særligt underholdende er det, når en lysbrun person, f.eks. 1/16 afrikaner kaldes 'sort'.

  • 3
  • 0

Det er vel ironisk? Ikke?


Det var et pladsmæssigt problem at opbevare dem, så da de var scannet røg de ud. Du kunne have fået dem alle, hvis du havde spurgt.

På et tidspunkt var aviserne så tæt på at ryge ud, at de midlertidigt blev opbevaret hos Datamuseet i Ballerup. Uden en heltmodig indsats, var de gået tabt. Ved at brænde dem på cdrom, blev de bevaret.

Reklame: Den bedste artikel om Krystalisværket på Frederiksberg findes i Kulturarkivet fra 1915.

  • 2
  • 0

Ældre læsere af Ingeniøren, husker med gru sommeren 1988, hvor toiletrulleproblemet blev debatteret på bagsiden i ca 4 uger i træk (det var i hvert fald længe!). Der er sikkert nogen der ønsker at disse sider aldrig var blevet scannet, eller spærret inde på Rigsarkivet og kun statslige forskere skulle have adgang til dem. Men nej, de ligger frit tilgængeligt for os alle.

Skal papiret på rullen hænge langs væggen, eller skal den hænge ud mod forbrugeren?

Værsgo: Toiletrulleproblemet fra 1988-06-17

og undskyld.

  • 4
  • 0

hej.

Jeg er 51 år. Jeg er med andre ord opvokset i den tid, hvor mange brugte ordet neger. I min aldergruppe er der flere der bruger ordet neger og andre , der ikke bruger ordet neger, da de synes, at det er nedsættende at bruge.

I starten var ordet nedsættende. Men senere var ordet ikke nedsættende at bruge. I dag er ordet et ord, som nogle danskere mener er nedsættende og som andre mener ikke er nedsættende at bruge.

Jeg bruger stadig ordet neger, da jeg ikke synes, at det er nedsættende. Og jeg er ikke racist. Jeg har haft - og har - flere gode kollegaer, som er negre.

Jeg synes, at vi er udsat for en kvalmende politisk korrekthed, hvor bedrevidende af og til retter på os andre, der bruger ord som neger og ekimoer. Jeg synes, at det er vigtigt at give den kvalmende politiske korrekthed modstand.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 7
  • 0

Vi har en fortid som slavehandlere. Tordenskjold var skibsdreng på et slaveskib. Og jeg bruger en afledet form fra det latinske navn for en sort person, neger for at fortælle hvem vi taler om og ikke for at nedgøre dem.

De mærkelige afledede ord "afroamerikaner" og "afrikaner" er jo ord der betegner alle der kommer fra Afrika, herunder hvide fra Sydafrika og Rhodesia nu Zimbabwe, samt Arabere fra de nordafrikanske stater der bestemt ikke vil placeres i samme bås, som deres sydligere beboere i deres verdensdel,

At vi har en socialdemokratisk analfabet siddende som politiker i EU der ikke kan skelne mellem Neger og Nigger og ovenikøbet sender en twitter til det hvide hus er en katatstrofe og landskadelig virksomhed af klasse A1.

De som befinder sig i det samme bøvede segment ,kan givet heller ikke skelne mellem Perser og Perker.

Og disse typer vil bestemme hvad jeg må sige og kalde ting.

Stakkels smede, de må finde andre navne til deres værktøjer. De vil få et forklaringsproblem hver gang de beder en om, at række dem en socialdemokrat eller en præstepik :)

  • 9
  • 0

Vi har ikke kun en fortid som slavehandlere, men også som slaver. Nogle af Tordenskjolds samtidige sejlede på slaveskibe som slaver.

For nøjagtig 300 år siden, altså i Tordenskjolds korte levetid, blev der i Danmark oprettet særlige indsamlinger, kaldet slavekasser, der blev brugt til at finansiere løskøbelsen af de borgere, der var blevet taget til fange af de muslimske korsarer. Andre europæiske lande havde tilsvarende indsamlinger. Men pengene slap dog hurtigt op, og mange europæere endte derfor deres dage som en anden mands ejendom.

Slavejægere fra Nordafrika 1530-1780 indfangede over 1 million europæere for at sælge dem på slavemarkeder i Tripoli, Tunis, Algier og Rabat-Salé eller udveksle dem mod løsepenge. Deres togter gik så langt op som Island, på Vestmannaøerne blev i 1627 over 60% af indbyggerne taget som slaver af tyrkiske slavejægere, og solgt på slavemarkeder i byer som Tripoli, Tunis, Algier og Rabat.

Det er et underbelyst område af den europæiske historie, se mere f.eks. på:
http://www.religion.dk/viden/kristne-slave...
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/de...

  • 6
  • 0

... skal det nævnes, at vi faktisk fik brændt hele materialet efter scanningen. De indbundne årgange blev sendt til et specialfirma, hvor ryggen blev skåret af, så siderne kunne scannes enkeltvis. Når vi i de tre faser på hver ca. 100.000 sider havde tjekket, at scanningen var vellykket, blev alt papiret kørt til den lokale forbrændingsanstalt - så ethvert analogt spor af N-ordet blev faktisk brændt!

OK, det var ganske rigtigt ikke for at censurere ingeniørernes stolte og somme tider lidt betændte fortid. Vi har i øvrigt et ekstra sæt af stort set hele materialet stående på redaktionen - dog i dag mest til pynt. De analoge udgaver er der stort set ingen, der bladrer i mere, nu hvor det er meget lettere at finde, hvad man søger (så her fornærmer N-ordet ingen ... :-) )

  • 5
  • 0

Neger er det nye sort

Det er snarere sort der er det nye N-ord.

Sort bruges ofte i negativ betydning, tale sort, sort samvittighed, sortbørs, sorte fremtidsudsigter osv.

Videnskab.dk havde for et par dage en artikel ( http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-ma... ), hvor en sprogforsker udtaler at det i nær fremtid vil være problematisk at bruge betegnelsen sort om mennesker:

Mange bruger ordet sort. Det er ikke et ord, som tages særligt ilde op i øjeblikket, men det kan sagtens udvikle negative konnotationer

En anden sprogforsker mener at sort allerede nu er problematisk:

Lige nu findes der simpelthen ikke et godt ord. ’Neger’ går ikke. ’Sort’ er også problematisk, fordi det er ved at antage de samme negative konnotationer, som neger har. Man kan prøve at lave formuleringer som ’person med mørk hudfarve’, men det bliver noget miskmask, uanset hvad man kaster sig ud i

Så mon ikke vi om få år kan se endnu en undskyldende artikel her med overskriften: Også Ingeniøren skrev sort.

  • 6
  • 0

Først hed de negre og det var godt. Men man så ned på negre!
Så kalde de sig for sorte, og det var godt. Men man så ned på sorte.
Nu kalder de sig så afrikanere.

Måske man skulle se lidt nærmere på hvorfor folk ser ned på den gruppe mennesker. Man kan ikke fjerne problemet ved at bruge et nyt navn i hele tiden.

  • 6
  • 0

Som Tom Andkjær siger er det da underligt at betegnelserne eskimo og indianer ikke også er blevet politisk ukorrekte. Tænk at man stadig godt kan få sig en kæmpeeskimo is, mens man ikke kan få en negerbolle samme sted.
I gamle dage kunne man beskrive en udbombet negerlandsby. Den går ikke længere. Flyvevåbnet gik for mange år siden væk fra at bombe noget. Næh - nu hedder det våbenaflevering.
Så i dag hedder det vel afrikaneres residens eksponeret for en våbenaflevering.
Fri os fra politisk korrekthed!

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten