Østrigsk forsøg lagrer vindenergi i beton og bruger loftet som radiator
Beton og andre tunge materialer kan med fordel udnyttes som energilagre, viser et forsøg gennemført af den østrigske cementindustris forening, VÖZ. Dermed kan variable elpriser udnyttes langt mere effektivt, konkluderer den norske betonforening Byggutengrenser, som peger på, at variable strømkilder som sol og vind vil øge i omfang og stille nye krav til elnettet. Og til lagring af varme.
Brug af tunge materialer som termisk masse er ikke noget nyt, og i mange bygninger er det helt afgørende for at udnytte energien. Den østrigske cementforening ønskede imidlertid at teste aktiv brug af beton som termisk masse i et praktisk eksperiment.
Opvarmning fra loftet
De fik bygget et hus, hvor der blev indlagt ordinære vandvarmerør i bunden af massive etageadskillelser af beton. På den måde ville opvarmningen af rummene ske fra loftet. En del af forsøget handlede også om, hvordan komforten ville være i et rum, hvor varmen kom ovenfra.
En almindelig varmepumpe med jordvarmeslange sørgede for opvarmning af vandet, og denne var styret, så den kørte, når der var tilgængelig overskudsenergi fra et lokalt vindkraftværk.
Når vinden blæste, blev betondækkene således varmet op til 26 grader. Så målte man, hvor godt varmen holdt sig, når det ikke blæste. Når indetemperaturen faldt til under et vist niveau, blev varmepumpen sat til at køre som normalt. Bygningen var godt isoleret og tæt på at være passivhusstandard.
Enkel fysik
»Vi har nu målt over to vintre, og forrige vinter var 90 procent af energien til varmepumpen overskudsenergi fra vind. Vi har også demonstreret, at når vi varmer betondækket op til 26 grader, så holder indetemperaturen sig inden for komfortzonen på 22-24 grader sig i 50 til 140 timer,« fortæller Sebastian Spaun, som er daglig leder i den østrigske cementorganisation.
Han er også ingeniør med et stærkt ønske om at finde enkle løsninger, som kan bidrage til at reducere brugen af fossil energi.
»Selv om dækket er tre-fire grader varmere end temperaturen i rummet, er forskellen i lufttemperaturen inde i rummet mindre end én grad. Dette er egentlig enkel fysik. En kubikmeter beton kan lagre 2,67 kilowatttimer, når den varmes op til fire grader. En kvadratmeter betonoverflade kan give 0,68 kilowatttimer,« forklarer ingeniøren, som holdt et oplæg om det termiske forsøgshus på den europæiske fabrikbetonkonference i Oslo for nylig.
»Beton er det bedste batteri. Det koster ikke meget, og det mister ikke kapacitet ved gentagne opladninger!« erklærede han.
Artiklen er fra tu.no
