Øernes borgmester

Alligevel drømte han ikke om, at netop afsides beliggende naturperler skulle fylde hans arbejdsliv, da han i sin tid læste til civilingeniør. Dengang ville Svenn Godvin gerne arbejde med veje og jernbaner, valgte det som speciale og fik via Hillerød Kommune og et rådgivende ingeniørfirma job på trafikkontoret i Planstyrelsen. Her var han med til at udforme ø-støtteloven, der trådte i kraft for ti år siden. I alle ti år har Svenn Godvin administreret den lille 'nichelov'', der yder økonomisk støtte til små øer som Fejø, Femø og Askø nord for Lolland, Agersø og Omø ud for Skælskør og Egholm, Fur og Venø i Limfjorden. Ialt omfatter loven 27 øer med mellem 20 og 1.000 indbyggere, der har dannet Sammenslutningen af Danske Småøer. - Rent økonomisk har loven størst betydning for færgerne, der ganske simpelt er øernes livsnerve. Men vi bruger også ø-støtten til at skabe job på øerne. Helst arbejdspladser, der kan køre hele året, så vi kan holde liv i øerne, siger Svenn Godvin og konstaterer, at uden fastboende bliver en ø som et dødt museum. Og så vil interessen blandt publikum straks falde.

Har famlet sig frem

Færgeselskaberne nyder godt af loven, der har et årligt budget på cirka 21 millioner kroner. 14 millioner går til driften og 3,7 millioner til investeringer i nye færger. Resten fordeles med 800.000 kroner til sammenslutningen af danske smaøer, der har et sekretariat med to ansatte på avernakø i det Sydfynske øhav, og med 2,5 millioner kroner til projekter på de enkelte øer. Især på dette område kan Svenn Godvin notere en udvikling gennem lovens ti år: - I 1984 modtog vi cirka 15 ansøgninger, som stort set alle sammen fik bevilget støtte. Vi sagde kun nej til en kommune, der ville have finansieret en vandledning, fortæller han. - Ellers var der ingen begrænsninger, men det var så nyt, at øboerne ikke vidste, hvad de skulle søge penge til, siger Svenn Godvin, der nu modtager et halvt hundrede ansøgninger om året. Ikke kun antallet af ansøgninger har ændret sig kraftigt også indholdet har skiftet karakter - i starten gav vi penge til mange kulturelle aktiviteter, en ø fik nyt køkken i sit forsamlingshus en anden indrettede museum i en gammel forpagterbolig til præstegården, og en tredje opbyggede et aktivitetscenter på skolen. I dag støtter vi først og fremmest ansøgninger, der kan skabe arbejdspladser, siger Svenn Godvin og erkender. at øboerne ikke var ene om at famle sig frem. det måtte han også selv. - For blandt andet at få overblik over behovet for færgeafgange indkaldte jeg til et skippermøde. Det var en fejl. jeg kunne ikke tage skipperne til indtægt for, hvad øboerne havde brug for, for en stor del af færgepersonalet bor på fastlandet, fortæller Svenn Godvin.

Nogle øer vil dø

I 1970 boede der 6.765 mennesker på de 27 øer, men de små samfund blev ramt hårdt, da de samme år blev lagt ind under store kommuner på fastlandet. Reformen kostede de fleste af de kommunale arbejdspladser, som de selvstændige ø-sogn rådede over. Samtidig kom landbruget i krise. Mange øboere var nødt til at flytte, og det samlede befolkningstal på de 27 øer faldt kraftigt. Men inden for de seneste fem-seks år har tallet lagt sig fast på knap 5.400 øboere. Nogle øer ser dog ud til, at de vil lide en langsom død, fordi de ikke i tide har fået skabt nok af de arbejdspladser, der har afgørende betydning i de skrøbelige samfund med få hundrede indbyggere. Andre øer oplever fremgang. Det skyldes i høj grad, at øboerne bruger østøtteloven. Med økonomisk hjælp herfra får mange af dem ofte yderligere bidrag fra øens kommune og amt samt fra EU og fonde. - Fra starten var det klart, at jeg ikke skulle komme rejsende fra København med en masse idéer om, hvordan en ø skal overleve. Øboerne må selv tage initiativet. Derfor er der stor forskel fra ø til ø, forklarer Svenn Godvin og peger på færgen som den absolutte livsbetingelse. En dagligvarebutik er også meget vigtig for en ø. - Derfor betalte vi halvdelen af de 140.000 kroner, som FDB skulle have for forretningen, da brugsen lukkede på Avernakø. Resten samlede øboerne selv sammen, og så ansatte de en bestyrer. På den måde sikrede vi både øen en butik og en arbejdsplads, forklarer Svenn Godvin og tilføjer, at det samme gjorde sig gældende på Tunø i Århus Bugt. Skov- og Naturstyrelsen, der overtog ø-støtteloven, da Planstyrelsen blev nedlagt, har også hjulpet tre-fire caféer i gang, forbedret campingpladsen på Orø ved Holbæk med toiletter, bad og hytter, så den nu er fyldt op hele sommeren, og ydet støtte til et revisionskontor på Lyø ved Faaborg og til et succesrigt hjemmeservicefirma på Sejerø ud for Nordvestsjælland. Det skete før, den nu så udskældte hjemmeserviceordning trådte i kraft på landsplan.

Center for frugtavl

Med et rentefrit lån på 200.000 kroner har ø-støtteloven også lagt grunden til en industrivirksomhed på Endelave i Horsens Fjord. Her er fire fuldtidsansatte og en halv snes på deltid i fuld gang med produktion og forsøg på Endelave Naturmedicin A/S, der valgte øen, fordi klimaet er særlig gunstigt for en lang række lægeplanter. Derfor involverer produktionen også fire af øens landmænd. På Fejø arbejder 25-30 frugtavlere med det mest ambitiøse projekt, øerne har præsteret til dato. Målet er at plante mere end halvdelen af øen til med frugttræer og bærbuske. Det skal både sikre landmændene en givtig fremtid og gøre Fejø til et dansk vækstcenter for frugtavl. Hvis det lykkes, skal Fejø til at efterlyse nye øboere. Der bliver brug for 200 medarbejdere i plantagerne. Netop Fejø hører til blandt de øer, det går bedst for. Øboerne nord for Lolland har dannet et erhvervsråd, der forsøger at skabe en samlet udvikling for øen. Fejø er også den ø, der står Svenn Godvins hjerte nærmest. - Jeg har lært en del mennesker på Fejø at kende privat. Jeg spiller med i den årlige badmintonturnering, og jeg holdt min seneste runde fødselsdag på øen, fortæller Svenn Godvin. Han tilføjer, at han som privatperson møder andre øboere end de, der altid er frontfigurer. - I det hele taget er det utrolig dejligt, at jeg ikke blot administrerer en lov, men kommer tæt på de mennesker, loven skal tilgodese. Jeg får mange gode diskusioner med engagerede øboere, konstaterer den 61-årige civilingeniør, der som en af de formentlig ganske få danskere har været på alle 27 små-øer.