

Tag en ‘flyvetur’ med Google Maps, søg på NamibRand-Naturreservat, find over den namibiske ørken mellem 80 og 140 kilometer fra den atlantiske kyst, og du vil se et bizart syn.).
I området findes millioner af rødbrune cirkler med en diameter på mellem 2 og 12 meter i det knastørre ørkenlandskab.
I kanten af cirklerne er græsset altid højere end i midten, hvor det ofte helt forsvinder.
De lokale kalder dem fe-cirkler eller guds fodspor, som guden Mukuru efterlader, når han skænker regn.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Disse skud trækker vand fra den oprindelige, og sætter selv skud længere ude, og så videre, så ringen bliver større og større.
Det er nok ikke sådan det sker - så skulle allle ringene starte med hvert deres egne ene græsstrå i midten.
Sagen er nok mere, at græsset kan 'komme' alle steder fra, men så snart, der opstår et equllibrium mellem græs, jordstruktur og mikrotopologi - så starter denne økohydrauliske feedbackmekanisme 'spontant' og suger vandet ud til dén cirkelrunde grænse, der 'bedst' kan lade sig gøre det pågældende lokale sted.
En cirkel starter vel med en enkelt græsplante, som så sætter skud ud til siderne. Disse skud trækker vand fra den oprindelige, og sætter selv skud længere ude, og så videre, så ringen bliver større og større. Lidt ligesom hekseringe, hvor det dog ikke er mangel på vand (men næring), der slår de inderste svampe ihjel.
Så er næste projekt: korncirklerne
Så er PhD-graden nok snart i hus. ;-)
Jeg elsker at bo i en verden hvor man kan give en mulighed for studere cirkler i en ørken i 22år.