Ørsted og BP går sammen om brintprojekt i Tyskland

BP's raffinaderi i Lingen, Tyskland Illustration: Ørsted / Presse

Det danske energiselskab Ørsted og det britiske olieselskab BP går nu sammen i et projekt om at udvikle vedvarende brint på Lingen-raffinaderiet i det nordvestlige Tyskland.

Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Projektet forventes at være i luften i 2024 og kommer til at bestå af et elektrolysesystem på 50 MW til at generere ét ton brint i timen svarende til næsten 9.000 tons om året.

Dette skal erstatte omkring 20 procent af Lingen-raffinaderiets nuværende forbrug af fossile brint svarende til cirka 80.000 tons CO2-udledninger om året.

Derudover er den mere langsigtede plan med projektet at opbygge en kapacitet på mere end 500 MW vedvarende brint i Lingen, som vil være nok til at erstatte hele raffinaderiets behov for fossil brint.

Læs også: Danske forskere i Science: Fastoxid-elektrolyse kan vinde teknologikampen om power-to-x

Brint skal være konkurrencedygtigt

Tung industri såsom raffinaderier bruger store mængder brint i deres produktionsprocesser, og det forbrug vil de fortsat have.

Men ved at erstatte den nuværende fossilbaserede brint med brint produceret på vedvarende energi kan den tunge industri reducere sin CO2-udledning markant, siger koncerndirektør og administrerende direktør for Offshore i Ørsted, Martin Neubert.

»Men først skal vedvarende brint være et konkurrencedygtigt alternativ til fossilbaseret brint, og derfor har vi brug for projekter som dette sammen med BP's Lingen-raffinaderi, som kan afprøve elektrolyseteknologien i stor skala og blive et eksempel på praktisk anvendelse af brint baseret på havvind,« siger han.

Læs også: Konservative vil satse på brintlastbiler og -busser: Ingen grund til at »forædle mere end højst nødvendigt«

Projektet mellem Ørsted og BP vil også have fokus på at maksimere elektrolyseanlæggets effektivitet og muliggøre fleksibel drift og fuldstændig integration i raffinaderiet.

Derfor vil de tekniske og kommercielle undersøgelser også omfatte vurderinger af bæredygtig anvendelse af de vigtigste restprodukter fra elektrolysen, primært oxygen og overskudsvarme med lav temperatur, skriver Ørsted.

Partnerne har i fællesskab ansøgt om finansiering af projektet - Lingen Green Hydrogen - fra EU's Innovationsfond.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så er vi i gang med udvikling af metoder til at få prisen ned.

Fase 1, få prisen ned. Fase 2, opskalering, nu 50MW næste milepæl 500MW. Fase 3, etablering af bred og stabil efterspørgsel, ikke med i dette projekt, men det baner vejen for fremtidens initiativer.

  • 4
  • 5

Danmark har brug for brint elektrolyse anlæg i MW/GW størrelse, så gasturbiner på el-kraftværker gradvis kan omstilles fra naturgas til brint brændstof inden 2030.

I fossilfri fremtid når sol/vind er tilstede, kan det danske gasnet bruges som lager for brint, se nedenstående beregninger.

Her kan naturgas net tilsættes brint afhængig af elektrolyse produktion. Således at naturgas/brint blanding (brint 0-100%) passer til for eksempel gasturbiner på kraftværker.

I Japan har gasturbine producent Kawasaki i 2018 fuldført produktionstest med 100% brint på 4 brint turbiner, se link

https://global.kawasaki.com/en/stories/hyd....

Og GE i USA har siden 1990 haft forsøg med brint. Og har opdateret eksisterende naturgas turbiner til 30% brint. Nu testes med op til 100% brint, se link

https://www.ge.com/content/dam/gepower/glo...

I fossilfri fremtid kan det danske eksisterende naturgasnet med opgradering bruges som brintlager og energibærer med op til 10 TWh når ingen sol/vind

Ifølge Dansk Gasteknisk Center er der følgende omregning for naturgas til brintenergi:

Ti procent brint i naturgasnettet svarer til godt tre procent af energi- indholdet i naturgas.

