Ørsted investerer i 20 MW batterilager til det britiske elnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ørsted investerer i 20 MW batterilager til det britiske elnet

Billedet viser et tilvarende 20 MW batteriprojekt i Cleator, UK, som også er bygget af NEC. Illustration: Ørsted

Energiselskabet Ørsted vil investere i et batteri-projekt på 20 MW, som er igang i nærheden af Liverpool.

Carnegie Road, som projektet hedder, er Ørsteds første inden for energilagring i stor skala, og anlægget forventes at kunne sættes i drift ved udgangen af 2018, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Anlægget skal levere ydelser til det britiske elnet og hjælpe med at holde elnettet stabilt, når efterspørgslen efter el stiger og falder.

Læs også: Mega-batterier skyder op i Californien

Ryan O'Keefe, der chef for Energy Storage & Solar i Ørsted forklarer, at batterier egner sig rigtig godt til at levere frekvensrespons:

»Vi tror derfor, at de vil komme til at spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at levere ydelser, som kan være med til at sikre et stabilt elnet.« siger han.

I drift inden årsskiftet

Ifølge Ørsted vil efterspørgslen efter disse ydelser sandsynligvis vokse i Storbritannien, da landet forventes at afvikle en stor del af sine fossilbaserede produktionsanlæg og satse på mere vedvarende energiproduktion.

Carnegie Road-batterilagringsprojektet er oprindeligt udviklet af Shaw Energi, som vil bistå Ørsted med færdiggørelse af projektet.

Læs også: Australsk megabatteri har indtjent millioner på få dage

Nettilslutningsaftale og andre de nødvendige tilladelser er derfor på plads.

NEC Energy Solutions er valgt som leverandør af batterianlægget.

Opførelsen forventes påbegyndt i løbet af maj, og anlægget forventes at være i drift ved årets udgang.

Ørsted satser på energilagring

Investeringen kommer efter, at Ørsted sidste år besluttede at opbygge en position på det spirende marked for energilagring.

Derfor er selskabet blandt andet gået i gang med at teste energilagring i forbindelse med selskabets britiske havvindmøllepark Burbo Bank og EnergyLab Nordhavn-projektet i Danmark.

Læs også: Ørsted investerer i energilagring i megawatt-størrelse

I februar 2018 annoncerede Ørsted ligeledes planer om at etablere et pilotprojekt inden for energilagring på 1 MW i Taiwan, og man satser også på at etablere et 55 MW lagringsprojekt i forbindelse med et havmølle-projektet, Bay State Wind-projektet i USA - hvis projektet altså realiseres.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sikkert noget mindre end de 20 MWh.

Ofte bestemmes batterisystemer med en rating på 3C, noget sjældnere med 6C;
hvilket giver en størrelse på hhv. 6.6 MWh og 3.3 MWh.

  • 0
  • 0

Og hvad baserer du din udtalelse på ?

Hvis der er effektunderskud på 12 MW i 20 minutter, så skal batteriet have et energiindhold på 12 * 20/60 = 4 MWh + tab osv. Og så kan du selv leje med tallene til andre situationer.
Prøv med 100 MW i 2,5 timer: 100 * 2,5 = 300 MWh.

Det er ikke muligt ud fra artiklen at afgøre, hvad tallet "20" betyder.
Effekt eller energi ?
OG, som andre har anført, måltal for begge er nødvendige for at forstå det skrevne - for slet ikke at tale om nettes effektmangel og varigheden.

  • 2
  • 2

Og hvad baserer du din udtalelse på ?


Formentlig at der i artiklen står at det er frekvensrespons som de er særligt gode til... Der står ikke noget om effektregulering...

Batterier har den fordel at de kan reagerer ekstremt hurtigt og holde frekvensen oppe til manuel reserve er startet op. Det koster ikke meget energi og normalt leverer man ikke fuld effekt i 20 minutter...

  • 5
  • 0

Flere har spurgt om dette, men det er vist ikke besvaret.
Tilsvarende læste vi, at Tesla-batteriet i Syd Australien er på 100 MW. Det kan da ikke passe, at skribenten ikke kender forskel på energi og effekt???
Så vidt, jeg kan se for Tesla-batteret (310 mio kr for 100 MW!) passer det nogenlunde, at der menes MWh. Jeg har tjekket med viden fra bilen, Tesla 85, hvor de 85 kWh koster ca. 200.000 kr.
Men lidt mærkeligt, at vi skal gætte os til betydningen af de oplysninger, vi får!

  • 2
  • 3

Undskyld, men forklar lige - gerne med links - hvordan frekvens i et synkront net reguleres ?

De synkrongeneratorer, som leverer effekten, skal køre lidt hurtigere - og dermed leverer mere effekt - for at "trække nettet op".
Det sker så ikke i dette tilfælde - måske fordi grænsen er nået eller det er for langsomt.
Tilsvarende skal, mig bekendt, andre frekevnsstabiliserende enheder tilføre den manglende effekt - den som fik frekvensen til at falde - måske i kort tid.

Jeg er enig i, at der kan være meget kortvarige intervaller med et overforbrug af effekt, hvor den noget langsommere reaktion på kraftværkerne kan erstattes af en anden, hurtig, tilførsel af effekt.

  • 2
  • 0

Nec leverer teknologien og på deres hjemmeside kan man finde lidt info

Her er f.eks grundmodulet der indgår i grid storage systemet;
https://www.neces.com/assets/NEC_950_HR_da...

Så kan man måske gange op og få svar på spørgsmålene. Er selv for træt luge nu til at gå det efter i detaljer.

  • 2
  • 0

Undskyld, men forklar lige - gerne med links - hvordan frekvens i et synkront net reguleres ?


Frekvensrespons skal ikke nødvendigvis fastholde frekvensen på 50 Hz, men frekvensresponsen skal holde frekvensen højt nok til at øvrige produktionsenheder ikke frakobles nettet pga. for lav frekvens, i de få minutter der går før manuel reserve er aktiveret og oppe og kører fuld effekt.

Den manuelle reserve søger for at løfte frekvensen til 50 Hz og leverer derfor den aktive effekt.

Jeg kan ikke lige finde et link der beskriver det teoretisk, men du kan læse artiklen om Teslas batteri i Australien, hvor en enhed på 570 MW falder ud og Teslas batteri leverer 8 MW ind på nettet i de første kritiske sekunder indtil det kraftværk der har ansvaret for frekvensreguleringen får produktionen op og hæver frekvensen til 50 Hz...

https://ing.dk/artikel/teslas-australske-m...

Forskellen er kun at i Australien havde de en primær kraftværkskapacitet der stod klar til at producerer og derfor leverede batteriet kun i få sekunder. Teoretisk kan man nøjes med manuel reserve og lade batteriet holde minimumsfrekvensen i 5-10 minutter, men det er der vist ikke nogen TSO'er der tør endnu...

  • 3
  • 0

Tak Michael! - Det lyder rigtigt! - Men lidt sjovt, at det australske så kun kan levere fuld effekt i 40-50 minutter! - Som naturligvis tit vil være OK, hvis vindmøllerne pludselig går i udu pga storm. - Der går vel lidt tid, før dieselgeneratorerne er på fuld effekt.
Og så kan vi vel gætte på, at det Ørstedske batteri kan levere 20 MW i 40-50 minutter (kapacitet ca. 26 MWh). Og pris 60-70 mio kr.

  • 2
  • 1

Tak Michael! - Det lyder rigtigt! - Men lidt sjovt, at det australske så kun kan levere fuld effekt i 40-50 minutter! - Som naturligvis tit vil være OK, hvis vindmøllerne pludselig går i udu pga storm. - Der går vel lidt tid, før dieselgeneratorerne er på fuld effekt.


Hvis de leverer 100 MW i 40-50 minutter, så udnytter de kun 67-83 MWh. Teoretisk set bør de kunne leverer fuld effekt i 77 minutter, men i praksis vil de nok ikke aflade batterierne helt... Men igen, det er frekvensrespons som er batteriernes helt store styrke, ikke effektregulering. Jeg tvivler på at Ørsted forventer at et batteri på 20 MW og med en ukendt kapacitet, skal bruges til effektregulering...

  • 2
  • 0

Hvis de leverer 100 MW i 40-50 minutter, så udnytter de kun 67-83 MWh. Teoretisk set bør de kunne leverer fuld effekt i 77 minutter, men i praksis vil de nok ikke aflade batterierne helt...

Tesla batteriet er delt op i to forbindelsespunkter, en med 70 MW, der kan arbejde i 10 minutter og bruges til netstabilisering og en med 30 MW der kan arbejde i 3-4 timer, og bruges som backup til Hornsdale vindmølleparken.

Batteriet kan bruges både til backup og stabilisering samtidigt.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten