Ørsted er verdensleder på potent havvindsmarked
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ørsted er verdensleder på potent havvindsmarked

Ørsted igang med opførelse af Anholt havmølleparken. Illustration: Ørsted

Med knap 3 GW offshore vindkraft i drift, 2,8 GW under opførelse og 5,23 GW under udvikling rundt om i verden er danske Ørsted langt den største spiller på verdensmarkedet for offshore vind. Til sammenligning er der i alt installeret 23 GW havvind i verden (2018).

Det konkluderer Det internationale Energiagentur (IEA) i en ny analyse, hvor de samtidig udråber offshore vindkraft til at have et kæmpe vækstpotentiale frem mod 2040 og blive en gamechanger og en ny grundpille for energisystemet på linje med skifergas og solcelle-teknologien.

Læs også: Ørsted vælger verdens største møller til havvindparker i USA

»Havvind har potentiale til at slutte sig til disse teknologier når det gælder stejl omkostningsreduktion,« sagde Dr. Fatih Birol, IEAs direktør i forbindelse med lanceringen af rapporten fredag.

Konkret anslår IEA-rapporten, at offshore vindkraft på grund af faldende omkostninger og teknologiske fremskridt, drevet af statslige initiativer, har potentiale til at vokse fra de nuværende 23 GW installeret kapacitet i verden (2018) til 165 GW i 2030 og til 342 GW i 2040 i det mindst ambitiøse scenarie. Hvis udviklingen gør i en endnu grønnere vej, viser IEAs analyse, at offshore vindkraft kan vokse endnu mere og nå op på 562 GW i 2040.

IEA anslår kraftig vækst for havvind-teknologien de næste to årtier i begge de to scenarier, som IEA anvender. Illustration: IEA

Op til 6 procent af elforbruget

Det vil dog kun bringe offshore vindkraft op på at kunne dække tre procent - henholdsvis knap 6 procent - af det globale elektricitetsforbrug i 2040. Men går vi til områder som Europa anslår rapporten, at offshore vindkraft her har potentiale til at blive den billigste elproduktionsteknologi overhovedet og dermed forsyne det europæiske marked med langt større del af elproduktionen.

Samtidig anslår analysen, at der vil blive investeret meget store summer i offshore udbygningen frem mod 2040, nemlig godt 5500 mia. kroner over de næste to årtier.

Læs også: IEA: Atomkraft er en nødvendig del af den grønne omstilling

Rapporten slår også fast, at offshore vindkraftudviklingen indtil nu har været koncentreret omkring omkring Nordsøen, hvor hovedparten af de 23 GW havvind er installeret, men også at både det kinesiske og det amerikanske marked nu rører på sig.

Europæiske selskaber dominerer

Derfor er det også europæiske selskaber, der dominerer listen over offshore aktører, hvor Ørsted altså er nummer ét, fulgt af tyske RWE og med ét af to kinesiske selskaber, China Longyan, på tredjepladsen, når det gælder markedsandele af producerende havmølleparker.

På fjerdepladsen har vi Vattenfall, der dog har en vældig portefølje af projekter i udvikling. Australske Macquire Capital er femtestørste aktør.

IEAs rapport blev præsenteret for et dansk publikum ved et arrangement i fredags på Frederiksberg Rådhus.

Her kaldte Martin Neubert, der er CEO for Ørsteds offshoreaktiviteter, rapporten for en milepæl, som branchen vil kunne se tilbage på om føje år:

»Det tog os mere end 20 år at nå 20 GW, og nu skal vi bygge 20 GW om året,« sagde han ifølge Dansk Energis nyhedsbrev og tilføjede, at det derfor er et absolut ’must’ at få udsat etablering af transmissionsforbindelserne for konkurrence i bestræbelserne på at gøre havvind endnu billigere.

Læs også: Rapport: Vindenergi bliver primær energikilde om mindre end 10 år

IEAs rapport har også analyseret på det vindmæssige potentiale til søs i en såkaldt geospatial analyse, hvor man ser på potentialet land for land.

Her er listen over havvind-aktører på verdens markedet, hvor Ørsted er den ubetingede nummer ét. Illustration: IEA

Kan forsyne verden 11 gange

Analysen er baseret på de seneste globale vejrdata om vindhastighed og kvalitet og med data for de nyeste møller.

Her finder man, at det tekniske potentiale for elproduktion fra offshore vindkraft er 36 000 TWh pr. år for installationer på vanddybder under 60 meter og indenfor en afstand af 60 km fra land. Til sammenligning er den globale elefterspørgsel i øjeblikket 23 000 TWh.

Læs også: Ny rapport: Verdens energibehov går ned fra 2035 – og elbiler får en stor del af æren

Hvis man flytter endnu længere fra kysten og på dybere farvande ved hjælp af flydende havmøller, vil vindressourcerne her kunne imødekomme verdens samlede el-efterspørgsel hele 11 gange i 2040.

IEA rapporten kan downloades gratis her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg kaller ham Faith In Oil (Fatih Birol fra IEA)og nok en gang vil IEA bomme katastrofalt med sin spådom om at havind vil være bare 15 ganger høyere i 2040 enn i dag. Med en økning på 20% per år vil havind være ca 80 ganger større i løpet av 24 år. Så jeg tipper 150 ganger større i 2040!

  • 11
  • 4

Jeg formoder det er 24nyt du griner af - magen til plader sprøjte

Nej jeg griner over de første kommentarers dårlige forståelse for procentregning, lad mig demonstrerer:

Du har 1 vindmølle og bygger 1 til, så har du forøget vindmølle kapaciteten med 100%.

Du har 1 million vindmøller og bygger 1 million vindmøller til, så har du igen forøget vindmølle kapaciteten med 100%.

Begge giver en øgning på 100%, men udfordringerne ved dette er bestemt ikke de samme, slet ikke når de første indtil nu er støttet både direkte og indirekte...

  • 4
  • 21

... for at dække verdens energibehov, med havvind. Med den nuværende udvikling, vil det, alt andet lige, tage omkring 80 år.
Så der er brug for at sadle de andre hest, og sætte fut under kedlerne :)

  • 1
  • 0

... for at dække verdens energibehov, med havvind. Med den nuværende udvikling, vil det, alt andet lige, tage omkring 80 år.
Så der er brug for at sadle de andre hest, og sætte fut under kedlerne :)

Apropos det, så ser Ørsteds havvindbusiness ikke så godt ud for tiden. Mon det skyldes mindre subsidier?

https://www.dr.dk/nyheder/penge/oersted-sk...

En anden ting man ikke lige tænker på når man vil løse udfordringerne med havvind, er at levetiden maxer ud ved omkring 20år, så udover man lige vil udbygge med rekord tempo, kommer man så også til at skulle erstatte alle dem man har sat op med nogle nye efter 20år, for faktisk at øge kapaciteten.

  • 4
  • 12

Nej jeg griner over de første kommentarers dårlige forståelse for procentregning, lad mig demonstrerer:Du har 1 vindmølle og bygger 1 til, så har du forøget vindmølle kapaciteten med 100%.Du har 1 million vindmøller og bygger 1 million vindmøller til, så har du igen forøget vindmølle kapaciteten med 100%.Begge giver en øgning på 100%, men udfordringerne ved dette er bestemt ikke de samme, slet ikke når de første indtil nu er støttet både direkte og indirekte...

I stedet for prosenter kan vi se på realitetene! Per i dag er det bare tre land som har bygd ut havturbiner i noe omfang (Damark, Tyskland og UK). I Norge har vi ingen, til tross for at om vi brukte en brøkdel av Norges økonomiske (hav)sone kunne vi forsynt hele Europa med strøm (fra vindturbiner)!

USA er i startfasen med å bygge havparker sammen med Sverige og Nederland. Japan, Sør-Korea og Kina vurderer å starte utbygging.

Potensialet for vekst er altså enormt med mangdobling av land som setter i gang med utbygging og forventet sterk vekst i alle landene. En driver er naturligvis at slik strøm blir stadig billigere, teknologien stadig bedre og vedlikeholdskostnadene stadig lavere.

Equinor har sin park Hywind Scotland som etter tre år har en kapasitetesfaktor på 55% (65% i vintermånedene!). Equinor forventer at prisen per kWh vil synke ned til ca 45 danske øre per kWh innen 2030. Da starter en ny revolusjon!

  • 12
  • 0

Når der hævdes at: ”Men går vi til områder som Europa anslår rapporten, at offshore vindkraft her har potentiale til at blive den billigste elproduktionsteknologi overhovedet.”
Så går jeg ud fra, at der menes, når vinden blæser til nominel effekt eller til årsgennemsnitligt niveau (?)

Det forekommer ok at sammenligne priser for elproduktion, når VE fortrænger eks. fossile brændsler, men jo højere andel VE skal tage, jo mindre fair bliver det at andre energiformer skal stå for back-uppen, og tilmed ”straffes” for det, ved høje investeringer og lav driftstid… Tages der højde for dette i beregningsmodellerne?

3-6% af verdens energiproduktion i 2040 virker jo ikke imponerende, men potentialet til verdensomspændende overproduktion (og dermed back-up) er der tilsyneladende.
Vil det være teknisk muligt at binde en verden på sol og vind så meget sammen, at ”resten af verden” kan forsyne et kontinent på en vindstille nat?

Hvis VE reelt var den billigste elproduktionsteknologi overhovedet, så måtte man forvente at flere ville kaste sig over det med højere ambitioner end de 3-6% i 2040…
Er der nogen med viden på området, der mener at VE har potentiale til at udkonkurrere fossile brændsler på pris i alle verdensdele inden eks. 2050? (Med et reelt ønske om at svaret er ’ja’ & ’ja’)

  • 2
  • 8

Paywall!

- du får dog det væsentlige med (gratis):

De fleste fagøkonomer har længe troet og håbet, at idéen om aktiv industripolitik var endegyldigt død. Det har dog gentagne gange vist sig, at industripolitik er en af de zombieidéer, der rejser sig fra graven én gang pr. generation...

  • 3
  • 10

Ørsted skriver i meddelelsen, at "stram omkostningsstyring fortsat er afgørende i et konkurrencepræget marked".
Så mon det ikke er fordi at der trods kraftigt faldene subsidier er så mange penge at tjene at der også er andre der vil lege med

Ja men det er jo ikke noget nyt at andre vil "lege" med.

Men det kan du jo sagtens påstå, man kan læse hvad man vil ud fra udtalelsen, hvorfor vi andre vurderer det ud fra erfaring og viden og ikke hvad en marketingsafdeling har formuleret.

  • 2
  • 11

prof. Christian Bjørnskov forskningsområder

Social Trust and Informal Institutions
Public Choice / New Institutional Economics
Subjective Well-Being and Life Satisfaction
Trade Theory / International Economics

Hvis du "besad kildekritik" så var det nok ikke en du ville lytte til.

Hvis du besad viden om hvad du ævler om, ville du se at titlerne(går jeg nu ikke så meget op i sådan noget overfladisk pis, da jeg udemærket ved at nogle af de klogeste på planeten fint undværer disse. Så måske du kunne finde ud af hvad han faktisk har arbejdet med hvis du skulle forestille dig at være kildekritisk) fint kvalificerer ham til hans udtalelser.

  • 4
  • 13

Ja tilslutningen til elnettet, forstærket udveksling, samt støtte af backup kapacitet grundet faldende kapacitetsfaktor(reelt for hele elnettet så det hele skal subsideres).

Rolf
3 fejl.
Åben-dør bud, som netop er ansøgt med 1,8 GW er inkl nettilslutning.
Udlandsforbindelser betales af prisforskellen mellem de to prisområder, det forbindes.
Flere vindmøller øger ikke behov for backup. Det er behovet for el, der bestemmer og ikke af produktionskapacitet

  • 15
  • 2

Dersom verden fra nå uviklet havvind like hurtig som Danmark har gjort siste ni år (1,223 GW satt i drift fra 2010 til 2019), ville verden ha ca 4.300 GW i 2040 mot IEA's høye anslag på 562 GW. 4300 GW vil gi en produksjon på ca 18.834 TWh (kf 50%)som kan sammenlignes med EU's strømproduksjon på 3.100 TWh i dag!

Regnemåte: (1,223 GW i løpet av 9 år/(9 år x 5 millioner mennesker i Danmark)) x 7.500 millioner mennesker i hele verden x 21 år = 4.280 GW (havindkapasitet i hele verden i 2040)

Så kan hver enkelt vurdere om dette vil være mulig i løpet av 21 år! Hvis man vil spare klima og miljø er det en god ide. Hvis man vil spare penger til energi så er det en kjempeide!

  • 12
  • 0

Fjols

Ja det er du, og må man sige lidt af en fallit erklæring at forsvarer sig med ad hominen, og ifg. Dine likes må der være en dyrepasser der har glemt sin ipad hos aberne i zoo.

Fra DR artiklen, hvor konkurrencen for Ørsted må komme fra deres egne utilstrækkelige beregninger der så også antyder at det er ret svært uden direkte subsidier:

"Mindre strøm fra havvindmøller

Udmeldingen kommer i forbindelse med en opdatering af Ørsteds langsigtede forventninger, hvor selskabet skruer ned for forventningerne til fremtiden.

Det skyldes, at Ørsted har ændret en række ting i de modeller, selskabet bruger til at forudsige, hvor meget strøm der bliver produceret i vindmølleparkerne.

Blandt andet vurderer Ørsted, at selskabet tidligere har undervurderet betydning af, at vindens hastighed falder, når den nærmer sig vindmøllerne ude på havet.

Det betyder, at der i fremtiden ikke forventes at komme helt så meget strøm - og dermed indtjening - fra en række af Ørsteds vindmølleparker."

  • 3
  • 11

Rolf.
Hvorfor oplyser du et forkert tal ?
Kl 10 i formiddags var det 286.
Kl 9 var det 296.
Slapt !

Data kan følges her https://energinet.dk/

Hvorfor bruger du en upålidelig kilde som energinet, der hverken kan regne import og eksport korrekt i udledningen og iøvrigt regner træpiller for CO2 neutrale?

Eletricitymap kan finde ud af at gøre det korrekt med tal for udledning fra IPCC, hvorfor den faktiske udledningen er noget højere end det politiske skønmaleri du får fra energinet.

  • 1
  • 11

Hvis hele hele verden havde fulgt Danmarks eksempel, havde vi nok været rimeligt fucked! Her er resultatet af 20 års massive investeringer i VE:

Det hadde vært interessant å se denne grafikken over et helt år. Og tilsvarende grafikk for en havvindpark med kapasitetsfaktor på 50%. Da ville vi se hva som var reelle behov for backup om en så Danmark som et lukket system.

Verken vind eller atomkraft er egnet som backup. Om en bygget ut atomkraft til å dekke 40% av energibehovet, kunne en like godt ha plukket ned alle vindmøllene.

  • 10
  • 0

Jeg bruger de opgørelsesmetoder som er anerkendte her i landet.
Selv REO ved Holger Skerning har indset at biomasse er CO2 neutralt.

Ja nemlig anerkendt her i landet og sjovt nok ikke matcher med hvad der er anerkendt i resten af verden.

Derudover skal du lige vente et år, før energinet har korrigeret for korrekt import og eksport, med estimater X-D
Electricitymap.org gør det øjeblikkeligt, hvorfor det er hvor samarbejdet med Barry foregår og ikke med energinet.

Jamen det må stå for Holgers egen regning. Træpiller kan kun manipuleres CO2 neutrale ved at bruge en sølle livscyklus på 20år og kun kigge på træerne isoleret uden at tage højde for biomasse træerne understøtter som EA energianalyse gør godt på bestilling fra industrien.

  • 0
  • 9

Det er den årlige produktion, der tænkes på.
De nyeste bud er i dag då lave at de ikke har behov for tilskud overhovedet. Ren markedspris fra dag et.


Vil det også gælde med dobbelt så mange møller? I det tilfælde kan de ikke regne med at kunne komme af med alt det de kan producere, som det næsten er tilfældet nu.
Med øget mængde møller skifter de fra at konkurrere mod fossilkraft til at konkurrere mod hinanden.

  • 2
  • 5

Vil det også gælde med dobbelt så mange møller? I det tilfælde kan de ikke regne med at kunne komme af med alt det de kan producere, som det næsten er tilfældet nu.

Svend.
Det må tiden vise. Husk at prisen for vindkraft faldet drastisk.
Iøvrigt regner Energistyrelsen med støt stigende priser på el de næste 20 år.
De der har budt ind har nok både overvejet og er ret sikre på at kunne tjene deres investering hjem.
Og hvis det går galt er det hverken elforbrugerne eller statskassen som må holde for.

  • 6
  • 1

Vil det også gælde med dobbelt så mange møller? I det tilfælde kan de ikke regne med at kunne komme af med alt det de kan producere, som det næsten er tilfældet nu.
Med øget mængde møller skifter de fra at konkurrere mod fossilkraft til at konkurrere mod hinanden.

Har du tenkt over alle de mulighetene som finnes for å bruke "overproduksjon"? "Overproduksjonen" kan i perioder erstatte biomassen som brukes i danske varmekraftverk.

"Overproduksjonen" kan via varmepumper (1 kW blir 4 kW) varme stor sjøer til rundt 100 grader om sommeren og vannet brukes om vinteren til fjernvarme.

"Overproduksjonen" kan brukes til produsere hydrogen som senere brukes til å produsere strøm og varme når det er "underproduksjon" (og til hydrogen til skip og fly).

"Overproduksjonen" kan eksporteres. For eksempel til Norge der hele bassengkapasiteten (inkludert ny pumpekraftkapasitet) på ca 300 TWh (ca 10% av EU's totale strømproduksjon!) kan brukes kun til europeisk strømbalanse (i stedet for å brukes til Norges daglige behov).

Kort sagt "overproduksjon" og "underproduksjon" vil enkelt kunne elimineres!

  • 7
  • 1

Rolf.
Den metode går ikke.
Du blev stillet et simpelt og helt konkret spørgsmål.
Som du ikke formår at svare på.

Igen stupid udenopmsnak, fra en der ikke gider at læse energinets dokumentation over hvordan de laver udregningen.

Du kan selvfølgelig undlade at læse de lange kedelige dokumenter ved at læse hvad jeg skriver, da jeg af os to har læst dokumentation, hvilket også kaldes kildekritik.

Så svar mig igen på hvad relevansen i dit spørgsmål er, når energinet kun bruger nogle upræcise gennemsnits beregninger for import og eksport, som de først korrigerer(med lidt mere præcise estimater) et halvt til et helt år efter endeligt regnskab/årsskiftet?

  • 0
  • 8

Må jeg konkludere at du mener værdierne som Energinet opgivet i det link jeg vedhæftede som viser øjebliksværdier, , at CO2 udslippet er data som er et halvt til et helt år gamle ?

Nej du kan konkluderer at øjeblikstallet fra Energinet er misvisende og først bliver korrigeret i en tillægsrapport til den totale opgørelsen om ca. et års tid.

Det var så 3. gang jeg skrev det samme, men med ændret formulering.

Det er iøvrigt ikke noget jeg mener, men er beskrevet i Energinets egen dokumentation.

  • 1
  • 9

Rolf.
Hvis du havde svaret første gang på det jeg spurgte dig om havde det jo været klaret der.

Det gjorde jeg også, du skulle bare bruge lidt mere tid på at læse hvad jeg skrev før du svarede.

Men for at være rigtigt flink så skal for prøve at forklare hele problemets kerne ud fra Energinets dokumentation:

Electricitymap.org, gør det fuldstædnigt korrekt som det skal udregnes. I import tager de CO2 fra hver enkelte energikilde i eksport landet og fratrækker fra eksport landet samt tilfølger til regnskabet for import landet. Det giver det fuldstændige billede, og reelt kan man kun hvis man skal pege på noget, pege på IPCC tal over udledninger fra de enkelte kilder der måske trænger til en opdatering.

Energinet derimod, tager og fratrækker import til landet direkte fra eksport og overskudet fra den beregning bliver så tillagt eller fratrukket vores CO2 regnskab udfra EUs generelle eldeklaration, der er meget farvorabel på den måde, da den største energikilde til elektricitet i EU er CO2 neutral atomkraft.
Dermed slipper man fra at tillægge en hel del af CO2 udslippet fra feks. Tysk brunkul som vi importerer en del af, når det ikke blæser som nu, og dermed farvoriserer regnskabet vindmølle produktionen i landet.
Når så den totale opgørelse kommer efter årskiftet er det stadigvæk misvisende, efter så et halvt års tid, laver man et mere præcist estimat over eldeklarationen for vores eludvekslings lande og korrigerer tallene med.

Men nu skal det ikke lyde som om det er Energinets beslutning at gøre det på denne misvisende måde. Næ nej, det er skam politisk bestemt hvordan Energinet skal lave beregningerne(hvilket man også kan læse i deres dokumentation) og dermed kan man også afslører at politikerne i dette land, går utroligt langt for at fremstille en succes historie over den energipolitik de fører, selvom sandheden er en anden og ville udløse et ramaskrig hvis den generelle befolkning forstod hvad der foregik i kulisserne.

Comprende?

  • 1
  • 10

Rolf.
Hvis du havde svaret første gang på det jeg spurgte dig om havde det jo været klaret der.

Vi tager den lige forfra igen, Rolf:

Jeg henviser til en side på Energinet.dk, SOM VISER ØJEBLIKSVÆRDIER for bl.a. CO2 udslippet.
Den kommer her igen: https://energinet.dk/
Så værer du rundt i og påstår bl.a.:

Derudover skal du lige vente et år, før energinet har korrigeret for korrekt import og eksport, med estimater X-D

Så var det jeg spurgte til:

Det tal for CO2 udledning som står i det link jeg gav, hvor gammelt er det da ?

Altså det som Energinet.dk angiver som øjebliksværdier, (Det jeg faktisk linkede til) er disse værdier faktiske øjebliksværdier, eller er de et år gamle. ?

Er du med nu. ?

PS. Jeg har slet ikke omtalt den Generelle Deklaration, som netop ikke fortæller meget om de faktiske udslip fra elforbrug i Danmark.
Det gør derimod Miljødeklarationen, som netop opgør udslippet som du beskriver det burde gøres. (Electricitymap)

  • 10
  • 1

Altså det som Energinet.dk angiver som øjebliksværdier, (Det jeg faktisk linkede til) er disse værdier faktiske øjebliksværdier, eller er de et år gamle. ?Er du med nu. ?

Læs hvad jeg skriver, jeg har givet dig en komplet beskrivelse over hvordan Energinet laver beregningerne og du kan sku ikke rigtigt få serveret det bedre på et sølvfad og ellers må du jo bare selv gå ind og læse Energinets dokumentation. Men hvis ikke du forstår hvad jeg skriver her, så forstår du nok heller ikke den dokumentation fra Energinet:

Det gjorde jeg også, du skulle bare bruge lidt mere tid på at læse hvad jeg skrev før du svarede.

Men for at være rigtigt flink så skal for prøve at forklare hele problemets kerne ud fra Energinets dokumentation:

Electricitymap.org, gør det fuldstædnigt korrekt som det skal udregnes. I import tager de CO2 fra hver enkelte energikilde i eksport landet og fratrækker fra eksport landet samt tilfølger til regnskabet for import landet. Det giver det fuldstændige billede, og reelt kan man kun hvis man skal pege på noget, pege på IPCC tal over udledninger fra de enkelte kilder der måske trænger til en opdatering.

Energinet derimod, tager og fratrækker import til landet direkte fra eksport og overskudet fra den beregning bliver så tillagt eller fratrukket vores CO2 regnskab udfra EUs generelle eldeklaration, der er meget farvorabel på den måde, da den største energikilde til elektricitet i EU er CO2 neutral atomkraft.
Dermed slipper man fra at tillægge en hel del af CO2 udslippet fra feks. Tysk brunkul som vi importerer en del af, når det ikke blæser som nu, og dermed farvoriserer regnskabet vindmølle produktionen i landet.
Når så den totale opgørelse kommer efter årskiftet er det stadigvæk misvisende, efter så et halvt års tid, laver man et mere præcist estimat over eldeklarationen for vores eludvekslings lande og korrigerer tallene med.

Men nu skal det ikke lyde som om det er Energinets beslutning at gøre det på denne misvisende måde. Næ nej, det er skam politisk bestemt hvordan Energinet skal lave beregningerne(hvilket man også kan læse i deres dokumentation) og dermed kan man også afslører at politikerne i dette land, går utroligt langt for at fremstille en succes historie over den energipolitik de fører, selvom sandheden er en anden og ville udløse et ramaskrig hvis den generelle befolkning forstod hvad der foregik i kulisserne.

Comprende?

Så det korte svar, nej tallene i Energinets øjebliksbillede er ikke et år gamle, de er bare udregnet forkert udfra politisk beslutninger og bliver først korrigeret om et års tid, og logisk nok ikke som et øjebliksbillede men i en rapport.

  • 1
  • 8

Det er den årlige produktion, der tænkes på.
De nyeste bud er i dag då lave at de ikke har behov for tilskud overhovedet. Ren markedspris fra dag et.


Flemming Ulbjerg - Tak for at du svarer på noget af det.

Disclaimer: Jeg har absolut intet imod havmøller, vindmøller eller vedvarende energi i det hele taget, så tag ikke mine spørgsmål som et forsøg på at afspore debatten.

’Ren markedspris’ kan jo så kun bruges når der findes noget andet til at udligne, eller at verden er bundet sammen med en vis overkapacitet.
Hvis vinden er for lav lokalt, og der ikke kan tilflyde tilstrækkeligt energi udefra går prisen op men det skaber ikke mere lokal energi med mindre ’nogen’ har lagret noget, - hvilket koster.

Vi får ikke alle lande med på at gå væk fra fossile brændsler, før det er udkonkurreret på prisen af noget andet, og derfor går mine spørgsmål på at kunne pejle sig ind på om VE har potentialet til dette, - alt iberegnet.

  • 2
  • 0

Bravo Rolf.Endeligt er vi enige.
Det tog alt for lang tid, men det lykkedes jo til sidst.
Tak for denne gang.

Må jeg spørge hvordan du kan være af den opfattelse at tallene skulle være et år gamle i Energinets øjebliksbillede, hvis ikke det skulle være for at afspore debatten?

Du ved øjebliksbillede og tal der er et år gamle? Giver meget lidt mening ikk, andet end hvis man laver forsøg på usaglig glidebane argumentation.

  • 0
  • 8

Jeg spørger igen, hvordan kan du få denne tekst:

Derudover skal du lige vente et år, før energinet har korrigeret for korrekt import og eksport, med estimater X-D

Til at blive til:

Altså det som Energinet.dk angiver som øjebliksværdier, (Det jeg faktisk linkede til) er disse værdier faktiske øjebliksværdier, eller er de et år gamle. ?

Er det svært med det der læse forståelse som ingeniør ansat i Rambøll?

Og hvordan kan du blande dette ind i debatten, efter jeg har forklaret dig hvordan energinet bruger denne deklaration?

Og nej miljødeklarationen er ikke tilgængelig før året efter. Åh undskyld nu skal jeg jo ikke forvirre dig igen så du igen tror at jeg mener at tallene i øjebliksbilledet er et år gammelt, selvom jeg aldrig har hørt om forudkorrigering X-D

PS. Jeg har slet ikke omtalt den Generelle Deklaration, som netop ikke fortæller meget om de faktiske udslip fra elforbrug i Danmark.
Det gør derimod Miljødeklarationen, som netop opgør udslippet som du beskriver det burde gøres. (Electricitymap)

Ja ok vi kender jo nogle af dine tidligere kollegaer fra debatten og der tegner sig lidt et mønster af af samme inkompetence. Rambøll, sikke et cirkus.

  • 0
  • 8

Ja det kunne være fra norsk vandkraft og biomasse

Hvor meget vandkraft har Norge at give af i de relativt lange varme somre med meget lidt vindproduktion?

https://www.reuters.com/article/norway-pow...

Hvor meget biomasse er der at tage af når dette også skal bruges til skib og fly transport?

Vi forbrænder allerede meget mere biomasse end vi selv er i stand til at producerer som nation.

Synes ikke det ser så godt ud for dine prisestimeringer, hvilket ikke er så mærkeligt givet du ikke evner at anskue tingene i helhed. Hvilket næppe heller er i din interresse.

  • 0
  • 10

RH - artiklen er skrevet på et tidspunkt i 2018 hvor de norske magasiner havde det mindre godt - magasinerne var lige nede og snuse til minimum - som så mange gange før - få uger senere var situasionen meget anderledes.

https://www.nve.no/energiforsyning/energif...

Haha nogle uger, som i ca. 10uger ifg. Dit link. Vi lukker lige samfundet ned i 10uger, fordi nogle har en ide om at det gør intet så længe de bare kan få lov at opstille masser af vindmøller på alle andres bekostning.

Ja men nu er det noget der kommer til at ske oftere både ifg. Statistik og diverse modeller.

  • 1
  • 8

"IEAs analyse, at offshore vindkraft kan vokse endnu mere og nå op på 562 GW i 2040"
Verdensbanken anslår at udviklingslande kan få 1 terawatt bundfaste havmøller, især i Brasilien, Vietnam og Indien. https://www.greentechmedia.com/articles/re...

IEA er et villedingssentral når der gjelder å energiprognoser. Det gjør meg vondt å lese oppslag i alle media om IEA's havmølleprognoser. Folk leser dette og tror at dette er sant. Jeg (og andre med litt kompetanse) vet at det er løgnaktig propaganda fra IEA (eller fortvilet forsvar av egen eksistens).

  • 3
  • 0

Ketil.
Hvorfor ?

Fordi IEA bommer med flere hundre prosent. I 2040 vil en i stedet for 562 GW ha 3 til 10 TW havkraft. Men dette svaret visste du naturligvis på forhånd, så hvorfor spør du?

  • 2
  • 1

Vi får en eksplosiv udvikling i havvinds kapaciteten.

Hehe sikkert nok, ligesom da du og andre vindtrolde argumenteret imod og marginaliserede vindskygge effekten for et par år siden i debatten, hvor jeg påstod den var undervurderet kraftigt netop grundet at man havde regnet på den for en enkelt vindmølle isoleret og mente man kunne bruge den effekt på hele parker uden at tage højde for at den dynamisk bliver forstærket når man har flere møller samlet:

https://ing.dk/artikel/her-vindfaenomenet-...

Du sammen med mange andre mente heller ikke denne effekt havde effekt på iltsvind nær kyster og indlandssøer, trods det samme store studie der har bekræftet regne"fejl" på vindskygge effekten også har fundet en markant overflade temperatur stigning grundet denne, hvilket kun hæver sårbarheden over for iltsvind så der skal lavere temperaturer forurening mm. Til at forsage iltsvind.

Jeg ved ikke hvornår du egentligt har haft ret i nogle af dine påstande, men jeg har nu set de fleste af mine de sidste 10-15år bliver bekræftet i disse år.

Men jeg tror du har ret i vi vil se en stor stigning i havmøller, men det bliver nok kun i et kort tidsrum, til de skal genfinansieres efter 20år og vi forhånbentligt har fået nogle politikere der faktisk kan økonomi og regne, frem for at pumpe priserne ned med idiologisk planøkonomi, som IEA regner på baggrund af.

  • 0
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten