Øget viden om krop og mad kan give skræddersyede fødevarer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Øget viden om krop og mad kan give skræddersyede fødevarer

personlig mad
Overvægtig, tynd, veltrænet eller disponeret for en særlig sygdom? I fremtiden vil forskerne kunne tilpasse kosten til individer eller bestemte undergrupper ud fra en mere præcis viden om, hvilke næringsstoffer den enkelte har brug for til at forebygge eller helbrede en sygdom eller bare opretholde et godt helbred. (Tegning: Nanna Skytte)

Forskerne graver dybere og dybere ind i både menneskets genom og næringsstoffernes sammensætning og opbygning, og det vil i fremtiden gøre det muligt at tilpasse sin kost efter, hvem man er, og hvad naturen kan tilbyde.

Det mener bl.a. DI Fødevarer, som sætter fokus på sundhedsdata og fødevarer forud for forsknings- og uddannelsesministeriet katalog Forsk2025, som fra foråret skal tjene som prioriteringsgrundlag for den strategiske forskning.

»Efterhånden som vi får mere viden om f.eks. genetik, og hvad vi er disponeret for, kan vi måske skræddersy vitaminer og føde­varer. Jeg tror, at folk med tiden vil få mulighed for at købe en samlet løsning, der passer til deres tilstand, frem for et traditionelt måltid,« spår Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

Særligt tilpassede fødevarer

Ifølge Danmarks Statistik vil hver fjerde dansker være over 65 år om 25 år, og det kan give et boom af aldersrelaterede sygdomme og øge behovet for særligt tilpassede fødevarer. Derudover tyder intet på, at vi bliver slankere. Ifølge en artikel i det medicinske tidsskrift The Lancet vil hver femte verdensborger være overvægtig i 2050.

En del af hjælpen kan måske hentes i de store mængder forskningsdata, som sprøjter ud fra universiteter, hospitaler og virksomheder.

I notatet til Forsk2025 understreger DI Fødevarer, at foruden viden om genetik vil den voksende mængde viden om kroppens mikrobiom, dvs. sammensætning af bakterier i for eksempel tarmen, sammen med øget computerkraft og indsamling af data komme til at spille en stor rolle for muligheden for forebyggelse og helbredelse gennem føde­varer.

»Viden om, hvad vi kan bruge alle disse data til, bliver større fremover, for der er meget at spare på at forebygge frem for at helbrede,« siger Leif Nielsen.

Fødevarevirksomheden Nestlé er en af de virksomheder, der har investeret benhårdt i sundhedsforskningen med det formål netop at kunne levere mere skræddersyede løsninger.

Læs også: Korn og kødrester skal hjælpe ældre til mere næring i frikadellerne

»I 2050 vil vi formentlig kunne dele folk ind i mindre undergrupper og kunne forudsige mere nøjagtigt, hvilke specifikke næringsstoffer den gruppe har brug for til at opretholde et godt helbred,« siger Jim Kaput fra Nestlé Institute of Health Sciences.

Han vil ikke gå som langt som at sige, at Nestlé kommer til at fokusere på det enkelte individ, men derimod vil man kunne målrette specifikke ernæringsbehov til mindre grupper end i dag, vurderer han.

»Vi vil gerne gå fra at sige, at et bestemt indtag af vitaminer passer til et gennemsnitligt behov, til at kunne dele folk ind i undergrupper, hvor vi f.eks. kan sige, at hvis du har denne type kost og reagerer på denne måde på forskellige mikronæringsstoffer, så er det disse fem vitaminer, du skal fokusere på,« siger Jim Kaput.

Der er mange ting på spil

Hans forskningsgruppe beskæftiger sig hovedsageligt med at finde ud af, hvilke mekanismer der kende­tegner bestemte sygdomme eller symptomer. Det gør de ved at analysere indholdet af kemiske forbindelser, dvs. metabolitter, i blodet og undersøge sammenhængen mellem f.eks. bestemte gener og kemiske indholdsstoffer i fødevarerne.

»Det er stadigvæk et meget nyt område. Tidligere var vi meget fokuseret på genernes betydning for helbredet og troede, at et bestemt gen kunne gøre os overvægtige. Nu ved vi, at der er mange flere ting på spil, for forekomsten af overvægt er steget meget hurtigere, end gener kan nå at ændre sig,« understreger Jim Kaput.

Kommentarer (10)

Der findes et teknisk begreb der hedder "baselining". Det refererer til, at man f.eks. bringer en klassisk bil tilbage til udgangstilstanden. Det er ikke det samme som en restaurering, hvor man for det meste skyder over målet.

Jeg ønsker mig en "baselining" af ernærings"videnskaben".
Jeg ønsker mig, at der er en gruppe der sætter sig ned, og rydder op i de millioner af "ernæringsvidenskabelige" undersøgelser og rapporter der flyder rundt, smider 99,9% af dem i skraldespanden, og derefter laver en videnskabeligt begrundet "baseline" af, hvad human ernæring er.

Hele ernæringsområdet er forgiftet af charlataner, hver med egen bankkonto og (måske) egne overbevisninger.

Men så længe der ikke en gang er konsensus (for slet ikke at tale om rigtig videnskab) bag den optimale fordeling af aminosyrer, fedtsyrer, kulhydrater, mineraler, sporstoffer, vitaminer osv. i menneskets kost, så hold op med alt det "skræddersyet" ernærings-pjat.

Præsentér en baseline, så kan i måske få folk til at tro på hvad i derefter kommer med.

Sorry, surt opstød, men jeg synes det skulle siges.

MvH,

Bent.

  • 4
  • 0

Helt enig langt hen ad vejen, Bent.

Men jeg synes ikke der er grund til at forkaste den 'skræddersyede' del af historien. Der er trods alt videnskab og studier bag.

Problemet er, at der er legioner af berømtheder, filmstjerner, fitness-guruer, og så videre der alle har deres egne bud på hvordan man 'skræddersyr' en diæt. Alle præsenterer alle mulige underlige krumspring: Stenalderkost, vegetardiæter, æblecidereddike, nødde-diæter, selleri-smoothies og Fanden og hans pumpestok, solidt understøttet af anekdotisk evidens om hvordan den-og-den tabte +100 kg ved at følge 'mit' specialdesignede diæt- og træningsprogram.
Et system der ofter fører til stor overvægt på 'designerens' tegnebog, og sjældent til vægttab hos deltagerne.

Jeg forstår og tilslutter mig dit ønske om en baseline, selv om der muligvis er en risiko for at en sådan slet ikke findes. Hvad der er sundt og nødvendigt for den ene, kan jo vise sig at være det stik modsatte for den anden. Forskellige er vi jo.

Så længe jeg kan huske, har der været forsket i overvægtige, for at finde ud af om man kunne finde en 'nøgle' der er årsagen til overvægten.
Jeg har længe efterlyst at man begynder at forske i dem som kan spise hvad de har lyst til, uden nogensinde at tage et gram på. Det vil være dér man finder noget.
Uanset hvordan man vender og drejer den, så er overvægt som følge af overspisning lige ud ad landevejen set fra et evolutionsmæssigt synspunkt. Det er 'normalen' så at sige.
At kunne spise meget mere end kroppen har behov for, uden at tage på (alternativt: Kun have lyst til at spise det kroppen har behov for), peger i den stik modsatte retning. Med andre ord er det en slags fejl. Den 'fejl' ville være fatal for et vildt dyr, eller et menneske for 500-1000 år siden, men er næsten livsvigtig i dag hvor der er mad allevegne og overvægt et sundhedsproblem på linje med tobaksrygning.

  • 1
  • 0

hvilke specifikke næringsstoffer den gruppe har brug for til at opretholde et godt helbred

Eller det modsatte: Hvilke næringsstoffer den gruppe ikke har brug for.

Eksempel: Mælk er sundt. Det gælder dog ikke for 65% af verdens befolkning, der i en eller anden grad får ubehag af laktose.

Hvis vi kan komme så langt, at få fastslået at alle mennesker ikke er ens, og ikke har brug de samme fødevare, så vil vi virkelig være kommet langt.

Mit gæt er, at gener gør en forskel nogle mennesker, for andre skyldes forskellen bakterieflora i tarmen. Problemet for begge grupper er, at de bliver nødt til at købe meget dyre fødevare, hvis de vil have en lille smule variation i kosten. Et andet problem er, at der næsten ikke noget de kan spise ved et standard dansk frokostbord, uden at få væsentlige ubehag.

  • 3
  • 1