Østersø-vindpark vælger MHI Vestas vindmølle med ekstra lange vinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Østersø-vindpark vælger MHI Vestas vindmølle med ekstra lange vinger

Illustration: MHI Vestas

Forleden offentliggjorde MHI Vestas, at selskabet er blevet valgt som »foretrukket leverandør« af op til 52 stk. havmøller, hver med en effekt på 9.5 MW, til en havmøllepark i Østersøen ved navn Baltic Eagle.

Lidt længere nede i pressemeddelelsen fremgik det så, at samme leverance vil være kommerciel premiere på en 9,5 MW havmølle med særligt stor rotordiameter, nemlig 174 meter og dermed en vingelængde på ikke mindre end 85 meter.

Læs også: MHI Vestas lancerer 10 MW-mølle

Indtil nu har MHI Vestas' største havmølle-type, der startede med en generator-effekt på 7 MW og senere voksede til 8 MW, 9 MW, 9,5 MW og 10 MW, alle haft den samme rotordiameter på 164 meter og 80 meter lange vingeblade, men nu er der altså kommet ekstra længde på vingerne.

I forhold til den tidligere model – den såkaldte V 164 – er det en forøgelse af det bestrøgne areal på 12 pct., og da vingerne er trækhesten i vindkraft, betyder relativt længere vinger, at vindmøllen tidligere når op på sin mærke-effekt.

Giver mere jævn og stabil produktion

En havmølle-model med længere vinger i forhold til generatorstørrelse anser civilingeniør, chefkonsulent Karsten Capion fra Dansk Energi for en rigtig interessant nyhed.

Mindst lige så interessant som hvis der var tale om, at havmøllerne voksede i generatorstørrelse:

Læs også: Kystmøller skal hjælpe Energinet med at holde spændingen

»Set fra elsystemets side er det interessant med længere vinger, fordi det giver en mere jævn og stabil produktion. Det betyder lavere omkostninger til ledninger og mindre behov for fleksibilitet i forbrug og øvrig produktion,« siger han.

MHI Vestas ligger dog stadig efter ærke-konkurrenten Siemens Gamesa, når det gælder lange vinger: I januar i år lancerede Siemens Gamesa en 10 MW mølle med 94 meter lange vinger klar til salg.

Læs også: Siemens Gamesa lancerer 10 MW havmølle

Vejer det samme som 80 meter-vingen

MHI Vestas 85 meter lange vinger vejer i øvrigt det samme som 80 meter vingerne, nemlig 35 ton pr stk.

Den lave vægt er ifølge MHI Vestas opnået ved et optimeret, belastnings-minimererende designprofil.

Længere vinger til samme generatoreffekt er i øvrigt en tendens, som man har kunnet iagttage gennem de seneste år hos flere af de store vindmøllefabrikanter.

Baltic Eagle-havmølleparken etableres af det spanske energiselskab, Iberdrola.

Vindmøllerne skal leveres og installeres i 2022 og 2023 og bliver MHI Vestas' tredje tyske offshore-vindprojekt.

Læs også: Alle 49 havvindmøller på plads på Horns Rev 3

Baltic Eagle offshore vindmøllepark får en samlet effekt på 476 MW og skal placeres i Østersøen 75 kilometer nordøst for Rügen i retning mod Bornholm.

Parken vil kunne forsyne 450.000 tyske husstande med strøm.

Rettelse: Vi skrev tidligere, at den nye, omtalte MHI Vestas-model havde de længste vinger på det kommerciel havmøllemarked. Det er ikke korrekt. Vi beklager fejlen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vestas er "dansk" og prioriteres som andre medier tydeligvis også ved ing.
Ja, jeg er ansat ved Siemens Gamesa. ;) Der i øvrigt lige har lanceret en ny 10 mw mølle med 94m vinger udviklet i Aalborg, men navnet er jo ikke dansk......

  • 12
  • 8

Vestas er "dansk" og prioriteres som andre medier tydeligvis også ved ing.

Ahr - er det ikke en modereret sandhed?

Jeg synes de skriver om alle mulige producenter. Her skriver de f.eks. at Siemens har overhalet Vestas:
https://ing.dk/artikel/vestas-overhalet-ko...

Og her at Goldwind har de længste vinger:
https://ing.dk/artikel/90-meter-lang-vinge...

Hvis Siemens har noget på beding, så må deres PR afdeling da kontakte ing.dk. Det ville undre mig meget, hvis de ikke var interesseret i at skrive om det, og modsat måske en del andre medier, så er jeg ret sikre på, at de og de fleste læsere godt ved, at Siemens-Gamesa er ret danske.

  • 20
  • 0

Nu er MHI Vestas Offshore Wind et Joint venture mellem Mitsubishi Heavy Industries og Vestas, så nej det er ikke dansk men fordelt 50/50. Og tror hvis du kigger ING igennem vil du finde lige så mange artikler om det tysk-spanske firma som det Japansk-danske.
Og en anden forskel er at Vestas er et dansk børsselskab dermed et firma som langt flere medier har interesse i at "følge"
Og Ja jeg arbejder for MHI Vestas og ikke Vestas :-)

  • 8
  • 0

Kapacitetsfaktor.
Det er en interessant udvikling at man leverer møllerne med længere vinger fremfor større generator. Det giver nok en lidt højere omkostningspris pr. KWh, men den højere kacitetsfaktor øger til gengæld værdien af strømmen.
Er der nogen der tør gætte på en kapacitetsfaktor for den ny mølle.

Er der noget der gør at disse kæmpemøller absolut ikke kan placeres på land ?
Der må da være masser af steder veden over med øde plads hvor så store møller kan stilles op, og hvis landvind er relativt lige så meget billigere med disse store møller, så må der jo være steder hvor der kan laves rigtig billig vindstrøm.

  • 4
  • 2

Det er en interessant udvikling at man leverer møllerne med længere vinger fremfor større generator. Det giver nok en lidt højere omkostningspris pr. KWh, men den højere kacitetsfaktor øger til gengæld værdien af strømmen.

Er det ikke netop de længere vinger, som øger kapacitetsfaktoren?

Fra artiklen:
"I forhold til den tidligere model – den såkaldte V 164 – er det en forøgelse af det bestrøgne areal på 12 pct., og da vingerne er trækhesten i vindkraft, betyder relativt længere vinger, at vindmøllen tidligere når op på sin mærke-effekt"

  • 2
  • 1

I andre debatter har debatører skåret det ud i pap, at kapacitetsfaktoren er fuldstændig ligegyldig.
Det er kun prisen, i form af LCOE der har betydning, og ikke kf, eller andet?

I en debat om solceller, blev det med stor glæde beskrevet hvordan kf kunne øges, ved at sætte en DC/AC konverter med meget mindre effekt, på solcellerne.
Fx 6 kw solceller med en 600 w dc/ac konverter, for at få ef kf på 0,3-0,4 istedet for den gennemsnitlige kf på 0,1 i Danmark.

Men slutresultatet er bare mindre energi ud af et større anlæg.

Vil nogen forklarer???

Hvor bliver de mytiske lager medier af, som vil bedre KF, for det SAMLEDE anlæg, på en meningsfuld måde?

  • 1
  • 5

Kære debattører.
Siemens Gamesas 10 MW vindmølle med 94 meter vinger er OGSÅ kommercielt tilgængelig nu og derfor har jeg rettet artiklen. Beklager.

  • 3
  • 0