Ørsted bygger brintfabrik ved Avedøre

Ørsted er projektleder på et brintprojekt, hvor to havmøller på Avedøreværket skal levere strøm til et 2 MW elektrolyseanlæg. Illustration: Ørsted

Sammen med en række partnere har energiselskabet Ørsted fået tilsagn om 34,6 mio. kr. i støtte til at opføre et elektrolyseanlæg på 2 MW med tilhørende brintlagring, som med strøm fra havvindmøller ved Avedøreværket skal producere fornybar brint til brug i busser, lastbiler og potentielt taxier.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Læs også: Ørsted: Placér den første energi-ø ved Bornholm

De øvrige partnere i projektet ved navn H2RES er Everfuel Europe A/S, NEL Hydrogen A/S, GreenHydrogen A/S, DSV Panalpina A/S, Brintbranchen og Energinet Elsystemansvar A/S.

Projektet er det tredje brint-projekt, som nu sættes i gang rundt om i landet med offentlig støtte. De to andre er i Fredericia og Skive - og mange af parterne i projekterne er gengangere.

Læs også: Power-to-X-anlæg i Skive og Fredericia får energilagrings-millioner

Brint til 20-30 busser

Strømmen til H2RES-projektet skal som udgangspunkt komme direkte fra Ørsteds to havvindmøller på hver 3,6 MW, som står ved Avedøreværket, og det er ideen, at elektrolysen køres fleksibelt og derved kan være med til at sikre fleksibel brug af den fluktuerende strømproduktion fra havvindmøllerne.

Samlet set forventes brintproduktionen at blive på omkring 600 kg pr. dag, hvilket vil være nok til at dække 20-30 bussers behov samt sideløbende give mulighed for at teste anvendelse i lastbiler og taxier.

Læs også: Trods ulykke og 'halvgrønt' ry: Brint-stationer skyder op i Europa

Firmaet Everfuel skal ifølge virksomhedens CEO, Jacob Krogsgaard, tage ansvar for distribution af den grønne brint, herunder etablering af brintstationer til ejere og operatører af nul-emissionskøretøjer - uden begrænsninger i forhold til eksisterende driftsbehov.

»H2RES-projektet i Avedøre er helt unikt med stærke partnere og sin nærhed til København,« siger Jacob Krogsgaard ifølge pressemeddelelsen.

Første brintprojekt for Ørsted

Brint er et nyt forretningsområder for Ørsted, som her på ing.dk fortalte om sine brintplaner sidst i november. Med projektet på Avedøre har selskabet nu taget hul på det første brintprojekt, som Ørsted selv er projektleder for.

Læs også: Ørsted på vej med brintsatsning

Chef for Ørsteds brintaktiviteter, Anders Nordstrøm, peger på, at fornybar brint i dag er dyrere end brint produceret på gas og kul:

»Derfor er det vigtigt, at vi nu kommer i gang med at demonstrere teknologien og samle erfaringer, som gør det muligt at opskalere og effektivisere teknologien, så vi kan producere bæredygtig brint til en pris, der kan konkurrere med de fossile alternativer,« siger han.

Tilsagnet til H2RES-projektet på 34,6 mio. DKK er det største tilskud, som er givet til de i alt 53 projekter, der har modtaget støtte fra EUDP (Energiteknologisk Udviklings og Demonstrations Program) i deres anden uddelings-runde i 2019.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Brint er nødvendigt til en masse industrielle processer... Men til busser vil batterier være smartere i de fleste tilfælde

Men jo bedre vi kan bruge den grønne strøm, jo bedre. Det giver også bedre økonomi til mere grøn strøm

  • 12
  • 5

Når regeringen forærer penge til kæmpestore firmaer med milliard-omsætning, til symbolpolitik, så bliver jeg SÅ stolt af vores politikere, og af vælgerne.

Når vi læser at vindmøller stoppes i tide og utide, fordi afgiftsystemet er skruet lidt underligt sammen, så vi ikke kan bruge energien i fx fjernvarmesystemet, så er det jo fint at bruge penge og energi på den MINDST effektive løsning.

Vindmølle industrien har nogle dygtige lobbyister, men de blegner ved siden af Brint industriens.

Kan vi ikke vælge at løse alle de nemme opgaver først, med fjernvarmen, overskudsvarmen fra industri, og alle de andre opgaver, som kan løses via skatte og afgiftsystemet.

Vi har allerede el-biler, busser og tog, men ikke brint ditto. Systemet forventes at kunne leverer 600 kg brint til 20-30 busser, men med et energitab på 80% kunne vi strømforsyne 100-150 el-busser i stedet.

I stedet for at forære kæmpefirmaer penge, til opgaver der ikke behøves at blive løst.

  • 22
  • 16

Hej Anders og Michael

Vindmøller og elnettet selv kan ikke gemme energi i fx et helt år.

Når vedvarende energi (fx vindmøller og solceller) laver mere elektrisk energi end elnettet kan aftage, så er det vi får brug for at gemme elektrisk energi i fx brint, ethanol, DME.

Ja, det er mindre effektivt end at lade akkumulatorer op, men alternativet er at smide den elektriske energi væk !

Hvis vi fx får ti gange så meget vedvarende energi i fremtiden, vil endnu mere elektrisk energi gå tabt, medmindre vi gemmer energien i fx fx brint, ethanol, DME.

  • 4
  • 19

Når vedvarende energi (fx vindmøller og solceller) laver mere elektrisk energi end elnettet kan aftage, så er det vi får brug for at gemme elektrisk energi i fx brint, ethanol, DME.

Nej! Vi skal snart have den misforståelse manet i jorden.

Vi får ikke brug for at gemme elektrisk energi, blot fordi vi kan producere mere, end nettet kan aftage.

Vi kan vælge at gøre det - såfremt det bedre kan betale sig at lagre energien end at lade den gå til spilde.

  • 20
  • 4

Svar på:

Nej! Vi skal snart have den misforståelse manet i jorden.

Vi får ikke brug for at gemme elektrisk energi, blot fordi vi kan producere mere, end nettet kan aftage.

Vi kan vælge at gøre det - såfremt det bedre kan betale sig at lagre energien end at lade den gå til spilde.

Der skal noget effektivisering til at det kan betale sig. Vi vil kunne stoppe med at sende penge ud af landet for at købe udenlandsk fossil-olie/kul/gas - og sænke vores industris følsomhed overfor stigende priser på fossil-olie/kul/gas. Danmarks skibsflåder, biler, lastbiler, busser vil kunne blive omstillet øjeblikkeligt til kulstof-neutralt brændstof. Hvis kWh prisen falder til fx 10 øre kombineret med en effektivisering, så vil det kunne betale sig. Har vi oveni fået indenlandsk ekspertise til at lave CO2-neutrale brændstoffer, så kan Danmark straks gå igang med storskalaproduktion:

1. nov 2012, ing.dk: DTU bag markant effektivisering af (omvendte) brændselsceller til elektrolyse: Citat: "... I runde tal svarer det til, at det kræver 3,2 kWh (vindmølle)strøm at fremstille én Nkbm syntesegas ... Her fandt man frem til, at mindre end en fjerdedel af produktionsprisen for syntesegassen (H2 + CO) vil komme fra elektrolyseanlægget. Langt den største del vil være prisen på elektricitet fra vindmøllerne. [eller andre VE-kilder] Med en kWh pris på 20 øre skønner forskerne, at energiindholdet i syntesegassen vil have en pris, der svarer til en råoliepris på 75 dollar ... Hvis syntesegassen anvendes til fremstilling af grøn benzin, skønner forskerne, at den grønne benzin først vil være konkurrencedygtig, hvis råolieprisen kommer op omkring 150 dollar pr. tønde, eller der kommer en afgift på den fossile olie af samme størrelse. ..."

-

11. jun 2018, ing.dk: Canadisk virksomhed indfanger CO2 til en sjettedel af prisen: Citat: "... For bare 100 dollars pr. ton [0,1 dollar/kg 66øre/kg] – eller en sjettedel af, hvad det hidtil har kostet – kan CO2 trækkes ud af luften og omdannes til klimaneutralt brændstof. ... I en totrinsproces kan luftens CO2 indfanges og omdannes til ren CO2, der kan indgå i produktion af flydende brændstof. Det har den canadiske virksomhed Carbon Engineering vist i samarbejde med forskere fra Harvard University. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin Joule og kan læses her. ..."

-

Alternativ effektiv måde at omdanne CO2 og H2O til længere carbonkæder:

19 December 2018, videnskab.dk: Forskere vil forvandle CO2 til produkter, som i dag laves af olie. Når olien slipper op, har vi stadig brug for at lave en masse produkter, som i dag er baseret på olie. Rundt omkring i verden arbejdes der nu mod at kunne lave andre stoffer af CO2 gennem en slags kunstig fotosyntese: Citat: "... I stedet for at bruge varme og tryk til at sætte reaktioner i gang har den amerikanske forskergruppe brugt elektrolyse til at omdanne CO2. Stoffet, det skal reagere med, er noget så enkelt som vand. Det ligner kunstig fotosyntese, fordi det bruger energi, CO2 og vand til at danne nye forbindelser. Forskerne har fundet nye katalysatorer, som består af en blanding af fosfor og nikkel – stoffer, som er billige og lettilgængelige. Det får reaktionerne til at ske. Ved hjælp af en elektrokemisk proces mener de at kunne danne avancerede molekyler, som kan laves om til plast og en række andre produkter. Resultaterne har de publiceret i en forskningsartikel. »Resultaterne demonstrerer, at elektrisk energi er ekstremt effektivt, hele 99 procent, uden det behøver varmeenergi. Høj temperatur eller højt tryk er ikke længere nødvendigt. Det hele sker ved stuetemperatur i et apparat, der minder om en brændselscelle, men som kaldes en 'electrolyzer',« skriver Charles Dismukes, som har ledet arbejdet, i en email til Forskning.no. ..."

Issue 9, 2018, pubs.rsc.org: Selective CO2 reduction to C3 and C4 oxyhydrocarbons on nickel phosphides at overpotentials as low as 10 mV: Citat: "... We introduce five nickel phosphide compounds as electro-catalysts for the reduction of carbon dioxide in aqueous solution, that achieve unprecedented selectivity to C3 and C4 products (the first such report). Three products: formic acid (C1), methylglyoxal (C3), and 2,3-furandiol (C4), are observed at potentials as low as +50 mV vs. RHE, and at the highest half-reaction energy efficiencies reported to date for any >C1 product (99%). The maximum selectivity for 2,3-furandiol is 71% (faradaic efficiency) at 0.00 V vs. RHE on Ni2P, which is equivalent to an overpotential of 10 mV, with the balance forming methylglyoxal, the proposed reaction intermediate. ..."

  • 0
  • 9

Med en kWh pris på 20 øre skønner forskerne, at energiindholdet i syntesegassen vil have en pris, der svarer til en råoliepris på 75 dollar

I stedet for at poste dine alenlange tekster kunne du bruge et øjeblik på at forstå, hvad jeg skrev.

Men her er lidt mere hjælp: Lad os nu sige, at vi bygger så mange produktionsanlæg til syntesegas, at netop al overskudsstrøm kan udnyttes. Da mængden af overskudsstrøm varierer over tid, vil der hen over årets timer være et forskelligt antal anlæg i drift.

Det "yderste" af alle disse anlæg kommer til at være i drift et par timer om året under en decemberstorm. Hvad bliver den ækvivalente råoliepris for syntesegas fra dette anlæg, når investeringen medtages?

Det skal man ikke tænke ret længe over, før man erkender, at omdannelse af el til syntesegas er en proces med stigende marginalomkostninger, jo større en del af overskudsstrømmen, der skal udnyttes.

