Kort før politikerne på Christiansborg går i gang med at drøfte udbuddet af verdens første energiø, der vil blive danmarkshistoriens dyreste anlægsprojekt, kommer energiselskabet Ørsted nu med en advarsel, skriver Børsen.
Ørsted advarer politikerne mod at satse på en uprøvet løsning i form af en inddæmmet kunstig energiø i Nordsøen og foreslår i stedet at opføre stålplatforme, hvor energien fra de planlagte havvindmølleparker kan håndteres.
»En kunstig ø i denne her sammenhæng er risky business. Vi frygter simpelthen, at det her bliver havvindens IC4-sag. Det ville være worst case,« siger Ulrik Stridbæk, der er chef for energiøkonomi i Ørsted, til Børsen.
Ulrik Stridbæk påpeger, at det »er en gigantisk investeringsbeslutning« og afviser, at advarslen kommer ud fra en snæver egeninteresse, da energiselskabet kan byde ind på havvind, hvad enten politikerne vælger den ene eller anden. Han tilføjer, at teknologien for power-to-x i dag er så usikker, at staten risikerer at investere milliarder i en løsning, som senere kan vise sig slet ikke at være rentabel.
Copenhagen Infrastructure Partners, der er en del af et konsortium, der vil byde ind på energiøen, undrer sig over sammenligningen med IC4-skandalen og mener, at en løsning med stålplatformene ikke giver de samme muligheder som en egentlig ø.
Cowi: Inddæmmet energiø billigere end stålplatforme
Løsningen med stålplatforme er velkendt i offshore-industrien, hvor sammensvejsede stålgitre, der rager op over havoverfladen – såkaldte ‘jackets’ – er den mest udbredte platformskonstruktion.
Ingeniørrådgivningsvirksomheden COWI viser trods dette, at en stor kunstig ø bygget op af sandfyldte betonsænkekasser kommer til at være billigere end en samling af selvstændige stålplatforme, der hæver anlæggene over havet, hvis øen skal understøtte havvindskapacitet på i alt 10 GW.
Læs også: Pris for anlæg af energiø i Nordsøen: 38 milliarder kroner
»En platformsløsning på 10 GW estimeres til 38 mia. kr. Dette er baseret på kendt teknologi, herunder at platformene etableres som 1 GW-platforme [...] En inddæmmet ø til 10 GW med tilhørende havn estimeres til 29 mia. kr. Det forudsættes her, at øen konstrueres af en periferi af nedsunkne betonelementer med sandopfyld, samt at øen ved 3 GW vil være 18 ha, mens øen ved 10 GW vil være 46 ha,« fremgår det af et folketingssvar fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fra 16. december.
I COWI’s prisoverslag koster begge konstruktiontyper hver 12 milliarder kroner, hvis øen kun har 3 GW havvind tilkoblet, som det er planen i denne første fase frem mod 2030.
Prisen inkluderer vel at mærke kun konstruktionen af selve øen og de eltekniske anlæg (primært store HVDC-konverterstationer, red.), som skal stå på den.
Oveni kommer altså alle de øvrige investeringer i selve vindmøllerne, de elektriske søkabler fra de tilknyttede havvindmølleparker til energiøen samt de dyre jævnstrømskabler, der skal forbinde øen med fastlandet.
