Ørsted-satellit har kæmpet sig gennem sværm af metalstykker
Ørsted-satellitttens skæbne er formentlig afgjort allerede, da satellitten klokken 10.49 ramte en en sværm af små og store metalvragstykker, som cirkler rundt om Jorden i et ukontrolleret kredsløb. Rumskrottet hidrører fra et andet rum-færdselsuheld, der skete for et års tid siden.
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har beregnet tidspunktet, hvor afstanden mellem skrot-skyen og Ørsted er mindst 400-500 meter.
»Det er meget tæt på, set i rumperspektiv, så der er en stor sandsynlighed for, at Ørsted-satellitten bliver ramt og ødelagt, hvis et stykke vraggods rammer,« siger Carsten Jørgensen, direktør for Terma Space.
Firmaet har opretholdt kommunikationen med den 60 kg tunge forskningssatellit i de 11 år, der er gået siden opsendelsen. Ørsted måler på Jordens magnetfelt og har leveret værdifulde data længe efter den planlagte missions formelle afslutning.
Det vil dog ikke være klart for Terma med det samme, om Ørsted er blevet ramt. Den normale kommunikation med satellitten sker kun, når den passerer hen over himlen over Danmark. Det sker klokken 14.16, igen klokken 15.54 og igen klokken 17.33.
»Selv om vi ikke hører fra Ørsted klokken 14.16, så er det ikke sikkert, den er blevet ramt. Det er en gammel satellit, og kommunikationen er ikke så regelmæssig mere,« siger han.
Er det radiosystemet, der svigter?
»Nej, slet ikke. Det er satellittens orientering mod Jorden, det kniber med, hvor antennerne skal pege i den rigtige retning. Vi har ikke nogen mulighed for at styre satellitten mere.«
Så i virkeligheden kan der måske gå lang tid, før I endeligt kan skrive dødsattesten?
»Jeg vil sige, at hvis der går mange passager, hvor vi ikke kan kontakte den, så begynder det at se skidt ud. Men det er også en mulighed, at Nasa ringer og fortæller, at de har set sammenstødet. De følger rumskrottet på radar, så de opdager, hvis der pludselig er stumper, der tager en ny bane,« siger han.
Hvad vil der ske med Ørsted, hvis den ikke bliver ramt?
»Så vil den i løbet af 20-25 år komme så langt ned i kredsløbet, at den rammer atmosfæren. Det vil rive den i stykker så små, at de ikke engang vil kunne ses som stjerneskud.«