...og dermed er man nødt til at overveje, om den samlede omkostning kunne være mindre ved en anden kombination: Færre synteseanlæg, der til gengæld producerer en større del af året, fordi vi har brugt de sparede kroner på at bygge flere vindmøller, så der er overskudsstrøm i flere timer om året.

I den situation ender vi med at smide strøm væk, fordi det kan betale sig. Og det er der ikke noget i vejen med.

Og derfor skal vi væk fra rygmarvsreaktionen om, at vi er nødt til at gemme strøm. Som jeg skrev: Det er noget, vi kan vælge at gøre, når det kan betale sig.

  • 27
  • 2

Svar på:

I stedet for at poste dine alenlange tekster kunne du bruge et øjeblik på at forstå, hvad jeg skrev.

Jeg har forstået hvad du svarede, men set i klimaændringernes skygge, har vi på ingen måde råd til at lade være. Det der sker med klimaet er meget større end vores snæversynede regneark fumlerier. De fleste mangler at medregne den kæmpe klimagæld vi skubber foran os og ud i fremtiden. Resultatet af at vi ikke gør noget er, at vores civilisation kommer til at kollapse. Og så kan det være ligemeget, at vores snæversynede regneark historisk har haft sorte i stedet for røde tal på bundlinjen. Det sidste enorme røde tal på bundlinjen for både menneskeheden og økosystemerne, når civilisationen ér kollapset, er der ingen til at udregne... Det vil på ingen måde være rettidig omhu.

Greta Thunberg citat: People are dying. Entire ecosystems are collapsing. We are in the beginning of a mass extinction. And all you can talk about is money and fairytales of eternal economic growth. How dare you!

Greta Thunberg citat: We are facing an existential crisis... it will have a massive impact on our lives in the future, but also now, especially in vulnerable communities. And I think that we should wake up, and we should also try to wake the adults up, because they are the ones who — their generation is the ones who are mostly responsible for this crisis, and we need to hold them accountable.

Greta Thunberg citat: Many people, especially in the US, see countries like Sweden or Norway or Finland as role models – we have such a clean energy sector, and so on. That may be true, but we are not role models. Sweden is one of the top 10 countries in the world when it comes to the highest ecological footprints, according to the WWF – if you count the consumer index, then we are among the worst per capita.

  • 2
  • 12

Jeg har forstået hvad du svarede, men set i klimaændringernes skygge, har vi på ingen måde råd til at lade være.

Hvis du har forstået, at der kan eksistere en kombination, hvor vi kan få mere syntesegas for de samme penge ved at ændre fordelingen mellem elproduktionskapacitet og syntesekapacitet, hvordan kan du så mene, at ovenstående argument giver nogen som helst mening?

Ja, det var et retorisk spørgsmål. Du behøver ikke svare. Du kan nøjes med at forstå.

  • 14
  • 0

Svar på:

Hvis du har forstået, at der kan eksistere en kombination, hvor vi kan få mere syntesegas for de samme penge ved at ændre fordelingen mellem elproduktionskapacitet og syntesekapacitet, hvordan kan du så mene, at ovenstående argument giver nogen som helst mening?

Ja, det var et retorisk spørgsmål. Du behøver ikke svare. Du kan nøjes med at forstå.

Jeg har ikke i denne tråd argumenteret for, at man ikke må ændre fordelingen mellem elproduktionskapacitet og syntesekapacitet.

Hvis det kan laves endnu mere omkostningseffektivt ved at ændre denne fordeling, er det selvfølgelig noget man bør overveje.

Jeg havde blot ikke fantasi til, at du vedvarende ville beskylde mig for din fejlslutning.

  • 1
  • 7

eg har ikke i denne tråd argumenteret for, at man ikke må ændre fordelingen mellem elproduktionskapacitet og syntesekapacitet.

Du har argumenteret for, at den producerede strøm skal udnyttes. Dermed låser du dig til en fast fordeling, eftersom der kun eksisterer 1 kombination, der udnytter den producede strøm og giver den ønskede mængde syntesegas.

Udnyttelse af produceret strøm må aldrig blive et mål i sig selv, når man dimensionerer ellagring eller elektrofuels. Hvis det bliver et mål, risikerer vi suboptimale løsninger - altså for lidt grøn energi for de samme penge.

  • 13
  • 0

Du skrev marginalomkostninger, som jo er driftsomkostningen til den sidst producerede enhed.

Ja, hvis man sidder med sin lille, igangværende fabrik og regner på tingene.

Når man i et samfund regner på fremtidens energiudbygning, bliver ekstra investeringer også til marginalomkostning.

Men jeg gider egentlig ikke diskutere ord. Jeg ville diskutere, hvad vi har brug for, og hvordan vi billigst og mest effektivt får opgaven løst.

  • 6
  • 0

Ifølge termodynamikken er energien i et lukket system konstant i forskellige tilstandsformer. Derfor vil et anlæg ved Lynetten have en god chance for at give en god økonomi, når de dyre lærepenge er betalt. Anlægget vil, af overløbsstrøm, kunne producere brint til lager og varme til fjernvarmen. Ved dyr spidsbelastning kan anlægget producere dyr el og fjernvarme i H2-brændselcellerne. Og af egen el-produktion forsyne egne varmepumper. Herudover kommer salg af 700 bar brint, som ligeledes kan produceres med billig overløbsstrøm. Den proces generere også varme. Endelig kommer salg af ren ilt.

På sigt kan det blive modellen for et moderne kraftvarme anlæg.

Alle processer er klimaneutrale og forureningsfrie. Og kan udkonkurerer klimabelastende teknologier - som forhåbentligt snart får lov til at betale for deres belastningaf miljø og klima. Det vil give en økonomisk virkelighed der tilgodeser den rene teknologi.

Lige nu er afgiftsystemet vanvittigt! Når jeg kører 13000 km/ år i elbil, betaler jeg 2000 kr i el-afgift. (jeg bruger 18kWh/100km) En tilsvarende dieselbil bruger ca. 2,5 gange mere energi for 13000 km, og forurener dermed ganske betydeligt. Alligevel er afgiften for 650 liter diesel præcis den samme: 2000 kr! Det er meget billigt at forurene, og derfor anbefaler regnedrengene de forkerte løsninger. Det er meget kortsigtet!

  • 11
  • 2

Alligevel er afgiften for 650 liter diesel præcis den samme: 2000 kr!

Jep, og det er skam med vilje, da man fastsætter afgifter(politisk) efter hvad de bruges til, og så omregner det til afgift-pr-energi, når man skal adddere afgiften i praksis. Af samme grund har afgiften på en liter diesel historisk været meget forskellig alt afhængig af hvad man skulle bruge den til. I "gamle dage" var der fx en anden afgift på diesel hvis man brugte det til motoren i sin sejlbåd. (Lige til folk så begyndte at bruge det i bilen også da det var billigere). Fyringsolie har vist også historisk set haft en forskellig afgift. Om det så er smart er en anden ting, men politisk har man altid set på hvor lang en diesel/bensin bil har kørt pr liter og så fastsat afgift efter det. Det har også været den politiske undskyldning for at øge afgiften (bilerne kører længere pr liter...)

  • 2
  • 0

Tak for den information.

Det var en fornuftig dispostion, dengang energipolitik udelukkende handlede om forsyningssikkerhed til en fair pris.

Men vanvittig når vi skal imødegå klimaforandringerne

Afgifterne kamuflerer desuden de økonomiske fordele ved vedvarende energi.

  • 7
  • 0

Bare man husker en bombe vold rundt om anlægget i tilfælde af en ulykke. Det ret voldsomt ud ved ulykken i Norge, ala højelsplosivt sprængstof, modsat normal naturgas der brænder noget langsommere.

  • 1
  • 6

“sprængstof, modsat normal naturgas der brænder noget langsommere.”

Der dør mennesker ved el-ulykker, bilbrande og overalt hvor der er menneskelig aktivitet. Ulykke-kortet trækkes når det er belejligt

Det er så tilfældet her - !

Den største “ulykke” er, at brint kan fuldende en pålidelig konstant energiforsyning Det er en økonomisk ulykke for alle der har investeret i forbrændings- teknologier. Ud fra et klima-hensyn bør kun affald afbrændes. Brint er et potent brændstof der ikke behøver at brænde for at blive el eller bevægelsesenergi. Et perfekt brændstof, der ikke forurener, vejer mindre og er let at distribuere. Det er sprængfarligt for investorer!

Hvis man skal advare mod farlige brændstoffer, burde det være fossile olieprodukter, som flittigt er brugt som napalm og er næsten ikke til at slukke ved brande.

  • 1
  • 1

Et perfekt brændstof, der ikke forurener, vejer mindre og er let at distribuere.

Desvære ikke perfekt. Det vejer mindre men fylder langt mere. Og skal distribueres tryksat eller kraftigt nedkølet, samtidig med at det ødelægger beholdere og rør ved at gøre dem skøre.

Olie kan du bære rundt i en spand. DET er simple distribution.

Fint at være bebejstret, men det skal ikke få en til at se bort fra fakta.

  • 5
  • 1

“Olie kan du bære rundt i en spand. DET er simple distribution.

Fint at være bebejstret, men det skal ikke få en til at se bort fra fakta.”

Nu er vi jo forhåbentlig ikke et land der har brug for simpel distribution. Og fakta er, at distribution er en overkommelig og løst opgave, som naturligvis kan optimeres ved stordrift.

  • 2
  • 4

Spring dog vandelektrolysen (brint) over:

Ætanol kan også bæres rundt i en spand.

Ætanol flyder ikke ovenpå vand, så vand kan slukke eventuelle ætanolbrande. Når ætanolkoncentrationen kommer under ca. 60%, kan blandingen ikke brænde mere i fri luft.

September 8, 2020, scitechdaily.com: Breakthrough Electrocatalyst Turns Carbon Dioxide Into Ethanol: Citat: "... A research team led by scientists from Argonne National Laboratory, the University of Chicago’s Pritzker School of Molecular Engineering and Northern Illinois University has discovered a new electrocatalyst that can consistently convert carbon dioxide and water into ethanol with very high energy efficiency and low cost. ... The team’s catalyst consists of atomically dispersed copper on a carbon-powder support. By an electrochemical reaction, this catalyst breaks down carbon dioxide and water molecules and selectively reassembles the broken molecules into ethanol under an external electric field. ... But the electrocatalytic selectivity, or “Faradaic efficiency,” of the new method is over 90%—much higher than any other reported process. What’s more, the catalyst operates stably over extended operation at low voltage. ... Because the process runs at low temperature and pressure, it can start and stop rapidly in response to the intermittent supply of the renewable electricity. ..."

Kilde: 27 July 2020, Nature Energy: Highly selective electrocatalytic CO2 reduction to ethanol by metallic clusters dynamically formed from atomically dispersed copper: Citat: "... Carbon capture, sequestration and conversion technologies are widely being researched as possible solutions to mitigate rising CO2 levels1,2. The electrochemical CO2 reduction reaction (CO2RR) to hydrocarbon fuels and chemicals using renewable electricity offers an attractive ‘carbon-neutral’ or even ‘carbon-negative’ strategy3,4. ..."

-

Forbrændingsmotorer kan redesignes til at køre på en vand-ætanol blanding:

Moller international’s rotapower engine achieves performance breakthrough using ethanol-water mix: Citat: "... Davis, CA, 21 May 2007--Moller International (OTCBB: MLER) has successfully tested its Rotapower® rotary engine using a fuel composed of 70% ethanol and 30% water. ... * Reduced fire hazard since it is nearly incombustible outside the engine. * Reduced emissions to well below the Super Ultra Low Emissions Vehicle (SULEV) standard set by the California Air Resources Board. * Improved fuel consumption through the use of a higher compression ratio possible with the fuel’s high octane rating. * Significantly increased engine power through the fuel’s cooling effect on the incoming fuel/air charge. ..."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten