Det offentlige forskningsbudget sætter ny rekord

Bortset fra et enkelt år har det offentlig forskningsbudget haft pil opad. I 2021 kan udviklingen risikere at vende igen. Illustration: Danmarks Statistik

Med et estimeret samlet budget på 24,1 mia. kr. kommer den offentlige forskning i år til at overstige det hidtidige rekordår 2015, hvor det offentlige forskningsbudget lå på 23,7 mia. kr. (målt i 2020-priser), oplyser Danmarks Statistik.

Dengang førte mange års uafbrudt vækst i forskningsbudgettet til, at den daværende VK-regering i 2016 sendte forskningen på en sparekur.

Den største del af budgettet er finanslovsbevillinger på 18,0 mia. kr. De resterende bevillinger kommer fra kommuner og regioner, Danmarks Grundforskningsfond – der har sin egen pengekasse – samt internationale bevillinger først og fremmest fra EU.

De internationale bevillinger sætter også ny rekord med 2,3 mia. kr., og i forskerkredse er der kritik af, at succesen med at tiltrække internationale bevillinger gør det muligt for staten at reducere sine bevillinger, uden at det går ud over opfyldelsen af 1 pct.-målsætningen.

Den enkelte forsker har således et incitament til at skaffe EU-bevillinger, men for forskningen samlet set er EU-bevillinger et nulsumsspil, hvor andre forskere får færre eller mindre bevilliger som konsekvens heraf.

Som andel af bruttonationalproduktet (BNP) lander det offentlige forskningsbudget på 1,02 pct. Det skal sammenholdes med, at den danske målsætning siden 2010 har været, at andelen skal være mindst én procent af BNP.

Stigningen i det offentlige forskningsbudget kommer først og fremmest universiteterne til gavn. Deres andel af af finanslovsbevillinger er steget fra 60,9 pct. i 2019 til 62,3 pct. i 2020. Forskningsrådene har derimod fået færre penge til uddeling i 2020 end 2019.

Fremtiden for det offentlige forskningsbudget tegner derimod – set i lyset af coronakrisen og et forventeligt fald i det danske bruttonationalprodukt – mere usikker.

Læs også: ANALYSE: Coronakrisen sætter forskningsbudgettet under pres

I forhold til andre EU-lande har Danmark ligget i top med de offentlige forskningsbevillinger frem til 2018, hvor der er sammenlignelige tal.

Når flere organisationer som IDA, DI, Dansk Metal m.fl. argumenterer for, at der behov for endnu større offentlige forskningsbudgetter i Danmark, sker det bl.a. med henvisning til, at der i forskningstunge regioner rundt omkring i Europa, som eksempelvis Baden-Württemberg i Tyskland, er endnu større forskningsbudgetter end i Danmark.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • og stigende. Anvendt forskning er siden det teknologiske program i 70'erne stadigt faldende. Prioriteringen er let forståelig grundforskning kan have virkelig banebrydende konsekvenser, når noget lykkes som i H.C. Ørsted året er værd at bemærke. Omvendt giver nedprioriteringen af anvendt forskning et meget ringe bridrag til nutiden og den nære fremtid mht. til opfindelser nye anvendelser og større eksport. Grundforskning fører ikke direkte til eksport, hvis man ser generelt på det. Jeg har kikket (skævt godt nok) på Kræftbekæmpelse. Kræftens bekæmpelse skænker stort set hele sit bidrag til grundforskning - det fremgår af deres egne årsrapport. 'Knæk cancer' derimod er i stand til at indsamle større beløb og giver store beløb til klinisk forskning - men altså pengene stammer fra private donorer. Det får mig til at springe til en observation mere. Megen rigtig god indsats bliver kun publiceret via private midler - et af de seneste fremragende eksempler er Jeanette Varberg's om arkæologi og ny viden til historien https://en.wikipedia.org/wiki/Jeanette_Var....

Eller hvad med Steno skænket, som så meget andet af Novo?

  • 0
  • 4

Tak for hjælp og link. Horizon 2020 viser meget om fordelingen mellem de tre store fonde hit rate ved ansøgninger og fokusområder eks. sundhed, teknik, humaniora etc. Det er ikke muligt at aflæse, om det er 'anvendt' er 'grundforskning'. Jeg noterer mig din erfaring og prøver at være opmærksom på det. Erhvervsstyrelsen strammede allerede i 80'erne deres indsats og tildelinger meget så det anvendte ikke skulle have støtte eller penge, for som de sagde " de var af den opfattelse af erhvervslivet ville afholde omkostningen selv alligevel" det blev gentaget overfor mig på CEPOS konference i 2015.

  • 1
  • 0

Den største del kommer fra finanslovbevilling, måske så partierne i folketinget tror de kan styre forskingen i den retning de ønsker? Der burde være en større del fast grundforskning og mindre del (for 4 år) variabel bevilling på en mere fast del af flere års finanslov. Det private skal nok bruge penge på forskning, hvis de ikke skal slås med offentlige politisk understøttet anvendt forskning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten