Leder: Også på klimaområdet må vi stå sammen hver for sig

Så kom endelig regeringens første del af en klimahandlingsplan, som har været forsinket af den omkalfatrende coronakrise. At dømme efter de hastigt indkaldte forhandlinger – partilederne fik mindre end et døgns varsel – har regeringen travlt med at komme i gang. At dømme efter planens indhold ser det dog desværre ud til, at den ikke har så travlt med at komme i mål.

Kun to millioner ton CO2 vil blive sparet årligt i 2030, hvis regeringen får forhandlet denne del af sin klimahandlingsplan hjem. Skal målet om en 70 procents nedgang i CO2-udslippet med 1990 som udgangspunkt nås, skal den samlede besparelse op på 19 mio. ton om året. Det er altså et meget lille skridt mod målstregen, der er taget.

Som mange både forskere, politikere og meningsdannere allerede har påpeget, er der intet i vejen med regeringens planer om to energiøer, energifangst og -lagring, affaldsplan, styrket energimærkningsordning til byggeriet, energieffektivisering i industrien og (for) langsom udfasning af olie- og gasfyr i private hjem.

Men det batter alt, alt for lidt i en sag, hvor behovet for megen og hurtig handling er påtrængende. Og hvad værre er, så forsømmer regeringen at tage forbrugerne alvorligt og bringe det folkelige engagement i klimasagen i spil, når den undlader at lægge en samlet plan frem.

Vi har ellers i de seneste tre måneder vist, at vi faktisk godt vil gøre en endog meget stor indsats og yde store ofre, når behovet og målet står os klart, og når det er samfundets ve og vel, der står på spil. Det gælder i den grad klima­indsatsen, men med regeringens udspil får befolkningen ikke klar besked om, hvordan vi skal nå målet, og hvordan vi hver især kan bidrage til det – ud over, at vi måske skal sortere vores affald endnu mere, end vi gør i dag.

Der er intet i den fremlagte plan, der fortæller os, hvorvidt og hvornår det giver mening at skifte den gamle benzinsluger ud med en elbil, der er ingen incitamenter til at omlægge vores forbrugsvaner og ændre menuen til en mindre kødtung variant eller til at tænke i nye rejseformer og nærmere rejsedestinationer, når verden igen åbner. Og det til trods for, at indkøb af mad og ‘ting og sager’ er de største poster på gennemsnitsdanskerens CO2-regnskab og måske samtidig noget af det, vi relativt nemt kan gøre noget ved, uden at vores liv forringes mærkbart.

På varmeområdet forsøger man sig ellers en smule med planen om, at olie- og gasfyr skal udskiftes med grøn fjernvarme og varmepumper. Men som regeringen også selv erkender, så er guleroden i form af det økonomiske incitament, der er lagt op til, ikke nok til at sikre den transformation hurtigt nok. Og pisken er på ingen måde i spil. Heller ikke når det gælder biomasse, vil man piske. Klima­minister Dan Jørgensen, som ellers har erkendt, at biomasse ikke er særlig klimavenlig, har pure afvist at få os til at stoppe med det.

Som tidligere beklaget på lederpladsen her så bekræfter regeringen igen og igen, at den er rød, før den er grøn. Statsminister Mette Frederiksen vil tilsyneladende kun se indsatser, der hverken koster den enkelte penge eller besvær. Og når regeringen samtidig kategorisk afviser at gå afgiftsvejen og lade forureneren betale af hensyn til vores erhvervsliv, er værktøjskataloget kraftigt minimeret for Dan Jørgensen.

Man kan håbe, at regeringens virkelige plan er at give støttepartier og opposition plads til at få deres ideer og ønsker med i en færdig­forhandlet klimaplan. Det er ikke uvant i dansk politik, at man lader især sine politiske venner få plads til på denne måde at tage æren for dele af store udspil, som er kernesager for netop deres vælgere.

Det er som bekendt ikke just den strategi, der har præget regeringens politiske spil i den seneste tid. Men hvor man i en her og nu­-krise, som pandemien har påtvunget Danmark, kan argumentere for rimeligheden i en vis egenrådighed fra statsministerens side, er klimaplanen en langsigtet indsats, der kalder på en bred politisk konsensus. Vil stats­ministeren ikke selv bede danskerne om at stå sammen hver for sig for at forhindre en løbsk klimakrise, må hun lade andre partier om at være modige og påtage sig den opgave.

/trb

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat fra lederen:

"Men det batter alt, alt for lidt i en sag, hvor behovet for megen og hurtig handling er påtrængende. Og hvad værre er, så forsømmer regeringen at tage forbrugerne alvorligt og bringe det folkelige engagement i klimasagen i spil, når den undlader at lægge en samlet plan frem."

Jeg troede ellers det "har slet ingen hast for dem som tror" som der står i den gamle sang. Men de alarmistiske, ideologisk prægede synspunkter Ingeniøren og andre interessgrupper har, viser sig nu slet ikke at være så hastende som man gerne vil give det udseende af.

Se dette indlæg af en fagmand der har fulgt udviklingen gennem mange år og som kan berette om de religiøse samlinger. Her står der bl. a. meget sigende:

"Den første februar skrev et af landets mest ”klimaansvarlige” dagblade, at nu var klimadommedag aflyst. Nogle af verdens førende klimaforskere havde meddelt, at nu var det – om ikke umuligt – så i det mindste meget usandsynligt – at vi ville få en temperaturstigning på 5 grader.

Det såkaldte RCP 8.5 scenarie, som i 30 år havde været klimabevægelsens skrækscenarie var næppe muligt.

Det har de to fremtræde klimaforskere, amerikaneren Zete Hausfatfer og nordmanden Glen Peters, skrevet i en opsigtsvækkende artikel i Nature. Skal vi nå en temperaturstigning på 5 gradet inden udgangen af dette århundrede, så skal verdens kulforbrug femdobles, og kloden har næppe så meget kul, skriver de to forskere!

Det Internationale Energi Argentur er enige, og antager også at højeste temperatur næppe bliver højere end 2-3 grader højere end i dag. Der er lidt over romerrigets temperatur, og det er vel ikke så galt.

Men stadig medens vi er i bunden af et af historiens største økonomiske nedture, råber den danske klimabevægelse op om behov for omgående dansk stop for CO2-produktion og enorme behov for grønne investeringer. At klimadommedag er aflyst er tilsyneladende undgået den danske klimabevægelsens opmærksomhed.

Men det bør egentlig ikke undre. For ca. 1 halvt år siden var der en klima-debat på DR med en række kendte personer fra den danske klimabevægelse i studiet. Alle kæmpede for at overbevise sig selv, hinanden og os andre om, at afvikling af alt fossilt brændsel ikke kunne gå stærkt nok.

DR havde også inviteret nogle få personer, som vidste noget om sagen og som tænkte mere med hovedet end med hjertet. Blandt andet Bjørn Lomborg. På et tidspunkt lykkedes det han at få indført, at Danmark står for under 1 promille af den globale produktion af CO2. Den bemærkning skabte ca. 1 sek. stilhed i studiet, så fortsatte man debatten, hvor man slap. "

  • 12
  • 14

Noget tyder på at den grundlæggende model for CO2-ophobning i atmosfæren, som al IPCC-forklaring udgår fra, 'badekarsmodellen' falder fra hinanden: Man skal forestille sig, at CO2-koncentrationen er som vandstanden i badekarret. Afløbet fungerer som CO2-dræn, og den åbne vandhane er som vores CO2-emissioner. Vi hælder vand i badekarret meget hurtigere, end afløbet kan fjerne det, så vandstanden i badekarret bliver ved med at stige. Hvis vi skruer en lille smule ned for vandhanen, fortsætter vandstanden med at stige i badekarret, bare i lidt langsommere tempo. Den model fejler, fordi når vi skruer endog meget ned for vandhanen (corona), fortsætte vandstanden med at stige lige så hurtigt som før.

  • 7
  • 8

"stå sammen hver for sig for at forhindre en løbsk klimakrise" Med corona er Norditalien jo et godt eksempel, som folk kan forstå. Men hvor er eksemplerne på en løbsk klimakrise, og i særdeleshed for danske forhold. Ord gør det ikke alene, så nogle eksempler på hvor løbsk klimaet er kunne måske hjælpe.

  • 6
  • 6

"""Heller ikke når det gælder biomasse, vil man piske. Klima­minister Dan Jørgensen, som ellers har erkendt, at biomasse ikke er særlig klimavenlig, har pure afvist at få os til at stoppe med det."""

Det ville da også være torske dumt, at begrænse "biomassens" bidrag til bl.a. CO2e-reduktionen, frem for at se på de store muligheder for at forbedre bidraget. Dette ved at udvælge biomassen bedre og bruge den mere intelliget end blot/overvejende til produktion af lavværdig varme.

Konsekvenserne af ikke at nyttiggøre biomasse (/organiske restprodukter) til bl.a. energiproduktion er meget alvorlige for ikke mindst CO2e-emissionen, så hvad har redaktionen tænkt sig ud over at støtte mer-salget af - marginalt set - meget dårligt udnyttelige vindmøller og solceller?

Skal skovene og markerne have en gang Agent Orange?

  • 6
  • 2

En samling af data der viser klimaets udvikling og nuværende tilstand kan være nyttig.

Her gennemgås de kilder man har fra NASA, NOAA, GISS, UAH, HadCrut, etc som jo bruges af alle videnskabsmænd.

I modsætning til de computermodeller man bruger til at spå alverdens ulykker (alle IPCCs spådomme baseres jo på computermodeller!)- uden at have verificeret modellerne, der ikke kan bruges til at forudsige nogetsomhelst. De viser jo alle alt for stor opvarmning i forhold til målinger - så kan man jo nøjes med at se på hvad målinger fortæller.

De målinger man har viser noget helt end modellerne påstår, fordi de ikke kan fange den reelle opvarmning forårsaget af drivhusgasser.

Rapporten "State of the Climate 2019" gennemgår:

Atmosfærens temperaturer (spatialt og temporalt) - målt med satellitter og på anden vis

Havets temperaturer (spatialt og temporalt) - målt med bl. a. Argos bøjer der scanner verdenshavene ned til 2000 m dybde over hele kloden

Havets naturlige svingninger som kan være langvarige og betyder meget for klimaet Vandstanden - satellitmålinger og tidevandsbøjer - ingen akcellererende trend ved kysterne hvor man spår store stigninger i computermnodeller.

Havisudbredelse - både Arktis og Antarktis gennem tiderne - påvirket af naturlige svingninger

Snedækket - ingen trend siden 1970 hvor man begyndte målinger

Storme - ingen trend men påvirket af naturlige svingninger i klimasystemet

Konklusion: slå bare koldt vand i blodet og brug penge på at undgå virkninger af coronasmiten - i stedet for at spilde penge på nyttesløse "grønne projekter"

  • 5
  • 5

Danmarks CO2 udledning udgør 0,1 % af verdens samlede udledning, og hvis regeringen målsætning om 70 % reduktion i 2030 engang nås, så vil verdens samlede CO2 udledning være reduceret med hele 0,07%.

Helt bortset fra at en dansk CO2 reduktion på 70 % er plat umulig. Ingen har kunnet anvise en farbar vej, og målet, der er arbitrært sat af politiske populister, vil formentlig aldrig kunne nås.

Men som Ingeniørens lederpanel skriver: ”Også på klimaområdet må vi stå sammen hver for sig”.

Det forpligter. ”Teknologiens Mediehus” bør derfor redegøre for, hvordan forretningen ”Teknologiens Mediehus” vil reducere dens CO2 udslip med 70 %.

Det samme gælder naturligvis for de 3 lederskribenter, der hver især bør redegøre for, hvordan de privat vil reducere deres CO2 udslip med 70 % - således at de selvfølgelig ikke fremstår som skinhellige klimahyklere.

Jeg ser derfor frem til de kommende 4 artikler, hvor Mediehuset og dets 3 lederskribenter redegør for, hvordan de hver især har, eller i fremtiden agter at reducere deres CO2 udledning med 70 %.

På forhånd tak for de kommende informative artikler om privat CO2 reduktion, som jeg sikkert kan lære meget af.

  • 9
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten