Ørsted sælger Radius for 21,3 mia. kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ørsted sælger Radius for 21,3 mia. kroner

Illustration: Privat

Ørsted har i dag underskrevet en aftale om at frasælge sin danske eldistributionsforretning (Radius) samt sin privatkunde- og udendørsbelysningsforretning til Seas-NVE for 21,3 mia. kr. på kontant og gældfri basis. Provenuet bliver betalt kontant ved closing af handlen.

Aftalen er blevet indgået på baggrund af et uopfordret, ikke-bindende tilbud, som Ørsted modtog fra Seas-NVE i anden halvdel af juni 2019, skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Læs også: Manuel fejl slukker strømmen i København

Salget er sket i forlængelse af beslutningen, som Ørsteds bestyrelse og direktion traf i juni 2018, om at Ørsted på langt sigt ikke er den bedste ejer af disse aktiviteter.

Som bekendt førte dette til, at Ørsted i efteråret 2018 satte gang i en struktureret salgsproces.

Læs også: Eksperter om Radius-salg: Staten kan få svært ved at kontrollere ny ejer

Køberen er forbrugerejet

Denne salgsproces blev indstillet igen i januar 2019 efter en debat om, hvem der måtte eje den danske infrastruktur. En debat, som førte til, at der ikke længere var den fornødne politiske opbakning til at fortsætte processen.

Ørsteds administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, siger om den nye salgaftale:

Læs også: Leder: Helt sort at købe et gasnet, men sælge en million danskeres elnet

»Med Ørsteds globale ekspansion inden for vedvarende energi er vi ikke længere den rette ejer af Radius og den danske privatkunde- og udendørsbelysningsforretning. Vi er derfor glade for at indgå en aftale med Seas-NVE, som er Danmarks næststørste forbrugerejede forsyningsselskab, om at købe disse forretninger. Aftalen er attraktiv for Ørsteds aktionærer og sikrer et godt fremtidigt hjem for kunderne og vores dygtige medarbejdere. Provenuet, vi får fra salget, vil vi bruge til at fortsætte vores globale investeringer i grøn energi,« siger han.

Perfekt match

Energi- og fibernetkoncernen Seas-NVE betragter købet som et perfekt match og en afgørende styrkelse af selskabets kerneforretningsområder og kompetenceniveau:

Læs også: Radius-formand: Forbrugerne skal være medbyggere på fremtidens energisystem

»Med købet har vi skabt et historisk stærkt udgangspunkt for Seas-NVE. Vi bliver ikke blot større, men vigtigst af alt stærkere. Det kræver volumen og skala at drive og udvikle kritisk infrastruktur som elnettet samt at udvikle store kundeporteføljer og nye smarte, teknologiske løsninger. Købet sikrer fortsat faldende tariffer samtidig med, at vi får en stærkere muskel til at drive energisystemet i en grønnere retning,« siger adm. direktør Jesper Hjulmand, Seas-NVE, i en pressemeddelelse.

Læs også: Energiselskab tester sten-energilager i skala 1:3000

717.000 elkunder med i købet

Handlen omfatter som nævnt Radius, der forsyner cirka 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland via et elnet på cirka 19.000 km.

Men Seas-NVE køber samtidig Ørsteds privatkundeforretning, der sælger el til cirka 717.000 elkunder, gas til cirka 105.000 gaskunder og varme til cirka 44.000 kunder.

Og endelig Ørsteds afdeling for udendørsbelysning, der driver og vedligeholder cirka 145.000 gadelamper.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes og Energistyrelsens godkendelse. Lukning af handlen forventes at finde sted i første halvår 2020. Her overgår ca. 750 medarbejdere i Radius og den danske privatkunde- og udendørsbelysningsforretning til Seas-NVE.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er godt gjort å selge et firma for 21,3 milliarder kroner når samme firma i lovs form ikke har anledning til å ta høyere betaling for sine varer enn egen kostnad, avskrivning og investeringer. Eneste konklusjon må være at Radius klarer på en eller annen måte å unngå disse kravene og tar enn langt høyere pris for distribuasjon av strøm enn de har anledning til.

Altå nøyaktig det en måtte tro tatt i betraktning Radius sitt høye prisnivå.

  • 22
  • 3

Det er godt gjort å selge et firma for 21,3 milliarder kroner når samme firma i lovs form ikke har anledning til å ta høyere betaling for sine varer enn egen kostnad, avskrivning og investeringer.

Eldistributionsvirksomhed i Danmark er ikke underlagt hvile-i-sig-selv-regulering. Danske eldistributionsvirksomheder må gerne oparbejde overskud indenfor indtægtsrammer fastsat af Forsyningstilsynet.

  • 5
  • 1

Mon ikke de rammer bliver noget højere, når man har brugt 21 mia. på at købe - det er jo rimeligt at tage penge, for at investerngen skal kunne svare sig.

Nej, købsprisen vil ikke influere på de fremtidige indtægtsrammer (og dermed tariffer). Eldistributionsvirksomhedernes indtægtsrammer fastsættes efter en række elementer oplistet i elforsyningsloven - uafhængigt af hvad en eventuel ny ejer måtte have valgt at betale for overtagelse af en eldistributionsvirksomhed.

  • 6
  • 1

Hvorfor i øvrigt ændre loven, når den allerede tager højde for bekymringerne?

Elforsyningsloven:
"§ 69 a. Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder."

  • 7
  • 1

Hvordan kan et forbrugerejet selskab som SEAS-NVE lige hoste op med 21,3 milliarder i kontanter?

Det er immervæk en ret stor formue (tre gange SEAS-NVE's årlige omsætning) som jeg har svært ved at forstå at et forbrugerejet selskab lige skulle være i besiddelse af - og hvordan har beslutningsprocessen været omkring hele forløbet?

Givetvis er det juridisk i orden, jeg undrer mig bare, og undrer mig også over hvad SEAS-NVE i det hele taget vil med Radius, for er det ikke en meget, meget dyr måde "at udvikle store kundeporteføljer og nye smarte, teknologiske løsninger"?

Men man kunne da håbe på at følgende udsagn også betyder mere fornuftige tariffer for Radius' kunder: "Købet sikrer fortsat faldende tariffer".

Og hvis de så også får gravet fiber ned i de områder hvor Dong løb skrigende bort, fordi de havde svært ved at forstå at for at sælge et produkt, så skal man faktisk også kunne levere det, så vil det da være en sidegevinst.

Med lad os nu se, under alle omstændigheder er det ikke faldet i hænderne på en skruppelløs amerikansk kapitalfond, og det i sig selv er trods alt godt.

  • 17
  • 0

Hvordan kan et forbrugerejet selskab som SEAS-NVE lige hoste op med 21,3 milliarder i kontanter?

Det er immervæk en ret stor formue (tre gange SEAS-NVE's årlige omsætning) som jeg har svært ved at forstå at et forbrugerejet selskab lige skulle være i besiddelse af - og hvordan har beslutningsprocessen været omkring hele forløbet?

Prøv eventuelt at læse pressemeddelelsen fra SEAS-NVE. Her fremgår det, at SEAS-NVE vil nedbringe sin aktiebeholdning i Ørsted fra knap 10 % til omkring 5 %. Det kunne være en af finansieringskilderne.

  • 7
  • 1

Prøv eventuelt at læse pressemeddelelsen fra SEAS-NVE. Her fremgår det, at SEAS-NVE vil nedbringe sin aktiebeholdning i Ørsted fra knap 10 % til omkring 5 %. Det kunne være en af finansieringskilderne.

Det kunne det sagtens, men hvordan klares det lige kontant, når der tales om en nedbringelse (over tid)?

Dernæst har Ørsted, som jeg kan se det, en markedsværdi på omkring 266 milliarder - 5% af det er kun omkring 13 milliarder, så der mangler altså stadig omkring 8 milliarder.

  • 4
  • 1

Det kunne det sagtens, men hvordan klares det lige kontant, når der tales om en nedbringelse (over tid)?

Dernæst har Ørsted, som jeg kan se det, en markedsværdi på omkring 266 milliarder - 5% af det er kun omkring 13 milliarder, så der mangler altså stadig omkring 8 milliarder.


Prøv at kigge på SEAS-NVE koncernens regnskaber for de senste par år.
Der er så rigeligt med penge i den koncern.

Dertil, om SEAS-NVE skulle låne lidt penge i banken mens der sælges aktier ændrer det ikke ved at Ørsted modtager pengene i kontanter.

  • 1
  • 1

Ja, og tidspunktet for effektureringen af handlen (closing) - og dermed betalingen - er angivet til først at skulle finde sted i første halvår 2020.

  • 5
  • 1

Hvorfor i øvrigt ændre loven, når den allerede tager højde for bekymringerne? Elforsyningsloven:
"§ 69 a. Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder."


Der er dog ualmindelig gode grunde til at ændre på Elforsyningsloven.

Tarifferne beregnes langt oftest ud fra Dansk Energis standardiserede vejledninger. Og hvad angår udformingen af de standarder har Forsyningstilsynet selv konkluderet (vedr. §73b.)

"... Bestemmelsen blev indføjet i elforsyningsloven i 2004 (L 495), primært for at gøre det klart, at konkurrencelovens bestemmelser om konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug af dominerende stilling ikke finder anvendelse på standardiserede vejledninger, som er udarbejdet af energibranchens organisationer."

Så SEAS kan da bare køre løs, og misbruge deres monopol igennem Radius. Så lever de nok også med, at de allerede urimeligt høje priser ikke må hæves.

PS SEAS er bestyrelsesforman i Dansk Energi

  • 3
  • 0

Danske eldistributionsvirksomheder må gerne oparbejde overskud indenfor indtægtsrammer fastsat af Forsyningstilsynet.

Disse inntektsrammene forutsetter et moderat overskudd på driften. Dersom Radius har en million husholdninger som kunder, så må hver husholdning dekke inn 21.300 kr til nye eiere over de kommende år, altså ca 3.000 per år om en tar en tiårsperiode. Med et et forbruk på 6.000 kWh per husholdning per år, så utgjør bare denne kostnaden 50 øre per kWh. Så strømkunder i Københavnområdet, jeg gråter på deres vegne!

Her i Oslo har vi ca de laveste strømleietariffer i Norge (kommunalt eid)!

  • 4
  • 1

SEAS/NVE er forbrugereget, så vidt jeg ved som andelsselskab.

Bliver alle "københavnerne" tilbudt at købe andele ?

Eller tæller den tilslutningsafgift de betalte engang for årtier siden som andelsindskud ?

Eller der er nu 1. og 2. klasse kunder i butikken hos SEAS/NVE ?

  • 13
  • 0

Med et et forbruk på 6.000 kWh per husholdning per år,

For vores vedkommende bruger vi 2.300kWh om året, for en familie med to børn opererer Ørsted i gennemsnit med omkring 5.000kWh, så hvis man tager den gennemsnitlige husholdningsstørrelse i betragtning, så taler vi vel omkring 4.000kWh per år.

Jeg har svært ved at få regnestykket til at hænge sammen, men omvendt så opereres der vel forhåbentlig med en væsentlig længere afskrivningstid end ti år.

Og så kan det være at elbiler og varme hjælper med at øge forbruget drastisk - men vent, var der ikke noget med at Radius' net på det nærmeste står med den ene fod i graven og den anden på en bananskal - det var da vist i hvert fald argumentet for de giftige prime-time tariffer.

Herudover, så er der vist en del kunder i det hedengangne Effo område som føler sig røvet endnu en gang.

  • 4
  • 0

SEAS/NVE er forbrugereget, så vidt jeg ved som andelsselskab.


Korrekt, og med helt samme elendige forbruger demokrati som Nykredit.

Bliver alle "københavnerne" tilbudt at købe andele ?


Hvorfor skulle de dog det?

Eller der er nu 1. og 2. klasse kunder i butikken hos SEAS/NVE ?


Som medejer vil jeg håbe at vi malker Radius maksimalt og sænker vores egen tarrif for deres penge.

ej....spøg til side
Jeg forventer at alle kunder behandles ens, og at SEAS-NVE viser vejen frem for hvordan forbrugere behandles ordenligt (hvilket dog vil betyde ændrede forretningsgange ift. hvad vi er vant til)

  • 7
  • 0

Eller der er nu 1. og 2. klasse kunder i butikken hos SEAS/NVE ?


Uden at jeg kender svaret, så vil jeg gætte på at der vil være en "1. klasse" og en "2. klasse" i en årrække... Det vil formentlig blive drevet videre som to uafhængige netselskaber, med samme ejere. Dvs. alle dem der er andelshavere i Seas-Nve, vil eje netselskabet Radius. For gennemsnitskunderne betyder ejerskabet ikke det store, da den enkelte kunde ikke gider deltage i andelsforeninges generalforsamling og slet ikke gider være aktiv i foreningen. Forsyningsmæssigt og prismæssigt er de alle beskyttet f den samme lovgivning. Der er et indtægtsloft og et forrentningsloft der skal overholdes og der er krav til afbryderstatestikken...

  • 5
  • 0

SEAS/NVE er forbrugereget, så vidt jeg ved som andelsselskab.


Dem der ejer SEAS/NVE, er dem der er nettilsluttet hos netselskabet CERIUS som så ejes af SEAS, men da CERIUS er et monopolselskab (modsat SEAS), så må SEAS ifølge loven ikke blande sig i driften af CERIUS. Så de nettilsluttede hos CERIUS ikke har nogen indflydelse på deres ejet netselskab - ej heller en eneste bestyrelsesplads.
Ligeså må SEAS ifølge loven hellerikke blande sig i driften af Radius. Så i princippet burde de nettilsluttede hos CERIUS, stå lige med nettilsluttede hos Radius.
Ingen af forbrugerne har nogen indflydelse nogen af stederne.
SEAS må dog gerne trække overskud ud, og det må de gerne have indflydelse på.
På den måde er SEAS en herlig tumleplads for folk med behov for at sjonglere med andre bogeres penge. Og når SEAS/NVE tjener godt med klejner, så er det selvfølgeligt også kun rimeligt, at ledelsen aflønnes tilsvarende.
Mon ikke, at SEAS/NVE (og energiselskaber generelt) er et af de få steder, hvor en ledelse belønnes for at tage penge fra den ejere. Kom Verdo.

  • 4
  • 2

Det er en svær nød at knække og jeg ser to vidt forskellige resultater.
1. Radius har et net og dertil hørende transformere, fordelere og hvad ved jeg plus en masse kunder der er bundet til nettet som slaver. Det repræsenterer en vis værdi som sikkert er bogført hos Ørsted. Det ønsker de så penge for at afhænde.
2. Det hele er betalt af kunderne over mange år, så alle værdierne er egentlig på 0 eller følges med kunderne. Det der sælges er kunderne og indtægterne fra dem til vedligehold og udbygning. Ørsted slipper for bøvlet med kunder og vedligehold, som overdrages kvit og frit til SEAS/NVE mod at de vedligeholder det.

Sandheden ligger sikkert et sted derimellem selvom jeg vægter nr 2 mest.
Med negativ rente burde Ørsted måske betale SEAS for at overtage det?

I sin tid betalte min grundejerforening kommunen for at overtage vejen og vedligeholdelsen, som foreningen ellers stod for.

  • 1
  • 2

Sandheden ligger sikkert et sted derimellem selvom jeg vægter nr 2 mest.
Med negativ rente burde Ørsted måske betale SEAS for at overtage det?


Jeg tror du er meget langt fra hvordn et netselskab prissættes...

Elkunderne under Radius har ikke ejet deres eget net (Ørsted er et aktieselskab, der blandt andet har været ejet af den danske stat (ca. 50%) og Seas-Nve (ca. 10%)). De har købt en ydelse, lidt lige som når man lejer et hus, uanset hvor mange år man betaler husleje i, så kommer værdien ikke ned på 0 kr, hvis bare ejeren søger for at vedligeholde huset... Og huslejen kommer i hvert fald ikke ned på nul, ikke endgang hvis huset er værdiløst og usælgeligt...

Elnettet har en værdi i hvor mange penge man kan tjene på at drive det. Her er monopolselskaber begrænset af forrentningsloftet og indtægtsloftet. Hvis indtægtsloftet er nået, så må monopolselskabet ikke opkræve flere penge ved kunderne (og det er uden betydning om det er en underskudsforretning). Hvis forrentningsloftet er nået, så må man ligeledes ikke indkræve flere penge. Opkræver man for mange penge, skal de betales tilbage og driver man ikke nettet billigt nok (eller har man for mange afbrudsminutter) så sænkes indtægtsloftet...

  • 5
  • 0

.. skulle aldrig have haft NESA mv. til at begynde med.
Efter at have været malket via år med dårlige service, skal kunderne nu igen betale for at fylde kassen( tilbagebetaling af lån).

  • 7
  • 1

Jeg forventer at alle kunder behandles ens, og at SEAS-NVE viser vejen frem for hvordan forbrugere behandles ordenligt (hvilket dog vil betyde ændrede forretningsgange ift. hvad vi er vant til)

Det kan man da håben, men hvordan gør man det i praksis ?

Hvis de bare "forærer" Radiuskunderne et andelsbevis bliver der nok ballade i udkantssjælland ?

Jeg har lidt svært ved at se hvordan man kan få dem sluset ind ?

  • 3
  • 0

Hvis de bare "forærer" Radiuskunderne et andelsbevis bliver der nok ballade i udkantssjælland ?


Jeg kender ikke vedtægterne i Seas-Nve, men der skal formentlig en afstemning på generalforsamlingen til, for at man kan give Radius-kunderne et andelsbevis... En måde at gøre det på kan være at man bruger et par år (eller 10) på at tjene investeringen hjem (21 mia fordelt på 1 mio, er 21.000 kr/kunde) (en del hentes på synergier og ikke fortjeneste). Derefter fusionerer man netselskaberne og så gøder man jorden i representantsskabet og på generalforsamlingen... I stidste ende har det ingen betydning for den største andel af kunderne...

  • 2
  • 0

Jeg har lidt svært ved at se hvordan man kan få dem sluset ind ?


De behøver vel ikke blive sluset mere ind end at de driftes som et selvstændigt selskab men efter samme metode og på samme niveau som Cerius kunder.

Min største bekymring er om Ørsted måske har kørt den del af nettet i sænk / til grænsen hvorfor det måske skal opgraderes for en formue.
Deres(Radius) kogespids tarrif kunne indikere at det ikke er vedligeholdt med retttidig omhu.

Skal de oprindelige SEAS-NVE andelshavere være med til at betale for at rette op på Ørsteds profitmaksimering, eller skal den regning tildeles Radius kunder ?

  • 0
  • 0

De behøver vel ikke blive sluset mere ind end at de driftes som et selvstændigt selskab men efter samme metode og på samme niveau som Cerius kunder.


Det afhænger jo af mange forhold og i sidste ende: Hvad kan bedst betale sig...

Hvis det ene selskab har nået enten forrentningsloftet eller indtjeningsloftet og det andet ikke har, kan man øge indtjeningen ved af slå dem sammen... Man kan letter udnytte medarbejderne hvis man slår selskaberne sammen og kun har en driftorganisation osv... Men der er også fordele ved at drive dem uafhængigt, man kan f.eks. have forskellige tariffer...

  • 0
  • 0

.. skulle aldrig have haft NESA mv. til at begynde med.
Efter at have været malket via år med dårlige service, skal kunderne nu igen betale for at fylde kassen( tilbagebetaling af lån).


Gentofte solgte NESA til DONG for 1,7 mia. kr. (hvilket i sig selv gav noget ballade dengang)
Man kan jo så spørge sig selv, hvilken investering DONG har gjort siden, så værdien nu er 21 mia. kr. Altså hvad DONG har investeret, ikke hvad der er investeret og betalt via tariffer til københavnerne.

  • 5
  • 0

Altså hvad DONG har investeret,

Ja de investerede bla. i et fibernet som de efterfølgende forærede til TDC, da de blev utålmodige fordi kunderne ikke væltede ind i en butik hvor varen ikke var til salg.

Men det er vist ikke lige det eventyr som er med til at forøge værdien - og sidenhen har Dong/Ørsted/Radius udvist en fantastisk mangel på fremtidssikring, herunder ved ikke at lægge tomrør ned hver gang (det er så til at overskue) de har repareret/moderniseret (det er endnu mere til at overskue) nettet.

  • 1
  • 0

Når vi medregner el- og gas-kunder to gange, bliver betalingen 24.600 kr pr kunde.
Så vidt, jeg har forstået, står/stod Radius kun for el- og gas-nettet (distribution af el og gas) og ikke for handel med elektricitet og gas.
Så vi har ikke betalt 24.600 kr for meget for el og gas, men nettet er blevet så meget værd, at det kan betale sig for SEAS-NVE at overtage det til den skyhøje pris.
Man undres over, at det ikke er lige så meget værd for Ørsted/Radius... - så det ku' betale sig at beholde det!
Forøvrigt har Radius "gratis" udskiftet fjernaflæste elmålere hos alle os med solceller. Ikke én gang, men to !!! - Vist 1800 kr/stk, sagde ham fra Radius. Den første var den mest brugervenlige. - Der er meget, man kan undre sig over!

  • 4
  • 0

Når vi medregner el- og gas-kunder to gange, bliver betalingen 24.600 kr pr kunde.
Så vidt, jeg har forstået, står/stod Radius kun for el- og gas-nettet (distribution af el og gas) og ikke for handel med elektricitet og gas.


Radius har omkring 1.000.000 elnetkunder, dertil kommer ca. 717.000 elhandelkunder, 105.000 gashandelkunder, 44.000 varmekunder og 145.000 gadelamper

CITAT: "Handlen omfatter som nævnt Radius, der forsyner cirka 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland via et elnet på cirka 19.000 km.
Men Seas-NVE køber samtidig Ørsteds privatkundeforretning, der sælger el til cirka 717.000 elkunder, gas til cirka 105.000 gaskunder og varme til cirka 44.000 kunder.
Og endelig Ørsteds afdeling for udendørsbelysning, der driver og vedligeholder cirka 145.000 gadelamper."

I alt giver det ca. 1,8 millioner kunder, eller 12.000 pr. kunde plus gadelmpeforretningen...

  • 3
  • 0

Eller de kan bare forblive et fuldt ejet datter selskab, således at indtægten fra dem, gør min energi billigere :-) Whats not to like.

Tenk om du kunne betale 20.000 og eie Radius for alltid, istedet for å betale nye 20.000 hvert tyvende år ved eierbytte. Om du eide Radius selv, ville det være som at selskapet var kommunalt eid, altså eid av felleskapet. En vil da oppnå atskillig lavere priser. Ulempen ville være at de allerede svært rike, ikke ville bli enda rikere!

  • 7
  • 1

Tenk om du kunne betale 20.000 og eie Radius for alltid


Det er det jeg (og de andre andelshavere) i SEAS-NVE lige har gjort.

Nu er mit håb så at direktionen i SAVS-NVE prioriterer at sikre lavere distributions omkostninger til både os andelsehavere såvel som de nye med-kunder.

Jeg håber også at deres standard elpriser bliver sænket så de kommer noget tættere på spotprisen end det vi ser i dag.

Jeg håber også de vil holde op med deres tekniske handelshindringer for solceller og gøre det nemt for os at producere og handle strøm mellem hinanden, og os selv.
F.eks at jeg med minimale distributions omkosninger kunne oplade en elbil på min arbejdsplads baseret på min egen strøm.
Det vil dog betyde at direktionen skal 'slå' politikerne i hovedet og få gennemtrumfet en slags 'fjernplaceret' nettomålerordning, men er det ikke også den slags opgaver de burde varetage på vegne af deres ejere ?

Min frygt kunne godt være at de i virkeligheden spekulerer mere i højere forbruger priser, børsnoteringer og tilhørende aktie bonus.

  • 4
  • 2

*Jeg håber også de vil holde op med deres tekniske handelshindringer for solceller og gøre det nemt for os at producere og handle strøm mellem hinanden, og os selv.
*
Det et jo ikke noget SEAS MVE hverken kan eller skal beslutte.
Det er en politisk beslutning.


Du finder bare det sted i loven der siger at egenproducenter skal betale distributions bidrag af eget forbrug !
Selvfølgelig kan SEAS-NVE selv bestemme om de vil det eller ej !

Du må også gerne finde det sted i loven der siger at SEAS-NVE ikke må lave et system der gør at solcelle ejere nemt og ubesværet kan sælge deres strøm til andre forbrugere !
Selvfølgelig kan SEAS-NVE selv bestemme om de vil lave et sådant system eller ej !
(strøm må godt handles på kontrakter uden om Nordpool)

Det eneste SEAS-NVE ikke må bestemme noget om, er afgifterne til staten, men hvis du havde læst to linjer længere ned i det indlæg du citerede ville du finde:
"Det vil dog betyde at direktionen skal 'slå' politikerne i hovedet og få gennemtrumfet en slags 'fjernplaceret' nettomålerordning, men er det ikke også den slags opgaver de burde varetage på vegne af deres ejere ?"

Selvfølgelig må SEAS-NVE selv bestemme om de vil tage kontakt til poltikerne med det formål at få ændret afgiftsloven, så vi kan få indført en form for fjernplaceret nettomålerordning.

  • 3
  • 3

Du finder bare det sted i loven der siger at egenproducenter skal betale distributions bidrag af eget forbrug !
Selvfølgelig kan SEAS-NVE selv bestemme om de vil det eller ej !

Michael.
jeg vil ikke bruge et minut på at lede efter det.

Det undrer mig en hel del at du ikke har sat dig ind i reglerne for egenproduktion og nettomåling.
Du beskræftiger dig jo stort set ikke med andet.

Det var jo heller ikke emnet i mit indlæg.
Mit indlæg gik på at det ikke er SEAS NVE, som sætter reglerne. Det skal gøres politisk.

  • 4
  • 1

jeg vil ikke bruge et minut på at lede efter det.


@Flemming
Det kan jeg godt forstå !
For du så ville finde ord som: Kan og må.
Mens ordene: Skal og må ikke, er en mangel vare.

Mit indlæg gik på at det ikke er SEAS NVE, som sætter reglerne. Det skal gøres politisk.


SEAS-NVE (og øvrige distributions net) fastersætter selv hvad de vil indenfor: Kan og må
Politikerne fastsætter: Skal og må ikke.

Men ikke uden afgifter. !!
Og ikke uden betaling for transport. !!


Jeg synes selv jeg skriver ret tydeligt at der skal laves en del arbejde med henblik på at få ændret nuværende lovgivning.

  • 1
  • 3

Du finder bare det sted i loven der siger at egenproducenter skal betale distributions bidrag af eget forbrug !


Der står heller ikke i loven at folk der kun er forbrugere skal betale deres del af omkostningerne... Hvorfor så ikke lægge det hele over på dem der har solceller og både producerer og forbrugere?

Forbrugere skal naturligvis betale deres del af udgifterne, på samme måde som solcelleejere skal betale deres andel...

  • 3
  • 0

Michael.
jeg vil ikke bruge et minut på at lede efter det. Det undrer mig en hel del at du ikke har sat dig ind i reglerne for egenproduktion og nettomåling.
Du beskræftiger dig jo stort set ikke med andet.


Flemming.
Det ville godnok også være spild af tid, at lede efter de love. De findes ikke.
Loven §73b siger derimod, som beskrevet højere oppe, at elselskaberne (via Dansk Energi tarif-standarder) ikke er underlagt love om magtmisbrug af monopol og dominerende stilling. De kan da bare fyrer løs på deres konkurrenter, såsom privatejede solceller, og det er fuldt lovligt.

  • 2
  • 1

Forbrugere skal naturligvis betale deres del af udgifterne, på samme måde som solcelleejere skal betale deres andel...


Alle forbrugere skal betale for deres forbrug/vare
Ved forbrug af elnettet består forbruget/varen i transport af elektroner.

Men hvilket forbrug af elnettet er der tale om når strømmen(eget forbrug) aldrig forlader matriklen?

For at strømmen til eget forbrug aldrig skal forlade matriklen kræver det at solceller og elforbrug sidder på samme fase, ellers er det jo ude at vende på elnettet.

  • 1
  • 0

Alle forbrugere skal betale for deres forbrug/vare
Ved forbrug af elnettet består forbruget/varen i transport af elektroner.
Men hvilket forbrug af elnettet er der tale om når strømmen(eget forbrug) aldrig forlader matriklen?


Nej, man betaler ikke kun for transporten af energien. Man betaler også for at nettet står til rådighed. Man betaler for at nettet holder spændingen og frekvensen, man betaler for at netselskabet håndterer måling af forbrug/produktion og man betaler for at nettet står klar med en tilstrækkelig stor kortslutningseffekt i tilfælde af fejl i installationen.

Uanset hvor mange solceller man har på en privat martrikkel, så ændre det ikke på hvor stor en transformer der skal være mellem mellem- og lavspændingsnettet og hvor tykke kabler der skal investeres i, for det største effekttræk ligger (typisk) i en periode hvor solcellerne ikke bidrager. En batteripakke kan løse denne udfordring og hvis det bliver normalt at have en sådan i forbindelse med sit solcelleanlæg, så bør det have betydning for beregnignen af tarifferne...

:) teknisk set så flytter elektronerne sig ikke ret meget i et vekselstrømsnet. Det er kun energi der udveksles.

  • 2
  • 0

Uanset hvor mange solceller man har på en privat martrikkel, så ændre det ikke på hvor stor en transformer der skal være mellem mellem- og lavspændingsnettet og hvor tykke kabler der skal investeres i, for det største effekttræk ligger (typisk) i en periode hvor solcellerne ikke bidrager.


Hvis man da så bare skulle betale for egne kabler.
Den gældende Tarifmodel 2.0, også kaldet vandfaldsmodellen siger imidlertid, at en egenproducent skal betale netselskabet afgift af egenproduktion svarende til, at al strøm var købt på 400 kV transmissionsnettet.
Sammenlign det med, at man f.eks. i Tysklan regner omvendt. Her er udgangspunktet, at egenproducenter BELØNNES for produktion tæt på forbrug, da man antager, det AFLASTER elnettet - hvilket jo også giver god mening.
En ting er sikkert, det ville være umuligt for elselskaberne i Danmark at udtænke en model, der favourisere dem selv bedre, end den nuværende. Det skulle da være et regulært forbud imod deres konkurrenter (såsom privatejede solceller).

  • 4
  • 0

En ting er sikkert, det ville være umuligt for elselskaberne i Danmark at udtænke en model, der favourisere dem selv bedre, end den nuværende. Det skulle da være et regulært forbud imod deres konkurrenter (såsom privatejede solceller).


Jeg vil ikke sige at modellen favouriserer netselskaberne. De får dækket deres udgifter, ja, men for dem er det underordnet om det er industrien eller privatkunder der betaler. Modellen favouriserer storforbrugerne, industrien, lige som vores afgifts- og skattesystem gør.

  • 1
  • 0

Jeg vil ikke sige at modellen favouriserer netselskaberne. De får dækket deres udgifter, ja, men for dem er det underordnet om det er industrien eller privatkunder der betaler. Modellen favouriserer storforbrugerne, industrien, lige som vores afgifts- og skattesystem gør.


Det har du fuldstændig ret i.
Problemet er her, at netselskabet blot er et af flere datterselskaber i et energiselskab. Energiselskabet har derudover aktier i elsalg og elproduktion, f.eks. aktier i DONG eller andele i vindmølleparker.
Og så kommer krøllen på det hele. Det er Dansk Energi, der skriver tarifmodellerne, som netselskaberne følger, men det er energiselskaberne, der står som primære medlemmer af Dansk Energi, mens netselskaberne er rent proforma medlemmer. Alle bestyrelsespladserne i Dansk Energi er besat af energiselskaber, som f.eks. SEAS-NVE der har bestryreslsesformandsposten.
Energiselskaberne har deres egne produktionsselskaber, og vil gerne selv sætte solceller og vindmøller op. Det er i deres interesse, at holde private væk fra det, som de betragter som deres forretningsområde.

  • 3
  • 0

Man betaler også for at nettet står til rådighed. Man betaler for at nettet holder spændingen og frekvensen, man betaler for at netselskabet håndterer måling af forbrug/produktion og man betaler for at nettet står klar med en tilstrækkelig stor kortslutningseffekt i tilfælde af fejl i installationen.


Mange af de services du nævner er ikke leveret af distributionsselskabet, dertil er de inkluderet i det årlige abbonement.

Rejs til udlandet i to år og lad din bolig stå i 'tomgang'.
Kom hjem til jul og så kan du tænde alt hvad du agter indenfor de 3x25A du har til rådighed. Årlig regning :Abbonement + transport af 1000Kwh.

Hvorfor skal en solcelle ejer med samme muligheder betale mere med samme 1000Kwh hentet hjem fra nettet?
Selvfølgelig skal solcelle ejeren betale et eller andet for at sende evt. overskudsstrøm ud på nettet, men hvorfor skal der betales for den strøm der aldrig forlader matriklen?

Husk at hvis samme solcelle ejer laver sin installation som 'Behind-The-Meter' og bare dumper overskudstrømmen i ungernes swimmingpool så kan distributionsselskabet kun måle et forbrug på 1000Kwh.

Med andre ord distributionsselskaberne opfinder en faktura udelukkende fordi de kan måle eget forbruget:
Altså en teknisk handels hindring for at stoppe private solceller

Med nuværende lovgivning er den primære grund til at få registeret sin solcelle strøm og sende overskudsproduktionen ud på nettet:
Spekulation i elvarme afgift, således alt strøm fra nettet købes med lavest mulige afgifter.

Fortsætter staten og distributionsselskaberne ud af denne tangent, vil vi se flere og flere behund-the-meter installationer i takt med faldende priser på batterier og solceller.

Om folk køber en sejlbåd eller solceller er deres eget valg.
Men hvorfor ønsker samfundet ikke at aftage evt. overskudstrøm?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten