Ømme muskler? Nu kan du fortælle robotten, hvor den skal massere

20. juli 2020 kl. 15:521
Ømme muskler? Nu kan du fortælle robotten, hvor den skal massere
Illustration: Capsix.
Fransk firma og engelsk universitet har hver deres automatiske massører klar til ømme patienter, der gerne vil være den menneskelige kontakt foruden.
Artiklen er ældre end 30 dage

Hvis man har ondt i ryggen, men tilsvarende ligeså stor foragt for andre menneskers hænder på ens ømme ryg, er der håb forude.

Både hos selskabet Capsix Robotics i Frankrig og University of Plymouth i Storbritannien har man udviklet automatiske robot-massører, der kan give patienter personaliserede massager. Det skriver New Scientist.

Robotten hos Capsix Robotics er udstyret med en funktionel arm, et kamera og sensorer, der i fællesskab skal hjælpe robotten med at justere sin teknik alt afhængigt af patientens kropsform og behov. Robotten er dog ikke udstyret med fingre og det forhindrer den i at udføre nogle af de finmotoriske teknikker, en menneskelig massør kan stå for. Robotten hos University of Plymouth har et lignende design.

Robotten hos Capsix Robotics er blevet testet på mere end 400 mennesker, hvor de fleste, ifølge Capsix, nød oplevelsen.

Det menneskelige touch

Massøren fra University of Plymouth kan personalisere sin massageteknik i detaljeret grad, blandt andet fordi klienten selv kan instruere robotten i, hvordan den skal massere. Dette læres i en træningssession, hvor klienten guider robottens arm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De automatiske massører kan dog ikke selv mærke, hvor klienterne er ømme, og ifølge fysioterepaut Shane Kertanegara fra Optimi Healthe klinikken i Sydney,er det en svaghed ved robotterne. Shane Kertanegara er dog overbevist om, at robotterne vil bliver bedre med tiden, og er ikke bange for, at se sig selv erstattet af en autonom konkurrent, som hverken skal have løn eller ferie.

Remote video URL

1 kommentar.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
21. juli 2020 kl. 19:54

Det kan være ret opslidende for især hænderne på en massør. Så hvis der i fremtiden kan udføres visse typer massage, uden at et andet menneske skal slides op, så er det kun fint. I det træningscenter jeg går i, har vi en meget simpel massagerulle, der blot rotere med en elmotor. Man læner sig så op ad den og bliver løsnet lidt op og varmet lidt af den fysiske påvirkning - hvilket er en simpel men gratis måde at tage en smule spænding, uden at det kræver indblanding af andre. Dog er det ikke på nogen måde det samme, som normal massage. Vi havde også en vandseng med varme og jetstråler, der arbejdede inde i selve sengen. Den var ret effektiv og blev oprindeligt brugt på hospitaler til patienter der lå meget ned. Den var noget mere komfortabel, men var dyr og gik tit i stykker - så den er der desværre ikke mere.