Ørsted og selskabets amerikanske samarbejdspartner, energiselskabet Eversource, har onsdag afgivet bud i delstatens Massachusetts' første udbud for havvind.
Udbuddet er samtidig det første udbud af havvind i kommerciel skala i USA overhovedet.
Delstaten Massachusetts har som mål at opstille 1,6 GW offshore vindkraft inden 2027 i et havområde syd for øen Martha's Vineyard. Og i dette første udbud kigger myndighederne efter havmølleprojekter på mellem 400 MW og 800 MW.
Ørsted og Eversource har budt ind med to størrelser havmølleparker – henholdsvis én på 400 MW og én på 800 MW – i deres del af projektområder ved navn Bay State Wind, som selskaberne tidligere har fået rettighederne til at udvikle.
Ud over Ørsted og Eversource har to andre konsortier afgivet bud på at bygge havmølleparker i andre dele af det store havområde.
Det drejer sig om Deepwater Wind og om Vineyard Wind, hvis partner er det danske udviklingsselskab Copenhagen Infrastructure Partners.
Ifølge mediet Recharge vil myndighederne udpege vinderne af udbuddet i april 2018.
Ørsted og Eversources Bay State Wind ligger 15 kilometer ud for den amerikanske østkyst, hvor der er en vanddybde på 45-55 meter. Selskaberne vurderer, at området kan rumme op til 2000 MW havvind.
Af Ørsteds pressemeddelelse fremgår det blandt andet, at Bay State Wind-projektet vil skabe op mod 1.200 nye lokale job i anlægsfasen og op til 10.800 direkte og indirekte arbejdspladser over projektets levetid.
Projektet vil kunne forsyne 500.000 husstande med grøn strøm og vil omfatte en batteriløsning på 55 MW – det hidtil største batterilagringsanlæg opført i forbindelse med en havvindmøllepark.
Batteriet skal hjælpe med at sikre, at der er strøm nok også i spidsbelastningsperioderne.
Projektet kommer til at ligge 25 sømil ud for havnebyen New Bedford syd for Boston og vil dermed have en betragtelig afstand til kysten og boligområder.
USA's allerførste havmøllepark er opstillet i delstaten Rhode Island og på bare 30 MW, opført af selskabet Deepwater.
USA's nok mest omstridte og langvarige havmølle-projekt, nemlig Cape Wind-projektet med 130 møller på i alt 468 MW, blev endeligt lagt i graven her i december.
Parken var planlagt til at ligge nord for øen Marthas Wineyard, men er nu opgivet efter årelangt juridisk tovtrækkeri mellem udviklere og naboer til parken, der skulle placeres ud for det meget eksklusive sommerhusområde Cape Cod.
Ørsteds partner Eversource er anerkendt som et af USA's førende forsyningsselskaber af bæredygtighedsorganisationen Ceres.
Selskabet står for transmission og forsyning af strøm, naturgas og vand til ca. fire millioner kunder i delstaterne Connecticut, Massachusetts og New Hampshire.
Du kan personalisere job så de bedre matcher dine skills og karriereønsker.
Log ind og opdater din profil for at se personaliserede job.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Så er det på med Klaphatten for at heppe på Ørsted!
OK, jeg ved at jeg er en afviger, men jeg vil langt hellere indtage mine popcorn foran nyheder om budrunder, hvor dansk VE-knowhow er fremme i feltet, end en fodboldkamp eller Melodi Grand Prix :-)
Nyheden om at Ørsted ønsker at bygge USAs første kommercielle havvindmøllepark blegner betragteligt når USAs "allerførste" kommercielle havvindmøllepark, nemlig Block Island Wind Farm allerede er i drift - og har været det i et år nu.
https://en.wikipedia.org/wiki/Block_Island...
Man kunne have skrevet at Ørsted ønsker at bygge USAs største kommercielle havvindmøllepark.
Jeg ser gerne både fodboldkamp og Melodi Grand Prix... hvis nogen vil betalte mig nok for det, altså!
Men hellere en spændende udsendelse om energiforsyning. På det område er læserne på ing.dk nok ikke helt typiske