Office 2003 har få nyheder til brugeren

Tirsdag den 21. oktober lancerede Microsoft Office 2003 globalt. For første gang kunne de fremmødte journalister drage afsted fra Bella Centret i København med en dansksproget demoudgave samme dag som den internationale lancering, der som hovedingrediens rummede en sattellit-transmission af Bill Gates meget forudsigelige lovprisninger af produktet.

En hurtig installation af Office 2003 afslører ikke de store nyheder. Den hurtigt afprøvede Office 2003 Professional til en listepris på 5499 kroner rummer de vanlige ingredienser: Word, Excel, Powerpoint, Access, Outlook og Publisher. Grænsefladen er velkendt og pæn - og nyhederne umiddelbart minimale med undtagelse af Outlook.

Denne mailklient har fået en større overhaling og rummer nu en grænseflade, som umiddelbart giver mere overblik. Ikke mindst i kraft af forbedrede muligheder for at justere grænsefladen i forhold til de mailinformationer, som man er interesseret i.

Men i sig selv er det svært at få øje på, hvad der berettiger en dyr opgradering.

Mere interessant er det imidlertid at se på, hvad Bill Gates og Microsoft nævner som købsincitamenter for den generelt velfungerende pakke, som de fleste nok mest kender i kraft af tekstbehandleren Word, regnearket Excel og præsentationsprogrammet Powerpoint.

Microsoft salgsslogan hedder nemlig samarbejde. Den nye officepakke rummer en række "collaborative tools" som via en tæt serverintegration giver virksomheder muligheder for at køre egne Instant Messaging-tjenester, webservices og gruppebaserede fildelingstjenester. Og det er her, at produktet for alvor viser Microsofts strategi.

Klog strategi, men vil den lykkes

Office-pakkens tættere integration mod serverprodukter handler nemlig om integration med Microsofts egne serverprodukter og vel at mærke kun de nyeste serverversioner.

Dermed virker Microsofts valg dybt logiske. Virksomheden køber sig til viden om samarbejdssystemer ( fra Groove Networks) og integrerer det i den efterhånden aldrende Officepakke. De nye samarbejdsfunktioner, som eksempelvis tillader brugere at oprette delte workspaces via Microsofts Sharepoint-servere, er dermed bundet til en helt homogen platformsstruktur. Hvis man vil have fuldt udbytte af sin Office-installation, skal hele driftsmiljøet være baseret på Microsoft-produkter.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at den XML-støtte, som Microsoft gentagne gange har fremhævet som virksomhedens vej til interoperabilitet og opbakning til den åbne standard, i Officepakken kun er fuldt understøttet i den dyreste udgave - Office 2003 Professional.

Flere funktionaliteter via webbrowser

Ud mod slutbrugerne er strategien også klar: Stadig flere funktionaliteter, som brugerne vanligvis håndterer via en webbrowser, skal nu ind i Office-universet. Således kan Word nu håndtere webformularer direkte fra tekstbehandleren.
Smart så det ud under satellit-præsentationen, men hvad er de egentlige nyttevirkninger? Microsoft har åbenbart til hensigt at gøre Office til en ekstra grænseflade i Windows-operativet. En beslutning, som set med rene brugervenlighedsøjne er diskutabel. Blandt andet fordi Windows har udviklet sig til en på mange måder langt mere brugervenligt produkt end de første haltende versioner.

Det rigtig spændende ved den nye Office-version gemmer sig i svaret på spørgsmålet om, hvorvidt det vil lykkes for Microsoft at få sine kunder til at investere i den nye Office-pakken. Lykkes det, vil der sikkert åbne sig et større marked for virksomhedens serverprodukter. Og dermed har Office som Microsofts guldæg atter vist sin nytte. Denne gang ved at flytte andele af servermarkedet i Microsofts favør. Et servermarked, hvor Microsoft trues af Open Source-produkter.

Sidste omgang for Office-produktet

Samlet set kan Microsofts Office 2003 ses som et forsøg på, at vride de sidste dråber ud af office-applikationer, som dybest set har nået toppen af evolutionsstigen. Ved at lave tæt integration til sine serverprodukter håber Microsoft på, at kunne fastholde sin dominerende position på desktoppen, samtidig med, at krigen skærpes på serversiden.

Det er det forudsigelige, men kloge valg for et firma, hvis forretningsmodel er forankret i leverandørejet software.

Til gengæld er det langt mere uforudsigeligt, hvordan et marked, som er under forandring og hvor Open Source-produkter er blevet til generelle konkurrenter, vil reagere på den nye bølge Office-produkter, som kræver kraftige greb i tegnebogen hos alverdens virksomheder.