Øget politisk modstand mod elselskabernes fibernet

Der er vandtætte skotter mellem energiselskabernes hovedforretning og deres bredbåndsaktiviteter, fastslår både energiministeren og brancheorganisationen Dansk Energi.

Anledningen er ramaskriget fra alle partier over netselskabers (eldistributionsselskaber) ansøgning til Energitilsynet om prisforhøjelser for at skaffe penge til at kabellægge luftledninger, der øger forsyningssikkerheden. Politikerne kræver over en bred kam, at formuen bruges til at sikre lavere elpriser.
- El-selskaberne har fået 68 milliarder kroner, og dem skal de bruge på at sikre forbrugerne billig el, siger teleordfører Jørn Dohrmann (DF) ifølge DR's netside.

  • Det er kun, hvis de kommer med store investeringer, som ligger uden for rammerne, at priserne kan hæves. Så jeg synes bare, at de skal gå i gang med at bruge af formuerne, siger energiordfører Anne Grete Holmsgaard (SF) til Danmarks Radio.

Energiordfører Kim Mortensen (S) kræver ifølge Danmarks Radio, at energiministeren indkalder elselskaberne til et møde for at "indskærpe de politiske præmisser" for energiforliget.

Energiordfører Charlotte Dyremose (K) og Dansk Industri udtaler sig også til fordel for billigere el til DR's radioavis.

Forbrugerne sikret mod bredbåndstab
-El-kunderne er sikret mod prisstigninger som følge af tab, som elnetselskaberne måtte lide på deres bredbåndsaktiviteter. Sådanne tab på sideordnede aktiviteter vil ikke kunne overvæltes på elpriserne, skriver Flemming Hansen.

-Det fremgår klart af den energipolitiske aftale fra 2004 og aftalen med elselskaberne, at elselskaberne får råderet over den opsparede kapital, men at dette ikke må føre til, at elpriserne stiger. Kun i særlige tilfælde som f.eks. ved hensyn til forsyningssikkerheden kan priserne hæves, fortsætter energiministeren.

-Netselskaberne ejes primært af kommuner og forbrugerejede andelsselskaber. Hvis de lider tab, vil dette i sagens natur kunne påvirke selskabernes egenkapital negativt. Det er op til ejerne på demokratisk vis at afgøre, om de vil kaste sig ud i nye aktiviteter med den risiko det medfører for selskabernes egenkapital, slutter Flemming Hansen.

Videnssamfund eller billig el
Elselskaberne opfatter fibernet som ny infrastruktur, og der findes ingen lovgivning for udvikling eller anlæg af denne infrastruktur. Direktør Hans Duus Jørgensen, Dansk Energi, slår i stedet på, at fibernettet understøtter vidensamfundet, skaber nye arbejdspladser og presser især TDC's kobbermonopol, så forbrugerne får "bedre og mere fleksibelt tv og telefoni, hurtigere internet samt en bedre konkurrencesituation på teleområdet".

  • Investering i fibernet er lige som alle andre investeringer forbundet med en vis risiko for tab. Selskaberne analyserer løbende deres investeringer og disponerer naturligvis ud fra almindelige økonomiske overvejelser, der samtidig kan komme forbrugeren og samfundet til gavn. Tabsgivende investeringer i fibernet kan aldrig komme elforbrugeren til last, forsikrer bracnheorganisationen.

  • Lovgivningen sikrer vandtætte skotter mellem elforbrugere og fibernetinvesteringer. Elselskabernes investeringer i fibernet er blåstemplet af Konkurrencestyrelsen og IT- og Telestyrelsen, der begge hilser den mere intense konkurrence på teleområdet velkommen, slutter Hans Duus Jørgensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Netselskabernes aktiver er jo ikke en kasse med knitrende 1000 kronesedler, som kan bruges til at betale for kabellægning. Der er tale om en regnskabsmæssig DEBET post, og debet er synonymt med penge, der IKKE er i ”kassen”, så en forudsætning for at aktivere ”papir formuen” til kabellægning er at kunne belåne den.     En belåning forudsætter, at indtjeningen i netselskaberne kan forrente og afdrage en sådan låntagning, og det er åbenbart ikke tilfældet med de nuværende – efter min mening - i forvejen alt for høje elpriser, siden selskaberne ønsker yderligere prisstigninger. Eneste mulighed er derfor at låne til en aktivitetsudvidelse med en indtjening, der kan betale lånene.     Kabellægning af elforsyningen er ikke en aktivitetsudvidelse med mérindtjening, så aktivitetsudvidelsen til betaling af lånene kan komme udelukkende fra fibernettet, men indtjeningen herfra kan nok ikke finansiere BÅDE kabel lægning af elforsyningen OG etablering af et fibernet. I hvert fald har bankerne ifølge pressen krævet og fået sikkerhed for deres lån til fiberselskaberne i netselskabernes formue.     Der er efter min mening allerede store huller i de ”vandtætte” skot mellem el – og fiberaktiviteterne, og der bør placeres et ansvar for at disse huller er opstået.     

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten