Officiel tysk bredbåndsmåler afvises i Danmark: »Et levn fra 56K modem-dagene«

For mit vedkommende betyder den manglende konsekvens for udbyderen at jeg 3 gange har haft ringet og klaget over at mit tv hakker og fryser, hver gang siger de at de skruer op for sendestyrken, 2 gange har de nu skruet op til det maximale. Det undrer mig at man skruer op til maximal styrke, og 3 måneder senere igen skruer op til maximal styrke.

Kan vi ikke få lidt flere informationer, som underbygger din konklusion om, at bøder til din internetudbyder løser dit problem? Hvad er det for en type forbindelse, du har (fiber, coax eller DSL?), er dit TV tilkoblet med WiFi, har du prøvet med et kabel i stedet, og er det din egen WiFi-router eller en, du har lånt (gratis?) af din udbyder? Hvilken streaming service bruger du til TV?

At "skrue op for signalet" lyder lidt mærkeligt. Hvis man har DSL, skruer man typisk ned for hastigheden for at sikre en mere stabil forbindelse - skruer man op, får man ganske vist højere hastighed, men det kommer på bekostning af stabiliteten. Til syvende og sidst afhænger hastighed og stabilitet på en DSL-forbindelse af kvaliteten af kobberet i jorden, og der er sjældent så meget at gøre ved det, ud over at skifte til en nyere teknologi (coax eller fiber).

I forhold til WiFi, er det meget sjældent, man ændrer på signalstyrken - den maksimale sendestyrke er reguleret af lovgivningen, både på routeren og på klienten. I visse tilfælde kan man skifte kanal og få et bedre WiFi-signal den vej, men det er som regel en kortvarig løsning, da WiFi-miljøet er dynamisk (ens naboers WiFi skifter også kanal af og til, og så har man balladen igen).

Lidt flere informationer kunne være godt for debatten :)

Hvordan man bør foretage hastighedsmålingen har jeg ingen ide om, men der er absolut et behov for det og for at måle og at kompensere og uddele bøder. For mit vedkommende betyder den manglende konsekvens for udbyderen at jeg 3 gange har haft ringet og klaget over at mit tv hakker og fryser, hver gang siger de at de skruer op for sendestyrken, 2 gange har de nu skruet op til det maximale. Det undrer mig at man skruer op til maximal styrke, og 3 måneder senere igen skruer op til maximal styrke. Man må jo tro at der sidder en medarbejder og trykker på spederen og at vedkommende bliver træt i foden. For godt 10 år siden hvor min forbindelse var kobber klagede jeg ofte til TDC over manglende hastighed. På et tidspunkt sagde en af de servicemedarbejdere jeg talte med at det overhovedet ikke var muligt at levere den hastighed på min adresse. TDC tilbagebetalte forskellen på abonementerne 3 år tilbage.

Udstyr

For 5-8 år siden havde jeg stor glæde af et engelsk firma der hedder Samknows. Brugen af dem var gratis, jeg tror jeg blev kontaktet af dem, De leverede en box der døgnet rundt målte på performance parametre på min opkobling til min ISP. Boxen var koblet direkte til routeren, så der var ikke noget af mit hardware indblandet. Hver den første i måneden fik jeg et link hvor jeg kunne se performance i den foregående måned. Desværre fik jeg opgraderet min forbindelse til en hastighed som den box jeg havde fået tilsendt gratis ikke kunne følge med til. Så der er måder hvor det ikke er det brugerens udstyr der måler hvordan ens udbyder lever op til dt der er lovet. Link https://samknows.com/

Prøv at forholde dig til Baldur Norddals beretning.

Vi kan så se at en kunde ikke får medhold i en sådan sag hos Teleankenævnet...

Det er det sidste - det at Teleankenævnet sondrer mellem hvad der er inkluderet i tjenesten og hvad der er kundens problem - jeg forholder mig til. Så på den måde er bredbåndsleverandøren "beskyttet" imod urimelige kunder.

Men som Baldur skriver, så ønsker man som leverandør selvfølgelig at hjælpe sin kunde så godt man kan, så man undgår de dårlige kundeoplevelser. Det er udtryk for god forretningsetik. Men det er altså ikke bredbåndsudbyderens probelm at kundernes udstyr ikke kan udnytte den leverede båndbredde, uanset om der er tale om fiber eller mobil.

Hvis en erhvervskunde betaler en bredbåndsudbyder for at lave en systemløsning er det en anden sag, men det er der ikke tale om her.

Prøv at forholde dig til Baldur Norddals beretning. Udbyderen endte med at hænge på den. Det er egentlig irrelevant, om udbyderen bare var rar, eller han vidste, at han havde ret, men ikke ville kunne bære omkostningen ved at gå rettens vej, eller årsagen var en helt tredje.

For lige at opklare et par ting. Der følger ikke router med vores produkt så vi kan naturligvis ikke logge ind på kundens router og tjekke om en port kører 100 Mbit/s. Men det er heller ikke nødvendigt, det har været klart for kundeservice at noget var begrænset til 100 Mbit/s i samme sekundt kunden rapportere at have målt cirka 95 Mbit/s. Men det kan have flere årsager, eksempelvis er det ofte kablet eller et problem med en driver.

I en sådan situation er det ekstremt sikkert at problemet er kundens men hvis kunden insisterer, så kan man sende en teknikker alligevel og varsle at det koster hvis der ikke findes fejl. Kunden mener så måske at der blev fundet fejl fordi vi ikke på forhånd havde advaret om at lige den computer ikke kan køre fuld hastighed. Vi kan så se at en kunde ikke får medhold i en sådan sag hos Teleankenævnet, men det ændrer ikke ved at man har en kunde med en dårlig oplevelse.

Det er korrekt, men det er ikke noget en bredbåndsudbyder er nødt til at gøre. Udbyderens ansvar går typisk til og med routerne, og omfatter ikke hvad der er tilsluttet på kundens side.

Prøv at forholde dig til Baldur Norddals beretning. Udbyderen endte med at hænge på den. Det er egentlig irrelevant, om udbyderen bare var rar, eller han vidste, at han havde ret, men ikke ville kunne bære omkostningen ved at gå rettens vej, eller årsagen var en helt tredje.

Slutresultatet var, at han kom til at hænge på omkostningen.

Og derfor spørger jeg til udbyderens tekniske muligheder for at beskytte sig selv mod den slags situationer. Ikke som en ekstra service overfor kunden, men som en ren beskyttelse af egne interesser.

Den kontekst forstår du tydeligvis ikke, og derfor svarer du i øst, når jeg spørger i vest. Slut herfra.

Det var et meget mystisk svar. Problemstillingen her er jo, at udbyderen pådrog sig omkostninger, som var forårsaget af kundens udstyr.

Det er korrekt, men det er ikke noget en bredbåndsudbyder er nødt til at gøre. Udbyderens ansvar går typisk til og med routerne, og omfatter ikke hvad der er tilsluttet på kundens side.

At bredbåndsdubydere i visse tilfælde påtager sig ansvaret for fejlfinding er udtyrk for god forretningsetik, men er ikke noget man som kunde hverken skal forvente eller har krav på.

Det ændrer dog ikke på, at der findes (erhvervs-)abonnemenmter som har mere vidtgående leveranceforpligtelser, som også kan omfatte tilkobingen og funktionen af kundens udstyr.

Routeren kører med garanti de lovede 1GB. At man til routerens porte kan koble udstyr som kører langsommere er basalt set et kunde anliggende.

Det var et meget mystisk svar. Problemstillingen her er jo, at udbyderen pådrog sig omkostninger, som var forårsaget af kundens udstyr.

Vel at mærke omkostninger, der kunne have været lavere, hvis udbyderen på et tidligere tidspunkt havde kunnet påvise, at det var kundens netkort, der bad om 100 MB. Så havde udbyderen ikke skullet bruge penge på at sende en tekniker ud til kunden.

Så nej, det er tydeligvis ikke bare kundens anliggende.

Det hjælper ikke noget at stille en gratis - og officielt annerkendt - bredbånds-måle-app til rådighed, hvis forbrugeren ikke er klar over de grundlæggende vilkår for at gennemføre målingen.</p>
<p>Baldurs indlæg (#4), hvor flaskehalsen er netkortet er på samme måde et glimrende eksempel på udfordringen på fiber, og andre højhastigheds forbindelser, som for de høje hastigheder kræver mere teknisk indsigt fra kundens side.

Bør udbyderen ikke via deres fjernadgang til routeren kunne se, at routeren er koblet op mod et 100 MB netkort?

Routeren kører med garanti de lovede 1GB. At man til routerens porte kan koble udstyr som kører langsommere er basalt set et kunde anliggende.

De fleste routere kan fjernovervåges, og en leverandør vil i de fleste tilfælde kunne diagnosticere sig frem til hvilke hastigheder der sidder i de enkelte porte.

Dog skal kablet indgå i diagnosen, idet en Gagabit port og et Gigabit netkort godt kan forhandle sig til at køre 100 MBit hvis kablet ikke er sepcificeret til Gigabit.

Om udstyret - din PC - så reelt kan udnytte (og måle) Gigabit, med korrekt netkort og kabel er en anden sag. Og et eller andet sted er man nødt til at skille leverandørens ansvar fra kundens manglende evner. (Hvis du køber en Ferrari kan du heller ikke få byttet den til en cykel, fordi din indkørsel er for puklet til at bilen kan køre ind).

Nu er et jo ikke alle der har en smokeping kørende derhjemme. Jeg har faktisk stor glæde af min til at kontatere, at det som regel ikke er min internetudbyder, som har et problem.

Og nej, jeg måler overhovedet ikke på hastigheden, men fremkommeligheden.

Ingen tvivl om at brugermålinger af hastighed er en meget forsimplet måde at sammenligne udbydere på, og at en effektiv sammenligning skal omfatte flere parametre. Men det betyder ikke at det er umulig at opnå et transparent marked hvor kunderne faktisk har adgang til oplysninger om hvilke udbydere som performer bedst på de parametre som de selv finder særlig vigtig. I land som vi normalt vælger at ikke sammenligne os med, har man længe haft en sådan transparens. Indiske myndigheder udgiver 4 gange årlig en rapport med performance indikatorer for samtlige udbydere:https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&url=https://www.trai.gov.in/sites/default/files/QPIR_27082021.pdf&ved=2ahUKEwjflun314j1AhVfhv0HHe5FBTcQFnoECAQQAQ&usg=AOvVaw2gpmasuzuvb8rqmbn0J9-3 . Der vil med sikkerhed også i Danmark være signifikante forskelle mellem udbyderne på kvalitetsparametre som har betydning for forbrugerne. Og forskellige forbrugere kan have vidt forskellige krav i forhold til kvalitetsparametre afhængig af om forbindelsen bruges til telemedicin, gaming, TV eller hjemmekontor. Med transparens vil forbrugerne have mulighed for at vælge den udbyder som leverer bedst på lige de parametre som er vigtig for forbrugeren.

Hvordan man undgår at resulatet er påvirket af forbrugerudstyret ved jeg ikke.

Det kræver naturligvis en grad af tillid til udbyderen, for udbyderen kunne lave en VW-manøvre. (Men den mulighed har udbyderen jo egentlig i forvejen, da han kan opprioritere pakker til/fra kendte hastighedstest-sites.)

Først herefter finder man ud af at computeren er leveret med 100 Mbit/s netkort.

Bør udbyderen ikke via deres fjernadgang til routeren kunne se, at routeren er koblet op mod et 100 MB netkort?

Der har jo været en forhandling af hastighed, da router og computer blev koblet sammen, så begge enheder har modtaget information om den anden enheds kapabilitet.

Men defor kan målingerne alligevel være påvirket af flaskehalse hos forbrugeren.

Fuldstændig enig. Og flaskehalsen kan sidde mange forskellige steder, f.eks. i telefonens egne bredbåndsegenskaber eller UE-ketagori. Jeg skrev for nogle måneder siden denne artikel, som beskriver de udfordringer der ligger i at bestemme den tilgængelige mobilbåndbredde. Det er faktisk ikke helt så ligetil. Hvad hjælper det, at man har fuld 5G dækning men en telefon hvis UE-kategori får den til at opgøre sig som en cykel på en motorvej.

Det hjælper ikke noget at stille en gratis - og officielt annerkendt - bredbånds-måle-app til rådighed, hvis forbrugeren ikke er klar over de grundlæggende vilkår for at gennemføre målingen.

Baldurs indlæg (#4), hvor flaskehalsen er netkortet er på samme måde et glimrende eksempel på udfordringen på fiber, og andre højhastigheds forbindelser, som for de høje hastigheder kræver mere teknisk indsigt fra kundens side.

Men defor kan målingerne alligevel være påvirket af flaskehalse hos forbrugeren. Hvordan man undgår at resulatet er påvirket af forbrugerudstyret ved jeg ikke.

Jeg kender til eksempler hvor en kunde har købt en helt ny computer og bestilt 1000 Mbit/s fiberinternet. Kunden måler direkte med et kabel mellem computer og router men opnår kun 100 Mbit/s. Sammen med kundesupport prøver man alt, herunder at skifte kabel, router og opdatere drivere etc. En tekniker sendes ud og måler 1000 Mbit/s uden problemer. Først herefter finder man ud af at computeren er leveret med 100 Mbit/s netkort. Kunden vil ikke betale for hverken teknikerbesøget eller for 1000 Mbit/s.

Udbyderen er i den svære situation at infrastrukturejeren vil have penge for begge dele uanset hvad og at man derfor taber penge hvis man giver kunden lov til at slippe ud af den. Jeg tænker at det er årsagen til at den type sager havner for Teleankenævnet.

Som sådan synes det tyske tiltag med en officiel måler at være fint nok, men det er lidt mærkeligt at der lægges op til en app til mobiltelefoner og dermed op til at der skal måles på wifi.

Det fremgå nu, at mobil-app's kan bruges til at måle på mobilnettet, mens man bruger webløsning eller Desktop-app til at dokumenterer fastnet:

"Ein Test kann für stationäre Anschlüsse mittels Desktop-App durchgeführt werden. Diese kann unter breitbandmessung.de kostenlos heruntergeladen werden. Für mobile Anschlüsse ist eine Messung mit der kostenfreien Breitbandmessung/Funkloch-App möglich. Die App kann für Android und für iOS im jeweiligen Store heruntergeladen werden."

Og fastnetudstyret måler ikke på Wifi

"Vor einer Messung wird der Verbindungstyp auf dem Endgerät erfasst und geprüft, ob es sich um eine WLAN-Verbindung handelt. Im Rahmen der Einzelmessung können Messungen auch mittels WLAN durchgeführt werden, allerdings werden diese bei der weiteren Auswertung (u.a. Jahresberichte) nicht berücksichtigt. Zudem werden diese Messungen bei der Ergebnisübersicht als WLAN-Messungen ausgewiesen. Beim Nachweisverfahren können Messungen ausschließlich über kabelgebundene Verbindungen (LAN) durchgeführt werden. Der Status der WLAN-Verbindung wird im Vorfeld der Messung automatisiert erfasst und eine Messung ggf. unterbunden, falls das WLAN nicht deaktiviert ist."

https://download.breitbandmessung.de/bbm/Technische_Spezifikation_der_Breitbandmessung.pdf

Men defor kan målingerne alligevel være påvirket af flaskehalse hos forbrugeren. Hvordan man undgår at resulatet er påvirket af forbrugerudstyret ved jeg ikke.

Off topic - somewhat??

Efter at Yousee har opdateret deres "hastinghedstest" virker den dafs dato overhovedet ikke, hverken med 'Edge' eller 'Chrome' - på kabel (300 Mb Win10)

Det må næsten være en fejl? Det kan selvfølgelige være, at serveren er "overbelastet", men det burde vel give en fejl?

Der er svjv ikke noget galt med min ende - den ser ud til at køre fint;-)

Da sagen endte i Teleankenævnet, fik bredbåndsudbyderen ret, da man mente, at det var forbrugerens udstyr, som var udslagsgivende for, at hastigheden ikke blev målt højt nok.

Og det er sandsynligvis fuldstændigt korrekt. Supportmedarbejderne bruger meget tid på at vejlede kunderne i hvordan man opnår og udnytter hastigheden. Internetudbyderen har ikke leveret kundens computer ligesom at wifi netværk er underlagt fysikkens begrænsninger.

Som sådan synes det tyske tiltag med en officiel måler at være fint nok, men det er lidt mærkeligt at der lægges op til en app til mobiltelefoner og dermed op til at der skal måles på wifi. Enhver kan få en dårlig måling på wifi ved simpelthen at bevæge sig tilstrækkeligt langt væk fra routeren. Ligesom der kan være problemer med støj fra naboerne, dårligt valg af frekvens, gammel telefon etc.

Mange hvis ikke de fleste telefoner har ikke ny nok wifi og nok wifi antenner til at kunne måle hurtige bredbåndsforbindelser korrekt, selv ikke hvis du står lige ved siden af routeren.

Snakker vi 1000 Mbit/s så kan routeren ofte kun levere det på kabel, ikke wifi. Hvis internetudbyderen har leveret routeren, så kan man selvfølgelig stille spørgsmål om der bør gøres opmærksom på dette. Indtil relativt for nyligt var det slet ikke muligt at opnå 1000 Mbit/s på wifi da standarderne ikke var nået så langt.

Min opfattelse er at langt de fleste godt kan forstå hvis det er deres eget udstyr der sætter begrænsningen. Men der er naturligvis altid nogle få der mener det er udbyderens skyld og som kræver erstatning og meget andet.