Ørsted-kontrakt på 2,85 GW gør britiske Hornsea til verdens største offshore-park
Med en underskrift på kontrakten om opførelsen af 2,852 MW havvind ud for den britiske østkyst har Ørsted tegnet konturerne af verdens største område for havvind.
Det sker i forbindelse med, at Storbritanniens erhvervs- og energiministerium netop har afsluttet fjerde runde af det såkaldte Contract of Difference-udbud (CfD), som sikrer Ørsted en aftale om at udbygge sin Hornsea-park med Hornsea 3.
Dette tredje kapitel af Hornsea-parken vil efter planen stå færdig i 2027, hvorefter 3,2 millioner britiske hjem kan forsynes med havmøllestrøm. Det skriver Ørsted selv i en pressemeddelelse.
Skal bygges på monopæle
Hvilke møller, der skal generere strømmen, er endnu ikke afgjort, men Ørsted kunne allerede i november præsentere planerne om at skulle opføre Hornsea 3 på monopæle.
Her indgik den danske energikoncern nemlig en aftale om at blive første og primære modtager af monopæl-fundamenter fra SeAH Winds nyetablerede fabrik i Storbritannien.
Tilsammen vil den kommende Hornsea-park med Hornsea 1, 2 og 3 have en kapacitet på omkring 5 GW, hvilket gør den til verdens største. Desuden er Hornsea 4, som vil have en kapacitet på omkring 2,6 GW, allerede på tegnebrættet.
Havvind slår landvind og sol i pris
Det britiske udbud, som Ørsted nu har vundet en del af med kontrakten om opførelse af Hornsea 3, gør sig ikke kun bemærket ved at føre til fremtidens største område med havvind.
Med udbuddets priser står havvind som den billigste vedvarende energikilde. I alt har udbuddet ført til kontrakter på cirka 7 GW ny havvind til en inflationsindekseret afregningspris på 37,35 pund per MWh i 2012-priser. Det svarer cirka til 328,74 kroner per MWh. Til sammenligning ligger den såkaldte CfD-pris på 42,4 pund per MWh for landvind og solenergi på 45,99 pund per MWh.
I alt har det nu afgjorte udbud ført til kontrakter på knap 11 GW fordelt på forskellige vedvarende energiteknologier - herunder er flydende havvind og tidevandsenergi nu blandt kontraktmodtagerne.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Nicolai Hanssing
Med fare for at gentage mig selv. Det liberale elmarked, her struktureret i virksomheden Nord Pool AS som er den elbørs vi handler på, er den velfungerende eller ej? Min påstand er at det er den. Qua nogen diskontinuert støttesignal, nogen Cfd'er og nogen hvad ved jeg er der nogen aktører, som vælger at sælge til negative priser. Nord pool prisen agerer som den skal, hvis nogen vil sælge til negative priser, så bliver prisen negativ, udbud og efterspørgsel, priselaticitet etc. Hvis man ser mere bredt på Markedet, som du gør, og mener at de støttekronerne er en del af Markedet, så virker det ikke velfungerende, det er jeg enig, men det var heller ikke min påstand.De Danske feedins, giver et diskontinuert støttesignal som forsvinder ved 0. VE-ejeren modtager konstant pris ned til nul, og derudner har han kæmpe underskud.</p>
<p>Det er en unaturlig prissætning, og ikke et frit marked, og derfor ender spotprisen på 0.001kr/kWh - det er ikke udtryk for en velfungerende markedsmekanisme at der er disse meget kraftige diskontinuerte spring. Og det giver priser på nul, med et marked som er "svært" at regulere. Hvor den "sande spotpris" ville ende på de variable omkostninger aktørerne nu engang har.
Rsikoen er den samme uanset størrelse, men en stor aktør med en stor portefølje kan dele riskoen ud, det kan en lille aktør, som måske byder på sit første projekt ikke.Jeg er ikke enig i det med CfD giver adgang til mindre aktører - risikoen er den samme uagtet din størelse.
Både Thor og Hornsea er ikke reprensentative i listen over de britiske udbud, det er ikke nødvendigvis at "one sizee fits all".Thorudbuddet ramte grænsen og 5 aktører stod i kø, det viser at man børe have mulighed for at byde uden CfD overhovedet i ethvert udbud fremadrettet.
Men som sagt jeg kender ikke årsagen til man vælger CfD i de britiske udbud.
Til gengæld lader det til, både når man ser Thor, prisen på Hornsea og hører Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners så er vi nok der hvor støttekroner er fortid og statens opgave er overordnet planlægning og få en fair pris for udlejning af Danmarks havområder.
De Danske feedins, giver et diskontinuert støttesignal som forsvinder ved 0. VE-ejeren modtager konstant pris ned til nul, og derudner har han kæmpe underskud.Negative priser virker forkert, men et liberalt elmarkeds opgave (og alle velfungerende markeders opgave) er at finde den korrekte pris mellem udbud og efterspørgsel og derefter lede strømmen derhen man vil betale prisen.</p>
<p>Når en CfD aftale eller tilsvarende tvinger prisen under nul, så er det ikke markedets fejl men de aftaler der gør det lukrativt at producere til negative priser,
Det er en unaturlig prissætning, og ikke et frit marked, og derfor ender spotprisen på 0.001kr/kWh - det er ikke udtryk for en velfungerende markedsmekanisme at der er disse meget kraftige diskontinuerte spring. Og det giver priser på nul, med et marked som er "svært" at regulere. Hvor den "sande spotpris" ville ende på de variable omkostninger aktørerne nu engang har.
Det er først når Parkernes støtte udløber at vi ser rigtig prissætning og ageren i makredet. Der er f.eks. de nye parker syd for Sjælland kun med feedin-støtte i 11 år, så der vil være mere end 50% levetid som støttefri producent.
Jeg er ikke enig i det med CfD giver adgang til mindre aktører - risikoen er den samme uagtet din størelse. Thorudbuddet ramte grænsen og 5 aktører stod i kø, det viser at man børe have mulighed for at byde uden CfD overhovedet i ethvert udbud fremadrettet. CfD skal dog stadigvæk med, i samme runde, så det ikke skal gå om, der hvor der ikke bydes ind støttefrit, for vi har travlt.
Nu er vindøen forsinket, og Hesselø er også lige blevet forsinket med et år.
De 43 Opendoor projekter må det godt sætte farten op på.
Hej Nicolai Hanssing
Det er almindeligt at riskoadverse personer eller firmer køber afdækning af den risikoen, jvf almindelige forsikringer. Det er klart at afdækning af risiko koster penge. Spørgsmålet er om 37,35 pund per MWh i forhold til markedsprisen indeholder et overskud sådan at afdækning af risiko er velbetalt. En simpel test ville være hvad pris en en privat aktør ville overtage kontrakten til.CFD'en fjerner risiko fra producenten og flytter den til staten - det er dens formål. At staten påtager sig risiko fremfor investor - det er statsstøtte.
Jeg er stort set enig og tænker at der 2 årsager til man vælger CfD modellen:Når der så går konkurrence i den, så filer investor på sit afkastmål og risikoen stiger, men ikke nær det den ville uden CfD'en. Man burde således give mulighed for bud, som ikke benytter CfD-modellen, men kun er ustøttet, med en kommisionsbetlaing som bud-delen. Er der nogen som lægger dette bud så bør det have precedens fremfor dem som gives i CfD.
Det er den kendte model. If the clock is ticking etc.
Ved en CfD model dækker staten en risko og mindre kapitalstærke aktører kan være med , hvilket øger konkurrencen.
Negative priser virker forkert, men et liberalt elmarkeds opgave (og alle velfungerende markeders opgave) er at finde den korrekte pris mellem udbud og efterspørgsel og derefter lede strømmen derhen man vil betale prisen.Elmarkedet svigter ved at gå i priser tæt på nul. Det betyder at producenterne kører med teknisk underskud på markedet, betalt af staten ved CfD/FeedIn. Priser tæt på nul gælder kun for kortere perioder for nuklear- og sol-energi. Vindmøller har slidtage og service efter fuldlasttimer - de bør krøje ud før dette og producerer senere hvor der er mere behov.
Når en CfD aftale eller tilsvarende tvinger prisen under nul, så er det ikke markedets fejl men de aftaler der gør det lukrativt at producere til negative priser,
Og så er vi tilbage til om en fastprisaftale på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud eller tilskud til staten kan kun tiden vise, men umiddelbart vil jeg tro at Ørsted hellere ville have solgt direkte til markedspris. Mener du at en CfD kontrakt på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud? Hvis ja, hvordan det?
CFD'en fjerner risiko fra producenten og flytter den til staten - det er dens formål. At staten påtager sig risiko fremfor investor - det er statsstøtte.
Når der så går konkurrence i den, så filer investor på sit afkastmål og risikoen stiger, men ikke nær det den ville uden CfD'en. Man burde således give mulighed for bud, som ikke benytter CfD-modellen, men kun er ustøttet, med en kommisionsbetlaing som bud-delen. Er der nogen som lægger dette bud så bør det have precedens fremfor dem som gives i CfD.
Elmarkedet svigter ved at gå i priser tæt på nul. Det betyder at producenterne kører med teknisk underskud på markedet, betalt af staten ved CfD/FeedIn. Priser tæt på nul gælder kun for kortere perioder for nuklear- og sol-energi. Vindmøller har slidtage og service efter fuldlasttimer - de bør krøje ud før dette og producerer senere hvor der er mere behov.Udover jeg har svært ved at forstå hvad du egentlig mener, så har vi en liberalt elmarked. Beklager men jeg er så gammeldags at jeg mener at vi har bygget vor velstand på liberale markeder. Og jeg har ingen grund til at mene at det nuværende elmarked ikke er velfungerende. Mener du at det nuværende elmarked lider af markedssvigt? Hvis ja, hvordan det?
Peder Stoholm@"Du har uden tvivl ret i at "prissignalet" vil fremme en hel masse fleksibelt elforbrug, men foreløbigt synes signalet ikke at virke tilstrækkeligt stabiliserende. Er der mon ikke mindst lige så meget grund til - mindre optimistisk - at frygte, at forbrugerne bliver tilbageholdende med at investere i el-baseret opvarmning og transport grundet hyppigt høje og voldsomt svingende elpriser og måske endda forsyningssvigt?"
Prissignalet er i fuld effekt, det udmønter sig i øjeblikket i pipeline på fjernvarme, varmepumper,elbiler, elektrolyseanlæg ,kabler i alle retninger og ombygninger i industrien, der er fuldt hus og års ventetid ,der kommer en ketchupeffekt og det første der lider døden er de negative priser på el,derefter afgår et par af de mest optimistiske nye projekter der er baseret på jævnligt gratis eller meget lave priser ,og så står vi forhåbentligt tilbage med et levedygtigt elmarked, det er ikke tiden at lave "kuvøsebørn" med automatiske tilskud,du har ret i at det kan blive en bumpetur, da har jeg så tillid til de folk, vi har sat til at lede omstillingen.
@keld jacobsen (#39):
Jeg finder din argumentation vævende og selvmodsigende. , men jeg får det ud af den at du vil økonomisk støtte produktion i højpris perioder, jeg vil mene at de priser vi ser allerede er motiverende nok ,vi ser eksempelvis biogasbranchen køre over mindsteprisen og derfor uden støtte ,vi ser også en stigende interesse for at lagre, foreløbig termisk og forhåbentlig ustøttet , samtidig synes jeg at du overser at de nye forbrug, der følger elektrificeringen, vil lade sig prissignal styre(elbiler, varmelagre,ptx) det er derfor muligt for forbrugere med et større behov at have en rigtig fornuftig gennemsnitspris med en indkøbstaktik ,hvilket vil have en udjævnene effekt , generelt virker det som de problemer ,du ser ,er løst eller vil blive det fordi der kan laves en givtig forretning undervejs .
Hvori består det selvmodsigende? Jeg er som nævnt tilhænger af mere "vind", men blot ked af, at "vind" så ensidigt fremmes på måder, der sender udgifter og/eller økonomiske risici videre til "alle", og at andre gode bidrag bl.a. derved køres i hegnet. Der har nu i mange år været behov for mere logiske og teknologineutrale rammebetingelser, der mere effektivt og "langtidsholdbart" kunne drive "det hele", - inkl. CO2e-reduktion og andet vigtigt – samtidigt!
Jeg forstår ikke din manglende frygt for bl.a. svigtende elforsyningssikkerhed som følge af lukning af næsten alle de resterende centrale termiske kv-værker, der - især indenfor det seneste år - har ”trukket et meget stort læs” og heller ikke, at det er uinteressant, at især videreudviklede udgaver kunne bidrage med både backup, særlig stor CO2e-reduktion, samt - også på andre måder - miljøvenlig disponering af organiske restprodukter, - forbrugsnært i allerede etableret infrastruktur.
Du har uden tvivl ret i at "prissignalet" vil fremme en hel masse fleksibelt elforbrug, men foreløbigt synes signalet ikke at virke tilstrækkeligt stabiliserende. Er der mon ikke mindst lige så meget grund til - mindre optimistisk - at frygte, at forbrugerne bliver tilbageholdende med at investere i el-baseret opvarmning og transport grundet hyppigt høje og voldsomt svingende elpriser og måske endda forsyningssvigt?
Især nu, hvor "Putin" har meldt sig oven i mange mdr. med manglende vind og vand i de norske magasiner, er både (normalt særligt støttekrævende) biogas nok blevet støttefri(?) og termisk biokraftvarme overskudsgivende trods brug af relativt dyre træpiller, men må vi ikke håbe, at denne krisesituation er mere eller mindre forbigående? Hvis ikke, synes jeg, at der er endnu mere grund til at spille bredere på alle gode el-producerende "VE-strenge".
Ikke mindst i den givne situation bør samtidigt supplerende og backup-ydende elproduktion være mere interessant end øget elforbrug, selvom hovedparten måtte være fleksibelt. Det er brug el til opvarmning af varmelagre ganske vist, men det er ikke en god storstilet el-udnyttelse, medens dyrere elektrolysebaserede PtX-anlæg o.l. får brug for driftstid for at være økonomiske, hvilket begrænser graden af "fleksibilitet".
Hej Peder Stoholm
Den fornemmelse er baseret på fri fantasi. Jeg tillægger ikke dig holdninger, men forholder mig til hvad du skriver.Jeg fornemmer, at du gerne vil tillægge mig kritisable holdninger, selvom jeg også mener, at der behøves meget mere "vind", blot ikke kun "vind", og hellere flere ting ad gangen.
Kan vi være enige om at ovennævnte betragtning skal være korrekt, må præmissen om " ulogisk støtte/garantier" er gældende?.Det er politikernes "håndholdte" etablering af VE-systemet med ulogisk støtte/garantier til særligt den del af el-produktionen, el-markedsprisen tydeligt fortæller, at der i forvejen er mest af, der er probleme
Her vil jeg gentage Thor projektet hvor den statsgaranterede mindstepris er 0 kr/kWh, betragter du det som " ulogisk støtte/garantier". Hvis ja, hvordan det?
Jeg bruger ordet "fastpris" hvordan det være tvetydigt? CfD er defacto en fastpris aftale, men rent teknisk er det ikke da den engelsek stat ikke aftager strømmen.Jeg mener ikke, at hverken artiklen eller Ketill Jacobsen (#5) entydigt oplyser om prisen i det engelske projekt er fast eller en mindste- (CFD-strike-) pris. Også hvis der skulle der være tale om en altid gældende fast pris (som du – ligeledes tvetydigt – synes at hælde til),
Og så er vi tilbage til om en fastprisaftale på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud eller tilskud til staten kan kun tiden vise, men umiddelbart vil jeg tro at Ørsted hellere ville have solgt direkte til markedspris. Mener du at en CfD kontrakt på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud? Hvis ja, hvordan det?
Udover jeg har svært ved at forstå hvad du egentlig mener, så har vi en liberalt elmarked. Beklager men jeg er så gammeldags at jeg mener at vi har bygget vor velstand på liberale markeder. Og jeg har ingen grund til at mene at det nuværende elmarked ikke er velfungerende. Mener du at det nuværende elmarked lider af markedssvigt? Hvis ja, hvordan det?En logisk (effektivt målopfyldende) og bredt gældende (teknologineutral) rammebetingelse kunne f.eks. være et mindre (procentuelt?) tilskud oven i el-markedsprisen i tidsrum, hvor markedsprisen (kapacitets-behovs-indikerende) overstiger 50(?) øre/kWh. En sådan måske indledende dyrere men på sigt billigere og således mere ”langtidsholdbar" "gulerod" ville samtidigt(!) og neutralt kunne "drive" både "vind" og "sol" med fortrinsvis høj kapacitetsfaktor, (integreret og særskilt) el-til-el-lagring, tidsmæssigt bredt backup-ydende termisk biokraftvarme (i allerede etableret infrastruktur og som kan køre i overlast og kondensdrift), mere sjældent aktiverede spidslastanlæg på biogas og endnu dyrere VE-brændstoffer samt etablering af nye udlandsforbindelser, - hvad nu der løbende måtte være mest samfundsøkonomisk,
Linket er fungerende og indholdet interessant, så problemet er nok bare, at HHH oplyser, at han ikke har tjekket, hvorfor mange nok formoder, at han heller ikke har lyttet(?)</p>
<p>du har ganske ret i din(e) antagelse(r) - men hvorfor er dét et problem?? :)</p>
<p>(Jeg har jo ikke efterfølgende 'forurenet' tråden med kommentarer!).
Det første var blot ment som et uskyldigt gæt og mener heller ikke at du "forurener" tråden.
Du har ikke - i et svagt øjeblik - overvejet, hvorfor, tingenes tilstand er, som den er Jens Arne?
Det kunne jo være fordi mange andre - som jeg - betragter dine faktaforladte indlæg som ren retorik - bare en strøtanke - - -
Vi er en håndfuld "persona non grata" som systematisk høster 10 - 100 tomler ned i disse debatter uanset hvad vi skriver.HHH@ Og jeg ser du allerede har to ufortjente minusser på#38 det er simpelthen forkasteligt og ihvertfald ikke udtryk for saglig kritik af indlægget.
Og jeg er faktisk begyndt af og til at anmelde de groveste kommentarer når jeg ser dem, naturligvis uden resultat. Jeg tror bare at debatten her lider en stille død hvis ikke redaktionen på et tidspunkt stopper den mobning som vi møder, for hvis nytilkomne ser det så gider de formentlig ikke bidrage med noget sådan et sted!
HHH@ Og jeg ser du allerede har to ufortjente minusser på#38 det er simpelthen forkasteligt og ihvertfald ikke udtryk for saglig kritik af indlægget.
Peder Stoholm@
Jeg finder din argumentation vævende og selvmodsigende. , men jeg får det ud af den at du vil økonomisk støtte produktion i højpris perioder, jeg vil mene at de priser vi ser allerede er motiverende nok ,vi ser eksempelvis biogasbranchen køre over mindsteprisen og derfor uden støtte ,vi ser også en stigende interesse for at lagre, foreløbig termisk og forhåbentlig ustøttet , samtidig synes jeg at du overser at de nye forbrug, der følger elektrificeringen, vil lade sig prissignal styre(elbiler, varmelagre,ptx) det er derfor muligt for forbrugere med et større behov at have en rigtig fornuftig gennemsnitspris med en indkøbstaktik ,hvilket vil have en udjævnene effekt , generelt virker det som de problemer ,du ser ,er løst eller vil blive det fordi der kan laves en givtig forretning undervejs .
du har ganske ret i din(e) antagelse(r) - men hvorfor er dét et problem?? :)Linket er fungerende og indholdet interessant, så problemet er nok bare, at HHH oplyser, at han ikke har tjekket, hvorfor mange nok formoder, at han heller ikke har lyttet(?)
(Jeg har jo ikke efterfølgende 'forurenet' tråden med kommentarer!).
Til Niels Peter Jensen, #33:
Jeg fornemmer, at du gerne vil tillægge mig kritisable holdninger, selvom jeg også mener, at der behøves meget mere "vind", blot ikke kun "vind", og hellere flere ting ad gangen.
Nu forstår jeg det sådan at du ikke har indvendinger mod udbygning af VE hvis staten ikke skal give tilskud, er det korrekt forstået?</p>
<p>Som du skriver det forstår jeg du mener at Thor projektet ikke modtager tilskud. Hvis det er korrekt forstået og hvis ovenstående er korrekt forstået bør Thor projektet være fint. Er det korrekt forstået?
Ja og ja, når bortset fra, at fluktuerende produktion uden lokal effekttilpasning til forbruget stiller store krav til el-nettet, hvortil ekstraomkostningerne burde henføres til producenten. (Inkluderet "ilandføring" giver ikke fuld dækning.) Eller forbrugsnær og on-demand-producerende biokraftvarme i allerede etableret infrastuktur burde "belønnes" for at sende minimale infrastrukturomkostninger videre til "alle".
Du stiller spørgsmål ved Ørsteds Hormsea projekt hvor "strike prisen" er 37,35 pund per MWh i 2012-priser. I modsætning til Thor prokjektet hvor staten yder en minimumspris på 0 kr/kWh er Ørsteds kontrakt en såkaldt CFD kontrakt. Forklaret på godt Norsk af Ketill Jacobsen #5. Om en fastprisaftale på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud eller tilskud til staten kan kun tiden vise, men umiddelbart vil jeg tro at Ørsted hellere ville have solgt direkte til markedspris.
Jeg kritisere ikke Ørsteds projekt. Det er politikernes "håndholdte" etablering af VE-systemet med ulogisk støtte/garantier til særligt den del af el-produktionen, el-markedsprisen tydeligt fortæller, at der i forvejen er mest af, der er problemet. Dette især såfremt man ikke samtidig støtter den el-produktion, som tidsrum med højere elmarkedspriser fortæller, at der er større behov for. Det skaber et unødigt stort behov for bl.a. dyr og/eller tabsbehæftet el-til-lagring/PtX, infrastruktur, mv.
Jeg deler derfor bestemt ikke Ketill Jacobsen's generelt positive holdning til aftaler af typen CfD, med mindre at strike-prisen fortsat bliver tæt på nul og ellers burde udbuddet aflyses.
Jeg mener ikke, at hverken artiklen eller Ketill Jacobsen (#5) entydigt oplyser om prisen i det engelske projekt er fast eller en mindste- (CFD-strike-) pris. Også hvis der skulle der være tale om en altid gældende fast pris (som du – ligeledes tvetydigt – synes at hælde til), er det stadig et problem, at politikerne således fjerner den "sunde bremse" for billig men fluktuerende VE, nemlig risikoen for hyppigt lave el-markedspriser, - der også kan medføre, at noget (især marginalt set) mere samfundsøkonomisk fortsat køres i hegnet.
Se #32 (Hvorfor er folk sure over Hans Henrik Hansens henvisning?)
Linket er fungerende og indholdet interessant, så problemet er nok bare, at HHH oplyser, at han ikke har tjekket, hvorfor mange nok formoder, at han heller ikke har lyttet(?)
Det er så her Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners i en sidebemærkning nævner at de for resten lige havde "lukket" en fond på 3 mia Euro til PtX, så de kommer selv med det effekttilpassende behov.
Det er interessant, men pengene kunne nok også investeres i noget andet, der - under mere logiske og teknologineutrale rammebetingelser - måtte blive mere interessant for investorerne. Hensigten med sådanne udmeldinger er typisk at få politikerne/myndighederne til skyndsomst at gøre det, man ønsker.
En logisk (effektivt målopfyldende) og bredt gældende (teknologineutral) rammebetingelse kunne f.eks. være et mindre (procentuelt?) tilskud oven i el-markedsprisen i tidsrum, hvor markedsprisen (kapacitets-behovs-indikerende) overstiger 50(?) øre/kWh. En sådan måske indledende dyrere men på sigt billigere og således mere ”langtidsholdbar" "gulerod" ville samtidigt(!) og neutralt kunne "drive" både "vind" og "sol" med fortrinsvis høj kapacitetsfaktor, (integreret og særskilt) el-til-el-lagring, tidsmæssigt bredt backup-ydende termisk biokraftvarme (i allerede etableret infrastruktur og som kan køre i overlast og kondensdrift), mere sjældent aktiverede spidslastanlæg på biogas og endnu dyrere VE-brændstoffer samt etablering af nye udlandsforbindelser, - hvad nu der løbende måtte være mest samfundsøkonomisk, idet også forsyningssikkerheden sikres med mindst mulig støtte, og gerne så kun slutteligt leveret el støttes, og så ingen væsentlige følgeomkostninger/risici - sendes videre til el-forbrugerne/skatteborgerne.
På denne måde ville den overskydende el-produktionen formentlig blive mindre, men til gengæld bedre eksporterbar, ligesom behovet for at importere til høje priser reduceres. At give tilskud til noget, der delvist eksporteres, kan umiddelbart synes problematisk, men der vil nok snarere blive tale om et betydeligt overskud, når der mere hyppigt kan eksporteres til nabolande i mangelsituationer.
Rammebetingelserne bør endvidere rumme ”pisk og gulerod” for opfyldelse af de politisk besluttede mål for CO2e-reduktion, hvilket også vil befordre en betydelig andel biokraftvarme, som - på en række kombinerbare måder - kan gøre det bedre end "blot" næsten CO2e-neutralt (begrænset af evt. dårligt udnyttet hardware). Og hvorfor ikke også noget mere ”pisk og gulerod” for genopretning af vandmiljøet, ...?
De private ville være rigtig gode til at spotte gode indtægtsmuligheder baseret på ”flere fluer i samme smæk”, hvor det politisk håndholdte snarere ligner kluntede forsøg på løsning af ét problem ad gangen.
Både politikere og lobbyister kunne få bedre tid til andre vigtige ting, når bl.a. etableringen af et bl.a. forsyningssikkert og CO2e-reducerende el-produktionssystem således ”sættes på auto” og politikerne i mindre grad lader sig trække rundt ved næsen af dygtige lobbyister, med hang til af aftaler af typen CfD o.l. egennyttige "fiduser".
A pro pos - Open door projekterne indgivet lige før ordningen blev ændret:
Og de var så igang med næste fond på 105 mia kr.... Havde Shell med som partner til PtX-projektet.Det er så her Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners i en sidebemærkning nævner at de for resten lige havde "lukket" en fond på 3 mia Euro til PtX, så de kommer selv med det effekttilpassende behov.
Og Staten skal ikke komme med penge, og de er i øvrigt 25% ejet af Vestas.
Og der er en stort set ubrugt open-door ansøgning (uden udbud) til kystnære havvind, d. 1. juli blev ordningens regler ændret og kl. lidt i midnat inden ordningen blev ændret var der pludseligt 43 projekter indsendt. JEg tror godt jeg kender afsender-adressen på de fleste.
Citat"Se #32 (Hvorfor er folk sure over Hans Henrik Hansens henvisning?"
Ja ,ufatteligt,.tak HHH , linket virker , og rigtig interessant udsendelse.
Hej Peder Stoholm
Nu forstår jeg det sådan at du ikke har indvendinger mod udbygning af VE hvis staten ikke skal give tilskud, er det korrekt forstået?Jeg sigter naturligvis til den ekstra betaling, vindmølleparkens ejer(e) vil være berettiget til at modtage, når el-markedsprisen måtte komme under "strike-prisen". Hvis noget særligt fornødent infrastruktur eller andet forudsættes betalt af skatteborgerne/el-forbrugerne, kan også dette siges at være tilskud.</p>
<p>Det er muligt, at el-markedsprisen især kortsigtet vil holde sig over strike-prisen, og dette naturligvis især når strikeprisen, - som for danske "Thor" - igen måtte blive næsten nul. Men vil så lave strike-priser mon kunne opnås igen, nu hvor prisen på bl.a. selve møllerne er steget væsentligt og politikerne har meddelt, at der hurtigt vil skulle etableres mange yderligere (el-markedspristrykkende) GW, som også kan være på dybere og/eller fjernere vand, ...? I hvert fald blev den aktuelle strike-pris i England jo altså - som mere vanligt - 37,35 pund per MWh i 2012-priser.
Som du skriver det forstår jeg du mener at Thor projektet ikke modtager tilskud. Hvis det er korrekt forstået og hvis ovenstående er korrekt forstået bør Thor projektet være fint. Er det korrekt forstået?
Du stiller spørgsmål ved Ørsteds Hormsea projekt hvor "strike prisen" er 37,35 pund per MWh i 2012-priser. I modsætning til Thor prokjektet hvor staten yder en minimumspris på 0 kr/kWh er Ørsteds kontrakt en såkaldt CFD kontrakt. Forklaret på godt Norsk af Ketill Jacobsen #5. Om en fastprisaftale på 37,35 pund per MWh indeholder en statstilskud eller tilskud til staten kan kun tiden vise, men umiddelbart vil jeg tro at Ørsted hellere ville have solgt direkte til markedspris.
Se #32 (Hvorfor er folk sure over Hans Henrik Hansens henvisning?)Angiv gerne et dueligt og frit tilgængeligt link til nævnte podcast
Det er så her Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners i en sidebemærkning nævner at de for resten lige havde "lukket" en fond på 3 mia Euro til PtX, så de kommer selv med det effekttilpassende behov.Hvorfor ikke snarere støtte den el-produktion, der er størst behov for mere af, for således at motivere også de fluktuerende producenter til i det mindste at designe for høj kapacitetsfaktor, og/eller at tilføje/tilkøbe noget effekttilpassende, der øger deres indtægter i tidsrum med større behov for elproduktion.
svært at sige! Det kunne måske være denne?:Angiv gerne et dueligt og frit tilgængeligt link til nævnte podcast
https://www.dr.dk/lyd/p1/foelg-pengene/foelg-pengene-2022-06-27
, men har ikke tjekket det.
Til Niels Peter Jensen (#30).
Hvilket tilskud?
Jeg sigter naturligvis til den ekstra betaling, vindmølleparkens ejer(e) vil være berettiget til at modtage, når el-markedsprisen måtte komme under "strike-prisen". Hvis noget særligt fornødent infrastruktur eller andet forudsættes betalt af skatteborgerne/el-forbrugerne, kan også dette siges at være tilskud.
Det er muligt, at el-markedsprisen især kortsigtet vil holde sig over strike-prisen, og dette naturligvis især når strikeprisen, - som for danske "Thor" - igen måtte blive næsten nul. Men vil så lave strike-priser mon kunne opnås igen, nu hvor prisen på bl.a. selve møllerne er steget væsentligt og politikerne har meddelt, at der hurtigt vil skulle etableres mange yderligere (el-markedspristrykkende) GW, som også kan være på dybere og/eller fjernere vand, ...? I hvert fald blev den aktuelle strike-pris i England jo altså - som mere vanligt - 37,35 pund per MWh i 2012-priser.
I podcasten "Følg Pengene" er det Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners holdning at de private skal slippes til. Så vil Copenhagen Infrastructure Partners rigtig gerne bygge en energiø og vindmølleparker i Nordsøen.
Angiv gerne et dueligt og frit tilgængeligt link til nævnte podcast (Det er bredt refereret, men jeg finder ikke lige adgang til kilden). - Så her blot uden at have lyttet:
Jeg synes også, at de konkurrerende private bør "slippes til", men det skal være under mere logiske (målopfyldende) rammebetingelser, der så vidt muligt inkluderer særlige følgeomkostninger og gælder alle el-producerende typer VE, så ”lavere hængene frugter” i f.eks. allerede etableret infrastruktur ikke køres i hegnet, og så det opnåede VE-mix ikke efterlader store gener/ekstraregninger/risici til skatteborgerne/elforbrugerne/… .
Kommunerne foretrækker nok heller ikke kun at give koncessioner til busvognmænd, der på forhånd vides at køre som f.eks. vinden blæser, så passagererne hyppigt svigtes ved stoppestederne og burde samles op af taxier på kommunens regning. Det bør endvidere være interessant, hvis mere stabilt kørende busvognmænd også kan tilbyde backup-assistance til andre ruter, aftage landmændenes overskudshalm, borgernes organiske affald, rensningsanlæggenes slam - o.l. "flere fluer i samme smæk". Sådan noget ville "de private" være rigtig gode til at få øje på forudsat klogere rammebetingelser.
Men hvor vil jeg hen med det sidste, for ifølge artiklen er bio-kraftvarme jo slet ikke VE, selv om velvalgte udgaver – i ressourcebegrænset omfang - kan være langt mere CO2e-reducerende end især overprovisionerende og derfor ineffektivt udnyttet vind og sol, ligesom backup-ydende og mere hensigtsmæssigt videreudviklet bio-kraftvarme fortsat ikke får et ben til jorden, hvis politikerne kun vil støtte den elproduktion, som lave el-markedspriser tydeligt fortæller, at der er mindst behov for mere af.
Det er dog kun et spørgsmål om tid, inden vi tydeligere ser skyggesiderne af denne ulogiske, skævvridende og kun midlertidigt billige støttemåde, dvs. aftaler med garanterede mindstepriser. Voldsomt varierende elpriser forekommer allerede, og senere vil det blive tydeligt for vore politikere, at de ikke kan foretage yderligere næsten samtidigt elmarkedspristrykkende udbud, til lave strike-priser og uden - alt andet lige - at øge støtteudgiften til alle tidligere aftaler, der stadig måtte være aktive.
Hvorfor ikke snarere støtte den el-produktion, der er størst behov for mere af, for således at motivere også de fluktuerende producenter til i det mindste at designe for høj kapacitetsfaktor, og/eller at tilføje/tilkøbe noget effekttilpassende, der øger deres indtægter i tidsrum med større behov for elproduktion.
Uden logiske og (bredt gældende) teknologineutrale rammebetingelser vil der skulle etableres særskilte støtteordninger til hver enkelt teknologi, idet vore politikerne - i hvert tilfælde - vil blive overrendt af dygtige men egennyttige lobbyister, der måske endda gerne vil have politikernes hjælp til at sende noget konkurrerende i hegnet. Jeg har også tidligere henvist til dette eksempel: https://ing.dk/artikel/vindmoellefolk-kaempe-fejl-at-fyre-med-graagroen-biomasse-paa-esbjergvaerket-228202
Hej Peder Stoholm
Hvilket tilskud?Spørgsmålet om, hvorvidt el ville være billigere uden tilført vind og sol, er også vildledende, fordi den sidst tilførte fluktuerende kapacitet vil være langt mindre økonomisk end den første og fordi politikerne jo ikke betaler de fornødne tilskud o.l. af egne lommer.</p>
<p>
I podcasten "Følg Pengene" er det Thomas Dalsgård partner i Copenhagen Infrastructure Partners holdning at de private skal slippes til. Så vil Copenhagen Infrastructure Partners rigtig gerne bygge en energiø og vindmølleparker i Nordsøen.Spørgsmålet bør i stedet være, hvorledes vi - samlet set mest samfundsøkonomisk - opnår en tilstrækkelig forsyningssikker og klimavenlig energiforsyning.
Selvom Claus Webbe (#13) muligvis har noget dyr og ligeledes dårligt behovstilpasset a-kraft i ærmet”(?), har han ret i, at det er vildledende, når man igen og igen kan læse pædagogiske men alt for simpelt beregnede angivelser af, at fluktuerende kapacitet kan dække så og så mange forbrugeres ligeledes men meget anderledes varierende forbrug. Hvis produktionen kun må være fluktuerende, behøves der yderligere noget meget dyr og/eller tabsbehæftet el-til-el-lagring, ny infrastruktur og evt. også nye udlandsforbindelser, hvorigennem der typisk vil skulle sælges billigere end der kan købes og uden sikkerhed for, at udvekslingen altid er mulig. Og grundet tabene behøves endnu mere fluktuerende kapacitet.
Vores hidtil rekordhøje elforsyningssikkerhed varer næppe ved, hvis vore misledte politikere fortsætter med stort set kun at dekretere fluktuerende produktion, for - bl.a. derved - fortsat at køre den hidtil effektivt og i stor stil backup-ydende kraftvarmekapacitet i hegnet.
Spørgsmålet om, hvorvidt el ville være billigere uden tilført vind og sol, er også vildledende, fordi den sidst tilførte fluktuerende kapacitet vil være langt mindre økonomisk end den første og fordi politikerne jo ikke betaler de fornødne tilskud o.l. af egne lommer. Spørgsmålet bør i stedet være, hvorledes vi - samlet set mest samfundsøkonomisk - opnår en tilstrækkelig forsyningssikker og klimavenlig energiforsyning.
Et par store gasgenerator (gaskraftværker) burde vel kunne bruges som backup.
Helt sikkert.
Vi vil også altid have en mængde affald, som vi er bedst tjent med at brænde af. Og her til lands har vi god ekspertise i at gøre det godt mht styring af temperaturen i forhold til udledning af NOx og øvrig filtrering af røgen.
Og så det, som på en eller anden måde er blevet elefanten i rummet[1]. Nemlig direkte afbrænding af biomasse (træ). Problemet er at bio ikke bare er sorthvidt godt. Hvis man fælder Amazonas for at brænde den i danske kedler er det skidt. Men vi kan vel alle blive enige om at f. eks. savsmuld, som ikke finder anden anvendelse, er bedre at brænde end at lade rådne et sted. Sagen er så bare, at grænsen for hvilket træ der er acceptabelt ikke ligger fast. Nøgternt set, er en veldrevet skov mere klimavenlig end en naturskov, hvor træerne bare får lov at ligge og rådne. Men klima er gudskelov ikke alt[3]. Så der er en grænse for udnyttelse. Bio spiller idag en kæmpe rolle i vores (DKs) grønne omstilling. I fremtiden bliver den formodentlig mindre. Så kan nogle af de andre lande i vores nabolag med dårligere VE muligheder overtage noget at den afbrænding.
[1] det er nogle af dem, som er store tilhængere af at bygge akraft i DK, som skaber kontroversen. Deres hovedargument for akraft i DK er at VE har brug for backup. Og så gælder det jo om at tale al mulig backup ned. Og i og med at bio faktisk KAN være skidt. Og at en brøkdel af det bio vi brænder idag faktisk ER skidt, så er det jo et lækkert sted at bide sig fast.
[3] her kunne komme en lang debat om biodiversitet. Og om at naturens eget kredsløb er i rimelig balance, hvis vi bare lader den være. Og selvom naturen visse steder, faktisk lokalt udleder mere klimagas end den optager, så skal den have lov til det. Men det ændrer ikke væsentligt på mine pointer.
Et par store gasgenerator (gaskraftværker) burde vel kunne bruges som backup.
Selvfølgelig.
Med mere og mere inverterstrøm på nettet, så skal man have tung roterende masse / inerti i form af synkronkompensatorer og de koster hulens masse penge : https://ing.dk/artikel/siemens-generatorer-skal-redde-elnettet-fra-ustabile-vindmoeller-160124
En måde at bedre om økonomien hos backup gasværkene, er at gøre brug af synkrongeneratoren som synkronkompensator og der kan spares hundredtals millioner.
Det som kræves er at der monteres en kobling mellem gasgeneratoren og tungt svinghjul + synkrongeneratoren og nu kan gasværket få penge for systembærende egenskaber.
Den anden vej rundt med at opstille synkronkompensatorer som beskrevet i link ovenfor, er ren idioti og spild af penge, når man nu har synkrongeneratoren sammen med gasturbinen og koblingen inde på værket.
https://www.powermag.com/putting-idle-turbine-generators-to-work/
Hvorfor kan Biogas ikke være backup for vind- og solenergi? Danmark har to store gas lager (naturgas), hvorfor kan de ikke benytte til at opbevare biogas, når der er et overskud af vind og sol energi, og så bruges når det ikke blæser og sol ikke skinner?
Et par store gasgenerator (gaskraftværker) burde vel kunne bruges som backup.
Hah det er sku da fordi der er dyr backup til vindenergien. Hvorfor tror du vi betaler 4kr per kWh? Vi har INFLATION pga vores tåbelige energipolitik!!!
Saa ingen vindmoeller eller solpaneler, saa havde stroemmen vaeret billigere ?
Forklar lige dit regnestyke, bare paa servietniveau.
Jeg mener ellers at have læst, det faktisk er en verdensrekord!?vores forsyningssikkerhed er 99.996%, hvilket er blandt de absolut bedste i Europa.
God forklaring der. Er den forventede levetid ikke ca. 25 år? I såfald vil staten overtage en meget renoveringsmoden havmøllepark til den tid. Jeg ved ikke om man så skal ønske tillykke til den tid - forhåbentlig er der lagt penge til side igennem de 25 år. Så vil tiden vise hvad der skal erstatte møllerne eller om det hele skal nedlægges igen.
Nå skal jo Middelgrunden oppdateres med nye styringssystemer og sensorer etter 25 år, mens blader, lagre og generatorer skal gå videre i nye 25 år. Tatt i betraktning at det her var snakke om ca førstegenerasjon landturbiner plassert på sjøen, er jeg temmelig sikker på at det samme vil skje med dagens mer sofistikerte og pålitelige vindturbiner. De vil bli oppgraderte ganske billige for gjentatte nye 25 års-sykler. Fra tid til annen må naturligvis også store komponenter oppgraderes eller fornyes. Men sannsynligheten for at dagens vindparker vil levere stadig billigere og mer pålitelig strøm, er stor!
God forklaring der. Er den forventede levetid ikke ca. 25 år? I såfald vil staten overtage en meget renoveringsmoden havmøllepark til den tid. Jeg ved ikke om man så skal ønske tillykke til den tid - forhåbentlig er der lagt penge til side igennem de 25 år. Så vil tiden vise hvad der skal erstatte møllerne eller om det hele skal nedlægges igen.
Kontinuitet er en ikke uvæsentlig faktor - heller ikke på prisen.
Hinkley Point C's pris er basert på at det får gå nær 100% hele tiden og andre må stå for nødvendig backup og balanse. Vind og solkraft leverer etter som det kan. Med kapasitetsfaktor i området 60 til 63% er leveransen ganske bra og jevn for nye vindparker i Nordsjøen. Vindkraft behøver ikke backup, men krever balanse. Andre må stå for denne balansen.
Om vi ser til Tyskland så bli bildet stadig enklere. Etter 2030 vil en ikke ha kull og atomkraft der. Med sol og vind som dominerende energikilder behøves ikke backup, men det kreves balansekraft i ett visst omfang. Denne balansekraften vil gasskraftverk stå for. Etter 2030 vil naturgassen til disse verkene gradvis erstattes med hydrogen (fra fornybar strøm).
Nå skal ikke omfanget av balansekraft undervurderes. Om energi kun er basert på sol og vind, så må en på den ene siden se hva de to kan levere som et minimum og se på hva som er et gjennomsnittlig høyeste behov over døgnet. Da vil en finne hvilken kapasitet en må ha for balansekraft. En vil kanskje finne at balansekraft må utgjøre ca 70% av sol og vinds totaleffekt. I dag går gasskraftverkene i Tyskland med en kapasitetsfaktor (kf) på ca 30%. I åren fremover med stadig mer av strømmen komme fra sol og vind og gasskraftverkenes effektkapasitet må økes tilsvarende, mens deres kf vil bli stadig mindre.
Etter som elektrifiseringen går videre, vil en stadig større andel av strømmen bli brukt til å lage hydrogen og en stadig mindre del av strømmen gå til direkte forbruk. Hydrogen produseres når det er overskudd fra sol og vind (hvilket vil være mer enn 50% av tiden).
Hvor bliver de nye danske projekter af, de bør jo se at komme i gang i mens momentum er der osv. Samtidigt har det nok også lidt med at gøre med hvem der kommer først til mølle når vi taler PTX og brintteknologi.
Den der har viden og skaber standarderne har et forspring når vi også taler handel og indtjening, men det kræver vi kommer i gang NU, og det kræver masser af strøm!
Kontinuitet er en ikke uvæsentlig faktor - heller ikke på prisen.Hinkley Point C som kommer til at levere strøm til en kost af 92,5£/MWh hvor Hornsea 3 kommer til at levere strøm til 37,35£/MWh, en faktor på ca 2,5 i forskel. Valget burde vel ikke være så svært?
Hinkley Point C som kommer til at levere strøm til en kost af 92,5£/MWh hvor Hornsea 3 kommer til at levere strøm til 37,35£/MWh, en faktor på ca 2,5 i forskel. Valget burde vel ikke være så svært?
Mangler du tit strøm i dine stikkontakter Claus? Vi har jo ret høj vind-penetration i Danmark, så det er nok grunden til dine problemer?
Nej, det er der ingen som ignorer, det ved alle fagfolk, og det giver ikke nogen usikkerhed i forsyningen. Danmark er det land i verden med højest vindandel, og vores forsyningssikkerhed er 99.996%, hvilket er blandt de absolut bedste i Europa.Ja, når vinden blæser. Og det er da en alvorlig usikkerhed i energiforsyningen. Denne elefant i rummet ignoreres som regel i den kritikløse hyldest til vind.
Til gengæld fremføres det af atom-fantaster, som om har de lige opfundet det varme vand, hvilket er ret trættende. Vi ved faktisk alle at vinden ikke altid blæser og solen ikke altid skinner, så jeg må beklage det får du ikke en nobelpris for at sige.
3,2 millioner britiske hjem kan forsynes med havmøllestrøm
Ja, når vinden blæser. Og det er da en alvorlig usikkerhed i energiforsyningen. Denne elefant i rummet ignoreres som regel i den kritikløse hyldest til vind.
Inch Cape på 1,1 GW fik samme pris https://renews.biz/79002/orsted-leads-way-for-offshore-wind-record-breakers/CfD-kontrakten er angivet til £37/MWh i 2012-priser
Grænsen var sat til £46, så der er en pæn besparelse i forhold til statens budget. Hvad markedsprisen for el er til den tid, kan der være mange bud på. England får meget af sin gas fra Nordsøen, og den pris fortsætter nok med at være høj i mange år fremover. Selv i 2022 skete det nogle gange at England havde næsten gratis strøm pga meget vind og sol. Lagring i stor skala er knap nok begyndt til at dække perioderne uden sol og vind.
CfD-kontrakten er angivet til £37/MWh i 2012-priser. Det angives som £44 her ; https://www.upstreamonline.com/energy-transition/orsted-on-top-as-uk-hands-out-record-11-gw-in-green-power-deals/2-1-1254436 formentlig som 2022-priser. Der har været lav inflation i de 10 år på kun (44-37)/37=19% . Flere af de nævnte priser er uden årstal, og det gør sammenligninger sværere.
Inflationen stiger de næste år, men afregningsjusteringen bør være ens for alle projekter. Jeg tror dog jeg så nogle engelske havvind-farme uden inflationsjustering i CfDen.
Mange eksisterende HVDC-forbindelser er længere.
Trods afstanden er 120 km, så ser det ud til, at man kan bruge HVAC i Hornsea Project 1 : https://en.wikipedia.org/wiki/Hornsea_Wind_Farm
Typiskt vil man i landkabler løbe ind i reaktive problemer når HVAC kabler når 60-80 km og der må kompenseres induktivt, det er så et problem, der må være løst med større induktans i selve opbygningen af HVAC søkabelet, når nu søkabelet er 120 km langt.
Nu skal Nordsøen ikke kunne dække hele EU med strøm, men det sætter dog dette VE lidt i perspektiv. Det er ikke så mange W man får pr. m2 land eller hav. Solceller ligger med nogenlunde samme middelproduktion/m2 årligt i Danmark.Normalt siger jeg at et totalt elektrificeret samfund skal bruge 5 GW pr million indbyggere, så vi kan dække 184 mio, eller ca 25% af europa.
Har EU overhovedet land og hav nok til at føre VE drømmen ud i livet?
Mjaaee, er den nu det? CfD som ikke er diskontinuerte og opretholdes helt ned til 0.0, og så falder derunder giver nogen mærkelig unaturlige prissætninger, som dem vi ser imorgen i østdanmark.CfD er en god og enkel kontraktsform til glede for begge parter. En utbygger tilbyr en tilbudspris (strike pris). Over tid vil staten betale differensen mellom makedsprisen og tilbudsprisen om markedsprisen er lavere. Omvendt får staten differensen om markedsprisen er høyere enn tilbudsprisen.
Så måske skulle det indtænkes noget glidende aftrapning af CfD aftalen ned imod 0 i spotpris og negative priser, møller prissættes lidt mere kostægte i blæsevejr. Det kan man jo lade indgår som en del af udbuddet.
så vidt jeg lige kan google fylder den 700 km2, så 4 MW pr km2. Hele Nordsøen er 575000 km2, så en naiv skalering giver potentiale på 2300 GW
Med 40% kapacitetsfaktor svarer det til 920 GW
Normalt siger jeg at et totalt elektrificeret samfund skal bruge 5 GW pr million indbyggere, så vi kan dække 184 mio, eller ca 25% af europa.
"I alt har udbuddet ført til kontrakter på cirka 7 GW ny havvind til en inflationsindekseret afregningspris på 37,35 pund per MWh i 2012-priser. Det svarer cirka til 328,74 kroner per MWh". Altså må beløpet justeres for inflasjon over 12 år og med 2% inflasjon per år (eller mer), kan dette dreie seg om ca 33% opp for å få dagens pris. på ca 438 kr per MWh. Ikke særlig billig etter min mening. Men er dette rett forståelse av avtalen?
CfD er en god og enkel kontraktsform til glede for begge parter. En utbygger tilbyr en tilbudspris (strike pris). Over tid vil staten betale differensen mellom makedsprisen og tilbudsprisen om markedsprisen er lavere. Omvendt får staten differensen om markedsprisen er høyere enn tilbudsprisen.
Den utbygger som har lavest tilbudspris får kontrakten. Utbygger er nå grarantert en gitt pris per kWh neste 15 år og slipper å inkalkulere prisrisiko på strømmen (grovt sett) i prosjektet. Staten får ca en så billig utbygging (og dermed lave stømpriser) som det er mulig.
Om staten i tillegg avtalte at anlegget tilfaller staten vederlagsfritt etter 25 år, så var det hele neste perfekt (Norge har en slik ordning for vannkraft, hjemfallsretten).
Der er ikke mange forbindelser der overfører mere end 1GW, og her det 5GW der tales om.Parkerne må derfor kræve mange og lange højspændingslinier for at komme af med effekten</p>
<p>Hvoraf udleder du det, Svend?
Hvoraf udleder du det, Svend?Parkerne må derfor kræve mange og lange højspændingslinier for at komme af med effekten
Mange eksisterende HVDC-forbindelser er længere.
Nogle meget længere.
Når jeg ser på et kort over områderne er der langt ind til kysten og måske ikke så mange storforbrugere samlet. Parkerne må derfor kræve mange og lange højspændingslinier for at komme af med effekten. Hvordan har de løst det?
Og tillykke til de engelske forbrugere.