Østasien forbedrer flytracking et år efter MH370-styrt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Østasien forbedrer flytracking et år efter MH370-styrt

Forsvundne fly og fly, der afviger fra den planlagte rute, skal nu kunne spores mere effektivt ved hjælp af kortere opdateringsfrekvens. Det er indholdet i et forsøg, som myndighederne i Australien, Singapore og Malaysia har offentliggjort.

De tre lande vil efterprøve en teknik, hvor opdateringsfrekvensen på det eksisterende satellitbaserede sporingssystem skrues op til 15 minutter for fly, der flyver over større havområder. I dag udsender flyene deres position med 30-40 minutters mellemrum.

Læs også: Nyt styrt, gammel diskussion: Hvorfor kan vi ikke spore alle rutefly med GPS?

Den nye løsning vil bruge den eksisterende ADS-C-teknologi på flyene, men øge opdateringsfrekvensen i systemet. Hvis et fly pludselig afviger fra den planlagte rute, vil frekvensen yderligere øges til et signal hvert femte minut.

»Nu tilpasser dette initiativ eksisterende teknologi, som bruges i mere end 90 pct. af langdistance-passagerfly og vil gøre det muligt for flykontrollen at reagere hurtigere i tilfælde af, at et fly skulle opleve problemer eller afvigelser fra flyveplanen,« siger Australiens vicepremierminister Warren Truss til Strais Times i forbindelse med et pressemøde om tiltaget.

Læs også: Myndigheder bekræfter: Vi har fundet vragrester fra AirAsia-flyet

Ingen optimal løsning

På pressemødet advarede formanden for Airservices Australia, Angus Houston, dog om, at systemet ikke er en 'silver bullet', der kan afholde fly fra at ende som MH370, der endnu ikke er fundet, et år efter det forsvandt over havet omkring Malaysia.

»Men det er et vigtigt skridt mod at levere øjeblikkelige forbedringer til den måde, vi i dag sporer fly på, imens mere omfattende løsninger bliver udviklet,« siger han til BBC.

Han peger blandt andet på, at systemet stadig kan slukkes, præcis som det formentlig skete da MH370 forsvandt. I dette tilfælde vil det hjælpe at have en mere nylig position, end det ville være tilfældet i dag, men det ville stadig standse den fortsatte sporing.

Læs også: Dansk ekspert: Militærradarer kunne spotte nedfaldne flyrester

»Jeg tror, at vi må være meget, meget forsigtige, for du kan godt slukke for dette her system. Det, der ville være sket, hvis dette system var slået til er, at vi ville vide præcis, hvor flyet var. Hvis nogen havde slukket systemet, ville vi være i de samme omstændigheder, som vi har oplevet med den sidste del af MH370’s flyvning,« siger han til nyhedsbureauet Associated Press.

I testperioden skal alle data fra de tre landes fly sendes via satellitforbindelse til Brisbane, hvorfra data sendes videre til Melbourne samt de indonesiske og malaysiske flyvekontroller.

Hidtil har prisen for at sende signaler via satellitkanalerne afholdt myndighederne fra at kræve kortere opdateringsintervaller end 30-40 minutter for fly over havet uden for transponderens radius.

Desværre er det sådan, at de indonesiske myndigheder fortsat nægter (af militære grunde) at fortælle noget som helst om MH370's tur ud over det indiske ocean.
De sidste radarobservationer er, som det er stedfæstet mange gange, foretaget af Malaysiske radarobservatører, der har noteret, at flyet så sent som kl 2.15 den pågældende nat var i luften på en vestlig kurs.
På dette tidspunkt var flyet 322 km nordvest for Pinang mellem det af danskere så kendte feriested Phuket og byen Banda Aceh på nordspidsen af Sumatra.
Det indonesiske flyvevåben må ganske givet have en radar på dette sted, men nægter at fortælle hvad de ved,--- hvis de da ikke har sovet de retfærdiges søvn.
På søndag er det et år siden at flyet forsvandt, men ingen danske aviser gider at høre om denne historie længere. Til maj starter efteråret på den sydlige halvkugle og eftersøgningerne der foreløbig har kostet 70 mio $ vil ophøre. Ingen tror på, at de bliver genoptaget.
Iøvrigt ser det ud til, at man ikke burde have fulgt den 7. arc i undersøgelserne men den 8 arc.
Man har, med andre ord, ledt det gale sted, og nu er det slut om to måneder.

  • 1
  • 0

Indonesiens tavshed dækker nu nok over hvor lidt de ved.
Indonesien er et meget stort land (~5000 x 2000 km), med et meget lille flyvevåben (omtrent samme antal jagerfly som DK), så hvis man har radar dækning over Java og den nærmeste omegn er det nok stort sat. Nordspidsen af Sumatra er landets yderste grænse.
DK har kun primærradar der dækker Syddanmark. Den militære radarstation på Færøerne er afviklet, man har dog bevaret en civil sekundærradar der betjenes fra Island. En sekundærradar kan kun se fly med tændt transponder, d.v.s. ikke MH370. På Grønland er der kun de radarer Amerikanerne har opstillet på Thule. DEW-line tværs over det sydlige Grønland er afviklet.

  • 1
  • 0

Jeg har 5 min interval når jeg tracker på fisketur. Så jeg har ansvar kun for mig selv, men er 20 år foran dem som har ansvaret for hundreder af flygæster. Sejt!

  • 0
  • 2