Østrigsk forsøg lagrer vindenergi i beton og bruger loftet som radiator
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Østrigsk forsøg lagrer vindenergi i beton og bruger loftet som radiator

I forsøget blev varmerørene støbt ind i betonen. Illustration: Byggutengrenser

Beton og andre tunge materialer kan med fordel udnyttes som energilagre, viser et forsøg gennemført af den østrigske cementindustris forening, VÖZ. Dermed kan variable elpriser udnyttes langt mere effektivt, konkluderer den norske betonforening Byggutengrenser, som peger på, at variable strømkilder som sol og vind vil øge i omfang og stille nye krav til elnettet. Og til lagring af varme.

Brug af tunge materialer som termisk masse er ikke noget nyt, og i mange bygninger er det helt afgørende for at udnytte energien. Den østrigske cementforening ønskede imidlertid at teste aktiv brug af beton som termisk masse i et praktisk eksperiment.

Opvarmning fra loftet

De fik bygget et hus, hvor der blev indlagt ordinære vandvarmerør i bunden af massive etageadskillelser af beton. På den måde ville opvarmningen af rummene ske fra loftet. En del af forsøget handlede også om, hvordan komforten ville være i et rum, hvor varmen kom ovenfra.

Betonen lagrede varmen fra varmerørene i op til 140 timer. Illustration: Byggutengrenser

En almindelig varmepumpe med jordvarmeslange sørgede for opvarmning af vandet, og denne var styret, så den kørte, når der var tilgængelig overskudsenergi fra et lokalt vindkraftværk.

Når vinden blæste, blev betondækkene således varmet op til 26 grader. Så målte man, hvor godt varmen holdt sig, når det ikke blæste. Når indetemperaturen faldt til under et vist niveau, blev varmepumpen sat til at køre som normalt. Bygningen var godt isoleret og tæt på at være passivhusstandard.

Enkel fysik

»Vi har nu målt over to vintre, og forrige vinter var 90 procent af energien til varmepumpen overskudsenergi fra vind. Vi har også demonstreret, at når vi varmer betondækket op til 26 grader, så holder indetemperaturen sig inden for komfortzonen på 22-24 grader sig i 50 til 140 timer,« fortæller Sebastian Spaun, som er daglig leder i den østrigske cementorganisation.

Han er også ingeniør med et stærkt ønske om at finde enkle løsninger, som kan bidrage til at reducere brugen af fossil energi.

»Selv om dækket er tre-fire grader varmere end temperaturen i rummet, er forskellen i lufttemperaturen inde i rummet mindre end én grad. Dette er egentlig enkel fysik. En kubikmeter beton kan lagre 2,67 kilowatttimer, når den varmes op til fire grader. En kvadratmeter betonoverflade kan give 0,68 kilowatttimer,« forklarer ingeniøren, som holdt et oplæg om det termiske forsøgshus på den europæiske fabrikbetonkonference i Oslo for nylig.

»Beton er det bedste batteri. Det koster ikke meget, og det mister ikke kapacitet ved gentagne opladninger!« erklærede han.

Artiklen er fra tu.no

Ohhhh, de krumspring vi laver, teknologisk, politisk og følelsesmæssigt, for at tilpasse os en energiforsyning, der er afhængig af vind og vejr.

Det er altid en god ide at optimere sine bygninger og finde på energibesparelser, og derfor er dette naturligvis også en god ide.

Hvis det er udført med omtanke, kan det også bruges til at køle bygningen ned med, når nu omgivelses temperaturen om få år stiger med 10-20 C om sommeren.

Den rigtige løsning er dog at gå den anden vej.

Mindre komplicerede bygninger, som alle har råd til.
Mindre forurening, med dertil hørende klima udfordringer.

En energiforsyning der IKKE er ustabil og vejrafhængig.

  • 6
  • 23

Det er en interesant ny måde at placere de varme pex rør på selv om det lyder lidt omvendt, når nu varme som regel stiger opad.
Men hertil kommer en mulighed for nem passiv køling i sommerperioden. Hvis man blot fører 16-18 grader vand rundt i de samme rør så vil kølig luft falde ned i rummet. Hvis man placerer pex rør i soklen af huset kan man med en ventil og pumpe opnå denne form for passiv køling.
En elektronisk regulator kan sagtens styre dette.

  • 0
  • 0

I et fast stof kan opvarmet (udvidet) fast stof - dvs lidt lavere massefylde - ikke stige til vejrs. Dvs ingen konvektion.

Rigtigt. I brandlære under maskinisten lærte vi følgende om varmens udbredelse ved brand, men som også gælder for en radiator eller et stearinlys. Varmens udbredelse vandret er 60 gange hurtigere end nedad, og varmens udbredelse lodret er 60 gange hurtigere end vandret. Således for atmosfærisk luft, men hvorledes forholdet er for vand eller væsker, ved jeg ikke.

  • 1
  • 2

Jeg har en veninde der bor i skive i en boligblok hvor varmerørerne er placeret i betonloftet... Komforten er god, det største problem er at man skal låne en speciel målestok ved viceværten når der skal hænges lamper op :)

  • 4
  • 0

Lageret er vel ligeglad med hvor energien kommer fra. De kunne vel også lagre energi fra kulstrøm eller A-kraft.
Forsøget kan måske genoplive diskussionen om tung kontra let gulvvarme.
Nu er det et hus i flere etager, så mon ikke en del af loftsvarmen blev til gulvvarme i etagen ovenover.
Jeg er ikke så imponeret af forsøget, da det meste kunne simuleres i forvejen.
Om ikke andet demonstrerer det, at stråling kan flytte tilstrækkelig varme forudsat at tabene ellers er små. Stråling bidrager med ca. 5W/m2 /K.

  • 3
  • 3

Det har været oppe at vende utallige gange, at varmeforbrug ikke falder nævneværdigt, om hus er opført efter BR 10 eller BR 15 - 20.

Komfortvarme klinker / gulve er udnævnt som årsagen.

Jeg har en veninde der bor i skive i en boligblok hvor varmerørerne er placeret i betonloftet... Komforten er god, det største problem er at man skal låne en speciel målestok ved viceværten når der skal hænges lamper op :)

Det kunne være interesant at vide, om forbrug i huse / boliger med varme i loft, har et lavere forbrug, der svarer til beregnet BR mål pr m2.

"Komforten er god," Der opnås ikke komfortvarme klinker i gulvet, når varmeslanger er monteret i loft, men er generel oplevelse god komfort, så er dette måske vejen frem.

  • 0
  • 0

Alle har en elvarme radiator som går i gang på skift så hele nettet ikke overbelastes. De styres af et signal sendt fra energi forsyningen og forbrugeren modregnes i sin elregningen.
Så bruger man såmænd blot sin eksisterende bolig som opvarmnings lager.

Det er meget simpelt når først vi har besluttet at hele befolkningen tilbage køber alt energi producerende teknologi.. Så kan vi frådser i alt den overskuds energi der skulle være og kun vælge de rigtige løsninger.

  • 0
  • 4

Det smarte ved at anvende loftet i stedet for gulvet er vel at varme afgivelsen til rummet netop er hæmmet af det "isolerende" varme luft der ligger under loftet frem for hvis man brugte gulvet.

Det handler jo mere om at lagre end det handler om at opvarme rummet..!

  • 3
  • 0

Nu har vi jo læst en del om problemer med varme lagre der ikke holder hvad de lover og bliver for dyre at opføre..

Så det er da en fin tanke, at man prøve at tænke lidt bredere og anvende eksisterende masser.

Nu har eksempelvis storebæltsbroen to anker blokke på hver 300.000 tons beton.. De er måske ikke så anvendelige da de ligger ude i vandet. ?
Burde man ikke ved nye store anlægsopgaver tænke varme lagre ind i projekterne, hvis det "eneste" man skal gøre er at tilføre lidt rør under støbningen.

Eller skal der for meget isolering til at anvende eksempelvis et betonfundament ?

  • 1
  • 0

Det er selvfølgelig fornuftigt at tænke varmelagring ind i bygninger. Men når det er betoninteresserne som udvikler på det, da er det vel bare grønvaskning, eller hvad?

  • 0
  • 0