Det danske naturgasnet indeholder 138 PJ energi på en god dag.

Hvis gasnettet i fremtiden indeholder 100% brint svarer det til 138/10% x 3% = 40 PJ brint energi der kan omregnes til 10.000 GWh = 10 TWh.

Dansk Gasteknisk Center har testet det danske gasnet, at det kan bruges som 100% brint energilager, se nedenstående link

https://www.dgc.dk/sites/default/files/fil...

Her bekræftes at naturgas net eksisterende stålrør med 30bar tryk og plastrør med 4bar tryk har brint-lækage tilsvarende naturgas.

  • 3
  • 2

Der er et stykke op til de virkningsgrader af elektrolyse man hører om. Med 1t brin i timen og 50MW, får jeg det til mellem 77 og 66% virkningsgrad (Høj eller lav brændværdi).

Hvis strømmen er grøn og "gratis" kan det selvfølgelig være ligemeget, og måske kan varmen bruges til noget fornuftigt.

  • 5
  • 0

Hvad er anlægsomkostningerne ved ved anlægget i forhold til størrelsen? I rene driftsomkostninger, hvor lav skal elprisen så være for at det bedre kan betale sig at producere brint på el end fossiler? Hvor stor en del af tiden er elprisen så lav? Og er den så meget lavere, i så stor del af tiden, at det kan betale afskrivningerne på anlægget?

Jeg kender ikke svarene. Men min holdning er at det skal kunne betale sig. Ikke nødvendigvis på et testanlæg, men på sigt, også kort. Og hvis det ikke kan det, er det fordi afgiften på de fossile brændsler de bruger er for lav.

  • 1
  • 0

Næsten alle lande satser på brint som energibærer i fossilfri fremtid, så hvis vi bruger alverdens viden om brinthåndtering, jo før kan vi udnytte sol/vind energi.

Brint er udsat for mange misforståelser, som Dansk Gas Center har undersøgt. Som for eksempel:

  1. At der er brint lækage gennem stålrør og plastrør, da H2 er små molekyler, som let diffunderer gennem de andre store molekyler i rørvæggen?

  2. At brint er meget farligere gas end naturgas. Men med de rette sikkerhedsmæssige forskrifter kan brint håndteres som naturgas?

  3. At naturgas net er for farlig til brint?

Se link:

https://www.dgc.dk/brint

https://www.dgc.dk/sites/default/files/fil...

https://www.dgc.dk/nyhed/2019/dgc-med-i-lo...

  • 0
  • 0

Mange lande og firmaer har forsket og udviklet elektrolyse anlæg i kW størrelse, men først nu skaleres der op i MW størrelse. Se links

http://hybalance.eu/wp-content/uploads/201...

https://www.sintef.no/globalassets/project...

https://etipwind.eu/wp-content/uploads/A2-...

USA og EU har i mange år set på økonomi i fossilfri fremtid med brint på kort og langt sigt. Og det er nok først nu, hvor næste generation kræver handling, at landene er villige til økonomisk støtte til opskalering af brint elektrolyse anlæg.

Se link

https://theicct.org/sites/default/files/pu...

  • 1
  • 0

At der er brint lækage gennem stålrør og plastrør, da H2 er små molekyler, som let diffunderer gennem de andre store molekyler i rørvæggen?

I https://www.dgc.dk/sites/default/files/fil... fase 1 finder man frem til at nogle samlinger har lækager for brint.

"Resultaterne efter Fase I - 1 års forsøgsdrift (19 bar stålrør, 4 bar polymerrør samt 20 mbar husinstallation) viste forøgede lækager i forhold til naturgasdrift. Nogle lækager viste sig først efter flere måneder. Lækageflowet kom primært fra samlingerne"

Så selvom fase 2 og 3 viser at rør og svejsninger holder til brint, så vil du sandsynligvis skulle ud og finde en masse utætte samlinger og reparere dem.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten